Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

27

marts 2026

0

KOMMENTARER

klassisk påskefrokost – eller lækre småretter?

Skrevet af , Posted in festmad, pålæg, påskemenu

.

klassisk til påskefrokosten

Forår betyder påske, spirer og nyt liv. Påske er også en af de højtider, vi ofte fejrer med venner eller familie. Så skal der noget lækkert på bordet. Det kan være til frokost eller til en middag med flere småretter. Jeg har her forslag til begge dele.

Hvis du søger ideer til den klassiske påskefrokost, finder du 12 ideer her.

Jeg spørger mig selv, om foråret mon også spirer for de mishandlede dyr i industrien – er der et nyt og bedre liv på vej for de umælende? Valget er overstået, og alt er oppe i luften. Jeg er skeptisk men håber, at magten lander hos politikere, der har etik og moral nok til at ændre vores skammelige behandling af dyr.

Jeg kom selv med et lillebitte pip på TV2 News på valgdagen. Du kan se interviewet her.

Rigtig glædelig påske.

.

en lille hapser til et velkomstglas

En lille snack til et glas inden frokosten eller middagen er altid hyggeligt. Her er en paté af jackfruit (du kan finde økologisk jackfruit hos NatureSource) og pecannødder (kan erstattes af valnødder) serveret med tynde sprøde chiakiks. Den er en sikker vinder, når du siger velkommen til gæsterne.

Pateen kan naturligvis også serveres til den klassiske påskefrokost.

.

paté af jackfruit og pekannødder

100 g pekannødder, evt. valnødder

50 g skalotteløg

2 fed hvidløg

50 g kokosolie uden smag

250 g afdryppet jackfruit fra glas eller dåse

evt. lidt plantefløde

evt. 1-2 spsk cognac

2 spsk frisk timian

ca. 1 spsk dijonsennep

evt. 2-3 spsk hakkede kapers

citronsaft

salt, friskkværnet peber, rørsukker

 

Hak nødderne og rist dem let på en tør pande.

Hak løg og hvidløg og lad dem simre i kokosolien 3-4 minutter.

Del jackfruiten i strimler og kom dem på panden. Lad løg og jackfruit simre endnu nogle minutter.

Blend blandingen sammen med nødderne. Måske skal der tilsættes lidt plantefløde.

Smag pateen til med cognac (kan udelades), timian, sennep, kapers, citronsaft, salt og peber samt måske et nip sukker.

Kom pateen i en beholder og sæt den i køleskabet.

Pateen bliver temmelig stiv, når den er afkølet, så vurdér om der måske skal lidt mere fløde i. Pateen skal være smørbar og serveres ved stuetemperatur.

Pateen kan holde sig i køleskabet nogle dage.

Servér fx pateen med chiakiks og cornichoner til en lille aperitif – eller sæt den på frokostbordet.

.

knasende kiks

Jeg er begavet med mange gode venner, og ikke mindst er det en gave, at de også interesserer sig for mad og ofte giver mig gode ideer. Disse kiks vil jeg takke min gode ven René for. De er supertynde, sprøde og meget lækre. Det er også René, der har arbejdet videre på min gamle opskrift på rillette af jackfruit, og har udviklet ovenstående version.

Du kan variere kerner/nødder. Fx kan du også bruge hampefrø og/eller mandler/hasselnødder – eller for den sags skyld pekannødder som i pateen. Store nødder/kerner skal hakkes.

.

chiakiks

(1 hel bageplade)

40 g chiafrø

2 dl vand

30 g havregryn

20 g solsikkekerner

20 g hørfrø

20 g sesamfrø

20 g sorte birkes

2 tsk salt

1 spsk olivenolie

.

Sæt chiafrøene i blød i vandet nogle timer. Gerne dagen før bagningen. Al væden skal være opsuget, så frøene er en klistret masse.

Tilsæt frø, kerner, salt og olie. Solsikkekerner skal hakkes.

Lad blandingen hvile en timestid.

Vurdér konsistensen. Dejen skal være så tilpas lind, at den kan rulles tyndt ud.

