Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

baked beans

Skrevet af , Posted in tilbehør

bagte bønner fra Boston

baked beans 2

Bagte bønner er en rigtig gammel, amerikansk klassiker (og elsket morgenmad i England). I gamle dage foretrak de amerikanske husmødre kidneybønner eller brune bønner. Hvide bønner blev anset for lidt inferiøre, men jeg har alligevel valgt at blande de hvide limabønner (eller butter beans som de også kaldes) med brune kidneybønner.

Der kan tilsættes tomater til bønnerne samt krydderurter som persille og timian, men jeg foretrækker den helt klassiske udgave fra Boston, som der er opskrift på her.

I gamle dage stod bønnerne i ovnen i 4-5 timer. Det er der ikke så mange af os der har tid (eller råd) til i dag.

Jeg har oven i købet valgt af bruge bønner fra dåse. Jeg er ellers ikke meget for dåsemad, men på en travl dag, synes jeg godt det kan forsvares.

Hvis du vil bruge tørrede bønner, er det hurtigste, hvis du har kogte bønner liggende i fryseren. Ellers se her, hvordan du udbløder og koger bønner.

Når man ikke spiser kød, er det vigtigt at tænke på proteinerne. Bagte bønner er et lækkert og proteinrigt tilbehør til mange grøntsagsretter.


bønner i dåse 1baked beans 1

baked beansbønner i dåse

baked beans

1 dåse kidneybønner, drænet vægt 240 g

1 dåse limabønner (også kaldet butter beans), drænet vægt 240 g

100 g små skalotteløg

2 laurbærblade

1 dl ahornsirup eller anden sirup

2 spsk grov sennep

 

Bland bønnerne i et ovnfast fad.

Skær evt. løgene i halve eller kvarte og fordel dem mellem bønnerne sammen med laurbærbladene.

Rør sirup og sennep sammen og vend det i bønnerne. Drys med lidt salt og peber.

Hæld et par dl kogende vand ved bønnerne og læg låg eller folie over fadet.

Sæt bønnerne i en 200 grader varm ovn 20 minutter.

 

baked beans 3

 

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.