Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

tirsdag

7

oktober 2014

2

KOMMENTARER

ajvar – peberfrugt- og auberginepuré

Skrevet af , Posted in Uncategorized

en lækker puré

ajvar-hc3b8jformat

Ajvar stammer fra Serbien og Makedonien. Det er en grøntsagspuré, der kan spises som tilbehør til postejer eller frikadeller, og den er også et lækkert dip til grøntsager eller brødpinde.

 

ajvar-i-hc3a5nd-1

peberfrugter

peberfrugt-rc3b8d

ajvar-1

masser af peber og chili

Hovedingrediensen i ajvar er røde peberfrugter, som det boomer med på Balkan i eftersommeren. Desuden indeholder ajvar auberginer og hvidløg – samt ikke mindst chili. Men man kan selv afpasse styrken. Ajvar kan være mild, stærk eller brændende – alt efter smag og behag.

Grøntsagerne bages i ovnen til de er temmelig mørke. Derved får pureen en let røget smag.

Nogle tilsætter også squash og tomater til ajvar, men den originale er denne opskrift. Blot har jeg også brugt peberfrugter i andre farver end rød.

 

½ kg røde peberfrugter

1-2 chili

400 g aubergine

250 g løg

1 helt hvidløg

olivenolie

cidereddike

 

Del peberfrugterne og chilierne og fjern kernerne.

Skær auberginen og løgene i skiver.

Læg grøntsagerne på en bageplade sammen med det hele hvidløg.

 

ajvar

 

Pensl alle grøntsagerne med olie og sæt dem i en 200 grader varm ovn ca. 30 minutter eller til de er gyldne og overfladen på peberfrugterne bobler op. Overfladen må gerne være lidt brændt.

Lad grøntsagerne afkøle og flå derefter peberfrugterne. Hak alle grøntsagerne superfint eller purér dem i blenderen.

Jeg purerer halvdelen og hakker halvdelen. Så synes jeg konsistensen bliver bedst. Pureen må gerne være mere pureret end på fotoet.

Tag hvidløget ud af skallerne og rør det i pureen.

Tilsæt 3 spsk olivenolie og et par spsk cidereddike.

Smag godt til med salt, peber og eddike.

 

ajvar1

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email
Share

2 Kommentarer

  1. Dorte Meyer

Skriv et svar til Dorte Meyer Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.