bagt græskar m. rygeostcreme
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in forretter
bagt græskar m rygeostcreme
Jeg er stødt ind i græskar overalt på kloden. De findes i utallige former, farver og størrelser. Her det en indisk kvinde, der troner i sit store udvalg af de store basser.
Jeg har brugt hokkaidogræskar til denne lille forret. Græskar har ikke alverdens smag. Derfor passer den markante rygeost godt til de bagte skiver.
½ hokkaidogræskar
olivenolie
1-2 spsk råsukker
1 spsk stødt kanel
ostecreme:
100 g rygeost
100 g yoghurt
1-2 tsk stødt spidskommen
timian
25 g græskarkerner
frisk timian
Skær 2-3 cm tykke både af græskarret. Du kan beholde skrællen på, men fjern kernerne.
Læg græskarstykkerne på en smurt bageplade og pensl dem med olie.
Drys med sukker, kanel og salt.
Sæt pladen i en 150 grader varm ovn og bag græskarstykkerne ca. 30 minutter.
Rør rygeosten med yoghurt og smag til med spidskommen, timian, salt og peber.
Rist græskarkernerne i et par spsk olie og drys dem på sammen med lidt mere timian.