små solmodne tomatbomber på polentabund – ny bog på vej
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
.
spraglede tomater sætter kulør på den gyldne polenta
flere og flere vælger plantebaseret
Der kommer mere og mere grønt på menuen. Det er dejligt, ikke blot for en garvet plantespiser som mig, men i særdeleshed fordi hver eneste, der vælger grønt i stedet for kød, mindsker dyrenes lidelser og sænker klimabelastningen, samtidig med at ens eget helbred optimeres.
Rigtig mange unge bliver veganere. Det er endnu mere glædeligt, for ligegyldigt, hvordan vi vender og drejer tingene, er det en livsstil uden animalske produkter, der primært bliver fremtidens mad. Kloden forlanger det. Vi kan slet ikke være her på planeten alle sammen i fremtiden, hvis vi ikke tager gaflen i den anden hånd. Men ting tager tid, og mange har behov for “blot” at leve vegetarisk – eller for at have en periode med mælkeprodukter og æg, før man endelig dropper det animalske. Det er helt i orden, for det er vigtigt at have hjertet med, men jeg garanterer, at mad uden animalske produkter giver en vidunderlig følelse i både kroppen og bevidstheden. Og så er det heldigvis vanedannende. Og festligt! Det prøver jeg at vise i min nye bog.
.
når grønt går til fest
I håbet om at få flere med på den grønne vogn, udgiver jeg i oktober en bog med opskrifter på grøn gæste- og festmad.
Der er stadig mange fordomme mod plantebaseret mad. Mange kødspisere tror, at det er kedelig mad. Intet kunne være mere forkert. Det er lige netop modsat. Grøn mad er et eldorado af smagsoplevelser. Mad skal nære og glæde – og så skal den SMAGE! Og det er ikke svært med de mange lækre grøntsager, krydderurter og krydderier, der findes. Det viser jeg i min nye bog, “Grøn gæstemad”, med over 100 opskrifter på forretter, hovedretter, tilbehør og desserter. Og så indeholder bogen et specielt afsnit med opskrifter til jul og nytår, og jeg kommer også ind på, hvor de lækre smagsnuancer gemmer sig.
.
gærflager
En af de ting, man som veganer kan komme til at savne, er ost. Det er dog muligt at lave fx en vegansk ostesovs, der er virkelig lækker. Og her kommer gærflagerne ind.
Gærflager er ikke “levende” som bagegær. De er inaktive. Det vil sige, man ikke kan bruge dem til bagning, og hører du til dem, der ikke tåler gær, kan du sagtens spise flagerne. Gærflager er små, tynde og lysegule. De minder lidt om havregryn, men er mindre, mørkere og tyndere.
Gærflagerne bruges som smagsgiver. De har en let oste-nøddeagtig smag og tilfører retten, de anvendes i, den eftertragtede umamismag. Og så har de en lidt jævnende effekt.
Jeg bruger fx flagerne i sovse og dips og som “topping” på en tærte, hvor de sammen med mandler eller cashewnødder udgør en æggeerstatning (se tærte med broccoli og karamelliserede bananløg ). Her har jeg brugt flagerne i dét, jeg kalder en “oste”sovs. Den kan også anvendes til pizzaer.
Gærflager kan desuden bruges i supper, grød, lasagne, som drys på pastaretter, i energidrikke etc. Flagerne bør tilsættes så sent i tilberedningen som muligt for ikke at miste næringsstoffer.
Gærflager købes i helsekostbutikker eller på nettet. De findes i forskellige fabrikater og er ikke helt billige, men rækker langt.
.
sunde flager
Gærflager indeholder alle essentielle aminosyrer (proteiner) og mange B-vitaminer samt mineraler som kalk, magnesium, fosfor m.fl.
Flagerne bør opbevares mørkt.
.
“oste”sovs på grillet polenta
Polenta er en italiensk ret, der hovedsagelig spises i Norditalien. Den laves af groft majsmel, polentamel. Melet koges til en tyk grød, der bredes ud i et par cm tykt lag i en form. Når polentaen er størknet, kan den grilles eller steges på panden.
Polenta kan serveres på mange forskellige måder, se fx polenta med svamperagout eller polenta med cremekantareller.
..
grillet polenta med kulørte tomater og ”oste”sovs
(4 personer)
polenta:
8 dl vand
1/2 spsk Herbamare bouillon eller anden bouillon
200 g polentamel (groft majsmel)
1/2 dl olivenolie
salt, friskkværnet peber
topping:
350 g små tomater i forskellige farver
2 dl planteyoghurt
1 dl plantefløde
2-3 spsk gærflager
1/2 spsk tamari (soja)
50 g små mørke oliven
3 spsk chiafrø eller sorte birkes (kan udelades)
1 håndfuld koriander eller anden krydderurt
.
Bring vandet i kog med bouillonen. Pisk majsmelet i og kog polentaen efter anvisningen på pakken. Noget polenta koges på et par minutter, andet skal koge længere.
Tag gryden af varmen, når polentaen er kogt og slipper gryden. Rør olien i og smag til med salt og peber.
Hæld polentaen i en stor form, gerne metal hvis polentaen skal i ovnen. Du kan også brede polentadejen ud i to forme på størrelse med lagkageforme. Lad polentaen afkøle og størkne helt.
Hvis du har valgt at hælde dejen i lagkageforme, så grill dem på en grillpande. Pensl grillpanden med olie, læg polentaen på panden og grill til undersiden er gylden. Vend polentaen ud på et fad.
Hvis du har dejen i en større form, så pensl den med olie og sæt den under grillen i ovnen, til overfladen er gylden. Eller skær polentaen i mindre stykker og steg dem i olie på en pande.
Rør yoghurt og fløde sammen med gærflagerne og tamari. Lad sovsen stå en halv times tid, til gærflagerne er opløst.
Smag sovsen til med tamari og peber.
Skær tomaterne igennem og læg dem på polentaen sammen med de små oliven. Hvis du har lavet polentaen i forvejen, så varm den op i en 200 grader varm ovn med tomaterne, 10-15 minutter.
Du kan også servere polentaen med rå tomater, som du ser på billederne.
Dryp med “oste”sovsen og drys med den valgte krydderurt samt evt. chiafrø eller birkes.
.
tip
Du kan også skære den grillede polenta i små terninger og sætte dem på spyd med tomater og krydderurter imellem.
.