socca eller farinata – kikærtebrød
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in brød
kikærtebrød fra middelhavsområdet
Øverst på billedet ses et spicy majsbrød. Nederst th. det glutenfrie socca eller farinata.
Socca er en slags fladbrød eller pandekage, der stammer fra det sydlige Frankrig, nærmere bestemt Nice og det nordlige Italien. I Italien kaldes brødet farinata og er især kendt i det liguriske køkken. Brødet kaldes også ”la farina genovese”.
Socca eller farinata laves af vand og kikærtemel. Socca kan steges på panden som en pandekage – eller ”brødet” kan bages i en form i ovnen.
Spis socca som tilbehør til en forret eller salat – eller brug socca som en lille snack, gerne med en dip af yoghurt smagt til med presset hvidløg og friske krydderurter. Skær det bagte brød i trekanter eller firkanter.
Socca er et glutenfrit og proteinrigt ”brød”.
200 g kikærtemel (købes i indvandrerbutikker eller supermarkeder)
ca. 4 dl lunkent vand
2 spsk olivenolie
1/2 tsk salt
1/2 tsk friskkværnet peber
Sigt kikærtemelet ned i vandet og pisk det godt ud. Der må ikke være klumper i dejen. Dejen skal være som tyk fløde.
Tilsæt olie, salt og peber og pisk det sammen med dejen.
Lad dejen hvile mindst en times tid – gerne natten over.
Sæt en bageform på ca. 20×25 cm i ovnen. Tænd ovnen på 225 grader.
Tilsæt evt. smagsgivere til dejen, se nedenfor, og rør den godt igennem.
Læg et stykke bagepapir i formen, når ovnen har nået de 225 grader. Bred dejen ud på papiret og bag soccaen til den er gylden på overfladen, ca. 10 minutter.
Afkøl brødet og skær det i mindre stykker.
tip
Til dejen kan du tilsætte tørrede eller friske krydderurter som timian, oregano eller merian.
– eller hakket hvidløg og hakkede forårsløg.
– eller spidskommen, sennepsfrø og chiliflager.
“Pynten” på kikærtebrødet er ovntørrede strimler af gulerod.
Ser spændende ud 🙂 Det må prøves
Dejligt at høre. Jeg håber det vil smage!
Dette brød skal da afprøves. Uhmmmmm
Knus Wanda
Det kan anbefales!
Kh Kirsten
Hej igen Kirsten 🙂
Hvordan er næringsindholdet i kikærtemel sammenlignet med kogte kigærter som jo er meget protein holdie. Regner med at kikærtemel er de rå kigærter der er malet eller er det forkert ?
Kære Vibeke,
Ja, kikærtemel er malede kikærter.
Der er ca. 20 g protein pr. 100 g i hele tørrede kikærter.
Nogle kilder siger, at det er det samme i kikærtemel – andre kilder siger, at det er 13-14 g. Nærmere kan jeg desværre ikke komme det.
Kh Kirsten
Stor Tak for svaret Kirsten 🙂
Og forøvrigt et velsmagende brød – vil forsøge at fryse noget og se om det holder 🙂
Hi igen Vibeke,
Skriv gerne og fortæl hvordan brødet har det, når det har været frosset. Jeg har ikke selv prøvet.
Kh Kirsten
Hej Kirsten
Kan man bruge andet ” mel “, kikærter er hårde ved min mave
Hi Lea,
Nej, så bliver det en anden ret. Men prøv med de samme grøntsager på en majs/polentabund. Se opskriften her: https://wp.me/p5bjYH-6s2.
Kh Kirsten
Tænker du at man kan putte revet grøntsager i dejen eller putte dem ovenpå inden bagningen?
Kære LB,
Det er jeg i tvivl om. Jeg har ikke selv prøvet, men det er da værd at eksperimentere med. Du kan jo starte med grøntsager i halvdelen af dejen.
Kh Kirsten
Jeg glæder mig prøve nogen af de lækre retter.
Kære Sanna,
Hvor dejligt. Jeg ønsker rigtig god fornøjelse.
Kh Kirsten
Skal opskriften forståes således, at bageformen skal i ovnen og opvarmes forinden dejen kommes heri ?
Kære Peter,
Ja, det er rigtig forstået. Men du kan sikkert også bage dejen i en kold form.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy