December er ikke årets sundeste måned. Men man kan godt være med på løjerne uden at sprænge hverken budgettet eller livremmen.
Jeg har bagt nogle jule-brownies uden sukker og gluten. Mange mennesker tåler ikke de to produkter, men med disse marcipanbrownies vil ingen mangle sukker eller velsmag.
Den buttede hvide knold med de mange tynde rødder har udviklet sig fra de stængler, som var urformen for bladselleri.
Engang spiste man selleri som medicin. Det kan man læse om i de gamle urtebøger fra 1300 tallet, hvor selleri blev anbefalet for at styrke leveren og for at være vanddrivende.
Det var først i 1800 tallet, vi for alvor begyndte at spise selleri i Danmark, og så var det mest toppen, der endte i suppegryden (og selleritoppen kan stadig varmt anbefales, hvis du koger bouillon).
Selleri indeholder B-, C- og E-vitaminer, kalk, jern, fosfor, magnesium mv.
Selleri er en dejlig rodfrugt både rå og varmebehandlet – og både i supper og salater, bagt i ovnen, stegt til frikadeller sammen med kartofler, løg og valnødder – og som her den gamle klassiker: selleribøf.
Den klassiske selleribøf er med et par løgringe og en skive citron. I anledning af julemåneden har jeg lavet en luksusudgave med bløde løg og ristede svampe.
en salat til bøffen
En salat med hele korn: perlespelt, perlebyg eller perlerug, passer godt til selleribøffen, evt. sammen med bagte kartofler og måske også en hvidkålssalat.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.
Hvis du er interesseret i at vinde en kasse skønne grøntsager fra Aarstiderne (den nye vegetarkasse), kan du medvirke i en undersøgelse, som Dansk Vegetarforening har i øjeblikket.
Hvis du klikker her og svarer på en række spørgsmål om din holdning til grøn mad, dyreetik, miljø og masser af andre ting, deltager du i lodtrækningen.
Samtidig kan du tilmelde dig det månedlige elektroniske nyhedsbrev fra Dansk Vegetarforening. Her bliver du opdateret om det nyeste og mest spændende inden for sundhed, klima, miljø, grøn mad etc.
vegetarkasse fra aarstiderne
Har du i øvrigt bemærket, at Aarstiderne har lavet en ny vegetarkasse, så du kan få den ugentlige kasse med lige netop de råvarer, du har brug for?
De sidste par dage her jeg skrevet en del om vitaminer og sekundære plantestoffer. De er også guld værd, men selvfølgelig skal vi ikke glemme proteinerne.
I en plantebaseret kost er det vigtigt at tænke på bønner, tofu, linser og korn. En salat med korn og tofu er et fremragende proteinsupplement.
Her er forslag til en salat med spelt, men du kan også vælge perlebyg eller hele hvedekerner.
er det køkken, hvor man spiser mad, der nærer vores milliarder og atter milliarder af celler i kroppen.
sekundære plantestoffer
Nogle meget vigtige stoffer, er de såkaldte sekundære plantestoffer. Jeg skriver om metabolitterne nedenfor, men også indolerne er særdeles vigtige. De findes i stor mængde i kål, og sammen med de kraftige antioxidanter glutathione og quercetin, der også findes i kål, virker de forebyggende mod en række sygdomme, især kræft og hjerte-karsygdomme.
Derfor: spis kål hver dag. Lige nu er det højsæson for rosenkål. Så snup en rosenkålssuppe.
Klik på billedet, så får du opskriften.
rosenkålssuppe
Læs mere om de sekundære stoffer i den nye bog “Det helbredende køkken”.
I går kunne forskeren Kirsten Brandt fra Newcasstre University fortælle, at økologisk mad gør dig sundere.
For mig personligt er det giften, der er det vigtigste at undgå. Det er hovedårsagen til, at jeg vælger økologisk. Det er totalt ulogisk at proppe sig med gift dag ud og dag ind. Dertil kommer forureningen af jorden og drikkevandet, der, som jeg netop hat skrevet om, har nået nye højder med round up i grundvandet.
forlang økologi
Så derfor, sundt eller ej, vi MÅ forlange økologiske varer på hylderne – hele vejen rundt.
Men selvfølgelig er der også stor grund til at glæde sig over den nye undersøgelse. Kirsten Brandt forklarer, at det især er planternes sekundære stoffer – dem der giver farve, smag og modstandskraft til grøntsagerne – der er heltene i dette eventyr.
Hvis du vil have opskriften på de to rødbedesalater, så klik på billedet.
metabolitter
lyder lidt som små væsener fra det ydre rum, men det hedder de stoffer, som bl.a. gør planterne sunde, og de sidder lige netop i den rødbede, du har i hånden, og de vil gøre dig en masse godt. Du finder dem især også i kål, rodfrugter, svampe, krydderurter og bær.
Metabolitterne og andre sekundære plantestoffer virker forebyggende på kræft og hjerte-karsygdomme.
Jeg hører tit den påstand, at der sikkert bliver snydt med de økologiske varer. Det gør der sikkert. Der snydes overalt, hvor det er muligt. Men i går fortalte Fødevarestyrelsen, at ud af 200 kontrolbesøg hos økologer og ditto butikker, havde man kun fundet anledning til at give små advarsler til 31. Men det var kun for mindre sjuskefejl. Altså ingen gift her!
Så prop dig med alle de skønne økologiske grøntsager. Det er ikke mindst lige nu i januar kroppen skriger på dem.
Rødbeden er en vidunderlig vintergrøntsag. Den har været almindelig brugt i Danmark siden 1400tallet, og oprindelig stammer rødbeden fra den vilde strandbede.
Rigtig mange danskere kender desværre kun rødbeden syltet og puttet på glas – og spist som pynt ovenpå leverpostejmaden. Men så er der ikke meget næring tilbage. Spis rødbeden rå – eller som i ugens hovedret kogt og derefter grillet.
Rødbeden indeholder mange gode næringsstoffer. Især er den rig på jern og dermed bloddannende. Også indholdet af de såkaldte flavonoider, som virker mod det dårlige kolesterol, findes i den solide knold. Rødbeder styrker desuden cellefunktionerne og sikrer et stabilt blodsukker.
. selleriskiver giver en skøn glutenfri lasagne Nu er vi gået ind i rodfrugtsæsonen, og jeg vil gerne endnu en gang hylde sellerien. Det er […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy