kålgratin med tørrede tomater og sprødt på toppen
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
.
min blog er nomineret – jeg er pavestolt!
Er det ikke fantastisk? Jeg er blevet nomineret til årets veganske blog. Det er en meget stor ære, og hvis du også synes om min blog og mine opskrifter, vil jeg selvfølgelig være rigtig glad, hvis du har lyst til at stemme på mig – for jeg vil jo gerne vinde!
Der kan stemmes her indtil den 18. februar. Du skal opgive din e-mail og scrolle frem til “Nominerede blogs”.
.
med snuden i kålsporet
Jeg fremturer lidt endnu med kål. Her er tre slags supersund kål: blomkål, rosenkål og grønkål, i en slags gratin. Altså: en plantebaseret gratin.
Det er en meget enkel og hurtigt lavet hverdagsret.
.
proteiner fra silketofu
I en gammeldags gratin kommer proteinerne fra æg. Jeg har her brugt en creme af silketofu og plantefløde, der kan smages til efter egen smag og behag.
Jeg vil gerne slå et slag for silketofu, der er blødere end den almindelige pressede tofu.
Silketofu er nemlig en velkommen variation til proteinerne fra bønner, linser, fast tofu etc. Her kommer silketofu ind som en nem og hurtig proteinkilde, der kan bruges i supper, i tærter, til sovse, dressinger og dips — og som her til “låg” på en gratin. Hvis man ikke lige har fået udblødt sine bønner, er det nemt af snuppe en karton silketofu. Og da produktet er næsten neutral i smagen, kan man tilsætte sine egne smagsfavoritter.
.
Silketofu købes i helsekostbutikker eller hos NatureSource.
Samme firma forhandler nogle produkter med skøn umamismag, som jeg har brugt i tofucremen:
.
bagte kartoffelbåde som tilbehør
Bagte kartofler passer fint som tilbehør til gratinen. Du bager blot kartoflerne sammen med gratinen i ovnen.
Du kan bage kartoflerne i både som på fotoet, men du kan også vælge chips eller hele eller halve bagte kartofler. Hold øje med kartoflerne under bagningen og tag dem ud af ovnen, når de er gyldne.
I det hele taget er det praktisk at bage grøntsager sammen med en hovedret. Det kan være rødbeder – eller det kan være selleri til næste dags middag. Eller bagte peberfrugter, tomater, jordskokker etc. til en blendet suppe.
Grøntsager, der bages i ovnen, får en mere intens smag end ved andre tilberedningsmetoder.
.
tre gange kål med sprødt låg
kålgratin med tørrede tomater og sprødt låg
(4 personer)
250 g rosenkål (kan erstattes af broccoli)
1 kg blomkål
3-4 blade grønkål
1-2 dl finthakket, tørret tomat i olie
3 spsk olivenolie
300 g silketofu
plantefløde
umamipasta eller finthakket chili, presset hvidløg, reven ingefær
salt, friskkværnet peber
pankorasp eller alm. rasp
evt. majschips eller cornflakes
Del rosenkålen i to og damp den et par minutter. Afdryp kålen (drik vandet). Hvis du bruger broocoli, skal den ikke dampes.
Del blomkålen i små buketter.
Riv grønkålen i små stykker.
Bland grøntsagerne i et ovnfast fad sammen med de hakkede tomater. Dryp med olivenolien og drys med lidt salt og peber. Vend godt rundt i kålen.
.
Pisk silketofuen helt glat med lidt fløde. Konsistensen skal være så lind, at du kan brede tofuen ud over grøntsagerne.
Smag til med dine foretrukne smagsgivere: umamipasta eller chili, hvidløg, ingefær etc. Du kan også tilsætte forskellige hakkede krydderurter. Smag godt til – også med salt og peber.
Fordel tofucremen over grøntsagerne og drys med rasp. Hvis du vil have lidt mere sprødhed, så drys også med knuste majschips eller cornflakes. Dryp med lidt olivenolie.
Sæt fadet i en 200 grader varm ovn og bag gratinen til overfladen er gylden, ca. 30 minutter.
Servér fx bagte kartofler og en grøn salat til gratinen.
.
.
Hjertelig tillykke med nomineringen. Jeg håber du vinder gruppen. Det vil være velfortjent efter de mange mange år du har lavet spændende opskrifter samt dine interessante beskrivelser af mad fra andre kulturer. Jeg betragter dig som en foregangskvinde inden for området♥️
Kære Gun,
Tusind tak. Og kæmpe-tak for dine smukke ord. De glæder og varmer.
Kh Kirsten
Kære Kirsten
Jeg er vist ikke vant til sådanne afstemninger men: For at stemme på dig eller andre ildsjæle skal man vælge et eller flere af de nominerede navne og klikke ‘continue’ indtil man til sidst afslutter. Her får man at vide at der kommer en e-post hvori man skal bekræfte sin stemmeafgivning. Som man har afgivet undervejs. Nu er det gjort. Jeg håber, at du får mange velfortjente stemmer.
Kære Hans-Jørn,
Tak for din hilsen. Jeg er lidt usikker på, om systemet virker, men jeg siger hjertelig tak for din stemme. Og tak for de gode ønsker.
Kh Kirsten
jeg har prøvet at stemme, men det sker ikke noget, både fra mobil og fra mail, uden held.
Kære Ulla,
Ja, jeg er virkelig ked af, at der er noget koks med den afstemning. Jeg har prøvet at få det rettet, men aner faktisk ikke, om det fungerer.
Kh Kirsten
Hej Kirsten.
Virkelig flot og også meget velfortjent, at du er blevet nomineret! Jubii, håber du vinder! 🙂
Jeg har selvfølgelig været inde for at stemme på dig, men magen til elendig hjemmeside skal man lede langt efter!!
Efter laaang tid tror jeg det lykkedes mig at stemme, og jeg fik et confirmation link, som jeg også aktiverede.
Igen … laaaang tid, og så gik den bare tilbage til en hjemmeside.
Altså har jeg ingen idé om de har registreret min stemme, eller om den blev registreret korrekt.
Måske er det kun fordi, at jeg jo sidder i Spanien, måske er der gået kludder i det p.g.a. det, så alle dine andre stemmer tikker ind uden problemer 🙂
Held og lykke og rigtig god weekend til dig. Knus.
Kære Mette,
Tusind tak for de gode ønsker – og tak for din stemme.
Jeg er bange for, at der er koks i den side, hvor man skal stemme. Jeg har klaget, men ved faktisk ikke, om det fungerer. Det er rigtig ærgerligt. Jeg tror ikke, det har at gøre med, hvor man befinder sig.
Rigtig god weekend til dig i Spanien, der vist har noget mere varme end hos os!
Kh Kirsten
Kære Kirsten. Tillykke med normineringen, den er vel nok velfortjent. Tak for dejlig inspiration helt fra 80 erne.
Jeg læste om dig i ældresagens blad. Det er en spændende beretning. Selv blev jeg vegetar i 1977 og har lavet meget plantebaseret mad siden, da min mand er veganer. Vi har sammen Kullerup kurser, og jeg er så heldig, at jeg kan udsætte folk for mine retter. Jeg er især glad for, at du er god til at have økologiske/ biodynamiske sunde råvarer med. Sund plantebaseret mad Stort tak herfra
Kære Hanne,
Rigtig mange tak for din dejlige hilsen. Det glæder mig, at du synes om artiklen i ældrebladet. Jeg er selv også godt tilfreds. Kullerup er jo et ikonisk sted, som også har været med på det grønne og bæredygtige i mange år. Så TAK for jer.
Kh Kirsten
Fuldt fortjent nominering! Jeg har stemt på Kirsten Skaarups blog 🌿
Kære Kristine,
Tusind tak – også hjertelig tak for din stemme.
Kh Kirsten
Kære Kirsten
Tillykke med normeringen, jeg har stemt på dig, for jeg synes du fortjener at vinde pga dit utrættelige engagement og kreativitet med at udvikle spændende vegetarisk mad. En foregangskvinde, der har været langt forud for sin tid, og som imødekommer de ting, vi alle bliver konfronteret med i disse år. Og bl.a. også dine meninger om klimakrisen og hvordan dyr behandles mm.
Tak 💚
Kære Karen,
Mange tak – og hjertelig tak for din stemme og de smukke ord. De glæder mig rigtig meget!
Kh Kirsten
Kære Kirsten. Stort tillykke med nomineringen. Du har om nogen fortjent både nominering og pris for din årelange kamp for sundt, bæredygtigt og vegansk mad. Du er til stor inspiration og det er altid en fornøjelse at følge din blog.
Tak for din kamp, dine mange kloge kommentarer og alle dine gode opskrifter. Jeg købte allerede i 1988 din bog Med vinger til solens Køkken. Venlig hilsen Birgitte
Ps: Du har også fået mig til at underskrive et borgerforslag for første gang. Tak for det!
Kære Birgitte,
Hjertelig tak, både for din stemme og de smukke ord, som glæder og varmer – og inspirerer til endnu mere arbejde på den grønne front.
Det er hyggeligt at høre, at du har den efterhånden gamle bog fra “solens køkken”.
Kh Kirsten
Glæder mig til at prøve opskriften 😊
Og jeg har selvfølgelig stemt på dig – du har så meget fortjent at vinde 🤞
Kære Kirsten,
Tak for din stemme – og rigtig god fornøjelse med kålretten.
Kh Kirsten
TILLYKKE TILLYKKE mig en glæde
Hjertelig tak, Åse.
Kh Kirsten
Hej
Det lyder spændende, tror du det vil virke med karry, ingefær og hvidløg som smagsgiver?
Kære Sheila,
Det glæder mig. Ja, jeg tror de tre ting vil være fine, men lav det ikke for stærkt. Rigtig god fornøjelse!
Kh Kirsten
Der er desværre ingen konkurrence stor endnu,,, Men godt der kommer lidt runners up… Især blandt de yngre… Jeg elsker at læse deres opskrifter og følge dem… Vi skal gøre plads til dem!
Kære Torben,
Tak for din hilsen. Jeg forstår ikke helt, hvad du mener.
Kh Kirsten
Tillykke med nomineringen Kirsten, det er så velfortjent!
Jeg har selvfølgelig stemt på dig og det virker fint, hele vejen igennem – og helt uden problemer.
Kære Britha,
Tusind tak.
Og tak for din stemme. Det er godt at vide, at systemet virker, for der har været en del problemer.
Kh Kirsten
Kære Kirsten har nomineret dig. Har i mange pr nydt godt af dine dejlige opskrifter og bøger.
Kære Pia,
Tusind tak for det. Det er dejligt at høre, at du har glæde af mine ideer. Tusind tak!
Kh Kirsten
Jeg har naturligvis også stemt på dig. Jeg lavede kålgratinen i går, men lidt forandret. Jeg havde ikke silken tofu, så jeg blendede blackeyed beans med de soltørrede tomater samt en masse miso og plantefløde. Glemte at pre-koge rosenkålene, men det blev fint alligevel. Nem god ret at få brugt en masse kål med – tak.
Kære Raquel,
Hjertelig tak. Det glæder mig.
Det lyder lækkett med din udgave af kålgratinen. Det er en god idé at blende bønner til “låg” til gratiner, tærter og lign. Tak for ideen.
Kh Kirsten
Kære Kirsten! Tillykke med nomineringen. Jeg har stemt på dig og jeg stødte ikke på nogen problemer, så vidt jeg ved…
Jeg er rigtig glad for dine opskrifter og er i gang med, at forsøge at præge familien i en kødfri retning. Der hjælper dine lækre opskrifter og jeg er ved at opbygge et mentalt vegetarisk bagkatalog, så jeg kan komme på dejlig aftensmad både til hverdag og gæster. Mange hilsner fra Charlotte
Kære Charlotte,
Tusind tak. Tak for din stemme,
Det glæder mig enormt, at du kan bruge mine ideer til at dreje familien i en grønnere retning. Der er ingen tvivl om, at man skal til at tænke omvendt, hvis man vil ind på det grønne spor. Jeg ønsker mange gode grønne oplevelser.
Kh Kirsten
Har selvfølgelig stemt på dig!!! – og det fungerede perfekt!
Kære Christa,
Tusind tak for din stemme. Og godt at høre, at systemer fungerer.
Kh Kirsten
Kære Kirsten.
Mange gange tillykke med nomineringen.
Selvfølgelig vinder du da,
Fordi du har et sjældent talent for at lave
vidunderligt vegansk mad.
Det er mad der glæder både i hverdag og fest.
Varme hilsner fra søstrene Anni og Gitte i Korsør.
Kære Anni og Gitte,
Tusind tak. Hvor er det sødt af jer. Tak for de smukke ord. Det glæder mig rigtig meget, at I kan bruge mine ideer.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy