Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

kartoflerArkiv

onsdag

26

juni 2013

0

KOMMENTARER

linsesuppe med sennepsolie

Skrevet af , Posted in supper

Denne suppe er supernem og meget mættende. Du får rigtig gode proteiner, hvis du serverer et stykke brød til.



50 g løg

100 g porre

4 fed hvidløg

2 spsk rapsolie

2 tsk gurkemeje

2 spsk hakket ingefær

100 g pastinak (kan erstattes af kartofler eller persillerod)

200 g kartofler

200 g gulerødder

200 g røde linser

1 l grøntsagsbouillon

citronsaft

evt. soja- eller alm. yoghurt

evt. koriander, mynte eller purløg


sennepsolie

2 tsk sorte sennepsfrø

2 tsk spidskommenfrø

snittet chili efter smag (kan udelades)

2 fed hakket hvidløg

2 spsk rapsolie

 

…..



Snit løg, porre og hvidløg. Svits dem i olien og tilsæt gurkemeje og ingefær. Svits et par minutter.

Skær grøntsagerne i terninger og kom dem i gryden sammen med linser og bouillon. Læg låg på gryden og kog suppen ca. 30 minutter.

Purér suppen og hæld den tilbage i gryden. Tilsæt mere bouillon, hvis den er for tyk. Smag godt til med citronsaft samt salt og peber.

Rist de to slags frø på en tør pande, til de ”springer”.

Hæld olien ved og tilsæt chili (uden kerner) og hvidløg. Svits til hvidløgene er let gyldne.

Servér suppen portionsvis, evt. med lidt yoghurt.  Sæt en teskefuld af sennepsolien på suppen og drys evt. med hakket koriander, mynte eller purløg.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

onsdag

26

juni 2013

0

KOMMENTARER

kartoffel/squashtærte

Skrevet af , Posted in hovedretter

kartoffel-squashtærte

…..

bund

150 g durummel

100 g speltmel

1 dl kokosmælk (eller anden mælk)

1 dl vand


400 g kartofler

4 spsk olivenolie

300 g squash

1 spsk rosenpeber

1 spsk blandet grøn og sort peber

6 fed hvidløg

2 tsk tørret timian

4 spsk frisk timian

1 dl sojafløde eller alm. fløde



Ælt de to slags mel sammen med kokosmælk, vand og et lille drys salt. Sæt dejen i køleskabet, mens du laver fyldet.

Skær kartoflerne i meget tynde skiver – gerne på en mandolin. Svits kartoflerne i olien 3-4 minutter – gerne i en wok.

Skær squashene i skiver. Stød de to slags peber i en morter. Skær hvidløgene i skiver.

Rul dejen ud og læg den i en smurt tærteform – eller læg bagepapir i formen. Prik dejen med en gaffel og forbag den i en 200 grader varm ovn ca. 10 minutter.

Læg kartofler og squash skiftevis i ”striber” på bunden. Drys med peber, hvidløg og de to slags timian. Drys med salt.

Hæld fløden over og sæt tærten i ovnen igen – denne gang med 190 grader. Bag tærten færdig, ca. 30 minutter.

…..


tip

Hvis du spiser æg, kan du piske 2-3 æg sammen med fløden, før du hælder den over tærten.


…..


orientalsk tærte

Du kan give kartoffeltærten et orientalsk pift ved at komme 1 spsk karrypasta i olien, inden du svitser kartoflerne.

Tilsæt også fintsnittet citrongræs – brug kun den inderste bløde del – samt spidskommen- og korianderfrø.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share