linsesalat med boghvede og mangodressing
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in salater
.
salat med substans og smag
Denne salat med linser, boghvedekerner og valnødder er både mættende og fuld af en masse gode næringsstoffer.
Salaten er især velegnet som tilbehør til retter, der er lidt “protein-svage”. Men den er også fx fin som frokostret, og den er nem at have med på arbejde eller i skole som “madpakke”.
linsesalat med mangodressing
(4 personer)
100 g linser
100 g hele boghvedekerner
2-3 stilke bladselleri
1/2 mangofrugt
25 g valnødder
1/2 dl hakket mynte
1/2 dl hakket koriander
dressing:
1/2 mangofrugt
2 spsk valnødde- eller olivenolie
2 spsk limesaft
evt. 1-2 spsk vand
lidt frisk hakket chili eller et nip tørrede chiliflager
salt, friskkværnet peber, rørsukker
Kog linserne i rigeligt vand ca. 20 minutter. Afdryp og afkøl dem.
Rist boghvedekernerne gyldne på en tør pande. Afkøl dem.
Skær mangofrugten i små terninger.
Skær bladsellerien i tynde skiver. Hak bladene.
Hak valnødderne.
Bland alle ingredienserne med de to krydderurter lige inden serveringen.
Blend den sidste halve mangofrugt med olie, limesaft, vand, chili og et lille drys salt og peber. Vurdér konsistensen. Måske skal der lidt mere vand i.
.
Blend til dressingen er helt glat.
Smag den godt til med limesaft, chili, salt og peber, evt. også med et nip sukker.
Hæld dressingen over salaten og vend godt rundt.
.
.