quinoasalat med bolsjestribede rødbeder og granatæble
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in salater
quinoasalat med bolsjestribede rødbeder og granatæble
______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
2 dl quinoa (rød eller gul)
200 g stribede rødbeder
½ dl mandelflager
½ granatæble (kan udelades eller erstattes af tørrede, udblødte tranebær)
3 spsk hakkede mynteblade
dressing:
4 spsk olivenolie
1 spsk riseddike eller æbleeddike
1 spsk æblesirup
1-2 spsk frisk reven ingefær
Vask quinoaen og kom den i 4 dl kogende vand. Læg låg på gryden og lad frøene simre ca. 10 minutter. Alt vandet skal være kogt væk. Afkøl frøene.
Skær rødbederne i papirtynde skiver, brug evt. en mandolin.
Rist mandlerne gyldne på en tør pande.
Tag kernerne ud af granatæblet og fjern de hvide hinder. Pas på, det sprøjter meget!
Bland kernerne i den afkølede quinoa sammen med rødbedeskiverne, mandlerne og mynten.
Rør dressingen sammen og smag til med salt, peber og ingefær. Hæld dressingen over salaten og vend godt rundt.
vegetarret, vegetaropskrift, veganeropskrift