skønne bønner med svitset blomsterkål og indiske frikadeller
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in forretter, frokostretter, småretter, tilbehør
.
lækkert tilbehør til frikadellerne
Hvis du er ved at blive helt grøn i hovedet af grønkål, så hold lige ud lidt endnu. Allerede om et par måneder vil vi kaste os over de friske ramsløg. Så nyd grønkålen så længe den er fremme eller, som her, de små grøn/lilla flower sprouts, som også er en slags grønkål.
.
blomsterkål
De små grønlilla kålblade, som kaldes blomsterkål eller flower sprouts, ligner en udsprungen rosenkål, og faktisk er de en krydsning mellem grønkål og rosenkål.
De små fine kål kom første gang i handlen i England i 2010, og nu ses de også hyppigt herhjemme. Finder du dem ikke, kan de sagtens byttes ud med grønkål, evt. lilla grønkål, eller palmekål.
Bortset fra at svitse blomsterkålen som her, kan den også nydes rå sammen med gulerodsstave til at dyppe i fx hummus. Du kan også friturestege dem, evt. dyppet i dej, bruge dem rå i salater, kogt i supper, i gratiner etc. Ja, faktisk alle steder, hvor du ville have brugt grønkål eller rosenkål.
.
hvad en gammel valnøddeskål kan fortælle
Yin-yang skålen er udskåret af valnøddetræ. Den er købt i den indiske delstat Kashmir engang i 1980’erne. Og det er sjovt med ting købt på rejser. Ofte gemmer de på eksotiske eller dramatiske minder. Sådan er det i al fald med denne lille træskål.
Før i tiden rejste den indiske overklasse til Kashmir om sommeren for at undgå den bragende hede i lavlandet. På grund af det kølige klima og den storslåede natur anså inderne Kashmir for det nærmeste, de kunne komme Paradis her på jorden. Det måtte jeg se med egne øjne. Og jeg er helt enig. Kashmir er et af klodens smukkeste steder.
Men siden Indien blev delt i 1947, har muslimer og hinduer ligget i bitter strid om området. Sådan var det også, da jeg besøgte den tindrende smukke delstat. Og endnu i dag står den blodige konflikt i skrigende kontrast til naturens unikke skønhed.
.
til kamp i Srinagar
I hovedbyen Srinagar ligger Dal Lake. Her spejler hundredvis af gamle traditionelle husbåde deres fint ciselerede træskærerarbejder i søens spejlblanke vand. Som en funklende juvel huser søen hundredvis af husbåde som perler på en snor. I baggrunden rækker Himalaya sine snehvide tinder mod den azurblå himmel.
Jeg boede en månedstid i Srinagar i husbåden”Queen of Sea”, som jeg havde lejet af familien Kotroo sammen med min thailandske ven.
Med i opholdet fulgte stærke Kashmir-retter, som blev serveret mindst fem gange om dagen af familien, der boede i en lille køkkenbåd bag den smukke udlejningsbåd. Her var ildstedet, hvor kvinderne tilberedte maden og i øvrigt opholdt sig dagen lang.
En dag var jeg i land i Srinagar, som ligger langs søens modsatte bred. Her fandt jeg det lille træfad, og her kunne jeg nemt være blevet forvandlet til plukfisk.
Spændingerne mellem muslimer og hinduer koger ofte over i voldelige sammenstød, og den dag demonstrerede en kogende menneskemængde fra begge lejre. Et sammenstød af sunamistyrke. Jeg stod i en gade og så de bølgende menneskemængder rulle frem fra hver sin ende af gaden. Jeg var lige midt i knibtangen. Der var ingen flugtmuligheder. Fra siden rykkede en hær af hærdebrede betjente frem med hævede stokke. Og her stod jeg med mit udskårne valnøddefad – fanget i et ætsende had mellem muslimer og hinduer!
Har man været i Indien, ved man, at menneskeliv er uden betydning, når masserne rykker, og man ved, hvad politistokke betyder. Stokkene er lavet for at blive brugt, og det er ensbetydende med nådesløst bankekød eller det, der er værre. Her skelnes ikke mellem hudfarver, indfødte, religioner, fremmede eller andre.
Et kæmpetræ midt på vejen reddede mit liv. Måske var det et valnøddetræ?Jeg klamrede mig til træet uden tanke på sorten, mens menneskehavet skyllede uden om træet og mig frem mod modstanderne og betjentene, der mejede sig frem med deres stokke. Alle var i en blodrus. Da den sidste flagrende dhoti (traditionel indisk beklædning til mænd) havde passeret på nøgne, hurtige fødder, rystede jeg støvet af mig, fandt ned til den lille robåd i søen og sejlede taknemmelig tilbage til den guddommelige fred og den stærke mad i husbåden. Med mit lille valnøddefad i favnen.
Sådan nogle oplevelser får vi ikke i denne karantænetid, hvor der er låst af for eksotiske eventyr. Derfor denne lille erindring: bare fordi jeg fandt det gamle udskårne træfad, og fordi alle har ret til et lille eventyr.
