Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

mandag

21

oktober 2019

0

KOMMENTARER

bagt græskar med chili sin carne – Halloween-middag

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

det er uuuhhhyyyggeeligt – det er Halloween!

Nu nærmer Halloween den 31. oktober sig: den uuuhyggelige amerikanske græskarfest mm, som også har fået tag i danskerne. Så ingen Halloween uden græskar, selv om det også handler om slik og en masse hårrejsende løjer.

Halloween er en mere end 2000 år gammel keltisk religiøs fest med dødsritualer og fejring af frugtbarhed. Det er disse ritualer, der har udviklet sig til en slags fastelavn, som vi ser i dag.

Her er mit bud på årets Halloween-middag. Retten består af en bønneret, der minder om chili sin carne. Altså den chilistærke bønneret, der stammer fra Mexico. Og det er meget passende med en mexicansk ret, for ingen fejrer de dødes dag (día de los muertos) så intenst som netop mexikanerne. Traditionen stammer tilbage til indianerkulturerne, aztekerne og mayaerne. Og det er det samme, det handler om: festen for de døde.

Så omkring den 1. november er det svært at komme rundt i Mexico uden at støde ind i kranier og dinglende skeletter. Man kan gå med i optog med masser af musik eller besøge kirkegården om natten for at traktere de døde med deres livret. Det er lidt uuuhyggeligt, men de dødes dag er faktisk en livsbekræftende fest, hvor man mindes sine kære, som har forladt denne verden. Så denne ret er en hilsen fra både USA og Mexico.

.

læssevis af græskar

Det kræver læssevis af græskar at fejre Halloween. Denne vognfuld har jeg fotograferet i souken i Marrakech.

.

alle slags græskar du’r

Hvis du vil skære græskarlygter, skal der specielle runde græskar til. Men til madlavning kan du bruge alle sorter spiselige græskar.

.

Hos os mindes vi også de døde på dette tidspunkt af året. Den første søndag i november er det Allehelgensdag. Egentlig fejrede man i kirken de kristne helgener og martyrer på denne dag.

I dag mindes vi også i Danmark vores kære afdøde på denne dag, fx ved at tænde lys på gravene.

.

spar ikke på krydderierne

I mange lande sælger man ikke krydderier i små glas eller breve som hos os. Her er det salg fra store sække! Og der er ingen grund til at holde sig tilbage med krydderierne i denne bønneret. Dels er bønnerne milde, dels spiser man græskarkødet med, og det har heller ikke så meget smag i sig selv.

.

luk “låget” op til noget lækkert

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.

bagt græskar med chili sin carne

(4 personer)

1 græskar, ca. 600 g

100 g løg

6 fed hvidløg

1/2 spsk spidskommenfrø

2 spsk kokos- eller olivenolie

1 mellemstærk chili

250 g champignon eller andre svampe

2 peberfrugter

2 spsk citronsaft

1 karton hakkede tomater med væde (400 g)

evt. 2 tsk stødt kanel

1 karton kidneybønner (400 g)

salt, friskkværnet peber, ahornsirup

1 bdt koriander

200 g brune ris

evt. yoghurt smagt til med hvidløg, salt og peber

.

.

Skær græskarret over på midten og fjern kernerne. Pensl med lidt olie og bag græskarret i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Hak løg og hvidløg og svits dem sammen med spidskommenfrøene i olien.

Hak chilien. Skær svampe og peberfrugter i små stykker og tilsæt dem sammen med citronsaften. Svits alle grøntsagerne i alt 6-8 minutter.

Tilsæt tomaterne med væde og evt. kanel. Lad retten simre 5 minutter.

Afdryp bønnerne og tilsæt dem. Lad retten simre endnu et par minutter. Du kan også bruge tørrede bønner. Sæt i så fald 200 g kidneybønner eller brune bønner i blød mindst 8 timer. Se om kogning af bønner her.

Smag godt til med salt, peber, sirup og evt. mere citronsaft og/eller chili.

Kog risen efter anvisningen på pakken.

Hæld chilien i de to halve græskar og drys med hakket koriander. Servér risene til separat.

Tag et par spsk græskarkød med, når du tager af chilien.

.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.