Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Søge resultater for: Boller i karry

tirsdag

24

november 2020

4

KOMMENTARER

forloren forloren hare – en dansk thanksgiving

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

thanksgiving – takkefest eller høstfest?

På torsdag den 26. november fejrer amerikanerne thanksgiving, årets vigtigste familiefest. At det er vigtigere for amerikanerne at samles til thanksgiving end det er til jul, er sikkert svært at forstå for en dansker.

Men hvorfor skal vi nu interessere os for thanksgiving? Vi har allerede adopteret to andre begivenheder fra amerikanerne: Valentines dag og halloween – til manges irritation. Jeg synes begge lyser op i årets gang. Til Valentines dag bliver vi mindet om at vise vores kærlighed til dem, vi holder af, og halloween er en supersjov anledning for børnene til at feste.

Når jeg gerne vil trække også thanksgiving frem, er det fordi mange af os i Danmark, på trods af udfordrende tider, har uendelig meget at sige tak for. I de grå hverdage glemmer vi tit at sige tak: tak fordi vi kan få mad på bordet hver dag, tak for det gode familieskab, tak for det fine venskab, tak fordi vi lever i et land uden krig, tak fordi vi overhovedet lever. Tak fordi vores hjem ikke rives bort af orkaner et par gange om året. Tak fordi vi – på trods af mange mangler – lever i verdens bedste land. Mulighederne for at være taknemmelige er endeløs.

For et par år siden havde jeg den store glæde at være inviteret til thanksgiving hos en dansk/amerikansk familie. Det gjorde et stort indtryk på mig. Rent bortset fra det smukke bord, der bugnede med alverdens plantebaserede retter, handlede det om … netop at sige TAK. At bruge en stund til at mindes, til at tænke over, hvor meget vi har at være taknemmelige over. En aften hvor hver især omkring bordet sætter ord på sin egen taknemmelighed og deler den med de andre. Det er meget smukt.

Thanksgiving er en aften til eftertanke og taknemmelighed. Ikke som juleaften, hvor børn drukner i gaver, de dårligt gider pakke op.

Og må jeg minde om, at taknemmelighed og en postiv livsindstilling giver et bedre helbred – og et større livsindhold. Heldigvis er det en disciplin, man kan øve sig i. Så hvorfor ikke starte lige nu – eller allersenest  på torsdag?

Personligt vil jeg i år især udtrykke taknemmelighed over, at minkavlen, et af de mest hjerteløse og brutale erhverv, vi har haft i Danmark, nu er fortid.

.

hvorfor fejrer amerikanerne thanksgiving?

Der findes forskellige myter om oprindelsen til thanksgiving. Den mest vedholdende fortæller, at festen stammer tilbage fra 1620’erne, hvor de første europæere, der kom til Amerika, sagde tak til de indfødte, fordi de hjalp dem med at overleve i det nye barske land. Meeen, det lyder ikke helt sandsynligt, for europæerne havde mere travlt med at udrydde landets oprindelige befolkning end at opbygge gode relationer.

Måske er thanksgiving en “almindelig” høstfest. Og en høstfest er jo også en takkefest. En tak for høsten, der kom i hus. Denne tak til naturen eller forsynet kendes fra hele verden. Har man set risbønder i Indonesien takke deres mange guder for endnu et år, hvor de har mad på bordet, er man ikke i tvivl om, at det at sige TAK ligger dybt i os alle. I overflodssamfundet er det bare druknet bag supermarkedernes bugnende hylder. Der er jo nok til alle! Blot ikke til den milliard der sulter.

Hvordan det end forholder sig: thanksgiving er en smuk tradition, som vi alle kan have glæde af.

.

hvad spiser man til thanksgiving?

Det kan ikke skjules, at thanksgiving også handler meget om mad. Den fyldte kalkun med tranebærkompot står i centrum, men dyret kan heldigvis nemt parkeres og erstattes med plantemad, se nedenfor.

Men ellers er det ting som rosenkål, der er på menuen sammen med glaserede eller mosede søde kartofler, majsbrød og desserter som græskar- eller pecanpie.

Disse glaserede rosenkål med blåbær vil ikke skamme sig på et dansk thanksgiving-bord.

.

søde kartofler er et must

Disse fyldte søde kartofler med krydrede kikærter er ikke specielt amerikanske, men de vil fint kunne indgå i en thanksgiving-middag.

.

en ægte forloren ret

hvor kunstigt kan det blive?

En forloren forloren hare er et godt bud på en plantebaseret thanksgiving-middag. Men må vi plantespisere overhovedet efterligne kødretter?

Der er mange holdninger til, om plantespisere må efterligne klassiske retter, der traditionelt er blevet lavet med animalske produkter.

Der er en evig diskussion, om det er i orden at kalde kartoffelfrikadeller for frikadeller, burgerbøffer for bøffer og svampepostej for postej. Jeg mener ikke, de animalske retter har patent på disse betegnelser. Jeg laver også gladelig boller i karry med kødfri boller og karrysild af aubergine.

Jeg er heldigvis ikke ene om at synes om disse retter, for de er blandt de mest populære på bloggen. Selv om man har lagt dyr som mad bag sig, har de fleste af os fået ind med modermælken, at frikadeller, bøffer og postejer er nationalklenodier indenfor dansk madkultur.

Her er så en dobbelt “forloren” opskrift. Du skal ikke lave “haren” en dag, du kommer sent hjem og skal have maden på bordet kl. 18. Den forlorne hare kræver god tid og lyst til at lave lækker mad på den gammeldags facon.

Måske kender ud allerede opskriften? Jeg har præsenteret den tidligere, men jeg synes den er værd at minde om igen.

.

en “hare” der redder liv

COOP tilbagekaldte for en del år siden alle deres frosne forlorne harer fra Tulip. En del mennesker havde fået salmonella af “haren”, og to døde. Jeg synes, det er en meget høj pris for at spise kød. Jeg anbefaler med god samvittighed denne sunde og velsmagende “hare”!

Og hvad er egentlig forlorent? Jeg synes, min udgave er den mest ægte. Ikke mindst hvis man skal tænke på omkostningerne. Og jeg tænker omkostninger på alle planer, såvel de mikrokosmiske som de makrokosmiske.

..

sådan spækker du en forloren forloren hare

“Haren” skal “spækkes” med noget røget. Traditionelt er det røget bacon eller parmaskinke. Det du’r bare ikke mere, så jeg har valgt tynde skiver af aubergine (og i dette tilfælde også squash, fordi jeg havde en squash, der skulle bruges).

Det er vigtigt, at “haren” får en røget smag, så jeg har ladet skiverne trække i en røget marinade med, se nedenfor i ingredienslisten. Jeg anbefaler, at du vælger aubergineskiver, da de opsuger marinaden bedre end squashen.

.

læg farsen på skiverne og pak “haren” ind

Nu er skiverne foldet op omkring farsen, og “haren” er parat til ovnen.

.

“haren” giver en god sovs

Der hældes plantemælk i fadet i løbet af bagningen, og mælken bliver til en fint røget sovs senere. På billedet kan du se mælkeskindet, og nedenunder ligger resten af mælken. Det har nu fået en fin røget smag.

.

den færdige “hare” med gelé og brun sovs

Du skal lade “haren” afkøle noget, før du kan skære skiver af den. Hvis du ikke kan vente, så brug en ske.

..

forloren forloren hare med brun sovs og gelé

(4 personer)

spækning:

1 lille aubergine og/eller squash

2 spsk tamari

1 spsk tomatpuré

1-2 spsk ahornsirup

1 spsk ristet sesamolie

1/2-1 spsk flydende røg (du kan læse mere om produktet her: https://www.google.dk/#q=flydende+røgsmag+køb&*

1 tsk røget paprika

”haren”:

50 g hvide limabønner eller andre bønner (evt. 1 dåse)

100 g sojabites (tørret sojagranulat), fås i helsekostbutikker (kan erstattes af hele kogte korn som perlespelt, perlebyg etc.)

3 dl grøntsagsbouillon

100 g løg

250 g champignon eller andre svampe

2 spsk kokos- eller rapsolie

citronsaft

50 g rasp, evt. glutenfrit

1/2 dl plantemælk + 2 dl til sovsen (havre, soja eller andet)

tamari, friskkværnet peber

2 dl plantefløde til sovsen

frugtgelé eller tranebærsyltetøj

frisk timian eller rosmarin

.

Skær auberginen og/eller squashen i millimetertynde skiver på langs. Brug et mandolinjern.

Rør marinaden sammen af tamari, puré, sirup, olie, røg og paprika. Smag til med sirup.

Læg grøntsagsskiverne på en stor plade eller et fad og pensl dem med marinaden. Sæt dem til side, mens du laver ”haren”.

Hvis du ikke har kogte bønner liggende i fryseren (eller vælger bønner fra dåse), så sæt bønnerne i blød mindst 8 tinmer. Kog bønnerne møre i nyt vand 35-40 minutter. Afdryp dem.

Kom sojabites’ene i en gryde og tilsæt 3 dl bouillon. Bring det i kog, sluk for varmen og lad det stå 10 minutter. Så burde væden være opsuget.

Hvis du bruger hele korn, så kog dem i dobbelt mængde bouillon ca. 20 minutter og afdryp dem.

Hak løg og svampe fint og svits dem ved rask varme, til de er gyldne. Tilsæt 2 spsk citronsaft og et drys salt og peber.

Hæld de kogte bønner, sojabites eller korn og svampe/løg i en skål og blend dem med en stavblender. Det skal ikke være en helt findelt fars.

Rør rasp og 1/2 dl mælk i farsen og smag godt til med tamari og peber. Lad farsen hvile 10-15 minutter. Måske skal der tilsættes lidt mere rasp, hvis farsen er for lind.

Læg de marinerede grøntsagsskiver i et ovnfast fad.

Rul farsen til et ”brød”. Rul det evt. i et stykke pergamentpapir. Læg ”brødet” på skiverne i fadet og fold dem ind over farsen. Pensl med lidt mere marinade.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn. Hæld 2 dl plantemælk i bunden af fadet efter 20 minutter. Dæk samtidig fadet, hvis overfladen er ved at blive for mørk.

Bag ”haren” endnu 20 minutter. Sluk for varmen og lad fadet stå i ovnen 8-10 minutter mere.

Hæld mælkeskind og væde fra fadet over i en lille gryde. Tilsæt fløden og 2 spsk citronsaft samt resten af marinaden.

Bring væden i kog og lad sovsen simre lidt. Smag til med tamari.

Drys den forlorne forlorne hare med frisk timian eller fintklippet rosmarin. Servér kogte kartofler, den brune sovs og gelé eller syltetøj til.

Hvis du vil have skærefaste skiver af ”haren”, skal du lade den afkøle næsten helt. Ellers må du bruge en ske.

.

Der hører sovs, gelé eller syltetøj og kogte kartofler til “haren”. Jeg har desuden dampet nogle jordskokker, der er gode for blodsukkerbalancen.

.

Share

torsdag

5

december 2019

13

KOMMENTARER

en helt “vild” ret – 5. låge i julekalenderen

Skrevet af , Posted in hovedretter, julemad

.

en elsket klassiker i nye klæder – 5. dag i december

Forloren hare hører til på Top 10-listen over mormorretter. Forloren hare er en tryghedsskabende ret, som elskes af både børn og voksne – og heldigvis kan “haren” laves med 100% plantebaserede produkter.

Så nu er den plantebaserede udgave af den gamle klassiker, “forloren hare”, blevet til “forloren, forloren hare”.

Det er måske en lille smule uartigt at præsentere denne ret her i travle december. For “forloren forloren hare” kræver faktisk lidt tid og omsorg at tilberede. Til gengæld venter belønningen, når der rundt om bordet lyder begejstrede uhmmmm … Og det ER en god ret her i december, enten i løbet af måneden eller i juledagene

.

haren er spækket med røget aubergine

Den “forlorne forlorne hare” kan naturligvis spises året rundt, men jeg synes også den hører sammen med juleretterne, og “haren” er top-oplagt, hvis du får kødspisende gæster i julen. De vil glemme alt om den originale udgave.

Og hvis du har anskaffet flydende røg til lax’en i gårsdagens låge, skal du også bruge “røgen” her.

.

lækker sovs

Haren nydes med kogte kartofler, en skøn brun “vildt”sovs og gelé.

Du kan se opskriften her. Samme sted er der links til andre plantebaserede gamle klassikere som boller i karry og karrysild.

.

Share

mandag

30

oktober 2017

8

KOMMENTARER

græskarpålæg – grueligt godt til brødet

Skrevet af , Posted in frokostretter

.

happy halloween

Halloween er over os igen. Den amerikanske uhygge-tradition har slået rødder i Danmark, hvad enten vi synes om det eller ej. Det betyder gys og gru. Det betyder slik og raslende skeletter, afhuggede hoveder, edderkopper og spøgelser – og masser af græskar. Det betyder græskarmænd med lys i øjnene, men det betyder også masser af græskarsuppe. Det kan du finde ideer til her, her og her. Er det mere en græskartærte, du søger, så kig her.

Halloween er egentlig de dødes fest, hvor vi fejrer vores afdøde. Det svarer til vores Allehelgensdag. Om man skal spøge med dét, er en smags sag, men om ikke andet er halloween en god anledning til at nyde det sunde græskar. For at få endnu en god anvendelse af den store frugt har jeg forvandlet den til pålæg. Et pålæg som jeg tror også vil falde i smag hos børnene.

Græskar er en af de bedste kilder til betacaroten (A-vitamin), der har en kraftig antioxidant effekt i kroppen og bl.a. forebygger aldersrelaterede synsproblemer. Kalk og magnesium styrker knoglerne, og stoffet beta-sitosterol virker kolesterolregulerende. Græskar indeholder kun  24 kalorier pr. 100 g, og så holder det blodsukkeret stabilt. Græskar er simpelt hen perfekt, hvis taljemålet er blevet lovlig højt.

.

giftigt gys og gru fra den virkelige verden

Magasinet Samvirke formastede sig for nylig til,  under overskriften “Pesticider!? – det fik vi også i går”, at gøre opmærksom på, at giftstoffer i vores mad er skadelige. Det syntes Landbruget slet ikke om. Landbrugets top var forargede over, at magasinet kaldte en spade for en spade og forlangte bladet fjernet fra butikkerne. En ting er at man bruger sprøjtegifte, en anden at man nægter, at det er sundhedsskadeligt. Det må vel rangere under modeudtrykket “fake news”.

Vi ved alle, at der er rester af sprøjtegifte i mange konventionelt dyrkede produkter. I højtliggende grundvand og i urin fra mennesker er der fundet rester af det aktive stof i roundup, glyfocat. WHO mener, det kan være kræftfremkaldende. Men det betyder ingen ting for vores helbred, siger Landbruget. En helt spritny undersøgelse fra sidste uge har dog fastslået, at børns hjerner tager skade af sprøjtegiftene. Offentliggørelsen sker samtidig med, at Danmark arbejder ihærdigt i EU for at få tilladt brugen af roundup i endnu 5 år. Det er mageløst.

Ekspertrapporten udarbejdet til Europa-Parlamentet viser, at der er vægtige argumenter for at begrænse brug af pesticider, fordi de kan skade børns hjerner.

Professor, dr.med. Philippe Grandjean siger til Politiken: “Konklusionen er fuldstændig klar. Jo mere pesticid, jo mindre hjernebark”.

Imidlertid mener formanden for “Bæredygtigt Landbrug”, Flemming Fuglede Jørgensen, at roundup ikke er farligere end rødvin og rødt kød. Så er det jeg tænker: har landmændene mon sprøjtet meget med giftstofferne, at deres hjerner har taget skade?

Nå, men her er i al fald forslag til noget giftfrit pålæg (og brød), hvis du vælger økologisk. Vi bliver nødt til at indse, at det er os forbrugere, der bestemmer. Vælg økologisk!

Når vi nægter at købe de forgiftede fødevarer, vil planteavlerne holde op med at producere dem. Mere er deres hjerner vist ikke skrumpet.

 

græskarbrød

Skulle du få lyst til også at bage et græskarbrød til pålægget, finder du opskriften her. Det er et æltefrit grydebrød, der er lynhurtigt rørt sammen og blot skal hæve natten over, inden det kommes i en brandvarm gryde og ovn.

.

pålæg – men næsten slik!

græskarpålæg

50 g kikærter

150 g græskar

50 g løg

4 fed hvidløg

smagsgivere: vælg mellem timian, spidskommen, chili, kardemomme

2 spsk citronsaft

2 spsk olivenolie

evt. jalapenopeber til pynt

 

Læg kikærterne i blød 8 timer og kog dem i nyt vand 15-20 minutter. Afdryp dem. Du kan lave pålægget lidt hurtigere, hvis du har kogte kikærter liggende i fryseren.

Skær græskarret i mindre stykker. Fjern kernerne, men du behøver ikke at skrælle det. Skær løget i kvarte.

Læg græskar, løg og hvidløg på en bageplade. Dryp med lidt olivenolie.

Sæt pladen i en 200 grader varm ovn til grøntsagerne er møre, 15-20 minutter. Fjern hvidløgsfeddene efter 8-10 minutters forløb.

Purér kikærter, græskar, løg og hvidløg i køkkenmaskinen. Tilsæt det valgte krydderi, citronsaft og olie.

Smag godt til med salt og peber.

.

ps: portionen  er ikke voldsom stor, så du kan med fordel fordoble ingredienserne.

.

en velsmagende og økologisk historie fra Vesterbro

Oven på den kedelige historie med gift i maden, vil jeg gerne fortælle om en dejlig oplevelse, jeg havde sammen med bror Hans i sidste uge. Det handler om hjemmelavet økologisk mad.

I København har vi fået et nyt madcenter på Vesterbro. Det hedder WestMarket og ligger på Vesterbrogade 97. Det startede med en masse butikker og restauranter. Nu er desværre mange af butikkerne borte, men der er stadig en række spændende små restauranter at gå på opdagelse i. Og det gjorde vi så.

Da det var godt og vel over frokosttid og maverne knurrede slemt, måtte vi bestemme os. Da vi så skiltet med økologi og veganske retter i “Gro’s Hverdagskost” var vi ikke i tvivl. Det så virkelig lækkert ud.

Her mødte vi så den passionerede kvinde, kokken Gro, der brændte for både autentisk mad og økologi. De to veganske retter, vi smagte, var simpelt hen som “vor mor” ville have lavet dem (eller i virkeligheden meget, meget bedre, for vores mor tænkte ikke vegansk). Maden var hjemmelavet i ordets gammeldags og allerbedste forstand.

Vi fik en lasagne og en indisk carryret, noget, der minder om vores boller i karry. Skulle du have fået lyst til boller i karry, kan du finde min opskrift her – eller hvis du bor i København, så besøg skønne Gro i WestMarket. Du kan også købe maden som take away.

.

mine egne boller i karry

 

Share