Lækker, bæredygtig gourmetmad på 20 minutter lyder næsten for godt til at være sandt.
Når en hovedret kan tilberedes så hurtigt, hænger det sammen med, at der indgår pasta i retten. Det er ikke ofte, jeg spiser pasta eller laver opskrifter med det italienske yndlingsprodukt, men da jeg er begyndt at spiste mere glutenfrit og var heldig at finde en rigtig god glutenfri linguine lavet af brune ris og majs, blev det til denne ret.
Du kan dog bruge alle typer pasta, med eller uden hvedemel.
.
velsmag med få produkter
Foruden pastaen er de vigtigste ingredienser løg, broccoli, kejserhatte, en hjemmelavet “creme” af plantebaseret feta samt trøffelolie.
Du kan bruge andre svampe end kejserhatte, fx østershatte eller champignon.
I stedet for broccoli kan du bruge blomkål, helst en af de farvede varianter, ellers bliver retten meget bleg. Og vi spiser jo også med øjnene!
Hvis du bruger trøffelolie så pas på med doseringen. Der kan ske to ting: måske har du været uheldig at købe en trøffelolie, der smager af absolut intet. Eller du har fået en med masser af trøffelsmag, og så skal du passe på med doseringen. Trøffelsmagen kan nemlig nemt blive for meget.
Her min min yndlingsolie:
Olien burde kunne findes i velassorterede supermarkeder. Jeg køber selv min hos Fru Hurup i Lyngby. Butikken har også en online butik. Olien er dog ikke at finde dér p.t.
.
ost eller ej?
I Danmark har vi tendens til at drukne vores pastaretter i fløde og ost. Det synes italienerne ikke om. Væden i en pastaret bør primært komme fra lidt kogevand fra pastaen.
Jeg har dog her alligevel dristet mig til at foreslå en slags feta-creme på toppen af pastaen. Du kan bruge andre former for blød “ost”, måske lavet af udblødte og blendede cashewnødder rørt med havre creme fraiche. Du kan naturligvis også helt udelade “oste-cremen”.
I så fald kan du lave dit eget “parmesan”-drys: blend cashewnødder med lidt gærflager og salt – og drys med det i stedet.
.
hvor kommer pastaen fra?
Dagbladet Politiken har for nylig startet et nyt magasin med navnet MAD. Her behandles forskellige aspekter af madens og råvarernes verden, og man møder kokke og andre madnørder. Opskrifterne er primært plantebaserede.
I det seneste nummer kigger magasinet bl.a. på pasta og pastaens historie. Nogle mener, at det var italienerne, der opfandt pastaen, andre at det var Marco Polo, der bragte melspisen med hjem fra en af sine ekspeditioner til Kina. Det kan man bl.a. læse om på opslaget, der danner baggrund for tallerknen ovenfor.
.
undskyld – der er kød på billedet!
Det er ikke ofte, der optræder kød på disse sider, men da jeg i dag så denne tilbudsavis fra et supermarked, blev jeg igen både fortvivlet og indigneret.
HVORNÅR SKAL VI TIL AT BETALE DEN PRIS, KØD KOSTER???
Vi ved, at kødspisning er årsag til omkring 1/3 af klimakrisen – nogenlunde det samme som hele transportsektoren. Mens det er urealistisk, at vi kan droppe al transport, kan vi uden videre fjerne kødet fra vores kost uden at lide nogen former for afsavn. Det er ikke hugget i sten, at vi skal spise vore medskabninger. Der er intet godt at sige om kødproduktion. Kødproduktion er en sekssporet motorvej af død og ødelæggelse.
Så jeg kan ikke begribe, hvorfor forbrugerne ikke skal betale, hvad kødet koster. Produktion af kød betyder ekstrem udplyndring af naturen, forgiftning af grundvandet og ødelæggelse af klimaet.
Annoncen ovenfor fik mig igen til at tænke på, hvor nemt vi kunne ændre en meget stor del af klimabelastningen ved at skære ned på kødforbruget. Som det ses i annoncen ovenfor, koster 300 g plantebaserede pølser 65 kr. (uden rabat 70 kr.). Det er 26 kr. dyrere end 300 g hakket kød. Det hænger jo ikke sammen!
Der er absolut ingen grund til at lægge ekstra skat på kød, som nogen politikere har foreslået. Forbrugerne skal bare betale, hvad det koster at producere kød. Sådan er det jo også med andre varer. Jeg ved ikke, hvad prisen ville blive. Men måske ville fx 1000 kr. for 1/2 kg kød få nogle til at nedsætte forbruget?
Jeg savner svar fra politkerne på, hvorfor kødproduktion fortsat skal ødelægge vores jord, grundvand og klima – oven i købet med en årlig støtte fra EU på over 6,5 milliarder kroner. Jeg vil gerne høre de gode argumenter.
Hallo, Dan Jørgensen, er du et sted derude?
.
luksuspasta med kejserhatte, broccoli og trøffelolie
(4 personer)
150 g løg
6 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
150 g kejserhatte
400 g broccoli
25 g hasselnødder
evt. små stykker grønkål, flowet sprouts eller andre grønne blade, fx basilikum
100 g plantebaseret ”fetaost”
ca. ½ dl plantefløde
salt, friskkværnet peber
citronsaft
400 g spaghetti, linguine, fettuccine eller anden pasta
trøffelolie (kan evt. udelades)
.
Lav først grøntsagerne og ”osten” klar.
Tænd derefter for vandet til pastaen.
Bring vandet i kog med et godt drys salt og tilsæt pastaen. Min glutenfrie linguine skulle koge 10 minutter – men kig på pakken.
Riv osten og rør den så glat som muligt med fløden. Det skal blive til en temmelig tyk creme. Smag til med salt, peber og citronsaft.
Skær løgene i tynde både. Hak hvidløgene.
Svits begge dele i olien, indtil løgene er let gyldne.
Skær svampene i skiver eller kvarte og tilsæt dem. Svits indtil de også er let gyldne.
Del broccolien i små buketter. Skær stokken i små terninger. Skær nødderne i flager.
Kom broccolien og nødderne på panden og svits endnu et par minutter. Drys med lidt salt og peber og kom en spsk citronsaft ved.
Smag godt til.
Hæld lidt kogevand fra pastaen på panden og vend godt rundt.
Afdryp pastaen og vend den i grøntsagerne på panden.
Servér pastaen portionsvis og sæt en spsk ”ost” på toppen. Dryp evt. med lidt trøffelolie. Pas på doseringen. God trøffelolie har en kraftig smag.
Jeg må hellere få det dårlige overstået først. I dag er stegt flæsk kåret til Danmarks nationalret. Mere sølle og elendigt kan det vel næppe blive?
Ganske vist er jeg selv vokset op med stegt flæsk og persillesovs, og jeg holdt meget af det som barn. Så egentlig forstår jeg godt valget. Men, men: det undrer mig alligevel, at vi i det Herrens år 2014 kan vælge noget så usundt og klimabelastende.
Jeg synes, det er skammeligt, og det viser at det nye nordiske køkken slet ikke har trængt igennem folkemasserne. Eller er det sådan, at folk, der spiser ordentlig mad, ikke har stemt?
Hvorfor har Dan Jørgensen ikke udskrevet en konkurrence om god og lødig mad? Sensuel nydemad, mad hvor vi viser omsorg for dyrene og hinanden, mad der nærer, og mad der glæder? Det er dybt deprimerende!
Næsten halvdelen af den danske befolkning er overvægtige, og antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år. Alene diabetes koster samfundet 86 millioner kr. – OM DAGEN.
Så, kære Jan, er det virkelig tiden, hvor vi skal reklamere for fedt flæsk? Flæsk produceret under store lidelser og med store udgifter for alle parter til følge.
der er lys forude
Og så til dagens gode nyhed: I Silicon Valley arbejder de ikke blot med it. De er i fuld gang med at tilberede fremtidens mad.
I Financial Times fortæller Tim Bradshaw om, hvordan der knokles i laboratorierne med at skabe plantebaserede bøffer, æggefri mayonnaise og mange andre slags mad, der ikke indebærer drab på dyr og voldtægt af kloden.
Det kræver enorme summer at forske i fremtidens mad, men investeringerne ruller ind, og det viser, at der er NOGLE, der har forstået, at vi ikke kan komme længere ad den vej vi er på vej ud ad – og som ender ved afgrunden.
Kig mod Silicon Vally, Dan Jørgensen. Det er dér lyset skinner.
19. november 2014
en lidt usædvanlig omgang svampe
Vær’så’god:
her er den vegetariske udgave af “pulled pork”. Der er nemlig absolut ingen grund til at lade noget dyr lide for at få noget lækkert i burgeren.
Her er “pulled portobello”, svampe i en lækker dressing lagt i en ciabattabolle. Ciabattabollen er med i min nye bagebog “Det æltefri grydebrød”, der udkommer lige før jul.
Kender du ikke det: onkel Peter vil holde tale for konfirmanden, men talen kommer til at handle om onkel selv?
Jeg nævner det, fordi jeg vil starte min omtale af en ny bog: Smagen af chili (Forlaget Koustrup & Co.) med at fortælle, at jeg i 2005 udgav forløberen for denne bog, den første på dansk om chili: Den lille stærke om chili. Jeg havde rejst intensivt i Det fjerne Østen i de foregående år og komplet forelsket mig i den hede thaimad med masser af chili.
Danskerne så endnu på dette tidspunkt skeptisk på det lille brændende bæst, men jeg ville gerne dele ud af min glæde over chili. Og så hørte jeg om Lene Tvedegaard, der driver Gartneriet Toftegaard udenfor Køge. Lene er en passioneret foregangskvinde for dyrkning af chili (og spændende tomatsorter) i Danmark. Hun dyrker snesevis af forskellige chili med styrker fra 0 til 10 målt efter Scovillegrader, som er “målestokken” for styrken i chili.
Nu har Lene så skrevet en ny og større bog om chili. Det er godt nyt for alle os chiliafhængige.
en stærk passion
Smagen af chili er det, jeg vil kalde chili-elskerens bibel. Her er alt, hvad man som chili-entusiast kan ønske sig af viden. Lene fortæller hele historien fra Columbus opdager Sydamerika og bringer den mærkelige og utilnærmelige frugt til Europa – til vi her flere århundreder efter omsider har fået chili ind i det danske køkken.
Vil man selv dyrke chili, er der god vejledning i valg af sort og pasning af planten. Chilisorterne gennemgås med oplysninger om styrke, udseende og anvendelse.
Som noget nyt i forhold til Lenes første bog indeholder Smagen af chili en masse spændende opskrifter. Hvis man selv dyrker chili, er høsten nemlig ofte overvældende, og hvad gør man så, hvis man ikke kun vil tørre eller fryse frugterne? I bogen får man opskrifter på andre former for konservering: syltede chili, chili i olie, chili i honning etc.
Opskrifterne rummer ideer til hovedretter med chili, her er mange spændende sovse og chutneyer og marmelader … og så selvfølgelig det mest hotte lige nu: desserter med chili.
Med Smagen af chili er det blevet lidt lettere at komme igennem vinteren! Sæt den højt på ønskelisten.
Svampe er hverken planter eller dyr. De har gennem tiderne været omgærdet af en vis mystik. Heksene brugte svampe i deres hemmelige bryg, og svampe kan både nære og slå ihjel. Nogle svampe byder endog på et psykedelisk trip.
Svampe vokser ved hjælp af deres rodnet, myceliet, som omdanner rådnende plantedele til næring – og svampe vokser langt hurtigere end de bastante grøntsager med rødderne mere solidt forankret i jorden.
Vilde svampe, der har vokset i sollys, indeholder som den eneste ikke-animalske fødevare, D-vitamin. I forsøg med UV-belysning af dyrkede svampe har man fremavlet svampe med et D-vitaminindhold på niveau med laks. Svampe er også proteinrige og indeholder proteiner på linje med bønner og ærter. Desuden er de vitamin- og mineralrige.
markchampignon og portobellosvampe indeholder mere tørstof
end andre svampe og derfor mere smag
svampe er vegetarens “kød”
Jeg hører ikke til dem, der mener, at man som ikke-kødspiser skal efterligne kød. Grøntsagerne leverer så overbevisende smagsoplevelser, at det er helt overflødigt. Men man kommer ikke uden om, at svampe i konsistens kan minde om kød. Svampe har også dette lidt seje viskelæder-agtige bid. Og da kød jo stort set ikke smager af noget, er det, jeg funderer over, hvorfor man slår dyr ihjel, hvis det er konsistensen, man går efter, når man lige så godt kan spise svampe. På den måde undgår man dyremishandling, CO2 udledning og belastning af sin egen krop.
I denne uge kommer der forskellige gode forslag til mad med svampe.
karljohan – svampenes konge
svampe som prikken over i’et på en helt enkel kartoffelgratin
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Efteråret kommer med regn og rusk, og så er det jeg længes efter en dejlig gryderet, fx fra Marokko. Dernede på toppen af Afrika står de kegleformede taginer over ilden dagen lang og simrer.
.
.
Nu er mine tagineretter uden kød, så de skal ikke simre så længe. Prøv denne gryderet fra Marokko:
Nede i Bruxelles sidder en mand, der bekymrer sig for dyr – slagtedyr. Manden hedder Dan Jørgensen, og han kæmper en ensom kamp for bedre forhold for, ja slagtedyr.
Dan Jørgensen synes, at det er dyrplageri at transportere dyr mere end 8 timer. Til at støtte den holdning har han indsamlet mere end 1 million underskrifter. Det er virkelig flot gået, og til min store glæde har Dan Jørgensen modtaget prisen MEP-award i Bruxelles for sin kamp for dyrs rettigheder. Prisen gives af kolleger, der mener, man har gjort noget godt på et bestemt område. Og det har Dan Jørgensen gjort for dyrene. Og han gør det vel at mærke utrætteligt. Til lykke til Dan!
.
har dyrene flere venner i Bruxelles?
Nej, det har de ikke. Forslaget om nye regler for loft på transporttiden er fejet af bordet. Som med alle andre dyreetiske problemer, er der kun én ting at gøre: lad være med at spise de stakkels dyr. Vend ryggen til dyrplageri.
Nu er det ved at være tid til at kaste sig over alle de skønne rodfrugter.
Jordskokken skiller sig en lille smule ud fra de andre rødder ved at være mere sart og sprød. Jordskokker indeholder bl.a. stoffet inulin, der virker stabiliserende på blodsukkeret. Derfor er jordskokker specielt gode for folk med diabetes. Men den kaloriefattige grøntsag kan med fornøjelse nydes af alle.
Jordskokker kan spises rå i salater, de kan bages i ovnen, de kan svitses i skiver på panden med hvidløg og timian – eller de kan bruges i en lækker suppe.
Traditionen tro blev sidste mandag, den 1. oktober, fejret over det meste af verden som den internationale vegetardag.
På Højbro Plads i København havde forskellige entusiastiske frontløbere for det grønne fundet sammen til en dejlig manifestation af alt det grønne og gode. Her var mange stande med hårdtslående argumenter for det grønne – og ditto skønne smagsoplevelser.
