Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

8

juli 2016

5

KOMMENTARER

rødbedesalat med cashew-limecreme

Skrevet af , Posted in salater

 .

10. juli 2016

 .

Schwarzenegger går til kamp for dyrene og klimaet

ko.samsø

Information skriver den 6. juli, at selveste Mr. Terminator, Arnold Schwarzenegger, er ved at lægge kødspisning bag sig og nu arbejder for dyrene og for klimaet.

Arnold Schwarzenegger er med i en kampagnevideo, der skal få kineserne til at spise mindre kød (de spiser allerede i dag dobbelt så meget kød som amerikanerne). Men budskabet gælder naturligvis os alle sammen.

Arnold selv siger: »Jeg er langsomt ved at lægge kødet på hylden, og jeg siger jer: Jeg har det fantastisk.«

Hvis Arnold Schwarzenegger kan være med til helt at “terminate” vores hang til kød, skal der lyde en stor tak herfra. Læs hele artiklen her.

Du kan også se en video på you tube om kinesernes enorme kødspisning. Den kinesiske regering indfører nu retningslinjer for, hvor meget kød hver enkelt kineser må spise. Den idé er hermed givet videre til regeringen i Danmark!

 

 


8. juli 2016

 

nu er der små nye rødbeder

rødbeder-på-stof

en sund rod

Rødbeder er blandt de sundeste af de “underjordiske” grøntsager, dvs. rødder og knolde, der vokser under jorden. Men også det pæneste af rødbedens “overjordiske” del, toppen, kan spises, enten i en salat eller på samme måde som spinat.

Rødbeder indeholder mange værdifulde stoffer. De har bl.a. et højt indhold af K-vitaminer og B-vitaminer, især folat, som er vigtigt for blod og celledeling. Desuden betacaroten og C-vitaminer.

Du får også godt med kalium, der er essentielt for muskler og nerver samt andre mineraler som kalk, magnesium og zink.

Rødbeder er desuden kalorielette (kun 55 pr. 100 g rødbede) og fiberrige, og så har de et godt indhold af letoptageligt jern. Jern er en vigtig del af blodets røde farvestof, hæmoglobin, der er ansvarligt for, at ilten transporteres rundt i kroppen.

Rødbeder har i det hele taget en rensende effekt i kroppen og styrker leveren. Så en lækker rødbedesalat som denne her eller en rødbedesalat med vandmelont, en spicy suppe eller rødbedejuice så ofte som muligt er en god investering i sundheden.

 

rødbedesalat-m-cashew.2

rødbedesalat med cashew-limecreme

400 g rødbeder

400 g søde æbler

1 dl klippet dild

cashew-limecreme:

25 g ristede, saltede cashewkerner

1 1/2 dl sojafløde eller anden fløde

1 økologisk limefrugt

rødebedesalat-m-cashew

Riv rødbederne. Skær æblerne i små terninger.

Bland rødbeder, æbler og dild.

Blend nødderne sammen med fløden.

Riv ca. 1/2 spsk af limeskallen og rør det i dressingen.

Smag til med limesaft, salt, sukker og peber.

Hæld dressingen over salaten og drys med lidt mere dild og evt. hele cashewkerner.

 

tip

Hvis du vil have salaten mere fyldig og proteinrig, så tilsæt kogte kikærter, bønner eller quinoa.

 

rødbedesalat-m-cashew.1

 

Print Friendly, PDF & Email
Share

5 Kommentarer

  1. Anna Gade Midtiby

Skriv et svar til Wanda Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.