Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Søge resultater for: sild

tirsdag

24

november 2020

4

KOMMENTARER

forloren forloren hare – en dansk thanksgiving

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

thanksgiving – takkefest eller høstfest?

På torsdag den 26. november fejrer amerikanerne thanksgiving, årets vigtigste familiefest. At det er vigtigere for amerikanerne at samles til thanksgiving end det er til jul, er sikkert svært at forstå for en dansker.

Men hvorfor skal vi nu interessere os for thanksgiving? Vi har allerede adopteret to andre begivenheder fra amerikanerne: Valentines dag og halloween – til manges irritation. Jeg synes begge lyser op i årets gang. Til Valentines dag bliver vi mindet om at vise vores kærlighed til dem, vi holder af, og halloween er en supersjov anledning for børnene til at feste.

Når jeg gerne vil trække også thanksgiving frem, er det fordi mange af os i Danmark, på trods af udfordrende tider, har uendelig meget at sige tak for. I de grå hverdage glemmer vi tit at sige tak: tak fordi vi kan få mad på bordet hver dag, tak for det gode familieskab, tak for det fine venskab, tak fordi vi lever i et land uden krig, tak fordi vi overhovedet lever. Tak fordi vores hjem ikke rives bort af orkaner et par gange om året. Tak fordi vi – på trods af mange mangler – lever i verdens bedste land. Mulighederne for at være taknemmelige er endeløs.

For et par år siden havde jeg den store glæde at være inviteret til thanksgiving hos en dansk/amerikansk familie. Det gjorde et stort indtryk på mig. Rent bortset fra det smukke bord, der bugnede med alverdens plantebaserede retter, handlede det om … netop at sige TAK. At bruge en stund til at mindes, til at tænke over, hvor meget vi har at være taknemmelige over. En aften hvor hver især omkring bordet sætter ord på sin egen taknemmelighed og deler den med de andre. Det er meget smukt.

Thanksgiving er en aften til eftertanke og taknemmelighed. Ikke som juleaften, hvor børn drukner i gaver, de dårligt gider pakke op.

Og må jeg minde om, at taknemmelighed og en postiv livsindstilling giver et bedre helbred – og et større livsindhold. Heldigvis er det en disciplin, man kan øve sig i. Så hvorfor ikke starte lige nu – eller allersenest  på torsdag?

Personligt vil jeg i år især udtrykke taknemmelighed over, at minkavlen, et af de mest hjerteløse og brutale erhverv, vi har haft i Danmark, nu er fortid.

.

hvorfor fejrer amerikanerne thanksgiving?

Der findes forskellige myter om oprindelsen til thanksgiving. Den mest vedholdende fortæller, at festen stammer tilbage fra 1620’erne, hvor de første europæere, der kom til Amerika, sagde tak til de indfødte, fordi de hjalp dem med at overleve i det nye barske land. Meeen, det lyder ikke helt sandsynligt, for europæerne havde mere travlt med at udrydde landets oprindelige befolkning end at opbygge gode relationer.

Måske er thanksgiving en “almindelig” høstfest. Og en høstfest er jo også en takkefest. En tak for høsten, der kom i hus. Denne tak til naturen eller forsynet kendes fra hele verden. Har man set risbønder i Indonesien takke deres mange guder for endnu et år, hvor de har mad på bordet, er man ikke i tvivl om, at det at sige TAK ligger dybt i os alle. I overflodssamfundet er det bare druknet bag supermarkedernes bugnende hylder. Der er jo nok til alle! Blot ikke til den milliard der sulter.

Hvordan det end forholder sig: thanksgiving er en smuk tradition, som vi alle kan have glæde af.

.

hvad spiser man til thanksgiving?

Det kan ikke skjules, at thanksgiving også handler meget om mad. Den fyldte kalkun med tranebærkompot står i centrum, men dyret kan heldigvis nemt parkeres og erstattes med plantemad, se nedenfor.

Men ellers er det ting som rosenkål, der er på menuen sammen med glaserede eller mosede søde kartofler, majsbrød og desserter som græskar- eller pecanpie.

Disse glaserede rosenkål med blåbær vil ikke skamme sig på et dansk thanksgiving-bord.

.

søde kartofler er et must

Disse fyldte søde kartofler med krydrede kikærter er ikke specielt amerikanske, men de vil fint kunne indgå i en thanksgiving-middag.

.

en ægte forloren ret

hvor kunstigt kan det blive?

En forloren forloren hare er et godt bud på en plantebaseret thanksgiving-middag. Men må vi plantespisere overhovedet efterligne kødretter?

Der er mange holdninger til, om plantespisere må efterligne klassiske retter, der traditionelt er blevet lavet med animalske produkter.

Der er en evig diskussion, om det er i orden at kalde kartoffelfrikadeller for frikadeller, burgerbøffer for bøffer og svampepostej for postej. Jeg mener ikke, de animalske retter har patent på disse betegnelser. Jeg laver også gladelig boller i karry med kødfri boller og karrysild af aubergine.

Jeg er heldigvis ikke ene om at synes om disse retter, for de er blandt de mest populære på bloggen. Selv om man har lagt dyr som mad bag sig, har de fleste af os fået ind med modermælken, at frikadeller, bøffer og postejer er nationalklenodier indenfor dansk madkultur.

Her er så en dobbelt “forloren” opskrift. Du skal ikke lave “haren” en dag, du kommer sent hjem og skal have maden på bordet kl. 18. Den forlorne hare kræver god tid og lyst til at lave lækker mad på den gammeldags facon.

Måske kender ud allerede opskriften? Jeg har præsenteret den tidligere, men jeg synes den er værd at minde om igen.

.

en “hare” der redder liv

COOP tilbagekaldte for en del år siden alle deres frosne forlorne harer fra Tulip. En del mennesker havde fået salmonella af “haren”, og to døde. Jeg synes, det er en meget høj pris for at spise kød. Jeg anbefaler med god samvittighed denne sunde og velsmagende “hare”!

Og hvad er egentlig forlorent? Jeg synes, min udgave er den mest ægte. Ikke mindst hvis man skal tænke på omkostningerne. Og jeg tænker omkostninger på alle planer, såvel de mikrokosmiske som de makrokosmiske.

..

sådan spækker du en forloren forloren hare

“Haren” skal “spækkes” med noget røget. Traditionelt er det røget bacon eller parmaskinke. Det du’r bare ikke mere, så jeg har valgt tynde skiver af aubergine (og i dette tilfælde også squash, fordi jeg havde en squash, der skulle bruges).

Det er vigtigt, at “haren” får en røget smag, så jeg har ladet skiverne trække i en røget marinade med, se nedenfor i ingredienslisten. Jeg anbefaler, at du vælger aubergineskiver, da de opsuger marinaden bedre end squashen.

.

læg farsen på skiverne og pak “haren” ind

Nu er skiverne foldet op omkring farsen, og “haren” er parat til ovnen.

.

“haren” giver en god sovs

Der hældes plantemælk i fadet i løbet af bagningen, og mælken bliver til en fint røget sovs senere. På billedet kan du se mælkeskindet, og nedenunder ligger resten af mælken. Det har nu fået en fin røget smag.

.

den færdige “hare” med gelé og brun sovs

Du skal lade “haren” afkøle noget, før du kan skære skiver af den. Hvis du ikke kan vente, så brug en ske.

..

forloren forloren hare med brun sovs og gelé

(4 personer)

spækning:

1 lille aubergine og/eller squash

2 spsk tamari

1 spsk tomatpuré

1-2 spsk ahornsirup

1 spsk ristet sesamolie

1/2-1 spsk flydende røg (du kan læse mere om produktet her: https://www.google.dk/#q=flydende+røgsmag+køb&*

1 tsk røget paprika

”haren”:

50 g hvide limabønner eller andre bønner (evt. 1 dåse)

100 g sojabites (tørret sojagranulat), fås i helsekostbutikker (kan erstattes af hele kogte korn som perlespelt, perlebyg etc.)

3 dl grøntsagsbouillon

100 g løg

250 g champignon eller andre svampe

2 spsk kokos- eller rapsolie

citronsaft

50 g rasp, evt. glutenfrit

1/2 dl plantemælk + 2 dl til sovsen (havre, soja eller andet)

tamari, friskkværnet peber

2 dl plantefløde til sovsen

frugtgelé eller tranebærsyltetøj

frisk timian eller rosmarin

.

Skær auberginen og/eller squashen i millimetertynde skiver på langs. Brug et mandolinjern.

Rør marinaden sammen af tamari, puré, sirup, olie, røg og paprika. Smag til med sirup.

Læg grøntsagsskiverne på en stor plade eller et fad og pensl dem med marinaden. Sæt dem til side, mens du laver ”haren”.

Hvis du ikke har kogte bønner liggende i fryseren (eller vælger bønner fra dåse), så sæt bønnerne i blød mindst 8 tinmer. Kog bønnerne møre i nyt vand 35-40 minutter. Afdryp dem.

Kom sojabites’ene i en gryde og tilsæt 3 dl bouillon. Bring det i kog, sluk for varmen og lad det stå 10 minutter. Så burde væden være opsuget.

Hvis du bruger hele korn, så kog dem i dobbelt mængde bouillon ca. 20 minutter og afdryp dem.

Hak løg og svampe fint og svits dem ved rask varme, til de er gyldne. Tilsæt 2 spsk citronsaft og et drys salt og peber.

Hæld de kogte bønner, sojabites eller korn og svampe/løg i en skål og blend dem med en stavblender. Det skal ikke være en helt findelt fars.

Rør rasp og 1/2 dl mælk i farsen og smag godt til med tamari og peber. Lad farsen hvile 10-15 minutter. Måske skal der tilsættes lidt mere rasp, hvis farsen er for lind.

Læg de marinerede grøntsagsskiver i et ovnfast fad.

Rul farsen til et ”brød”. Rul det evt. i et stykke pergamentpapir. Læg ”brødet” på skiverne i fadet og fold dem ind over farsen. Pensl med lidt mere marinade.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn. Hæld 2 dl plantemælk i bunden af fadet efter 20 minutter. Dæk samtidig fadet, hvis overfladen er ved at blive for mørk.

Bag ”haren” endnu 20 minutter. Sluk for varmen og lad fadet stå i ovnen 8-10 minutter mere.

Hæld mælkeskind og væde fra fadet over i en lille gryde. Tilsæt fløden og 2 spsk citronsaft samt resten af marinaden.

Bring væden i kog og lad sovsen simre lidt. Smag til med tamari.

Drys den forlorne forlorne hare med frisk timian eller fintklippet rosmarin. Servér kogte kartofler, den brune sovs og gelé eller syltetøj til.

Hvis du vil have skærefaste skiver af ”haren”, skal du lade den afkøle næsten helt. Ellers må du bruge en ske.

.

Der hører sovs, gelé eller syltetøj og kogte kartofler til “haren”. Jeg har desuden dampet nogle jordskokker, der er gode for blodsukkerbalancen.

.

Share

mandag

15

juni 2020

4

KOMMENTARER

konservering af ramsløgblade og frø

Skrevet af , Posted in tilbehør

.

gem de gratis glæder

konservering af ramsløgblade og frø

Ramsløg har i stor stil holdt deres indtog i de danske køkkener. Båret frem af det nye nordiske køkken giver de grønne lancetformede blade og deres frø en let hvidløgsagtig velsmag til en lang række retter. Og så pynter de hvide blomster, når de kommer frem sidst i maj og varsler, at nu er sæsonen ved at være slut.

Og sæsonen ER næsten slut her medio juni. Blomsterne er væk, og bladene ser lidt forkomne ud, men du kan endnu nå at høste mængder af frø.

Det er SÅ dejligt at gemme et stykke dansk skovbund og nyde den gennem årets mørke måneder.

.

ramsløgfrø

Frøene sidder som små skærme, og du kan plukke både dem og selve stænglen med. Det hele smager af hvidløg.

Ramsløgfrø er lækre friske eller frosne til at drysse på en suppe eller salat, eller de kan kommes i en lasagne eller andre tilsvarende retter, ja, du kan bruge dem overalt, hvor du ønsker en let hvidløgssmag.

.

De råsyltede ramsløgfrø minder lidt om kapers og kan bruges som tilsmagning i mange retter – eller de kan drysses på smørrbrød som en aubergine”silde”mad eller en kartoffelmad – hvor i øvrigt også de friske skærme pynter og smager.

.

kartofler elsker ramsløg

en kartoffelmad med ramsløg i både top og bund er ærke-dansk smørrebrød. De nye kartofler er røgede og har asparges, sprøde kartoffelchips, radiser og mayo på toppen. Øverst en ramsløgskærm med frø.

.

masser af C-vitamin

Foruden velsmagen har ramsløg andre store fordele: de er ganske gratis, man får en skøn tur i naturen – og ramsløg indeholder mængder af C-vitamin, langt mere end i fx citroner.

.

ramsløgkapers

sylteeddike eller riseddike

rørsukker

salt, friskkværnet peber

skærme af ramsløgfrø

 

Du skal bruge så meget eddike, at den dækker dine ramsløgfrø.

Smag eddiken til med sukker, salt og peber.

Du kan sylte frøene med de hele skærme og stængler, eller du kan pille frøene af.

Pres skærmene eller frøene godt sammen i eddiken i et lufttæt glas.

Du kan bruge frøene efter nogle få dage. Men de kan holde sig i flere måneder.

Når frøene ligger i eddiken, mister de hurtigt deres flotte grønne farve.

.

.

frysning af ramsløg

Både friske ramsløgblade og frøene kan fryses.

Både blade og frø bevarer deres farve under frysningen.

Blade og frø kan holde sig i fryseren i adskillige måneder.

Frosne ramsløgblade er især velegnede til pesto eller supper.

ramsløgolie

100 g ramsløg

2 dl raps- eller olivenolie

 

Vær opmærksom på, når du samler ramsløgblade, ikke at forveksle dem med liljekonvaller, som er giftige. Ramsløgbladene er spinklere end bladene af liljekonval, og så dufter ramsløgblade markant af hvidløg.

Vask bladene grundigt og snit dem.

Varm olien op til ca. 60 grader og tilsæt ramsløgene. Vend dem rundt i olien til de er helt varmebehandlede. Fjern gryden fra varmen.

Lad ramsløgene stå i olien til næste dag.

Hæld ramsløg og olie i en fin si og pres så meget af olien ud som muligt.

Hæld olien på en flaske.

Olien kan holde sig i køleskabet i flere måneder.

Brug de oliepressede ramsløg i et brød eller en suppe, evt. en postej eller frikadeller.

.

agurkesuppe med ramsløgolie

Ramsløgolie giver både velsmag og et smukt udseende til en agurkesuppe.

Se opskriften her.

.

Share

torsdag

28

maj 2020

4

KOMMENTARER

klar, parat … pinsefrokost – grønt smørrebrød

Skrevet af , Posted in festmad, frokostretter, pålæg

.

fra højt belastet til højt belagt

Det højtbelagte smørrebrød her er en plantebaseret udgave af klassikeren, stjerneskud. En ægte stjerne på frokostbordet.

Se opskriften her.

🌟 🌟🌟

.

til pinse når skoven bli’r rigtig grøn

–  sådan sang Ib Schønberg 1952 (du kan høre sangen på YouTube). Jeg synes, det ville være fantastisk, hvis vi i år i stedet synger: ”til pinse når tallerknen bli’r rigtig grøn”. At vi i år bytter den traditionelle pinsefrokost – eller dele af den – ud med en plantebaseret udgave.

Solen skinner, sommeren holder sit indtog – og vi fejrer pinsen, den tredje store begivenhed i kirkeåret – lige om lidt.

Før i tiden dansede man til pinse, som Ib Schønberg synger. Min mor fortalte, hvordan hun som barn i Thisted i 1920’erne promenerede i det smukt udsprungne anlæg. Sammen med byens andre borgere og deres børn nød de det store orkester på tribunen – alle klædt i det stiveste pinseskrud.

Tilbage i 2020 kan man også nemt få lyst til at danse. For mon ikke pinseglæden er ekstra stor i år? Vi har været mere eller mindre isolerede og måtte vinke farvel til påskefrokosten med venner og familie. Men nu løsnes båndene lidt, selv om vi stadig kun kan mødes i mindre forsamlinger.

Stor eller lille forsamling: lad os fejre det med ekstra meget grønt på pinsens frokostbord. Ulykken, der lagde verden ned, kom fra dyr. Skal vi ikke, én gang for alle, lade dem være i fred og nyde det lækre plantebaserede smørrebrød? Jeg håber, de følgende opskrifter vil inspirere dig.

Rigtig god pinse!

.

crab cakes uden krabber

se opskrift på krabbefri krabbekager her

.

grøn pinsefrokost

Hvis du ikke allerede kender det grønne smørrebrød, har du noget at glæde dig til. Måske ved du slet ikke, at fileter af fisk snildt kan erstattes af panerede  pastinakskiver, at silden kan byttes ud med aubergine eller østershatte, at “laksen” har groet i jorden og er en gulerod – eller at makrelsalat kan laves med jackfruit?

Kartoffel- og avocadomadder kender de fleste, men jeg vil her præsentere en  del andre muligheder.

.

karry”sild”

Sild, øl og snaps er ærke-danske “gæster” på frokostbordet. Jeg har eksperimenteret med flere forskellige slags plante”sild, Her er nogle eksempler.

Se opskrift på karry”sildene” her.

.

“sild” af østershatte

Se opskrift på “sild” af østershatte her.

.

“sild” med løgskaller og rosenpeber

Se opskrift på “sild” med løgskaller og rosenpeber her.

.

krydder”sild” og “silde”salat

Se opskrift på “silde”salat (den røde) her.

..

“fiske”filet af pastinak

Se opskrift på “fiske”fileter med remoulade her.

.

“fiske”filet med mayo, spirer, rød spidskål og brøndkarse

Panerede skiver af pastinak kan pyntes på mange måder. Her er fileterne pyntet med mayo smagt til med sennep samt spirer, marineret fintsnittet spidskål og brøndkarse.

.

faux lax

 

Gulerods”laksen” nydes bl.a. på et stjerneskud, se ovenfor. Eller den lægges oven på ristet brød smurt med cashewost (udblødte cashewkerner blendet med plantefløde og gærflager), evt. sammen med skiver af avocado dryppet med rævesovs.

Se opskrift på “laksen” her.

.

grønkålstatar

grønkålstatar med kapers og rå mangoblomme

(4 personer)

6-8 blade grønkål afhængig af størrelsen, evt. både grøn og lilla

1 dl afdryppet planteyoghurt eller- creme fraiche

1-2 tsk tangsennep eller dijonsennep

salt, frikkværnet peber, ahornsirup

1 skalotteløg

2 spsk kapers

4 skiver rugbrød

1/2 mangofrugt

 

Hak grønkålen fint.

Smag yoghurt eller creme fraiche til med sennep, salt, peber og sirup.

Skær ringe af halvdelen af skalotteløget. Hak resten fint og rør det i grønkålen sammen med yoghurt eller creme fraiche.

Sæt de fire stykker rugbrød på fire tallerkener og fordel grønkålen på brødet.

Skræl mangofrugten og skær fire ”kugler” ud af mangokødet. Brug en ske, en isske giver det bedste resultat.

Pynt med løgringene og drys med kapers.

.

små lune nøddefrikadeller

De små lune nøddefrikadeller serveres med råmarineret agurk og kaperscreme.

Se opskriften her.

.

avocadomadder

En avocadomad er altid en sikker vinder. Her er forskellige forslag til servering.

Øverst tv. er brødet belagt med avocado, agurk, bellisblomster og en skive limefrugt. Øverst th. ligger 1/2 avocado på en bund af ramsløg og er pyntet med ramsløgblomster. Dryppet med citronsaft og drysset med lidt sort salt.

Nederst tv. er avocadoen formet som små kugler. På toppen solsikkerspirer og friske ærter. Nederst th.: skiver af avocado er pyntet med et sprødstegt grønkålsblad og drysset med blomster fra grønkål.

.

en rød avocadomad

Her har avocadoen fået et underlag af radicchiosalat og skivede radiser. På toppen er hakkede sorte oliven og ærteskud.

.

lun postej med svampe og tang”bacon”

Se opskrift på postej med svampe og bacon her.

.

makrelfri salat

makrelfri salat

1 glas eller karton flåede tomater

1 spsk finthakket skalotteløg

1 spsk olivenolie

1 spsk tangolie (kan udelades)

salt, friskkværnet peber, rørsukker

1 dåse jackfruit (400 g), købes i butikker m orientalske varer

4 spsk mayo

citron, dild

 

Afdryp tomaterne og skær dem i små stykker. Gem væden.

Svits løgene et par minutter i olien. Tilsæt tomaterne og lad dem simre ved svag varme, til de er kogt ind til halvdelen, 15-20 minutter.

Tilsæt tangolien og smag til med salt, peber, sukker og citronsaft. Hvis sovsen er meget fast, kan du tilsætte lidt mere væde fra tomaterne.

Afdryp jackfruiten godt og skær den i små strimler. Rør dem i tomatsovsen og smag til igen.

Fordel den makrelfrie salat på skiver af rugbrød.

Pynt smørrebrødet med mayo og dild – og giv evt. en citronbåd til.

 

.

Share