Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

bønnerArkiv

mandag

18

april 2016

14

KOMMENTARER

tag med på rejse på Silkevejen

Skrevet af , Posted in hovedretter, rejser

 

masser af bønner – fra en tallerken og fra en minaret

Istanbul.selfie

En selfie hører til dagens orden! Her er jeg strandet i Tyrkiet på vej til Uzbekistan. Og så kan man jo lige så godt nyde en kop kaffe på en jugendstilcafé i Istanbul – samtidig får jeg lige tid til at flirte med en af byens mange brødsælgere. Der er ikke mange meter mellem vognene med brød i Tyrkiet.

 

brød er helligt – og tilgængeligt for hver 50 meter

Istanbul.brødmand

 

nye tider i Centralasien

I dag kommer der forslag til en ret fra den tidligere sovjetrepublik Uzbekistan. Det er et spændende land, der fik sin frihed, da Sovjetunionen brød sammen. Faktisk er det et sted, der giver udtrykket “Langbortistand” mening!

For et par år siden rejste jeg på Silkevejen i Iran. Nu er jeg på samme rute, men i Uzbekistan. Silkevejen fascinerer mig, fordi den gamle karavanevej har betydet handel mellem Europa og Asien helt tilbage til Marco Polos tid. Her har mennesker rejst med kameler og gigantiske, vuggende læs af varer gennem knastørre ørkener og svært tilgængelige bjergegne i århundreder. Djengis Khan og Alexander den Store har hærget her, og i dag byder området på både rige kulturminder, smuk natur og gæstfrie mennesker.

Uzbekerne har tidligere levet som nomader og flyttet deres hjem, de enorme telte, et par gange om året sammen med folk og fæ, potter og pander, de smukt broderede vægtæpper og de vævede ægte tæpper til “gulvene”, som bestod af den tørre steppejord.

Madmæssigt betød det, at nomaderne har levet af mad, der kunne holde sig og – desværre – ikke mindst store mængder kød. Men bønner og linser har også spillet en stor rolle, og de kommende uger vil du få opskrifter fra dette centralasiatiske land, som jeg håber også vil smage dejligt på danske tallerkner.

 

blå himmel og blå kupler

Uzbekistan.kuppel

Jeg starter rejsen i Tashkent sammen med min trofaste og seje rejsekammeret, Bente. Og vi kan ikke rejse i Uzbekistan eller for den sags skyld i Iran uden at falde i svime over moskeer, koranskoler og andre fantastiske bygningsværker.

Uzbekistan.Tashkent

 

på kvinderestaurant

Uzbekistan.kvinderestaurant

Men for mig handler det selvfølgelig mest om mad. Første dag på rejsen starter i hovedstaden Tashkent. Her spiser vi frokost på en kvinderestuarant. Veninderne eller flere generationer af kvindelige familiemedlemmer mødes her og hygger sig med god mad i en fristund fra mændene og de hjemlige sysler.

Jeg er glædeligt overrasket over maden. Ganske vist sparer de på krydderierne, men maden er virkelig velsmagende og overraskende. Vi har ingen problemer med at få veganer/vegetarmad – og mængderne er mere end rigelige. Et måltid består altid af mindst 5 retter. Først salater, så en suppe, derefter en eller to hovedretter, frugt og til sidst is.

 

jordbærrene er modne

Uzbekistan.jordbær

Frugtsæsonen er ikke rigtig begyndt endnu. Det er endnu forår i Uzbekistan. Om en månedstid vil landet bugne af pærer, æbler, figner, abrikoser, granatæbler og næsten enhver anden tænkelig frugt. Men jordbærrene er modne. Ved vejsiden smagte vi i går dejlige solmodne, søde jordbær.

 

i ørkenland

Uzbekistan.gutter

Et par timers flyvning fra Tashkent ligger den autonome republik Karakalpakstan midt i en ørkesløs ørken. Man ser på befolkningen, som disse tre skønne gentlemen, at man er tæt på Mongoliet.

I hovedbyen Nukus bebygget med den grimmeste sovjettiske arkitektur, der findes, ligger et af verdens mest fantastiske museer med billeder samlet af den russiske maler Igor Savitsky. Det er absolut eneste grund til besøget her. Og det viste sig at være turen værd. Museet rummer en kæmpesamling af unikke billeder, dels af centralasiatiske malere, dels af russiske malere og af Savitsky selv.

 

penge både lugter og vejer

Uzbekistan.penge

I Uzbekistan er inflationen i frit fald. Disse stabler af pengesedler svarer til 650,- danske kroner. De vejer mindst et halvt kilo – og så lugter de!

.

bønner, bønner, bønner …

Uzbekistan.bønner-m-porrer.3

Uzbesisk mad er enkel men meget velsmagende. Her er eksempel på en hverdagsret uden mange dikkedarer.

.

braisserede porrer og bønner fra Uzbekistan

250 g kidneybønner

250 g løg

4 fed hvidløg

3/4 kg porrer

3 spsk kokos- eller olivenolie

1 chili

1 tsk knuste bukkehornsfrø (kan udelades)

2 tsk gurkemeje

1/2 tsk kværnet peber

1-2 dl grøntsagsbouillon

evt. maizenamel

2 dl hakket persille

1 dl hakket koriander

1 limefrugt

 

Uzbekistan.bønner-m-porrer.1

Sæt kidneybønnerne i blød mindst 8 timer. Kog dem i nyt vand 15 minutter og afdryp dem.

Skær løgene i tynde både, hak hvidløgene. Snit porrerne.

Svits de tre ting i olien, til porrerne er bløde. Hak chilien og tilsæt den. Brug chili efter smag. Det er vigtigt, at denne ret får en markant smag af chili. Chili er ganske vist ikke meget brugt i Uzbekistan, men her kommer den stærke frugt til sin ret.

Kom krydderierne i gryden sammen med de forkogte bønner og lidt bouillon.

Bukkehornsfrø er et lidt usædvanligt krydderi, som evt. kan udelades. Det kan være vanskeligt at finde. Gurkemeje er en af bestanddelene i karry, og du kan evt. i stedet for gurkemeje og bukkehornsfrø bruge 2 tsk karry.

Lad retten simre under låg ca. 10-20 minutter. Bønnerne  skal være møre. Du kan evt. jævne væden med lidt maizenamel rørt ud i vand.

Vend persille og koriander i retten.

Smag de braisserede porrer til med limesaft, salt og peber samt evt. et nip råsukker.

Servér kogte ris til porre-bønneretten.

 

 

Uzbekistan.bønner-m-porrer

Uzbekistan.bønner-m-porrer.2

Share

fredag

28

november 2014

0

KOMMENTARER

ugens tema: bønner – bønnemuffins

Skrevet af , Posted in Ugens tema

1. december 2014

 

nyd en suppe sammen med rødderne

jordskokkesuppe-1



Så er vi kommet ind i årets store madmåned. Der vil blive spist, så fedtet driver, men bare rolig. Her på bloggen vil du hele måneden få opskrifter på det, man kan kalde mod-mad – forhåbentlig bliver det snart med et E på mod: mode-mad.

Jeg vil hele december komme med forslag til lækre december-retter, til en julemenu, en nytårsmenu og en masse andre lækkerbidder til denne hygge- og spisemåned. Og det er alt sammen noget, der hverken belaster dyr eller mennesker.

Jeg starter måneden med en lækker suppe af rodfrugter: jordskokkesuppe med ristede hasselnødder.

 


30. november 2014

 

en ægte gyser

mad-vs-1

Jeg har for et par uger siden nævnt Lone Vitus´bog Mad vs. fødevarer. Da var bogen endnu ikke udkommet Det er den nu. Og tak for det!

Danskerne kan ikke få nok af gys og gru og krimier lige nu. De vælter sig i bloddryppende historier. Hvis de vil have virkelig uhygge, burde de i stedet læse “Mad vs. Fødevarer”, for her foregår de virkelig slemme forbrydelser. Forbrydelser, der rammer dig og mig. Forbrydelser der er så dagligdags, at vi slet ikke lægger mærke til dem. I bedste fald skal vi først blive syge, før vi funderer over, hvad det er, vi putter i munden. I bogen kan du læse, hvordan kapital kommer før kærlighed til kloden, kroppen og dyrene.

når bierne er borte

Lone Vitus dokumenterer, hvordan vores fødevaresystem er dikteret af penge og politik.  Hvordan manglende empati udrydder stort og småt. Dyrene lider i staldene og burene, jorden udpines med kunstgødning, monokultur og sprøjtegifte. En ting, der virkelig kan få mig til at gyse, er når sprøjtegiftene også har fået bierne udryddet. Når det sker, så kan vi ikke mere dyrke planter, og så har vi for alvor skåret den gren over, vi sidder på.

spis dig syg

Lone Vitus fortæller i bogen om mishandlingen videre i industrien af de allerede syge fødevarer. Forpint kød med penicillinrester, giftsprøjtede grøntsager, kød, korn og kartofler der er fremavlet til højeste ydeevne med tab af smag og næringsstoffer til følge. Profit, profit, profit …

Lone Vitus dokumenterer punkt for punkt gennem bogen, hvordan omsorgen for jorden og dyrene – og dermed omsorgen for hele kloden – langsomt er forsvundet ud af vores bevidsthed, producenter som forbrugere.

Intet under, at diabetes, overvægt, autoimmune sygdomme og kræft er i stadig stigende vækst. Vi er blevet så vant til de udpinte fødevarer, at vi end ikke tænker over det. Måske ikke før vi selv mærker det på egen krop.

det er dig og mig, der skal handle

I “Mad vs. Fødevarer” sætter Lone Vitus fingeren på alle de ømme punkter i vores fødevareproduktion. Vi glemmer ofte, at vi slet ikke kan overleve uden mad og drikke, og vi glemmer, at vi hver især har et stort ansvar for, hvad der bliver produceret. Jeg har ofte her på siden skrevet om bøndernes og industriens manglende ansvar over for de fødevarer, de producerer. Men de er styret af penge og grådighed, og derfor er der kun dig og mig til at ændre på tingene.

lad os få en fødevarerevolution

Det er mit ønske, at alle danskere ville stå sammen og nægte at købe de elendige fødevarer. For at det kan ske, er der mange, der skal læse Lone Vitus’ bog. Den giver et rystende indblik i de faktiske forhold. Et indblik som ikke lader nogen uberørt.

Giv bogen til alle, du kender, der ikke har tænkt disse tanker. Al forandring starter med det første skridt. Lad os sammen vandre mod en bedre fødevareverden.

Tak til Lone Vitus, fordi du har skrevet manifestet.

Lone Vitus: Mad vs. Fødevarer. 180 sider. Kr. 159,-. Det flydende Forlag

 


 

 

29. november 2014

 

en klassisk suppe med bønner

minestrone

italiensk minestrone

Hvem kender ikke den italienske suppe minestrone? Den er kendt og elsket over det meste af jorden, og det er der god grund til, for den smager dejligt og så indeholder den alle de næringsstoffer, vi har brug for, bl.a. bønner, som der er fokus på i denne uge.

Og så er det også en suppe, hvor man kan vælge netop de grøntager, man har liggende. Det betyder, at det også er en suppe, der kan være med til at mindske madspild.

I dag er en rå novemberdag, der kalder på en varm, nærende suppe. Se opskriften her.

 

 


28. november 2014

 

bønner på bordet – bønnemuffins

bønnemuffins 4

I denne uge er der bønner på bordet.

Her er det muffins med kidneybønner og rodfrugter. Muffins er mest kendt som kager, men her er en bønnefars bagt i de små forme som en slags bønnepateer, der kan spises både som hovedret og som frokost. Og så er de praktiske at transportere.

Jeg foreslår at spise de små muffins med en salat, fritter af selleri og søde kartofler samt et dip af yoghurt med tørrede tomater.

Se opskriften på bønnemuffins her.

 

bønnemuffins

fritter af selleri og søde kartofler m yoghurtdip

kartoffelfritter

Fritterne af selleri og søde kartofler er bagt i ovnen og derfor er de næsten fedtfrie.

Spis dem gerne med yoghurtdip rørt med hakkede, tørrede tomater.

Se opskriften her.

 


 

Share

tirsdag

25

november 2014

0

KOMMENTARER

ugens tema: bønner – postkort fra Persien

Skrevet af , Posted in Ugens tema

27. november 2014

 

bønner & blomkål

pandestegt-blomkc3a5l-m-misosovs1

Der er mange slags bønner. En af de lækre er hestebønnen. Den fås ikke frisk i øjeblikket, og tørret kan jeg ikke anbefale den.

Til gengæld kan man nu få de frosne edamamebønner (sojabønner) økologiske. Så prøv dem i denne hurtige panderet med sesamsovs.

 


26. november 2014

 

dine bønner hjælper

bønner

Denne uge er “bønneuge”. Noget af det mest intelligente man kan spise, er bønner. Bønner belaster ikke jorden eller dyrene. Bønner er proteinrige, og bønner kan på fremragende vis erstatte kød.

Som det er nu, fylder vi tusindvis af tons bønner i dyrene i stedet for selv at spise dem. Vi importerer enorme mængder af sojabønner fra Østen og Sydamerika. Vi putter dem i dyrene, og så eksporterer vi dyrene tilbage til fx Kina. Det giver jo ingen mening. Det er intet under, at kloden kokser.

Nej, prøv en lækker chiliret med bønner:

chili sin carne

chili-sin-carne-3Se opskriften her.

 


25. november 2014

 

postkort fra Persien

iran.moske

en rig kultur

I foråret var jeg så heldig at være på rejse i Iran. Det er et af de smukkeste lande, jeg har besøgt – et rigt gammelt kulturland med en hjertevarmende venlig befolkning. Jeg håber og ber´til, at Vesten og Iran igen kan komme på talefod. Det vil være af uvurderlig stor betydning for det iranske folk, der lider hårdt under handelsrestriktionerne.

I Iran mødte jeg vældige moskeer, tæppebeklædte kaffehuse, mosaikdekorerede badehuse og bazarer, der får enhver madglad til at tabe underkæben.

Og så stiftede jeg bekendtskab med en skøn suppe, som jeg har glædet mig til at dele med bloggens læsere. Men først skulle det være suppevejr. Det er det nu!

en lille kop kaffe må man også ha´

iran.tehus

 badehusene ligner kongepaladser

iran.bad

enhver persisk ret starter i bazaren, hvor krydderierne bugner

iran.bazar.1

iransk bønne- og linsesuppe, en skøn klassiker

iransk bønnesuppe 1

Det allerførste måltid, jeg stiftede bekendtskab med i Iran var den klassiske bønne- og linsesuppe, der kan spises som en hovedret.

Jeg har næsten ikke kunnet vente med at dele den med jer, men det har ikke rigtig været suppetid før nu.

fladbrød så store som møllehjul hører til suppen

iranske fladbrød ai bazaren køber man ingredienserne til suppen: bønner og linser. Her i sækkevis

iran.bazar

iransk bønnesuppe 2 iransk suppe m fladbrød

spis suppen med iranske fladbrød

iranske fladbrød 2

Share