Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

ny tomatbogArkiv

mandag

24

juli 2023

0

KOMMENTARER

grøn mad til jul & nytår – ny e-bog

Skrevet af , Posted in bøger

.

lækkerier til hele julemåneden 

Med “Grøn mad til jul & nytår” ved hånden behøver du ikke at lede efter opskrifter rundt omkring. Her er det hele samlet i en farvemættet e-bog på 140 sider.

Prisen er kr. 99, – men i hele december tilbyder jeg bogen med 50% rabat, kr. 49,-. Bogen kan købes og downloades her: shop.madforlivet.com.

Der kan betales med visa/dankort eller mobil pay.

Når du har betalt og modtaget fakturaen, finder du et link i højre side, hvor du kan downloade bogen (vælg din computer – telefon og tablet fungerer ikke så godt til e-bøger). Lav gerne en mappe til e-bogen, så du altid kan finde den igen.

Se mere om bogen her.

.

.

den ultimative tomatbog 

.

Nu hænger tomaterne tæt på planterne: runde, røde og søde – og med masser af solgenereret smag. Det er lige nu, vi har brug for ideer til at nyde de mange herlige frugter. For få grøntsager (eller frugter som tomaten rettelig er) kan anvendes på så mange måder som tomaten.

Det får man i høj grad bekræftet i en ny bog af Henrik Vilain og Ingo Schauser. De to forfattere driver Garden of Lemons syd for Granada i Sydspanien. Garden of Lemons er et refugie- og kulturcenter, hvor parret også dyrker masser af frugter og grøntsager – og altså ikke mindst TOMATER, som er titlen på deres nye bog.

På hjemmesiden præsenterer ejerne bl.a. stedet således: “På Garden of Lemons er måltidet og samværet noget ganske særligt, og citrus-haven og den store køkkenhave leverer frisk frugt, grøntsager, urter og blomster til køkkenet året rundt.” Og det er her fra dette solskinskøkken, at opskrifterne i den nye tomatbog er blevet udviklet.

.

tomatglæde døgnet rundt

Den nye bog fra parret: TOMATER, er et sandt vældorado af lækre opskrifter. Men ikke nok med det: bogen starter med en spændende gennemgang af tomatens kulturhistorie, om genetikken og mange andre nyttige informationer om den skønne frugt.

Opskrifterne spænder fra supper, små og store retter og salater til pasta og risotto, brød, desserter og konservering som ketchup, henkogning, pesto etc. Det sidste er ikke mindst nyttigt i år med en stor tomathøst.

Alle retterne stammer som sagt fra forfatternes finca, Garden of Lemons. Og der er ingen tvivl om deres kærlighed til tomaten – og deres store erfaring med at bruge tomater i madlavningen.

Denne bog er simpelt hen biblen om tomater! Her er al den info, man kan ønske sig om tomater, og så mange lækre opskrifter, at man umuligt kan nå at prøve dem alle på en enkelt sæson. TOMATER er en bog, man kan høste viden og ideer fra år efter år.

TOMATER er udgivet af forlaget Muusmann og er på 240 sider. Bogen kan købes hos den lokale boghandler eller hos Saxo.

Det samme gælder for forfatterparrets tre tidligere udgivelser om “Avocado”, “Citroner” og “Oliven & olivenolie”.

.

fyldig tomatsuppe


foto fra bogen

.

Søde og modne tomater og peberfrugter er fundamentet i denne suppe, som er fuld af farve, saft og kraft. Suppen har den mest eventyrlige og dybe røde farve fra de ovnbagte peberfrugter og tomater. Som topping spiller sprøde citron- og chili-croutoner perfekt op til grøntsagerne med syre og et sprødt bid.

.

tomatsuppe med grillet rød peberfrugt og sprøde chili-croutoner

(4 personer)

700 g tomater, halverede

2 store røde peberfrugter, skåret i mindre stykker

2 løg skåret i mindre både

4 fed hvidløg 

1 rosmarinkvist

2 spsk olivenolie

1 spsk rødvinseddike

salt og friskkværnet sort peber

vand eller grøntsagsbouillon til ønsket konsistens

servering:

persille

1 citron, juliennerevet skal

citron- og chili-croutoner:

2 skiver godt brød, skåret i tern på 1 cm

ekstra jomfruolivenolie

15 g smør(bar)

cayennepeber

salt

1 citron, fintrevet skal

foto fra bogen

.

Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Vend på en bageplade tomater, peberfrugter, løg, hvidløg, rosmarin med olivenolie, og bag grøntsagerne i ovnen 35-45 minutter, eller indtil de er helt møre og en anelse karamelliserede her og der.

Tag bagepladen ud af ovnen, hæld og skrab alle ingredienser op i en blender, og blend suppen glat. Smag suppen til med rødvinseddike, salt og peber, og fortynd suppen med vand eller bouillon til den ønskede konsistens.

Servér i skåle med plukkede persilleblade, revet citronskal, dryp af ekstra jomfruolivenolie og sprøde citron- og chili-croutoner.

Croutoner: Smelt smørret i en lille tykbundet gryde, tilsæt cayennepeber og salt. Lad smørret bruse op, inden brødcroutonerne vendes rundt på panden. Tilsæt citronskal, og hæld dem op i en skål.

.

forfriskende tomatsalat

foto fra bogen

 

Smage fra det nordafrikanske køkken blander sig med det sydfranske i en salat med syrligtsøde appelsiner, friske tomater og salte oliven.

.

marokkansk tomatsalat med appelsin og sorte oliven

(4 personer)

2 appelsiner

3 store tomater, skåret i skiver

1/2 rødløg, hakket

50 g små, sorte nicoise-oliven

persille, plukket

salt og friskkværnet sort peber

1 tsk rødvinseddike

2 spsk ekstra jomfruolivenolie

 

Skrællen af appelsinerne skæres bort ved først at skære top og bund af frugten. Stil dernæst frugten på højkant og skær ned langs siderne hele vejen rundt. Sørg for at få alt det hvide af skrællen skåret væk. Skær dernæst med en meget skarp køkkenkniv appelsinerne i tynde skiver.

Arrangér appelsinskiverne smukt på et fad sammen med skiver af tomat med små overlap her og der. Drys med rødløg, sorte oliven, persille, salt og peber, og dryp med rødvinseddike og olivenolie.

.

.

Share