Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

mandag

24

august 2015

0

KOMMENTARER

boghvedesalat med valnødder og brombær

Skrevet af , Posted in salater

27. august 2015

 

støt økologien – vi har brug for jorden også i fremtiden

11188175_837807689641430_6462874497294090519_n

Kender du en ægte ildsjæl? Hvis svaret er nej, er du sikkert ikke medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi. Denne vigtige forening har nemlig Trine Krebs som frivillig formand. Denne enestående kvinde sætter liv og lemmer ind for alt, hvad hun brænder for. I dette tilfælde er det økologien, men Trines hjerte brænder for alt, hvad der er grønt og godt.

Jeg har lige fået en mail fra Trine, at Landsforeningen Praktisk Økologi er i pengenød. Trods alle de gode frivillige kræfter og 3.600 medlemmer, kunne foreningen sagtens bruge nogle flere medlemmer. Medlemsskabet indbefatter bl.a. 6 magasiner om året, tilbud om plantebytte og selvfølgelig tonsvis af nyttige oplysninger om at dyrke økologisk både i grøntsagshaven og i blomsterhaven.

Læs mere om Praktisk Økologi her. Hvis du har lyst til at blive medlem eller give et medlemsskab i gave, så kig her. Du kan også finde foreningen på Facebook.


 

 

25. august 2015

 .

tag skraldet – nul spild uge

zero-waste-week-denmark

Organisationen Zero Waste skriver på deres side:

“I uge 37 er det Zero Waste Week, og der tager vi skraldet for miljøet. Zero Waste betyder nemlig Nul Spild, så fra d. 7.-13. september vil vi gøre vores bedste for at spilde så få ressourcer som muligt: ved ikke at lave affald.

En uge uden affald – tør du tage den udfordring?”

Jeg vil anbefale alle at tage udfordringen op. Vi smider alt, alt for meget ud. Det er lige fra madvarer og emballage til tøj og tonsvis af brugte redskaber etc. Vi har på det nærmeste pakket kloden ind i skrald. Vel at bemærke skrald, som i høj grad kan genbruges, hvis vi tænker os lidt om.

Kig ind på Zero Waste og se de mange gode forslag til at spare på skraldet. En ting, som du kan gøre lige her og nu, helt uden det gør ondt, er at anskaffe en kurv eller tøjpose til indkøbene. Jeg får altid ondt i hjertet, når jeg ser folk købe plasticposer i supermarkedet. Plasticposer er stærkt belastende for miljøet, og det er SÅ nemt selv at medbringe sine poser. Og hvis vi tænker os om, er der massevis af andre små ting, der er nemme at ændre men som er en STOR hjælp til miljøet.

 

 


 

 

24. august 2015

boghvedesalat-m-bromb.1

Boghvede er et genialt næringsmiddel og en god variation til hele kerner som spelt, rug, byg og hvede.

Boghvede indeholder ikke gluten. Den lille “nød” er slet ikke noget korn men et lille frø eller “nød”, der stammer fra pileurtfamilien.

Den lille trekantede “nød” har et højt indhold af aminosyren lysin, og indeholder desuden kalk, magnesium, jern, kalium, kisel og flour.

Amerikanske forskere har opdaget, at boghvede indeholder et protein, der gør, at cellerne i tarmvæggen ikke optager kolesterol, som derfor blot passerer igennem systemet. Forskerne mener, at boghvede kan nedsætte optagelsen af kolesterol med helt op til 47%. Og det er en god nyhed, for forhøjet kolesterol kan som bekendt føre til hjerte-karsygdomme.

Boghvedens skal indeholder farvestoffet fagopyrin, som nogle er allergiske overfor. Fagopyrinen kan dog nemt fjernes ved at skylle boghveden med kogende vand.

Læs mere om boghvede her.

Valnødderne sørger for det gode Omega 3 fedtstof , og også oliven indeholder gode fedtstoffer.

Skålen, som boghvedesalaten serveres i, er af oliventræ. Det er en gave fra en kær, tidligere kollega, som kender min fable for alt, hvad der har med oliven at gøre. Skålen er fra Oliviers & Co.

boghvedesalat-m-bromb.2

boghvedesalat med valnødder og brombær

150 g boghvede

2-3 stilke bladselleri

2-3 gulerødder

2 spsk fintsnittet top af forårsløg eller porre

50 g valnødder

50 g oliven

50 g brombær eller blåbær

en god håndfuld forskellige krydderurter: basilikum, timian, mynte, oregano etc.

dressing:

1/2 dl valnøddeolie eller olivenolie

2-3 spsk hindbær- eller anden frugteddike

ca. 1 spsk dijonsennep

 

Skyl boghveden i kogende vand. Kog den i dobbelt mængde vand med et drys salt ca. 15 minutter. Se efter at væden ikke koger væk. Hæld evt. overskydende vand fra og lad boghveden afkøle.

Skær bladselleri og gulerødder i tynde skiver. Hak valnødderne groft.

Bland grøntsager, valnødder, oliven og bær i boghveden sammen med en god portion krydderurter. Vælg hvad du har ved hånden og hvad du kan lide.

Rør en dressing af olie, eddike og sennep. Smag til med salt og peber – og evt. et nip sukker – og hæld dressingen over salaten.

boghvedesalat-m-brombær

 

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.