Rul dejen ud mellen to stykker bagepapir. Sørg for at dejen er jævn over hele fladen.

Rids evt. firkanter med en kniv.

Bag kiksene i en 190 grader varm ovn, til dejen er sprød, ca. 25 minutter.

Del kiksene og opbevar dem i en lufttæt dåse. Og du kan godt gemme dåsen langt væk, hvis du ikke vil løbe tør for hurtigt. Kiksene er svære at holde fingrene fra!

tatar af jordskokker med sprøde chips og blåbær

Denne tatar af jordskokker kan udgøre første ret af tre små serveringer til påskens middag.

Se opskriften her.

.

en lille forret eller mellemret

Små portioner grillet polenta er lækre med ristede svampe og chili-mayo.

.

grillet polenta med svampe og skalotteløg 

(4 personer)

polenta:

7 dl vand

1/2 spsk herbamare bouillonpasta eller anden bouillon

175 g polentamel (groft majsmel)

1 helt hvidløg (hakket)

3 spsk gærflager

1/2 dl olivenolie

salt, friskkværnet peber

svampe og løg:

100 g skalotteløg

2 spsk olivenolie

250 g østershatte, kejserhatte eller kantareller

2-3 spsk citron- eller limesaft

1 1/2 dl mayo

sød chilisovs

frisk krydderurt

Bring vandet i kog med bouillonpastaen. Pisk majsmelet i sammen med de hakkede hvidløgsfed (vælg selv hvor mange), og pisk i blandingen, indtil grøden slipper grydens bund. Følg evt. vejledningen på pakken.

Tilsæt gærflager og olie og smag godt til med salt og peber. Polentaen smager ikke af så meget i sig selv.

Bred polentaen ud i en form i ca. 3 cm’s højde og lad den størkne.

Skær løgene i både og svits dem i et par spsk olie, til de er bløde.

Tilsæt svampene og måske lidt mere olie. Svits til svampene er bløde. Kom citronsaften og et drys salt og peber ved.

Stik fire stykker polenta ud, fx med en rund form, der måler ca. 6 cm i diameter. Der vil være en del polenta til overs. Det kan skæres i terninger, steges sprødt på panden og fx bruges i en biksemad.

Sæt polentaen under grillen eller steg stykkerne gyldne på en godt varm pande.

Sæt polentaen på fire tallerkener og fordel svampe og løg på toppen.

Smag mayo’en til med chilisovs, salt og peber. Dryp det over polentaerne og pynt med en frisk krydderurt.

.

en helt ny slags “otto” med planteparmesan

Hver gang, jeg støder på en ny ret med selleri, bliver jeg lige overrasket. Der er simpelt hen ingen ende på, hvad den skønne knold kan præstere! Denne ret stammer fra en anden god ven, Hans L., som lavede den til mig for nylig.

Her skæres sellerien ud i bittesmå stykker, på fransk kaldes de brunoise. Det er lidt arbejdskrævende men meget lækkert. De bittesmå stykker erstatter risene i den klassiske risotto.

Og ingen “0tto” – med eller uden ris – uden parmesan, så nedenfor kommer opskrift på en plantebaseret “parmesan”.

.

selleri-otto

(4 personer)

100 g porretop

olivenolie

50 g skalotteløg

2 fed hvidløg

1 ½ dl grøntsagsbouillon + 2 dl

1 spsk rismel

salt, friskkværnet peber, rørsukker

350 g renset selleri

1 økologisk citron eller limefrugt

100 g ærter (kan udelades eller erstattes af sorte eller brune bønner)

1 portion plante-parmesan, se nedenfor

ærteskud (kan udelades)

Snit porretoppen og svits den i 1 spsk olie, til den er blød. Sæt den til side.

Hak skalotte- og hvidløg. Svits dem i 2 spsk olivenolie, til de er klare. Tilsæt 1 dl grøntsagsbouillon. Rør rismelet ud i ½ dl bouillon.

Rør jævningen i løgene og lad væden tykne. Smag til med salt og peber.

Skær sellerien i tynde skiver (brug fx et mandolinjern) og derefter i meget små terninger. Vend sellerien i et par spsk citrussaft.

Damp sellerien i 2 dl bouillon 3-4 minutter.

Tilsæt de jævnede løg. Måske skal der tilsættes lidt mere jævning, men som med en almindelig risotto, kan denne serveres mere eller mindre ”våd”. Det er en smagssag.

Tilsæt eventuelle ærter eller kogte bønner. Smag godt til med salt og peber, evt. også et nip sukker.

Servér selleri-otto’en med porrerne på toppen. Drys med ”parmesan” og pynt med ærteskud.

.

plante-parmesan

2 spsk kapers (gerne konserveret i salt)

50 g cashewkerner

2 spsk gærflager

evt. salt

.

Rist kapers’ene sprøde på en tør pande.

Blend kapers og cashewnødder og tilsæt gærflagerne. Smag til med salt.

Hvis du laver en større portion, kan den opbevares nogen tid i et lufttæt glas i køleskabet.

.

Share

fredag

20

marts 2026

0

KOMMENTARER

tofusteak med blomkålspuré – mens vi venter på forår, også for grisene?

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

bliver det mon også forår for grisene? – start med en plantesteak

Er der mon ved at ske et mirakel? Det folkelige pres for rent drikkevand har betydet, at de fleste partier omsider er begyndt også at snakke om dyrevelfærd. Foreløbig har de lovet forbedringer i 15 år, uden at der er sket noget som helst. Denne gang tror jeg på det!

Den stadig større interesse fra befolkningen er formentlig drevet af kravet om rent drikkevand. Vores fabrikation af dyr betyder forurening af luft, vand og jord. Vi mærker ikke dyrenes lidelser, men gift i drikkevandet er noget, der rammer os selv. Det er lettere at forholde sig til. Og de to ting er uløseligt forbundet. Så mon det nu er grisenes tur? Der er plads til gigantiske forbedringer.

En af sideeffekterne ved den enorme fabrikation af dyr er, at 25.000 smågrise dør dagligt i de danske stalde. Her er jeg nødt til at sige: døde grise er heldige grise.

I disse dage er der udkommet en ny bog “Flæsk”, skrevet af journalisten Klara Trebbien Rasmussen, som har arbejdet undercover i en svinestald. Jeg har ikke læst bogen endnu, men Politikens chefredaktør Christian Jensen skriver i sin anmeldelse bl.a.: “Op fra siderne står en stank af gylle og plumrådden dyreetik, hvor mishandling af millioner af grise er sat i system og tilladt af regler og love, der øjeblikkelig bør laves om, hvilket der heldigvis tegner sig et flertal for i valgkampen.”

Det er kun vores politikere, der kan stoppe vanviddet, så giv din stemme til det parti, der arbejder hårdest og mest ærligt for at forbedre dyrevelfærden.

Et lands etiske niveau kan måles på, hvordan vi behandler dyrene, dem der ikke selv har en stemme. Giv din til de umælende og lidende.

.

tofusteak giver en god smag i munden

Plantesteak eller planksteak? Man kan jo også, så at sige, afgive sin stemme ved køledisken. Alle tiltag tæller, så hvis man beslutter sig for at nedsætte sit kødindtag, er man med til at flytte på dyrenes vilkår. Når fabrikanterne ikke mere kan sælge deres forpinte kød, ophører produktionen. Det har vi bare ikke tid til at vente på.

Når vi udelader kødet, skal vi have proteinerne fra bl.a. korn, nødder og bælgfrugter, og det kan fx være i form af sojabønneproduktet tofu (der er flere proteiner i sojabønner end i kød, så hvorfor lade bønnerne gå igennem dyrene, før vi spiser dem? Det er et gigantisk ressourcespild). Men indrømmet: tofu er ikke danskernes livret. Det skyldes formentlig, at man ikke ved, hvordan tofu skal tilberedes. Almindelig tofu uden kærlig omsorg, kan nemlig godt smage lidt som pap.

Men marineres tofuen før tilberedning, er det en helt anden sag. Prøv bare denne tofusteak med både tilberedt og rå blomkål.

Den lille “chip” på fotoet er et meget tyndt skåret stykke tofu, der er sprødstegt. Så får man lidt knas med i købet.

.

tofusteak med blomkålspuré og gulerodssalat

(4 personer)

350 g fast tofu

2 spsk sød chilisovs

2 spsk mirin (kan erstattes af 1 spsk agavesirup)

2 spsk tamari

1 spsk limesaft

2 spsk olivenolie + ekstra til stegning

evt. 50 g hasselnødder

blomkålspuré:

400 g blomkål

grøntsagsbouillon

ca. ½ dl plantefløde

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber, reven muskatnød

.

Pres al væde ud af tofuen og skær den i fire stykker. Rids den evt. som på fotoene. Du kan også skære et par meget tynde skiver, skære dem i små trekanter og stege dem sprøde som chips.

Rør en marinade af chilisovs, mirin, tamari, limesaft og olie. Læg tofuen i marinaden nogle timer eller til næste dag. Vend rundt i stykkerne et par gange.

Hvis du vælger hasselnødder, så skær dem i flager og rist dem gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Del blomkålen i små buketter. Skær et par håndfulde tynde skiver på et mandolinjern, vend dem i lidt citronsaft, salt og peber, og sæt dem til side.

Dæk blomkålsbuketterne med bouilllon og lad dem dampe 8-10 minutter.

Afdryp kålen og purér den med lidt fløde. Du kan evt. også tilsætte en smule af kogevandet, men pureen må ikke blive for lind. Brug resterende kogevand i en suppe.

Pureen skal være helt glat, og du kan evt. presse den gennem en si.

Smag godt til med citronsaft og reven -skal samt salt, peber og lidt reven muskatnød.

Steg tofustykkerne gyldne på begge sider i godt varm olie.

Servér tofuen med pureen ved siden, og drys med de ristede hasselnødder og de rå blomkålsskiver.

Servér gerne en salat til retten, se nedenfor.

.

.

gulerodssalat med spidskål og hasselnødder

Denne salat med forskelligt farvede gulerødder, spidskål og hasselnødder passer fint til tofusteaken. Hvis du bruger nødder i hovedretten, så udelad dem i salaten.

Se opskriften her.

.

Share

fredag

13

marts 2026

4

KOMMENTARER

pandekager med grønkålscreme, høvlet fennikel – og rent vand i hanerne

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

giftigt drikkevand – højst 10 glas om ugen

Der er gift i mere end halvdelen af Danmarks drikkevandsboringer – og i 14% overskrides grænseværdierne. Og hvad ved vi overhovedet om grænseværdierne? Hvad betyder det, når mange slags gifte blandes, men hver for sig holder sig under grænseværdierne?

Mere end 300 vandboringer er siden 1999 blevet lukket, fordi vandet var forurenet med PFAS og andre giftstoffer, primært fra landbrugets sprøjtning.

Kun en tåbe frygter ikke giftigt drikkevand. Vi kan ikke overleve uden rent drikkevand. Vores krop består af omkring 60% vand.

Det er fint, at myndighederne anbefaler et maksimum indtag af alkohol, men er vi ikke ved at være der, hvor det er sundere at drikke vin end vand?

Som Pelle Dragsted siger, har vi fået rent drikkevand i dåbsgave, men det er efterhånden kun min generation, der fik den luksus. Alle nyfødte i Danmark i dag  må leve med forgiftet vand.

Hvor længe skal landbruget have lov til at slå alt og alle omkring sig ihjel? Giften rammer jo først afgrøderne, før den siver ned i jorden  – så vi får dobbelt dosis. Men mens vi kan vælge økologiske grøntsager, korn etc., så har vi ikke det valg, der hedder rent drikkevand.

I øjeblikket snakkes der om nitrat i drikkevandet i Aalborg. Denne forurening kommer hovedsagelig fra kunstgødning og anden gødning, overgødskning der stammer fra dyrenes efterladenskaber, ikke mindst enorme mængder af gylle (svinepis).

Måske vil politikerne forbyde sprøjtning med gift omkring vandboringerne. Men hvor og hvor meget? Svaret svæver i vinden. Vi kan kun gøre én ting: Stemme på de partier, der forlanger forbud mod den altomfattende nedbrydning af naturen og vores drikkevand.

Jeg har altid anbefalet, at man stemmer med indkøbsvognen. Det har jeg ikke haft megen succes med, men nu kommer der et rigtigt valg, hvor jeg håber ALLE vil stemme på et parti, der forlanger stop for giftsprøjtning omkring vandboringer (og alle andre steder!) og stop for udvidelse af det, man desværre kun kan kalde koncentrationslejre for svin. At vi nedskalerer antallet af svin i Danmark til et antal, hvor naturen igen kan leve og ånde, og så vi igen kan drikke vand fra hanen uden at være bange for at blive forgiftede og syge.

Heldigvis er der omsider flere partier, der sætter fokus på den måde, vi driver landbrug på i Danmark. For vi har nået et punkt, hvor man fristes til at sige, at det er et valg mellem mennesker og svin.

Jeg har tidligere omtalt Svinevalg 2026.

hjemmesiden Svinevalg 2026 kan du finde forslag til breve, du kan sende direkte til medlemmer af Folketinget i de forskellige partier og medierne med din mening.

Hver eneste stemme – og hvert eneste brev – tæller!

.

2 x kål

Det er nemt at få den daglige dosis kål, når der er spidskål i pandekagerne og cremet grønkål på toppen. Tyndt høvlet fennikel tilfører en ekstra smagsnuance.

.

pandekager

Pandekagerne i opskriften er lavet med kikærtemel og rismel. Så kan glutenallergikerne også være med. Men du kan bruge netop den pandekagedej, du plejer og kender.

.

grønkål med passionsfrugt

I vinterens mørke fik jeg lyst til passionsfrugt. Den lidt syrlige frugt giver mindelser om sol og sommer i Asien. Den er ikke nødvendig i retten, men giver nye og anderledes smage til grønkålen – og knas selvfølgelig. Passionsfrugt kan erstattes af kerner fra granatæble.

.

spidskålspandekager med grønkålscreme og høvlet fennikel

(4 personer)

pandekager:

75 g kikærtemel

50 g rismel

1 tsk salt

3 dl vand

150 g spidskål

olivenolie til stegning

grønkålscreme:

4-5 grønkålsblade

25 g rosiner eller tranebær

1-2 dl plantefløde

1 passionsfrugt eller ½ granatæble

salt, peber, rørsukker, citronsaft

evt. høvlet fennikel

.

Pisk de to slags mel og salt ud i vandet.

Snit spidskålen meget fint og rør den i dejen. Smag til. Lad dejen hvile en halv times tid.

Vurdér konsistensen af dejen og tilsæt evt. mere væde eller mere mel. Steg små pandekager i godt varm olie på en pande. Hold dem varme.

Riv grønkålen af ribberne og hak den fint. Lad kålen simre i fløden sammen med de tørrede frugter ca. 10 minutter.

Hvis fløden er for flydende, kan du jævne den med lidt maizenamel rørt ud i vand.

Tilsæt evt. kerner af passionsfrugt (kan udelades).

Smag flødekålen til med salt, peber, sukker og citronsaft.

Hvis du vælger at medtage fennikel, så høvl fire håndfulde på et mandolinjern.

Servér pandekagerne med cremekålen, evt. med høvlet fennikel på toppen.

Skal pandekagerne udgøre en hovedret, anbefaler jeg også at servere en bønnesalat og/eller en kartoffelsalat.

.

.

bønnesalat med valnødder og oliven

Se opskrift på bønnesalaten her.

.

kartoffelsalat med sennepsdressing

Se opskrift på kartoffelsalaten her.

.

Share