fyldte peberfrugter med rosin/valnøddesovs
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
spinat og gedeost i godt selskab
fyldte peberfrugter med rosin/valnøddesovs
4 store peberfrugter
100 g løg
4 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
½ kg frisk spinat eller 250 g frossen
reven muskatnød
2 tsk tørret, stødt madagascarpeber
skal og saft af ½ økologisk citron
120 g gedeost af brietypen (kan erstattes af 3 dl kogte kikærter eller kidneybønner)
sovs:
50 g skalotteløg
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
50 g rosiner
1 dåse hakkede, økologiske tomater
½ dl hakkede valnødder
citronsaft
Skær et ”låg” af peberfrugterne og fjern kernerne.
Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er let gyldne. Tilsæt spinaten. Lad den falde sammen – eller tø den op. Smag spinaten til med reven muskatnød, peber, citronsaft og reven citronskal samt salt. Fjern gryden fra varmen.
Skær osten i små terninger og vend dem i spinaten – eller kom de kogte bønner i.
Fordel spinatfyldet i peberfrugterne og sæt dem på en bageplade. Bag peberfrugterne i en 200 grader varm ovn ca. 30 minutter.
Lav sovsen imens: hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare. Tilsæt rosiner og tomater med væde. Kom et drys salt og sukker i og læg låg på gryden. Lad sovsen simre ca. 20 minutter.
Tilsæt valnødderne og smag til med salt, sukker og citronsaft. Måske må der tilsættes lidt vand eller bouillon til sovsen, hvis den er kogt for meget ind.
Giv brød eller kogte ris til peberfrugterne – samt en salat.