rodfrugtmos indbagt med sprødt pestolåg
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
.
silkeblød mos med knasende låg
Bagt rodfrugtmos er en gammel traver. Men en traver, man sagtens kan hive ud af stalden mindst et par gange hver vinter.
Det er en meget billig og enkel ret og et godt bud på, hvordan man kan nyde sæsonens tunge, mættende rodfrugter.
Jeg har tilføjet et “låg” af tynde skiver brød smurt med pesto. Det giver et knasende modspil til den bløde mos, når retten bages i ovnen. Det er nemlig værd at huske på, at madens konsistens betyder meget for vores oplevelse af nydelse og mæthed, når vi spiser. At noget blødt følges af noget knasende, så vi også “spiser” med ørerne, betyder mindst lige så meget som udseendet, hvor vi “spiser” med øjnene.
Når alle sanser involveres, har vi mindre tendens til at overspise. Voila: et slanketip!
.
brug de rødder og knolde du har
Du kan bruge de rodfrugter, du har på lager. Og du kan bruge mange eller få. Fx kartofler og selleri er et godt miks, og vil du have lidt farve på, så tilsæt søde kartofler og/eller rødbeder. Vil du have en grønlig mos, så bland med masser af hakket persille eller spinat. Hvis du bruger grønkål til pestoen, er det oplagt også at komme lidt hakket grønkål i mosen.
.
kål, quinoa og kartofler
Quinoa, det lille sydamerikanske frø med de superstærke kvaliteter, sørger for proteinet i denne ret.
Jeg har tidligere lavet et par forskellige udgaver af rodfrugtmos, hvor æg eller bønner har sørget for proteinerne, se opskrift på ovnbagt rodfrugtmos her (med æg) eller ovnbagt kartoffel- og sellerimos m. baked beans (med kidneybønner).
.
grønkålspesto
Brødskiverne er smurt med grønkålspesto. Du kan se opskriften her. En anden – og hurtigere – mulighed er at købe et glas færdiglavet pesto.
Jeg har valgt pesto af grønkål, fordi grønkål er supersund og i sæson hele vinteren. Men hvis du bedre kan lide basilikum, så vælg den.
.
rodfrugtmos indbagt med sprødt pestolåg
(4 personer)
100 g quinoa
100 g løg
4 fed hvidløg
2 spsk kokos- eller olivenolie
ca. 1,2 kg rodfrugter: pastinakker, persillerødder, kartofler, selleri, søde kartofler etc.
1 spsk tørret oregano
1 spsk tørret timian
1 økologisk citron
1/2 dl sojafløde eller anden fløde
salt, friskkværnet peber
6-8 skiver groft brød
.
Hæld kogende vand over quinoaen og kom den i en gryde med dobbelt mængde vand. Kog quinoaen 15 minutter, eller til al vandet er fordampet.
Hak løg og hvidløg og svits dem i olien til de er godt brune, men ikke brankede.
Skær de valgte rodfrugter i små terninger og kog dem i vand, der netop dækker, ca. 10 minutter. Tjek om alle rodfrugterne er møre.
Afdryp rodfrugterne. Vandet er en glimrende start på en god grøntsagsfond. Eller brug det i en suppe – eller drik det.
Mos halvdelen af rodfrugterne i en kartoffelpresser eller i en stormasket si. Mos den anden halvdel med en gaffel. Der må gerne være større stykker rodfrugt tilbage.
Rør rodfrugtmosen sammen med quinoaen, løg og hvidløg samt lidt fløde.
Tilsæt krydderurterne og 1-2 spsk reven skal af citronen. Smag godt til med 1-2 spsk citronsaft, evt. mere -skal samt salt og peber.
Læg mosen i et ovnfast fad.
.
Lav pestoen (hvis du ikke bryder dig om grønkål, så brug basilikum i stedet) – eller vælg færdigkøbt pesto.
Skær så mange tynde skiver brød, at de dækker det valgte fad. Smør skiverne med pestoen og læg dem på mosen.
Sæt fadet i en 190 grader varm ovn og bag mosen 20-25 minutter, til brødet er sprødt.