.
valnøddefad med valnødder
Valnødderne i retten passer fint til kålsmagen. Og da vi nu er i Kashmir, har jeg også tilsat lidt anis til kålen. De holder nemlig meget af anis i Kashmir. Bryder du dig ikke selv om den lette lakridssmag, er det fint at udelade krydderiet.
Bønnerne er vendt i en dressing med hyldeblomstsaft. Det minder om, at der inden længe kommer både forår og sommer!
.
frokost eller middag?
Bønner og kål kan spises som en frokostret eller en forret. Men de passer også godt som tilbehør til en postej eller frikadeller, det kan fx være indiske kartoffelfrikadeller. Se opskriften her.
.
indiske kartoffelfrikadeller
hyldeblomstbønner med svitset valnødde-kål
(4 personer)
bønner:
200 g små hvide bønner eller store limabønner
¾ dl koncentreret hyldeblomstsaft
3 spsk valnødde- eller olivenolie
1-2 spsk citronsaft
salt, friskkværnet peber
2 stilke bladselleri
2 spsk fintsnittet rosmarin
kål:
ca. 250 g grøn og/eller rød grønkål eller små blomsterskud
50 g skalotteløg
2 fed hvidløg
2 spsk kokos- eller olivenolie
evt. 1 tsk knust anis
evt. et nip smuldret tørret chili
50 g valnødder
Læg bønnerne i blød ca. 8 timer. Kog dem møre i nyt vand. Kog små bønner ca. 30 minutter, store bønner 40-45 minutter.
Lav imens dressingen: rør hyldeblomstsaften sammen med olien og citronsaften. Smag godt til med salt, peber og citronsaft.
Skær bladsellerien i tynde skiver og rør dem i dressingen sammen med den snittede rosmarin.
Afdryp bønnerne godt og vend dem straks i dressingen. Du kan servere bønnerne varme eller afkølede.
Riv kålen i mindre stykker.
Hak løg og hvidløg og svits dem på en pande, til de er gyldne.
Tilsæt kålen og svits den med 3-4 minutter. Drys med lidt salt og peber. Og tilsæt anis og evt. chili efter smag.
Hak valnødderne groft og vend dem i kålen.
Sevér kålen til de kogte bønner.
.
.
Uha, sikke en historie om det fad… det er jo noget af det jeg ikke forstår, vi er det mest intelligente (?) væsen på jorden, og så kan vi blive noget så hadefulde, fordi nogen tror på noget, vi ikke selv gør ! Godt du reddede dig og dit smukke fad !
Selv har jeg en gang købt en skål med hjem fra Tunesien med 2 fisk i bunden, altså under glasuren 🙂 , fordi jeg er født i fiskenes tegn, men der knytter sig heldigvis ikke en så dramatisk historie til !
Og tak for opskriften 🙂
Bedste hilsner
Dorit
Kære Dorit,
Ja, det er svært at forstå. Til dels hænger det måske sammen med, at intelligens og følelse langtfra altid hænger sammen.
Det er hyggeligt at høre, at du også har et fad med rejseoplevelser. Det er en ekstra værdi, synes jeg.
Kh Kirsten
Tak for en fin rejseskildring. Godt du slap der fra med både liv og fad i behold.
Din historie fik mig til at mindes en demonstration vi oplevede på vores rejse til Darjeeling. Her er der en stor gruppe tibetanske flygtninge som også demonstrerede for frihedsrettigheder.
Vi købte et lille tæppe af dem for at støtte dem økonomisk.
Vi bestemte selv motivet- det blev en fin drahe.
Herefter blev det vævet og eftersendt 1 år efter vores hjemkomst.
Vi havde opgivet at få det- men nu har det prydet vores hjem siden 1988. Dejligt at få lidt rejseminder genskabt. Og så laver
De jo skøn mad . Men indien er jo et kæmpe land med mange forskellige kulturer og maden er jo også meget forskellig fra nord til syd.
Kære Connie,
Selv tak. Det var hyggeligt at dykke lidt ned i rejseoplevelserne.
Det er en fin beretning du har med munkene og tæppet. Det bekræfter det indtryk, jeg har, at det er sikkert at handle med inderne – ikke mindst munkene. Indien er et mangfoldigt land med mennesker i alle udgaver, men de fleste er heldigvis gode og ærlige mennesker. Indien er det land, jeg har rejst mest i, og jeg ELSKER Indien.
Kh Kirsten
Tak for din dramatiske rejse historie – skøn læsning.
Godt at det hej endte godt for både dig og fad.
Åh det satte gang i udlængslen. Håber vi snart kan rejse igen og få nye og stærke oplevelser til alle sanserne – ikke mindst smagssansen 🥰 vi må indtil da drømme, og nye dine skønne opskrifter og din dejlige inspiration.
Kære Anette,
Selv tak. Og ja, jeg ved godt, at den lille historie kan give ekstra næring til rejselysten, som vi har måttet pakke sammen i lang tid.
Vi er nok mange, der vil kaste os ud i nye eventyr, når det bliver muligt igen, selv om jeg personligt får problemer men flyvningen og samvittigheden. Men jeg har heldigvis rejst så meget, at jeg ikke har noget til gode.
Og som du siger, kan man rejse jorden rundt på en tallerken!
Kh Kirsten