På Dansk Vegetarforenings stand hang banneret nedenfor med gode argumenter for at droppe kødet. Har man læst teksten, må det være svært ikke at tage gaflen i den anden hånd.
Tænk hvilket magtfuldt våben en gaffel er? Du kan være med til at give 80 millioner sultende mennesker mad, hvis du skifter stil.
Th. har Debbie fra Vegetarforeningen nok at gøre med at servere Asta Pernilles lækre rødbedefrikadeller.
I Politiken den 30. september 2012 kunne man læse en interessant artikel om dyr og deres bevidsthed.
Artiklens forfatter, Thomas Møller Larsen, skriver bl.a.: “.. i forhold til en række vigtige parametre må et slagtesvin siges at være væsentlig mere begavet end et spædbarn. For eksempel har slagtesvin en social begavelse, som man skal et stykke op i barndommen for at finde magen til hos mennesker.”
Efter mange tankevækkende betragtninger, er der følgende facts om vores omgang med dyr:
vi slagter ca. 63 milliarder dyr om året på verdensplan
Danmark producerer årligt over 20 millioner svin. Svinene har stort set ingen muligheder for at udleve deres naturlig behov
omkring 1 million søer står fastspændt næsten halvdelen af deres liv
120 millioner kyllinger bliver årligt fremavlet så hurtigt, at deres ben ikke kan bære dem
8-9 millioner kyllinger lever ders liv med åbne sår på trædepuderne
Velbekomme!
.
Tak til Politikens tegner Jørn Villumsen for tegningen.
Jeg er lige nu i dialog med en af bloggens læsere, Peter, om grøn gæstemad. Det kan nemlig være et problem at servere grøn mad for familie og venner, der er vant til meget kød på tallerkenen, hvis det skal være festligt.
Der er kun én vej frem: maden skal smage virkelig lækkert og være lavet med ♥. Og faktisk er der mange muligheder. Man skal bare lige vænne sig til tanken om anderledes guf på tallerkenen. Man kan vælge en svampe/valnøddepostej, eller prøv sushi sammen med andre små japanske retter. Eller det kan være et udvalg af mange små lækre, italienske specialiteter – og det kan også være de fyldte pandekager nedenfor. Andre gode valg er små porrepateer med romescosovs og trøffelrørellergrillet selleri med svampe.
Men denne type mad kræver ikke blot ommøblering af smagsløgene, det kræver også en ommøblering i hjernen.
Der er to ting, som kan hjælpe på omstillingen til grøn madenergi, og det er en etisk holdning til dyr og som sagt at maden overbeviser smagsmæssigt. Det SKAL være en nydelse og en glæde for alle celler i kroppen at spise et skønt måltid.
.
det er ved at være suppetid
Jeg skal selv have middagsgæster i aften, og de skal have pandekagerne med kantareller nedenfor. Og som forret har jeg valgt en lækker porresuppe. Kan du ikke finde “tangen”, cavi-art, kan suppen sagtens nydes uden.
Katareller skal have lov at beholde deres sarte fine smag og ikke overdøves af for mange krydderier. Jeg synes, at timian – det kan både være den almindelige og citrontimian – passer perfekt til kantarellerne. Og så naturligvis et par gode drej af pebermøllen.
Rødbeden er en af mine yndlinge. Det er en sej og solid grøntsag. Nu er det ved at være tid for de dejlige rodfrugter, og jeg synes at den bestante rødbede er en fin modspiller til den sarte kantarel.
Rødbeden er supersund og meget rig på jern og B-vitaminet folat.
. grøntsagslækker suppe med masser af energi Denne bønnesuppe er inspireret af den spanske menestrasuppe, der minder om den italienske minestrone. Kort sagt: en enkel suppe […]
. dagens ret: lækker og billig “resteret” Restemad, sparemad, hverdagsmad. Måske får du ikke lige stjerner i øjnene, og jeg er heller ikke vild med […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
markchampignon og portobellosvampe indeholder mere tørstof 
