agurkesalat med dadler
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in salater
agurkesalat med dadler
__________________________________________________________________________________________________________________________________
Skær en agurk i skiver og drys dem godt med salt. Lad dem ligge en times tid. Skyl saltet af og knug væden af agurkerne.
Hak et lille skalotteløg og 3-4 dadler fint og bland dem i (du kan også bruge tørrede, udblødte tranebær).
Hak et lille håndfuld mynte og tilsæt den.
Rør en dressing af valnøddeolie (du kan bruge anden olie), limesaft, salt, peber og sukker. Smag godt til.
Hæld dressingen over salaten og drys med hakkede valnødder.