Selleribøf er en gammel klassiker. Før i tiden blev der gjort nar af den lækre ret, men nu hvor flere har dristet sig til at smage, må man overgive sig. Selleribøf er rigtig festlig og velsmagende mad, ikke mindst når den som her serveres med bløde løg og ristede svampe.
Se opskirft på en klassisk selleribøf med rå løg og kapers her.
Giv evt. bagte kartofler til og en salat med hele korn, se nederst på siden.
Jeg er ikke noget sovsemenneske, men før i tiden spiste man bearnaisesovs til selleribøf. Det har jeg aldrig prøvet at lave, men du kan finde en opskrift her.
Jeg vælger den lette og fedtfattige udgave: sojafløde smagt til med tamari. Den er svær at slå!
selleribøffer m bløde løg og ristede svampe
1 stor selleri
1/2 dl vand
1/2 spsk hvedemel
1 tsk olivenolie
et nip salt og sukker
rasp
olivenolie til stegning
150 g løg
2 fed hvidløg
2+2 spsk olivenolie
25 g tørrede svampe, fx karljohan og shiitake – udblødes et par timer – ELLER
200 g blandede friske svampe, fx champignon, østershatte, kejserhatte, karljohan etc.
2 spsk citronsaft
bredbladet persille eller timian
Skær 8 ca. knap 1 cm tykke skiver af sellerien og skær skrællen af.
Pisk vand, mel, olie, salt og sukker sammen til paneringen. Kog det op til det tykner.
Vend selleriskiverne i jævningen og derefter i raspen. Hvis du ikke har lyst til at lave jævningen, så brug et sammenpisket æg i stedet for.
Steg skiverne gyldne på begge sider i godt varm olie.
Skær løgene i ringe og hak hvidløgene. Svits de tørrede svampe i 2 spsk olie sammen med løgene, til løgene er bløde og let gyldne.
Hvis du bruger friske svampe, så skær dem i skiver eller i kvarter. Steg dem i yderligere et par spsk olie til de er gyldne. Tilsæt citronsaft og et drys salt og peber.
Servér selleribøfferne med løg og svampe på toppen. Drys med lidt snittet persille eller timian.
Selleribøf er en vegetarisk klassiker. Den laves normalt med en kogt, paneret og stegt selleriskive med en skive citron, en løgring og lidt kapers på toppen.
Her er selleribøffen dresset op til fest med svampe og nødder. Hvis du har mere lyst til den enkle klassiske selleribøf, så kig her.
selleribøf med svampe og nødder
1 selleri (ca. 700 g)
citronsaft
olivenolie
40 g hasselnødder
4 kejserhatte
75 g olivenolie
1 æble
skovsyre eller anden krydderurt
tamarisovs:
2 dl sojafløde eller piskefløde
4 spsk hakkede kapers
1-2 spsk tamari
Skræl sellerien og skær den igennem.
Skær 8 meget tynde skiver og vend dem i citronsaft. Sæt dem til side.
Læg den resterende selleri i en bageform og læg låg på formen eller dæk fadet med folie.
Sæt fadet i en 225 grader varm ovn en lille times tid. Stik i sellerien efter ca. 40 minutter for at mærke, om den er mør.
Hvis du samtidig bager eller laver en anden ovnret, sparer du energi. Ellers kan du også koge sellerien.
Sellerien må gerne stadig have lidt bid, hvadenten du bager eller koger den.
Skær nødderne i skiver og rist dem gyldne på en pande med lidt olie. Sæt dem til side.
Skær kejserhattene i skiver på langs og steg dem gyldne i lidt olie ved rask varme. Tilsæt lidt citronsaft. Sæt svampene til side.
Skær skalotteløgene i skiver og steg dem gyldne i et par spsk olie. Sæt dem til side.
Skær 8 tynde skiver på tværs af æblet. Fjern kernehusene og gnid skiverne med citronsaft. Sæt dem til side.
Skær 8 skiver af sellerien, når den er bagt eller kogt.
Du kan lave retten hertil i god tid.
Når du skal servere selleribøfferne: læg de bagte skiver på en bageplade og pensl dem med olivenolie. Drys med lidt salt og peber og sæt pladen under grillen.
Grill skiverne til de er gyldne.
Læg en skive RÅ, papirtynd selleri og en skive RÅ æble på hver tallerken (der er beregnet to portioner pr. person). Læg den grillede skive ovenpå og fordel svampe og løg på de grillede selleriskiver.
Drys med skovsyre eller anden krydderurt og de ristede nødder.
Rør sovsen sammen af fløde, kapers og tamari. Smag til og servér sovsen til separat. Du kan servere sovsen kold eller varm.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
n a t u r e n s g r a t i s v i t a m i n p i l l e
.
grønt er godt – også for sjælen
Vi ved, at det er sundt at spise grønt. Men det er også fastslået, at det er sundt at opholde sig i naturen. Når vi suger det grønne ind gennem øjet, får hele vores krop det bedre. Vi slapper mere af, og vores velbefindene stiger.
Man behøver ikke at storke af sted over stok og sten for at nyde godt af naturens healende kræfter. Det er nok blot at opholde sig i den grønne verden. Men selvfølgelig er det ingen skade til med en god omgang sved på panden også.
Selv er jeg så heldig, at jeg kan sidde i stuen og kigge på både grønt og blåt. Det inspirer til mange af de retter, jeg opfinder eller arbejder med hver dag. Lige nu handler det om bulgursalaten taboulleh fra Mellemøsten.
Hvis du klikker på billedet, får du en opskrift. Men jeg skal i gang med at lave en opgraderet version, som dukker op på bloggen inden længe.
nødder, mandler og kerner er gode for vægten og helbredet
Ny amerikansk forskning har vist en masse gode resultater for folk, der spiser mange nødder, mandler og kerner. En del er kendt i forvejen, men en af de nye resultater er, at forsøgspersoner, der spiste mange nødder og kerner i et slankeforsøg tabte sig mere end de, der ikke gjorde det.
Man mener, at det skydes nøddernes stabiliserende effekt på stofskiftet, for nødder indeholder jo rent faktisk en del fedtstof.
.
ren hjernemad
Men ikke nok med at man kan tabe sig, hvis man spiser mange nødder og kerner. De forebygger også lidelser som hjerte-karsygdomme og nogle kræftformer. Kernerne er også kolesterolsænkende og stressnedsættende. Sidst men ikke mindst styrker de hjernen og kan være med til at bremse mental ældning.
Så det er om at få sig en håndfuld af det sunde hver dag. Der er masser af opskrifter her på siden med de lækre frø og kerner.
Her er en salat med valnødder, vilde ris og radiser. Radiserne er faktisk på højdepunktet lige nu.
Det er nu lykkedes forskerne at fremstille kunstigt kød. Men egentlig kunstigt er det ikke, for “kødet” vokser ved hjælp af stamceller fra det dyr, man vil “dyrke”.
Måske vi i fremtiden kan vælge mellem produceret og dyrket kød. Jeg synes begge dele lyder grimt.
Men det er hævet over enhver tvivl, at ufattelige lidelser for dyrene og ufattelige skader på miljøet kan nedsættes drastisk med dyrket kød. Og VIL mennesker have kød, er det nok den eneste farbare vej i fremtiden, hvor milliarderne østpå også vil have kød. Foreløbig koster en burger med kunstigt kød dog et par millioner kroner.
Mit håb er, at mennesker begynder at tænke over, HVORFOR de vil spise andre væsener. Og mit håb er, at mennesker vil åbne smagsløgene for de utallige oplevelser der gemmer sig i den grønne mad.
Endelig i år ser det ud til, at de danske aspargesavlere har fået deres fantastiske produkt frem i butikkerne. Nu skal der simpelt hen rå-nydes indtil Sct. Hans, hvor det igen er slut med aspargeseventyret.
Asparges er oplagt at servere til pinsefrokosten. Det kan være i form af de små retter længere nede på siden. Men vil du hellere servere aspargesene varme, så prøv gratinerede asparges.
Boston Consulting Group har regnet sig frem til, at en kineser født i 2009, vil indtage 38 gange så mange kalorier som hans bedsteforældre.
Kineserne vil have ting og sager – og de vil have KØD. Det kan man ikke få uden at skovle en masse plantemad i dyrene, og nu hjælper U.S.A. så med, at kineserne kan få kød på bordet og fedt på sidebenene.
U.S.A. er verdens største producent af sojabønner og majs, og en stor del af dem vil i de kommende år blive sendt til Kina. Bliver produkterne så brugt til majspandekager og fremstilling tofu? Nej! De bliver udelukkende importeret for, at Kina kan få dækket sit behov for mad til produktionsdyrene.
.
Big Mac på sidebenene
Her lider både dyrene og miljøet – og snart også kineserne, som får Big Mac på sidebenene. Og i U.S.A. betyder den øgede produktion af majs og sojabønner en stigning af vandforbruget på 18% foruden al den anden miljøbelastning.
Nej, må jeg så bede om en tofufrikadelle!
.
tofufrikadeller med spidskålssalat, pærer og hasselnødder
Pestoen bliver ekstra lækker, hvis man bruger sine egne langtidsbagte tomater sammen med de friske. Hvis du ikke selv tørrer tomaterne, så vælg et glas soltørrede tomater i olie.
. en livgivende suppe – roden til alt godt Nu er det sæson for rodfrugter. Udnyt dem i denne enkle og mættende suppe. Du tager […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy