valnødde- og peberfrugtsovs (muhammara)
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in tilbehør
lækker sovs fuld af velsmag og power
Når skønne smagsoplevelser går hånd i hånd med optimale næringsstoffer, er der fest for både smagsløgene og resten af kroppen.
Det er lidt uklart, hvor denne usædvanlige sovs eller dip med peberfrugt, granatæble og valnødder stammer fra. Nogle mener, den kommer fra Aleppo i Syrien. Men man møder også sovsen i Tyrkiet og i Nordafrika.
Hvis du vælger at bruge rå peberfrugt, er sovsen lavet på få minutter. Men du kan også grille og flå peberfrugten, inden den blendes.
Sovsen er ren superfood. De tre hovedingredienser: peberfrugt, granatæble og valnødder indeholder alle masser af antioxidanter. Antioxidanter kan forhindre eller svække ødelæggende iltning af andre sunde kemiske stoffer eller organer i vores krop.
Granatæble indeholder mange af de antioxidanter, der hedder polyfenoler. Polyfenoler beskytter kroppens celler og virker betændelseshæmmende.
Peberfrugten leverer masser af C-vitamin, og valnødderne indeholder den eftertragtede, essentielle Omega 3 fedtsyre. Nødderne er også fibrerrige og indeholder desuden proteiner, E-vitamin og selen.
valnødde- og peberfrugtsovs (muhammara)
1 stor rød peberfrugt eller 2 mindre (evt. grillet og flået)
1/2 spsk spidskommenfrø
2 fed hvidløg
kerner fra 1/2 granatæble
1/2 dl olivenolie
50 g valnødder
frisk chili eller harissa (stærk chilisovs)
evt. 25 g rasp
citronsaft
1/2 dl hakket mynte
Du kan bruge peberfrugten rå – eller du kan grille og flå den.
Fjern kerner og frøstol fra peberfrugten.
Hak den grillede eller rå frugt og blend den med spidskommenfrø, hvidløg, kerner af granatæble og olivenolie.
Hak valnødderne fint med en kniv (du kan også blende dem med, men så bliver de meget findelte) og rør dem i sovsen sammen med chili eller harissa efter smag.
I den originale opskrift tilsættes rasp, se billedet nedenfor. Jeg foretrækker sovsen uden rasp, men det er en smagssag.
Smag til med citronsaft, salt og peber. Rør myntebladene i og smag til igen.
Her er, som i den originale syriske opskrift, rasp i sovsen/dippet.
Det betyder, at sovsen bliver mere som en “pasta”. Det er en smagssag, hvad man synes bedst om.
Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.
Uhmmmden skal smage en dag.
Tak for alle dine lækre retter, som giver mig en ret god inspiration.
Har du mon engang lavet en opskrift på “kødboller” i karry ??
Jeg lavede nogle boller i aftes, meeeennnn de blev lidt for våde.
Havde ikke lyst til at komme mere rasp i. Gad vide om husk havde hjulpet. ?
Jeg lavede af soy4 et eller andet HI hi
Kan du have en dejlig dag.
Knus fra Wanda
Kære Wanda,
Ja, du kan roligt lave sovsen. Den bliver du glad for.
Og jo, jeg har en opskrift på boller i Karry. Du kan finde den her: http://wp.me/p5bjYH-hc. Jeg skal dog sige, at jeg har hørt fra en læser, som ikke kunne få bollerne til at hænge sammen – og jeg har ikke haft tid til at prøve dem igen. Hvis du gør nogle erfaringer, vil jeg være glad for at høre fra dig.
Rigtig god pinse til dig.
Kh Kirsten
Det skal jeg nok Kirsten – tak for opskriften
God Pinse
Knus Wanda
Tak Wanda!
lavede sovsen i går aftes, og hold da op den er fantastisk 🙂 selv min kræsne søn, som har det svært med grøntsager, spiste løs, så det er bestemt ikke sidste gang at den ryger på madplanen. Tak for en super lækker opskrift.
Hvor dejligt at høre, Lene. Jeg bliver især glad, når jeg hører om børn (og mænd!), der kan lide det grønne. Og jeg er helt enig med dig og familien: jeg er også vild med den sovs. Og det kan jeg roligt sige, for det er ikke mig, der har opfundet den. Det er jo en mellemøstlig klassiker, men jeg er glad for, at jeg fandt den. Sovsen kan bruges til meget fra tilbehør til frikadeller og postejer til dip.
Kh Kirsten
Har lige lavet asparges pate – det bliver ikke sidste gang. Så godt. Den står på asparges/ tomater + nye kartofler lige nu.
Det glæder mig, Karin. Og hvor er det skønt med alt det nye, som du skriver: asparges, tomater, kartofler … Det er virkelig grøntsagsspisernes højtid!
Kh Kirsten
Velkommen
Abonnér på bloggen via email
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny udgave af “Powerfood revolutionen”
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy