Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hjerte-karsygdommeArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 43, arla-frit område

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. november 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


a r l a – f r i t  o m r å d e


vend ryggen til dem, der støtter giftsprøjtning


børn dør af kræft, fordi vi skal have billigt kød og mælk på bordet

Sagen med sprøjtet genmanipuleret soja fra Argentina, der havner i danske produktionsdyr, giver en rigtig dårlig smag i munden.

Dansk Landbrug har kendt til de frygtelige forhold for befolkningen i de stærkt giftsprøjtede områder i årevis. Men alle fralægger sig et ansvar for kræfttilfælde, misdannelser af børn mm. i disse områder.

Det her handler nemlig om penge – ikke om menneskeliv.


de ansvarlige vasker hænder

Jeg ville nu heller ikke mistænke slagteriet Danish Crown for fine fornemmelser i den sag (eller i det hele taget for den sags skyld), og de sagde da også forleden: “Det ville være en smule overformynderisk, hvis vi skulle fortælle dem, hvordan deres landbrug skulle gribes an.” Sådan!

Heller ikke mejerigiganten Arla mener, de har noget ansvar. Det havde jeg nu HELLER ikke forventet. Da jeg for mange år siden besøgte mejeriselskabet sammen med en gruppe andre madskribenter, spurgte vi ledelsen, om de ikke kunne tænke sig at markedsføre en økologisk mælk.

De nålestribede mænd slog sig på lårene af grin. Noget lignende halal-hippie vrøvl havde de dog aldrig hørt. 

På det tidspunkt var forbrugerne ikke vågnet op, men det skete kort efter, og inden længe havde Arla kartoner på hylderne med økologisk mælk og græssende køer på kartonen. 


sagen lander på DIT bord

Det er altså igen forbrugeren, der skal tage affære. Indfør Arla-frit område i dit hjem, ligesom jeg har gjort. Lad være med at spise kød fra Danish Crown. Så vil der meget snart være bæredygtige produkter på bordet.


de kan i Holland

I Holland er industrien og landmændene for flere år siden enedes om at fodre deres produktionsdyr med bæredygtigt foder. De vil i 2015 have udfaset al giftsprøjtet argentisk foder.

Det kan vi også i Danmark. Kom nu Arla og Danish Crown. Bevis at I er værdige til forbrugernes tillid.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. november 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s p i s  g r æ s k a r m a n d e n


spis det uhyggelige halloween-hoved

Efter i aftes burde de gruelige græskarmænd have skræmt livet af de fleste – og dermed aftjent deres værnepligt.

Da denne blog ikke går ind for madspild, vil jeg opfordre til, at det uhyggelige hoved forvandles til en herlig suppe.

Prøv fx denne her:


græskarsuppe med abrikoser og pinjekerner


Klik på billedet, så får du opskriften.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

31. oktober 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


k u l h y d r a t e r  e r  i k k e  l i g e  f e d t



slank på piskefløde?

I aftes i TV-avisen kunne man møde et par, der ved hjælp af rå mængder piskefløde, smør og kød havde tabt rigtig mange kilo.

Det er altid glædeligt, når overvægtige taber sig, men jeg er bekymret for disse menneskers blodårer og blodsukkerbalance. Men de havde hørt, at kulhydrater var noget, man blev tyk af! Måske kender parret slet ikke forskellen mellem de gode og de dårlige kulhydrater.

Et par eksperter udtalte sig, men det var ærlig talt ikke særlig klart, at der er FORSKEL på kulhydrater. 


skrot alt det hvide

Det er nemt at huske, hvilke kulhydrater, der er dårlige. Det er så simpelt som alt raffineret: hvidt mel, hvidt brød, afskallede korn, hvide ris, hvidt sukker, pasta af hvidt mel mv.


grov kost

Har man blot en enkelt gang mæsket sig i brød med groft mel og hele kerner, salater med perlebyg, chiliretter med kidneybønner, linsebøffer, hummus, pasta af fuldkornsmel og meget, meget mere i den gode grove retning, kender man den gode og langvarige mæthedsfølelse.

Det er mad, der giver balance både i krop og sjæl.


du kan ikke blive grov nok

Foruden en skøn mæthedsfølelse  balancerer disse produkter blodsukkeret. Og alle de grove fødevarer forebygger hjerte-karsygdomme og diabetes 2 – og så er de så forbasket lækre!



Og husk, det er Halloween i dag – frem med græskarret!



__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

30. oktober 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


k o s t p y r a m i d e n


nye anbefalinger på vej

Der arbejdes i øjeblikket på en ny dansk kostpyramide.

Kostpyramiden indeholder de officielle anbefalinger til hvor meget eller hvor lidt vi skal spise af de forskellige fødevaregrupper for at leve sundest muligt.

Og det er interessant, hvordan rådene har forandret sig gennem årene – til den gode side heldigvis.

I 1957 anbefalede Landbrugets Informationskontor (hvorfor mon dem? suk), at kvinder skulle have 140 g frugt og grønt dagligt. I 1976 var tallet steget til 250 g frugt og grønt – og fra 2005 skal vi have mindst 600 g af det sunde og grønne dagligt. Det er da en forbedring, der er til at tage og føle på. Desværre er det kun 3% af danskerne, der lever op til de officielle kostråd!


den vegetariske kostpyramide

Hvis du ikke vil vente på de nye anbefalinger – og i øvrigt vil pleje din krop og din planet optimalt, kan du roligt spise efter denne vegetariske kostpyramide:



Pyraamiden stammer fra sitet “Your vegetarian Kitchen”. Dér kan du finde meget mere forklaring på de enkelte fødevaregrupper og hvad de indeholder.

Klik på billedet, som kommer du ind på “Your vegetarian Kitchen”.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

29. oktober 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


h å n d e n  p å  h j e r t e t


selvmord med kniv & gaffel

Jeg skrev i går om hjerte- og hjernemad – og der ER god grund til at tænke sig om, før man putter noget i munden.

Det anslås, at der i dag er 420.000 danskere, som lider af hjerte-karsygdomme. Det er 30% mere end man hidtil har troet – og i 2020 vil der være 60.000 flere, men mindre folk tar’ gaflen i den anden hånd og begynder at spise mad, der afkalker årerne i stedet for at fedte dem til.

Behandlingen af alle disse mennesker koster i dag  7 milliarder kr. Tænk hvor mange skønne grøntsager, man kunne købe for de penge, og hvor friske vi alle sammen ville blive, hvis vi spiste plantemad i stedet for animalske produkter.


vælg den livgivende mad

Det er primært de fede fødevarer med mættet fedt som ost og alle de andre fede mælkeprodukter, der fedter vores årer til.

Lige nu er der et lille positivt lys i mørket, for den nye fedtafgift har betydet, at vi i øjeblikket køber 30% mindre ind af de fede ting. Det er især fløde, ost og smør, der i mindre grad lander i indkøbskurven.

Hvis den gode trend varer ved, vil man kunne måle det på folkesundheden, men desværre vurderer eksperterne, at virkningen vil fortage sig på længere sigt, når forbrugerne har vænnet sig til de nye høje priser.

For at hjælpe forbrugerne ud af mælkesumpen burde sundhedsministeren udlevere pjecer med ideer til, hvordan man undgår mad med mættet fedt og kolesterol. Det kunne være opskrifter på mad med sojamælk- og fløde, tofu mm, der er helt kolesterolfrie produkter.

Det ville vænne forbrugerne til langt mere livgivende mad.


grønkål gavner

Som jeg skrev i går, er det værd at bekymre sig om Omega 3 fedtsyrerne. De finde bl.a. i grønkål og nødder.

Her i denne salat er begge dele:


grønkålssalat med granatæble, glaserede valnødder og hvidløg


Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. oktober 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


h j e r n e –  &  h j e r t e m a d



spis med hjerne og hjerte

Det er så heldigt, at hjernen og hjertet elsker den samme mad. Dvs mad med bl.a. Omega 3 fedtsyrer. Omega 3 forbedrer fx kommunikationen mellem de enkelte hjerneceller og er med til at modvirke hjerte-karsygdomme.


undgå Alzheimer

Vil du undgå sygdomme som Alzheimers og hjerte-karsygdomme, skal du derfor spise meget mad med Omega 3 olien. Den fås bl.a. i fisk, men hvis du ikke spisr fisk, finder du Omega 3 fortrinsvis i nødder og frø som valnødder, hasselnødder, mandler og hørfrø, samt i grønkål og spinat.

Så husk masser af nøddedrys på salater og supper – eller spis en dejlig hjertestyrkende grønkålssuppe. Det er også ren hjernemad!


grønkålssuppe


Klik på billedet så får du opskriften.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. oktober 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


g y l d e n  h ø s t  f r a  s k o v e n



årets (måske) sidste kantareller

Det dejlige og – ind imellem – tørre efterårsvejr betyder, at det stadig er muligt at samle en god portion kantareller. Hvis man altså kender et godt kantarelsted!

Og hvad er skønnere på en kølig efterårsdag end at hjemføre sin fangst og lave en dejlig varmende suppe af de lækre svampe. Derfor er ugens forret en cremet kantarelsuppe.

Man kan jo også købe svampene, hvis man ikke selv er svampesamler. Den store portion ovenfor et fotograferet i Letland, som leverer mange svampe til de danske butikker.


fuldkorn hitter


Omsider er vi i Danmark ved at få øjnene op for velsignelsen ved fuldkorn. I mange år var hvidt mel, slasket brød uden næring og andre letfordøjelige ting dét vi havde lyst til at spise.

Det er nu ved at vende. Det at bide i et fuldkorn, der giver modstand til tænderne, nøddeagtig velsmag i munden og mæthed i maven er blevet in.

De hele korn er desuden næringsrige, de virker stabiliserende på blodsukkeret, og de forebygger hjertesygdomme.

Fuldkorn indeholder først og fremmest B-vitaminer,  jen og zink.


perlebyg er en klar vinder

Af samtlige søgninger, der havner her på bloggen, kommer perlebyg ind som en klar nr. 1! Det er et rigtig godt tegn, og jeg udvikler derfor i øjeblikket en del opskrifter med det lækre korn, som i øvrigt uden videre kan erstattes af perlespelt.

De hele korn kan bruges i salater, i hovedretter og som tilbehør. I denne uge skal vi have en hovedret med perlebyg, sorte bønner og svampe. Her er masser af vitaminer og gode proteiner.

Har du været i naturen og fundet mange vilde svampe, kan du erstatte champignonerne med kantareller, tragtkantareller eller rørhatte.

Prøv også et par salater med perlebyg:


salat med perlebyg, bønner og broccoli


Klik på billedet, så får du opskriften.


salat med perlebyg, majs og græskarkerner



Klik på billedet så får du opskriften.


salat med perlebyg, pistacienødder og tranebær


Klik på billedet så får du opskriften.



____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kantarelsuppe med citrus


Svampesuppen er verdens nemmeste. En rigtig efterårsklassiker.

Klik på billedet så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


svamperet med perlebyg og sorte bønner


Kornprodukter og bønner giver tilsammen gode proteiner. Med lækre svampe og et skud chili bliver det til en dejlig hverdagsret.

Klik på billedet så får du opskriften.



It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

torsdag

11

juli 2013

0

KOMMENTARER

tang

Skrevet af , Posted in tang

tang – en supersund plante

taget med tang

I årtusinder har man i Østen spist tang – først og fremmest på grund af tangens fantastiske medicinske virkninger. Men man kan sagtens nyde tang for dets egen skyld. Prøv fx

speltsalat med tang,

broccolisalat med ris, tang og pinjekerner

rødbedesalat med tang og sesamfrø

eller

kartoffelsalat med tang.



Men den slags udokumenteret vrøvl tror vi ikke på i Vesten. I al fald ikke før det er videnskabeligt bevist. Det er det så heldigvis blevet nu (både på mus og mennesker).

Vi har her i Danmark fundet ud af, at tang hæmmer virus (fx herpes og AIDS). Tang er også kræftforebyggende, god ved diabetes og modvirker hjerte-karsygdomme – og meget mere.

For at virke medicinsk skal man spise ca. 10 g tang om dagen. Det er en hel del, da den tørrede tang, vi normalt spiser, ikke vejer mange gram. Men kom udblødt tang i så mange ting som muligt. Salater er glimrende at optimere med tang. Og så er lidt tang bedre end ingen tang.

Tang købes i helsekostbutikker under navne som kombu, arame, hiziki og hijiki. Disse former for tang udblødes i kogende vand 10 minutter – eller tangen koges med i en suppe.

Noritang hedder den tang, der rulles om sushi. Det er en plade, der ristes over fx et gasblus før den anvendes.

Dansk høstet tang kan købes hos www.nordisk-tang.dk


En anden delikat mulighed er at spise frisk tangsalat, som kan købes hos fiskehandleren.

Den friske tang kan spises solo, sammen med små orientalske retter og sushi – eller som asparges med tangsalat.


tang – et vidunder af næringsstoffer

Tang er en af de mest mineralrige fødevarer, der findes. Tang indeholder mellem 10 og 100% flere mineraler og sporstoffer end “normale” grøntsager.

Bl.a. har tang et stort indhold af A-, B-, C- og E-vitaminer.

Også indholdet af mineraler og sporstoffer er højt. Det gælder jern, jod, magnesium, kalk og fosfor samt selen, mangan, zink og kobber mv.

Fx er der mere jern i tang end i spinat – og mere kalk end i mælk.

Tang er kalorie- og fedtfattig. De fedtstoffer som tang indeholder, er de essentielle omega-3 og omega-6 – oven i købet i den rette balance.

Også med hensyn til proteiner ligger tang i førerfeltet. Proteinindholdet svinger fra 7% til 35% for arten Porphyra, som kan producere 84 g protein pr. m2. Til sammenligning giver sojabønner 40 g protein pr. m2 og oksekød blot 5 g protein pr. m2.

 

spicy kokossuppe med tang

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

cavi-art

Husk også det dejlige nye produkt Cavi-art: kaviar af tang.

Cavi-art fås i flere forskellige udgaver med forskellig smag og farve. Læs mere om Cavi-art her.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share