.
tip:
Hvis du ønsker farve på mosen, kan du tilsætte rødbeder (de skal koge lidt længere end de andre rodfrugter) og/eller gulerødder.
Hvis du ikke synes om ideen med pestoskiverne på toppen, så rør 1/2 dl olivenolie med 4 spsk sesamfrø og 4 fed presset hvidløg + lidt finthakket grønkål eller basilikumblade. Smør det på overfladen af mosen, inden du sætter fadet i ovnen.
.
.
Mundvandet drypper nærmest fra mig😋😋
Elsker rodfrugtmos og de der toppings skal bare prøves.
Tak🙏
Glædelig fredag
Lotte
Hi Lotte,
Så har jeg opnået alt det, jeg ønskede mig! Der er intet for madnydelsen som mundvand.
Jeg håber, du bliver glad for retten og ønsker glædelig lørdag.
Kh Kirsten
Uhmmm den blanding vil jeg prøve. Knus Wanda
Godt Wanda! Det er jo svært at finde på noget, du ikke allerede kender.
God lørdag og
kærlige hilsener fra Kirsten
Den lækre ret vil jeg også prøve – mums – tak for alle dine inspirerende opskrifter 😘
Så håber jeg, du bliver glad, Helle!
Og jeg siger selv tak. Det er dejligt, at du kan bruge “opfindelserne”.
Kh Kirsten
Så fik jeg lavet denne ret og uhmmm hvor den smagte.
Jeg kom dog ikke brød på, da jeg ikke er meget derfor 🙂
Fik lavet så meget. at jeg kom resten i et ildfast fad og puttede i fryseren. Så må jeg se om det kan lade sig gøre 🙂
Tak for en lækker opskrift Kirsten.
Knus fra Wanda
Ih, hvor er det dejligt, Wanda. Men jeg er nu lidt ked af, at du ikke lavede brødene på toppen, for det giver noget særligt til retten. Måske skal du lægge lidt pesto på toppen og drysse med panko-rasp (japansk grov rasp), når du varmer retten fra fryseren op. Du skal nok regne med, at den bliver lidt mere “vandet” end den nylavede ret.
Knus fra Kirsten
Det vil jeg huske Kirsten 🙂 Jeg havde lavet med pesto på min ret, dog ikke den til fryseren, men gode ideer du kommer med TAK og knus 🙂
Selv tak, kære Wanda.
Knus til dig fra Kirsten
Jeg satte min dybfrosne overskuds ret direkte ind i en varm ovn og jeg var yderst tilfreds med retten. Rodmosen var ikke spor vandet. Skal blot huske på, at retten ikke skal tøs op først. Min mor var også godt tilfreds, hun ville have resten med hjem. 🙂
Takker og knus fra Wanda
Det er dejligt at høre, at det virkede, Wanda. Men jeg ville godt nok være nervøs for at sætte et fad direkte fra fryseren og i ovnen. Holdt det virkelig til det? Eller du frøs måske mosen i noget mere frysevenligt.
Knus fra Kirsten
Nej Kirsten. Jeg tog mosen, som var i det frosne ildfaste fad direkte ind i den opvarmede ovn. Det er de glasklare ildfaste fade jeg har 🙂 Fadet holdt til det og det har jeg gjort så mange gange før, blot ikke med rodmos 🙂 Knus Wanda
Jeg ved jo godt, du er en klog kone, Wanda! Så selvfølgelig har du tjek på dine fade og skåle!
Knus fra Kirsten
Formoder at mosen også skal røres sammen med løg og hvidløg ?
Det er fuldstændig rigtigt, Orla. Tak for din årvågenhed. Det er straks tilføjet i opskriften.
Kh Kirsten
Endnu en fristende opskrift. Jeg er så glad for den inspiration til spændende mad du giver videre – og det kan du jo ikke gætte så hermed er det sagt med et stort tak 😊
Kære Marianne,
Jeg er glad for at høre, at du synes om opskriften – og i øvrigt kan bruge min inspiration. Det er SÅ dejligt og motiverende at høre. Så jeg siger selv tak. Det er en fornøjelse.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy