Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

spinatArkiv

søndag

14

juli 2013

0

KOMMENTARER

cannelloni med spinat og ost

Skrevet af , Posted in hovedretter

cannelloni med spinat og ost

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

4 skalotteløg

4 fed hvidløg

250 g champignon

rapsolie

citronsaft

250 g frossen spinat (eller 1/2 kg frisk)

3 tsk tørret timian

150 g parmesanost

ca. 16 cannellonirør


tomatsovs

400 g tomater (evt. 1 dåse økologiske)

1 håndfuld frisk oregano (eller 2 tsk tørret)


bechamelsovs

30 g smør

3 spsk mel

2-3 dl mælk eller sojamælk

reven muskatnød

evt. 100 g mozzarellaost


Hak løg, hvidløg og svampe.

Svits halvdelen af løg og hvidløg i 2 spsk olie, til løgene er klare. Tilsæt svampene og et par spsk citronsaft. Svits svampene et par minutter.

Tilsæt spinaten og tø den op eller – hvis spinaten er frisk – svits til bladene er bløde. Tilsæt timian og et drys salt og peber. Lad det afkøle.

Riv parmesanen og rør halvdelen i fyldet. Fordel fyldet i cannellonirørene. Brug fx en teske.

Svits det resterende løg og hvidløg i 1 spsk olie og tilsæt hakkede friske tomater eller en dåse tomater. Tilsæt et drys salt, peber og sukker. Lad sovsen simre 5-8 minutter.

Hvis du bruger friske tomater, kan du tilsætte 1 dl tomatpuré.

Tilsæt oregano og smag til med salt, peber, sukker og citronsaft.

Smelt smørret til bechamelsovsen og rør melet i. Tilsæt mælk (evt. også lidt vand) lidt ad gangen. Pisk godt i sovsen til den er helt glat. Sovsen skal være temmelig tyk. Lad den simre 8-10 minutter.

Smag til med salt, peber og reven muskatnød.

Læg først tomatsovsen i et ovnfast fad. Læg cannellonirørene ovenpå og fordel bechamelsovsen øverst. Drys med resten af den revne parmesanost – og læg evt. også skiver af mozzarellaost på.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn, til overfladen er smukt gylden, ca. 20 minutter.

Servér gerne en stor skål hel enkel icebergsalat til med hvidløgsdressing.


tip

Du behøver ikke at bruge to slags sovs. Undlad evt. tomatssovsen og læg blot rullerne i et smurt fad. Fordel den hvide sovs øverst.

Hvis du ikke spise mælkeprodukter så undlad bechamelsovsen og erstat osten med vegansk ost.


It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

onsdag

26

juni 2013

0

KOMMENTARER

fyldte peberfrugter med rosin/valnøddesovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

spinat og gedeost i godt selskab

fyldte peberfrugter med rosin/valnøddesovs

4 store peberfrugter

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

½ kg frisk spinat eller 250 g frossen

reven muskatnød

2 tsk tørret, stødt madagascarpeber

skal og saft af ½ økologisk citron

120 g gedeost af brietypen (kan erstattes af 3 dl kogte kikærter eller kidneybønner)

sovs:

50 g skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

50 g rosiner

1 dåse hakkede, økologiske tomater

½ dl hakkede valnødder

citronsaft


Skær et ”låg” af peberfrugterne og fjern kernerne.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er let gyldne. Tilsæt spinaten. Lad den falde sammen – eller tø den op. Smag spinaten til med reven muskatnød, peber, citronsaft og reven citronskal samt salt. Fjern gryden fra varmen.

Skær osten i små terninger og vend dem i spinaten – eller kom de kogte bønner i.

Fordel spinatfyldet i peberfrugterne og sæt dem på en bageplade. Bag peberfrugterne i en 200 grader varm ovn ca. 30 minutter.

Lav sovsen imens: hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare. Tilsæt rosiner og tomater med væde. Kom et drys salt og sukker i og læg låg på gryden. Lad sovsen simre ca. 20 minutter.

Tilsæt valnødderne og smag til med salt, sukker og citronsaft. Måske må der tilsættes lidt vand eller bouillon til sovsen, hvis den er kogt for meget ind.

Giv brød eller kogte ris til peberfrugterne – samt en salat.


It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share