mandelfrikadeller
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
frikadelleelskernes livret
mandelfrikadeller
50 g røde linser
50 g skalotteløg
3 fed hvidløg
100 g rød peberfrugt
100 g gulerod
150 g smuttede mandler
50-100 g havregryn
ca. 2 spsk hvedemel eller kikærtemel
1-2 spsk tørret timian eller anden krydderurt
1 økologisk citron
2 spsk tamari (soja)
1 bdt hakket persille
2 spsk loppefrøskaller rørt ud i 1 dl plantefløde (
kokos- eller olivenolie til stegning
Kog linserne 20 minutter i vand, der dækker. Afdryp dem.
Hak løg, hvidløg og peberfrugt fint. Riv guleroden fint.
Hak mandlerne mellemfint.
Bland mandlerne med grøntsagerne, havregrynene, melet og krydderurten. Tilsæt et par spsk citronsaft og ca. 1 spsk fintreven citronskal samt tamarien. Smag godt til med citronsaft, tamari, salt og peber.
Tilsæt persillen og rør æggene i et ad gangen.
Hvis du bruger loppefrøskaller, så pisk dem grundigt ud i 1 dl plantefløde (pisk mindst 1 minut) og bland dem godt rundt i farsen.
Lad farsen hvile en halv times tid.
sådan ser mandelfarsen ud
.
Vurdér konsistensen. Hvis farsen er for lind, tilsættes lidt flere havregryn og måske også lidt mere mel.
Varm olien op på en pande og steg ca. 12 frikadeller, til de er gyldne, ca. 5 minutter på hver side.
Mandelfrikadellerne egner sig også rigtig godt som pålæg.
Hej Kirsten Skaarup.
Dine mandelfrikadeller ser lækre ud.
Hvad kan man bruge i stedet for æg og hvedemel. Jeg er veganer og har glutenallergi.
På forhånd tak.
Kirsten Kjær
Hi Kirsten,
Jeg vil foreslå at du bruger 3-4 spsk sojamel eller kikærtemel OG 2-3 spsk loppefrøskaller. Du skal så tilsætte så meget væde (plantemælk, evt. sojafløde) eller vand, at farsen bliver tilpas fast og hænger sammen.
Rigtig god fornøjelse. Frikadellerne ER faktisk ret lækre!
Kh Kirsten
1000 tak for hurtigt svar, Kirsten.
Det vil jeg prøve 🙂 – og glæder mig allerede.
KH
Kirsten
Altid til tjeneste! Velbekomme – og
kærlige hilsener fra Kirsten
De bedste frikadeller jeg nogensinde har lavet! Så lækre – umagen værd 😉
Tak for endnu en fin opskrift 😀
Kære Karin,
Tusind tak for din hilsen. Det er dog en fantastisk ros. Mange tusind tak for den. Det opmuntrer virkelig til at arbejde videre med den grønne mad.
Kh Kirsten
Kære Kirsten.
Jeg har også lige lavet dine frikadeller her til aften. Og jeg siger også, at det er de bedste veggie frikadeller, jeg har smagt.
Jeg havde lidt problemer med konsistensen. Jeg brugte rismel, da jeg ikke kunne finde hverken sojamel eller kikærtemel. Måske var det derfor.
Men jeg regner med at blive bedre til at lave dem næste gang.
I hvert fald smager de HIMMELSK!
Endnu engang tak for din opskrift og for din hjælp.
Kærlig hilsen
Kirsten
Kære Kirsten,
Hvor dejligt at høre, at du også kan lide frikadellerne. Jeg synes, at man ofte skal forsøge nogle gange, både med frikadeller og brøddej, før man får helt føling med konsistensen. Det kan godt være, at rismelet har gjort forskellen for dig. Prøv evt. også at lade farsen stå en timestid, inden du steger. Så har ingredienserne “sat” sig, og det er bedre at vurdere konsistensen. Ofte skal der lidt mere mel eller væde i en fars eller dej.
Jeg håber, du får det perfekte resultat næste gang!
Kh Kirsten
Tak, kære Kirsten.
Det regner jeg også med. Det her skal i hvert fald gentages og gentages 🙂
Kærlig hilsen
Kirsten
Selv tak, kære Kirsten. Godt, du bliver ved! Jeg er sikker på, du finder frem til den perfekte mandelfrikadelle!
Kh Kirsten
Kære Kirsten
Afskallede mandler? Er det smuttede mandler?
Mvh. Helle
Kære Helle,
Ja, afskallede mandler er smuttede mandler. Jeg beklager det lidt “ugængse” udtryk – og ønsker god fornøjelse med frikadellerne.
Kh Kirsten
Hej Kirsten ,
Vil lige rose dig for dine fantastiske opskrifter,alle de jeg indtil nu har prøvet,smager rigtig godt,
dog bliver simpelthen nødt til at fremhæve disse mandelfrikadeller,mums de er super gode.
Kh Jeanette😊
Kære Jeanette,
Det glæder mig rigtig meget,at du kan lide min mad. Når vi jo nu engang alle skal have mad, kan det jo lige så godt være en af dagens gode oplevelser.
Og jeg må indrømme, at jeg også rigtig godt kan lide mandelfrikadellerne!
Kh Kirsten
Kære Kirsten,
Lavede disse frikadeller til en julefrokost for vores venner i weekenden. De var vilde med dem, og bad alle om opskriften. Jeg synes det er de BEDSTE vege-deller der findes: De er sprøde, mættende og smager fuldstændig vidunderligt. Tak for dine lækre vegetar-opskrifter, virkeligt inspirerende at browse rundt på din side og kigge på din mad og refleksioner. Kh Vivi 🙂
Kære Vivi,
Tak for din positive hilsen. Både jeg og mange af bloggens læsere er helt enig med dig: de her frikadeller er virkelig noget for sig selv. Der er ingen svin, der behøver at lægge krop til her. Jeg tror ikke, det fås bedre. Og det siger jeg, fordi det fra starten ikke var min egen opskrift. Jeg har “arvet” den. Derfor tillader jeg mig selv også at være begejstret!
Jeg håber, frikadellerne også kommer på bordet hos dig til jul.
Dejligt også, at du har lyst til at “bladre” i opskrifterne og forhåbentlig finder mange gode ideer. Det glæder mig meget!
Kh Kirsten
Kære Kirsten.
Hvilke af dine vegetariske frikadeller eller burgere egner sig bedst til at blive frosset .
Mange hilsner for gode opskrifter som jeg laver igen og igen.
Hilsen Kirsten
Kære Kirsten,
Generelt kan alle mine frikadeller, bøffer, postejer og pateer med æg fryses. Hvis du ikke spiser æg, er det mere vanskeligt, da disse retter uden æg ofte vil smuldre, når de tøs op.
Hvor er det dejligt at høre, at du kan bruge mine opskrifter. Tusind tak!
Kh Kirsten
Uuuuh de ser gode ud de deller…. Tror bestemt disse må laves, når pigebarnet vil have frikadeller på mandag, men ved du hvordan resultatet bliver når der bruges HUSK istedet for æg? Jeg tåler nemlig ikke æg og spiser derfor vegansk…
En anden ting; Må jeg referere til dine opskrifter og linke til din side fra min egen?
Hilsen Stine
Kære Stine,
Det er temmelig heldigt, at jeg kan give dig et kvalificeret svar. Jeg har nemlig forleden lavet mandelfrikadellerne med loppefrøskaller, og jeg synes faktisk det fungerer bedre end med æg.
Jeg har lavet lidt om på opskriften, så kig evt. her: http://wp.me/p5bjYH-hh.
Du er meget velkommen til at linke til min blog/opskrifter. Jeg vil jo gerne så bredt ud som muligt, så det er jeg kun taknemmelig for.
Rigtig god fornøjelse med frikadellerne.
Kh Kirsten
Hej Kirsten.
Tusinde tak for alle dine lækre opskrifter. Jeg laver jævnligt dine mandelfrikadeller. Vi får gæster til spisning næste weekend, hvor jeg har tænkt mig at servere mandelfrikadellerne og en af dine skønne kartoffelsalater. Dog har jeg et lille problem. En af gæsterne kan ikke tåle mandler og nødder. Har du evt et forslag til, hvad jeg kan erstatte mandlerne med? Jeg har selv svært ved at finde en erstatning, fordi de er så perfekte som de er :-D. Håber du kan hjælpe.
På forhånd tak for hjælpen og mange hilsner.
Jeanette.
Kære Jeanette.
Selv tak. Det er SÅ dejligt at høre, at du kan bruge mine opskrifter. TAK ❤️.
Jeg vil foreslå, at du vælger let-hakkede, ristede solsikkekerner i stedet for mandlerne. Du kan evt. også bruge hakkede græskarkerner. Jeg har selvsagt ikke prøvet nogle af delene, men jeg tror, det kan fungere.
Hvis du i øvrigt har brug for andre forslag til frikadeller og bøffer, kan du på bloggens søgefunktion th. i spalten under “Søg efter opskrift her” søge på ordene “frikadeller” eller “bøffer” – så får du mange, mange forslag.
God fornøjelse!
Kh Kirsten
Kære Kirsten.
Synes lige jeg vil lade dig vide, at frikadellerne også smager helt fantastisk, selv om mandlerne bliver erstattet af ristede solsikkekerner. Så mange tak for det gode råd 🙂
Kh Jeanette
Kære Jeanette,
Tusind tak fordi du skriver tilbage. Det lyder dejligt, at solsikkerkernerne fungerede. Jeg vil selv prøve den udgave snarest – og andre kan forhåbentlig også gå glæde af ideen.
Kh Kirsten
Kære Kirsten
Hvad foreslår du at jeg serverer til dine mandel-frikadeller?
Hvad stiller jeg op med en søn på 6 år som ikke gider spise suppe – og jeg vil så gerne spise suppe..
Tak for stor inspiration 🙂
Bedste hilsner
Lisbeth
Kære Lisbeth,
Mange tak for din hilsen. Det glæder mig, at du kan bruge mine opskrifter og selvfølgelig, at du har lyst til at lave mandelfrikadellerne.
Jeg vil foreslå, at du laver en rødbedesalat med limecreme til (https://wp.me/p5bjYH-2FA). Desuden bagte eller stegte jordskokker eller kartofler. Du kan også helt traditionelt servere en tomatsovs (https://wp.me/p5bjYH-3XC) eller en brun sovs (https://wp.me/p5bjYH-3Qj) til.
Hvad du skal gøre ved sønnike og supperne, er svært at sige. Jeg kan kun foreslå, at du laver en suppe med hans absolut foretrukne grøntsag – og måske laver den så tyk, at han ikke opdager, det er suppe. I min bog “Supper & Co.” (https://wp.me/p5bjYH-Kl) har jeg en suppe af fennikel med lakridsfløde på toppen. Det er måske lidt “slikagtigt”. Så måske…? (du kan låne bogen på biblioteket).
God fornøjelse og
Kh Kirsten
Hej Kirsten Skaarup, kan man fryse dine mandelfrikadeller, for så vil jeg da lave dobbelt portion!
Kære Joyce,
Du kan godt fryse mandelfrikadellerne, men generelt bliver plantefrikadeller og -bøffer lidt løsere i konsistensen efter optøningen. Det skal du være forberedt på, men generelt er det O.K.
Varm gerne frikadellerne op i ovnen – eller læg de optøede frikadeller direkte på et stykke rugbrød, hvis de skal være pålæg.
Kh Kirsten
Tak for hurtigt svar, det lyder som om jeg er bedst til at lave frikadellerne når de skal spises, så jeg er glad for at jeg spurgte! joyce, ha’ en dejlig week-end.
Hej Kirsten. Vil lave disse mandelfrikadeller til veninde frokost på fredag, men hvad kan jeg servere til der passer til en sommer frokost ??? Meget gerne noget, der er i sæson. Har du en ide ?? Mange tak for du deler dine lækre opskrifter
Hi Hanne,
Det lyder som et godt valg. Jeg håber, du bliver tilfreds med frikadellerne.
Du kan servere en hvilken som helst salat til frikadellerne. Du kan fx vælge en squashsalat, se opskrift her: https://wp.me/p5bjYH-4qb.
Tomaterne har jo også højsæson nu, så det vil også være oplagt. Hvis du går ind på søgefunktionen på bloggens forside (i højre spalte) og søger efter salat – får du mange, mange muligheder.
En idé er også bagte kartofler og løg, se opskrift her: https://wp.me/p5bjYH-4cS.
Rigtig god fornøjelse!
Kh Kirsten
Eller prøv Kirstens baltisk kartoffelsalat❤❤❤ , som sammen med mandelfrikadellerne, en skål blandet salat, (hvor cherrytomater dominerer), samt lune fuldkornsflute med “smør”, bliver til et forrygende lækkert måltid 😍👍
Mange tak for den anbefaling, Jeanette. Det lyder som en rigtig god idé med tomatsalat (måske en tomatsalat med squash: https://wp.me/p5bjYH-2Ti), flute og den baltiske kartoffelsalat. Opskriften på kartoffelsalaten findes her: https://wp.me/p5bjYH-ej.
Kh Kirsten
Hej Kirsten
Kan farsen til disse vidunderlige frikadeller fryses? Jeg overvejer at lave en kæmpe portion, og så fryse en del af den ned til fremtidig brug.
Med venlig hilsen Mette
Hi Mette,
Det lyder godt, at du synes om mandelfrikadellerne.
Jeg har ikke selv prøvet at fryse frikadellerne, men jeg vil tro, at det kan lade sig gøre. Frikadellerne vil sikkert være lidt mere “våde”, når de tøs op, men det vil muligvis være O.K., hvis du varmer frikadellerne op i ovnen.
Men hvis jeg var dig, ville jeg, næste gang, du laver en almindelig portion, fryse en enkelt frikadelle ned og se, hvordan den opfører sig, når den tøs op. Så kommer du ikke galt af sted med en stor portion.
En anden mulighed er at fryse en stor portion “rå” fars ned. Når den tøs op, kan du så tilsætte ekstra havregryn og/eller mel, så konsistensen bliver tilpas fast. Men så skal du selvfølgelig i gang med stegningen.
Du må meget gerne vende tilbage med dine erfaringer. De kan så komme mange andre til gode.
Kh Kirsten
Hej Kirsten
Tak for svaret.
Mvh. Mette
❤️
Hej Mette. Når vi skal ha’ mandeldeller til aftensmad, (det sker ret ofte),😋 så laver jeg altid en kæmpe portion og fryser dem ned, som vi ikke får spist. Tror jeg har ca. 40 stk liggende i min fryser lige nu 🤣Jeg tager dem op af fryseren, lægger dem i en frostpose og lader dem tø op, enten i køleskabet, eller på køkkenbordet. Lidt før vi skal spise, får de en kort tur i mikroovnen, eller en tur i ovnen, hvis den alligevel er tændt. Uanset hvilken opvarmningsmetode jeg vælger, synes jeg at konsistensen og smagen er som de nystegte😊
Kære Jeanette,
Mange tak for svaret til Mette. Det er der garanteret mange, der vil sætte pris på, incl. mig selv. Jeg er altid videre til nye retter, så jeg har ikke haft tid til at lave fryse”prøven” med mandelfrikadellerne. Men skønt at høre, at det går så fint.
Kh Kirsten
Hej Kirsten,
Tak for dine mange gode opskrifter her, som skal afprøves.
Jeg har dog et spørgsmål, da jeg ikke tåler soja.
Mange vegetar opskrifter indeholder soja af én eller flere slags, og det er ofte en udfordring at finde en god erstatning. Har du nogle idéer til dette?
På forhånd tak!
Irene
Kære Irene,
Selv tak. Det glæder mig, at du kan bruge min “opfindelser”.
Der er ikke soja i mandelfrikadellerne, med mindre du tænker på tamari (som er mælkesyregæret og kan tåles af de fleste). Men tamari kan så let som ingen ting byttes ud med almindelig soja.
I min nye bog om klimakærlige frikadeller etc. er der masser af opskrifter uden brug ag soja. Rent faktisk bruger jeg ikke meget soja i mine opskrifter.
Kh Kirsten
Hej Kirsten
Tror du, at farsen kan tåle at stå i køleskabet natten over? Eller er det for længe?
Mvh. Helle
Kære Helle,
Du kan sagtens lade farsen stå i køleskabet natten over. Hvis du synes, den er blevet lidt blød, så tilsæt flere havregryn.
Hvis du i øvrigt gerne vil lave fars i god tid, kan du også fryse farsen og tilsætte havregryn og/eller mel, når du tør farsen op og inden du steger frikadellerne.
Kh Kirsten
Hej
En ven lavede disse frikadeller til os for nylig. Vi var alle vilde med dem! Nu prøver jeg selv. Ville bare lige høre: hvor mange æg skal man bruge?
Kh
Luise
Kære Louise,
Det glæder mig, at frikadellerne faldt i smag.
Du kan ENTEN bruge loppefrøskaller ELLER 1-2 æg. Det er en fejl, at æggene ikke står i ingredienslisten. De er tilføjet nu. Hvis du bruger æg, så prøv først med ét. Farsen skal ikke være for blød – og tilsæt evt. flere havregryn.
Rigtig god fornøjelse.
Kh Kirsten
Super. Det gør jeg: æggeversionen til os og loppefrøskalversionen til veganske venner. Fedt at begge dele er muligt.
Mange tak.
Har netop bestilt to af dine bøger hos Busck. Glæder mig til at lave mere af din mad!
Kh
Luise
Kære Luise,
Det lyder dejligt, at du har bestilt hele to bøger. Jeg håber, du får glæde af dem.
Kh Kirsten
Lækre deller 🙂
Men hvad er egentlig ideen med, at mandlerne er smuttede? Skallen indeholder jo også noget god næring – og det er en hel unødvendig pinselsfuld process at gå igennem (fordi mandlerne jo er supervarme, når de skal smuttes).
Jeg vil derimod klart anbefale, at man rister mandlerne godt på en pande inden man hakker dem (med ‘skal’ på) – det giver en ekstra dybde i smagen 🙂 Tilføj eventuelt også noget tahin/sesampasta.
Kære David,
Mange tak for dine gode ideer. Du har helt ret, der er ingen grund til at smutte mandlerne – og dine tilføjelser lyder rigtig gode. Tusind tak!
Kh Kirsten
Kære Kirsten
Tak for endnu en spændende opskrift.
Dog er jeg lidt usikker over for, at mandlerne bliver stegt på panden, da jeg har erfaret, at det gode fedt og antioxidanterne i mandler bliver ødelagt ved for høj varme og det mange steder bliver anbefalet at bage mandler og nødder i ovnen på højst 140 grader.
Derfor tænker jeg på at stege frikadellerne i ovnen ved denne lave temperatur for at skåne indholdet i mandlerne.
Hvordan forholder du dig til det?
Venlig hilsen og tak for god inspiration
Alice
Kære Alice,
Selv tak.
Du har ret i at mandler bør nydes rå eller behandles med svag varme. Det bør være hovedreglen, men hvis man kun spiser fx mandelfrikadeller en sjælden gang, føler jeg personligt, at jeg kan forsvare det. Men du har ellers helt ret: bag frikadellerne i ovnen ved svag varme, så er du på den sikre side.
Kh Kirsten
Hej Kirsten
Tusinde tusinde tak for opskriften på mandelfrikadeller.
Hvor blev de gode, også selvom jeg måtte ændre en smule ved opskriften pga. allergi.
Jeg har prøvet at lave dem skiftevis med mandler og solsikkekerner. Begge dele fungerer super godt
😊 Tak for mange gode opskrifter og inspiration 🙏☀️
Mange hilsner
Lena
Hi Lena,
Selv tak. Det glæder mig rigtig meget, at mandelfrikadellerne faldt i smag. Og tak for ideen med solsikkekerner. Det lyder også godt.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy