marokkanske pandekager med svampe, kikærter og spicy sovs
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in forretter, frokostretter, hovedretter
.
endnu en delikatesse fra Marokko
For en god måneds tid siden var jeg i Marokko igen. Jeg har rejst i Marokko gennem mere end 25 år, og jeg holder rigtig meget af det smukke og farverige land – og af den nordafrikanske mad.
Der ligger adskillige opskrifter her på bloggen på marokkansk mad, men disse helt specielle marokkanske pandekager har jeg ikke skrevet om før. Pandekagerne hedder beghrir. De er bløde og svampede – og smelter nærmest i munden. Pandekagerne laves med semuljemel eller andet fint hvedemel og gær. De bages kun på undersiden, mens der på overfladen dannes hundredvis af små bobler.
Desværre er semuljemel ikke helt nemt at finde i Danmark. Det lykkedes mig dog at opdrive det i en Menu-butik.
.
kokken Houria lærer mig at bage pandekagerne
Jeg var heldig at bo i den smukke Riad Camilia i Marrakech, hvor skønne Houria regerer i køkkenregionerne. Og som jeg plejer, fik jeg tiltusket mig nogle gode madtip i køkkenet hos kokken. Denne dag var det de svampede pandekager, jeg gerne ville lære at bage til perfektion.
Houria fortalte, at det er vigtigt, at dejen har den perfekte, temmelig flydende konsistens for at opnå den hullede overflade og den svampede struktur.
.
sådan ser ægte marokkanske beghrir ud
Her har jeg bagt pandekager af Hourias dej i Riad’ens køkken. Som man kan se, er de meget hullede og svampede. Jeg fik ikke helt den perfekte udførelse, da jeg bagte pandekagerne hjemme hos mig selv. Men de var stadig lækre – og så kan de serveres med lige netop det fyld, man bedst kan lide. Jeg har her brugt løg, svampe og kikærter, men nu hvor aspargessæsonen er skudt i gang, er letdampede asparges med en krydderurtedressing også et godt bud.
I Marokko spises pandekagerne mest som morgenmad med fx syltetøj, men i Riad Camilia serverede de dem også som små snacks. Kokken stak pandekagerne ud i små cirkler med et glas og serverede de små mundrette stykker pandekage med ristet aubergine, løg og/eller svampe til et glas vin. Mulighederne er uendelige! Og jeg kan garantere, at pandekagerne også vil tage kegler som snacks.
Hvis du serverer pandekagerne som i opskriften, passer de bedst som en frokostret eller en forret. Hvis de spises som hovedret, så lav portionen større og servér en bønnesalat eller to som tilbehør.
.
udvalget af topping til pandekagerne er stort
Når man kigger sig omkring på et marokkansk marked, kommer ideerne til fyld i pandekagerne nærmest væltende af sig selv: jeg kan fx forestille mig grillede squash med ingefær, hvidløg, spidskommen og linser, bagte rødbeder i terninger vendt i havre-creme fraiche og smagt til med hvidløg og masser af krydderurter – eller cremestuvede porrer med hakkede oliven, citron og rosenpeber.
.
på vej til indkøb
Nu vi er i det farverige land igen, vil jeg lige dele et par billeder af et par ældre gentlemen, som jeg mødte på vej til markedet.
.
.
en smagfuld servering
BBQ-sovsen giver fint modspil til de sart smagende pandekager.
.
marokkanske pandekager med BBQ-svampe – beghrir
pandekager:
100 g semuljemel eller durummel
50 g hvedemel
1/2 tsk sukker
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
1/2 spsk tørgær
3 dl lunkent vand
kokos- eller olivenolie
svampe:
100 g kikærter (evt. 1 dåse)
150 g løg
4 fed hvidløg
300 g svampe: champignon, portobello, kejserhatte, østershatte etc.
2 tsk ras el hanut (marokkansk krydderi typisk blandet af mere end 20 forskellige krydderier som spidskommen, kanel, stødt ingefær, koriander, nelliker, allehånde, kardemomme, cayennepeber + salt og peber)
2 spsk citronsaft
BBQ-sovs eller vegansk østerssovs (fås i butikker med orientalske varer, kaldes også “Vegetarian stir-fry sauce)
friskkværnet peber
.
Bland de to slags mel grundigt med sukker, salt, bagepulver og tørgær.
Pisk vandet i lidt ad gangen. Dejen skal have en konsistens, der er lidt tyndere end almindelig pandekagedej.
Pisk eller blend dejen 3-4 minutter. Læg låg på skålen og lad dejen hvile en halv times tid. Der skal danne sig bobler på overfladen.
Bag ca. 8 små tykke pandekager i en pande, der måler 12-14 cm i diameter.
Pandekagerne er stegte, når overfladen er boblet op og der er ”huller” i dejen. Pandekagerne skal ikke vendes.
Hvis du vil komme nemt om ved retten, kan du bruge kikærter fra dåse – eller måske har du kogte kikærter liggende i fryseren.
Ellers sæt kikærterne i blød ca. 8 timer. Kog dem i nyt vand ca. 20 minutter og afdryp dem.
Hak løg og hvidløg og svits dem i 2 spsk olie. Skær svampene i skiver og tilsæt dem sammen med krydderiet og citronsaften.
Svits til svampene er bløde.
Lav BBQ-sovsen og vend den i svampene eller rør 3-4 spsk østerssovs + lidt vand i svampene. Tilsæt et drys peber og smag godt til med peber og citronsaft, om nødvendigt også et nip salt. Bland de kogte kikærter i og varm det hele igennem.
Servér pandekagerne portionsvis med svampe og kikærter på toppen.
.
.
Kære Kirsten, efter billedet at dømme ser det ud til, at du er lykkedes med retten til UG 👍.
Det ser bare så eksotisk og spændende ud, at jeg så for mig, en dejlig lun aften på terrassen med et glas kølig rose- eller hvidvin til de skønne Marokanske pandekager, himmelsk😎 🌴
Nu mangler vi bare de lune aftener, kærlig hilsen Jette.
Kære Jette,
Det er sødt af dig at sige, at pandekagerne ser O.K. ud, meeeeen … de kunne nu godt være lidt mere svampede. Det kræver lidt øvelse at bage disse pandekager, fordi de kun bages på den ene side.
Jeg håber, du får et godt resultat, hvis du vil servere dem på en varm aften på terrassen – og mon ikke der skulle komme et par af de aftner? Vi har i al fald lidt til gode. Lad os skåle for det!
Kh Kirsten
Ser virkelige lækre ud 🙂
Knus fra Wanda
Tak Wanda! ♥️
Hejsa Kirsten, nu har jeg lige studeret opskriften lidt nærmere.
Jeg kom så til at undre mig over, at du bruger tørgær og bagepulver sammen.
Kan de to hævemidler arbejde sammen, eller vil de kæmpe om retten? Kunne det være en årsag til at den svampede effekt udebliver.
Kærlig hilsen Jette
Hi Jette,
Det er godt tænkt, men det hænger desværre ikke sådan sammen. Kokken i Riad Camilia var meget nøje med at understrege, at der skulle BÅDE bagepulver og tørgær i dejen. Faktisk bruger jeg ellers aldrig tørgær, og det er da også muligt at det fungerer med friskt gær. Det vil jeg afprøve ved lejlighed.
Det er muligvis blendningen/piskningen, der ikke var lang nok hos mig.
Kh Kirsten
Tak for det kære Kirsten, altid rart at blive klogere. Jeg tror faktisk også, jeg vil prøve med frisk gær, da jeg mener, at tørgær tager lidt længere tid om at virke end den friske, og man kan jo kun få erfaringer af at vove pelsen😂.
Kærlig hilsen Jette.
Kære Jette,
Lad os prøve hver især med frisk gør – og så dele vores erfaringer.
Kh Kirsten
👍, kh Jette
Ved ikke lige hvor du bor i Dk. Men semulje kan købes i alle indvandrer butikker generelt. Og hvis du søger på Youtube så kommer beghrir opskriften frem så du kan lave dine helt egne til perfektion.
Venlig hilsen Marokkaneren ❤
Kære Fatima,
Mange tak for din nyttige oplysning om køb af semulje. Jeg kan se, at du er en ægte ekspert, og jeg lover at øve mig mere på de lækre pandekager. Selv om jeg ikke fik lavet mine perfekt som i Marokko, var mine gæster faktisk ret glade for dem. Jeg serverede dem i små cirkler med “topping” af stegte svampe og løg.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy