Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Søge resultater for: Boller i karry

mandag

22

februar 2021

4

KOMMENTARER

boller i karry – mormormad på den kærlige måde

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

mormor-klassiker er blevet klimakærlig

boller-i-karry.4

Mormormad er altid et hit. Måske er det en reaktion på det nye nordiske køkken. Så hvis du også har fået lyst til en gammel nordisk ret, så er her en klassiker.

Jeg undrer mig altid over, hvorfor så mange stadig vælger at spise kød, når det er muligt at lave de fleste retter uden at det belaster dyrene og klimaet (og os selv). Men hvad med kødboller? De skal vel laves af kød. Nej … linseboller er både lækre og fulde af proteiner. Her er forslag til, hvordan du kan lave plantebaserede boller til den gamle mormor-ret. Og der er CO2 at spare!

Du kan også vælge disse valnøddefalafler som “kød”boller.

.

har du styr på dit klimaaftryk?

Hvis du ikke helt har styr på klimabelastningen af de fødevarer, du vælger, vil jeg anbefale at kigge på den grønne tænketank Concitos nyligt udgivne oversigt over klimabelastningen af 500 fødevarer.

Se hele tabellen her.

.

Selv om mennesket ikke lever af gulerødder alene, er det tankevækkende, at gulerødder udleder 0,25 kg CO2 pr. kg gulerødder, mens oksekød udleder 30,84 kg CO2 pr. kg kød.

Forskellen på klimabelastningen mellem planteprodukter og animalske produkter er så gigantisk, at det er svært at forstå, hvorfor politikerne ikke drejer på dette nemme håndtag i klimakampen.

Vi må altså selv handle, men det kræver, at vi helt ind i sjælen forstår, at forvandlingen må komme fra os selv. Når vi på et dybt plan indser, hvilken (ubodelig?) skade vi gør på dyr og planter, på planeten og på klimaet, så kommer empatien helt af sig selv. Så kan vi ikke mere nænne at ødelægge vores livsgrundlag. Men når vi det?

Vi er gæster her på planeten. Og gæster skal opføre sig ordentligt.

Del gerne linket til CO2 tabellen – den store klimadatabase – med alle du kender, især dem, der ikke har tænkt så meget over, hvad de spiser.

Engang hed det “survival of the fittest”. Jeg tror, vi har mere brug for “survival of the kindest”.

 

boller-i-karry.2

røde ris

Jeg har valgt at servere en blanding af brune ris og røde ris til curryretten. Brune upolerede ris er meget mere næringsrige end de hvide polerede (indeholder mange B-vitaminer og fibre). Og de røde ris er så endnu en tand sundere end både de polerede og de brune.

Man har i årtusinder spist røde ris i Østen, og de er altid blevet anset for sunde.

Røde ris er ikke “født” røde. Den røde farve skyldes en gærsvamp, Monascus purpureus, som gror på risen. Når man køber risen, er svampen væk, men den har efterladt nogle sundhedsmæssigt aktive stoffer, de såkaldte statiner, som virker kolesterolsænkende. Der er altså al mulig grund til at få de røde ris på menuen.

Ris har som bekendt den bagdel, at de er klimabelastende. Hvis du har overskredet dit CO2-budget, så vælg kogt spelt, hvede, havre etc. i stedet for ris.

.

røde ris

klimakærlige boller i karry

boller:

50 g røde linser

2 spsk HUSK (loppefrøskaller) – kan erstattes af 2-3 spsk kikærte- eller majsmel, evt. 2 spsk knuste hørfrø udblødt i lidt kogende vand

3/4 dl vand

100 g kartofler

200 g squash

2 spsk finthakket skalotteløg

4 spsk fuldkornsrismel eller kikærtemel

evt. 1/2 spsk spidskommenfrø

chiafrø, hørfrø, sesamfrø

sovs:

75 g æble

75 g gulerod

3 spsk olivenolie

2-3 tsk karry afhængig af styrken

2 tsk gurkemeje

1/2 tsk friskkværnet peber

2 spsk hakket skalotteløg

3 spsk hvedemel eller rismel

ca. 2 dl grøntsagsbouillon

ca. 2 dl kokosmælk, havremælk eller anden mælk

citronsaft

evt.chili

ris:

125 g hvide eller brune ris

125 g røde ris

50 g rosiner

 

boller-i-karry.1

Kog linserne i dobbelt mængde vand ca. 15 minutter. Afdryp dem, hvis der er mere væde tilbage.

Pisk imens loppefrøskallerne ud i vandet. Brug en elpisker og pisk et par minutter.

Riv squash og kartofler ned i en sigte. Drys en tsk salt på og vend det godt ind i grøntsagerne. Lad dem stå 15-20 minutter.

Skyl de revne grøntsager med koldt vand og pres så meget væde ud af dem som muligt.

Bland de kogte linser i loppefrøskallerne og pisk til massen hænger helt sammen. Tilsæt de revne grøntsager og pisk et øjeblik til farsen næsten slipper skålen.

Rør de hakkede løg i sammen med rismel eller kikærtemel, spidskommenfrø og lidt peber.

Smag godt til. Farsen vil formentlig være salt nok fra udblødningen. Hvis ikke, tilsættes også lidt salt.

Lad farsen stå i køleskabet en halv times tid, før den formes til 16-18 små boller.

Du kan trille bollerne i chiafrø, hørfrø eller sesamfrø eller alle tre slags frø. Jeg har valgt alle tre.

Sæt bollerne på bagepapir på en bageplade og sæt pladen i en 200 grader varm ovn. Bag bollerne 10 minutter. Vend dem og bag dem 15-20 minutter på den anden side.

 

Bollerne kan laves i forvejen, evt. dagen før retten skal serveres, og varmes op i ovnen.

Lav sovsen: skær æble og gulerod i meget små terninger eller riv dem på rivejernet.

Varm olien op i en lille gryde og tilsæt karry efter smag samt gurkemeje og peber. ”Brænd” krydderierne af og tilsæt skalotteløget. Svits det et par minutter.

Drys melet i og bag sovsen op med bouillon og mælk. Rør æble og gulerod i sovsen og lad den simre for svag varme 4-5 minutter.

Smag godt til med salt, citronsaft og et nip sukker. Hvis du er ”hard core”, kan du også tilsætte lidt frisk hakket chili eller tørrede chiliflager.

Du kan evt. blende sovsen.

Kog de to slags ris efter anvisningen på pakkerne. Hvis du bruger brune ris, kan du koge de to slags ris i samme gryde, 30-35 minutter.

Tilsæt et lille drys salt og rosinerne efter 20 minutters kogetid.

Ved serveringen sættes 2-3 varme boller i hver tallerken, og den varme sovs hældes over. Det er ikke nogen god idé at varme bollerne op i sovsen, da de så bliver for bløde.

 

boller-i-karry

.

Share

mandag

23

maj 2016

16

KOMMENTARER

opdaterede boller i karry

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

mormormad på den kærlige måde

boller-i-karry.4

Mormormad er hipt lige nu. Måske er det en reaktion på det nye nordiske køkken. Hvis du også har fået lyst til en gammel nordisk ret, så er her en klassiker.

Jeg undrer mig altid over, hvorfor så mange vælger at spise kød, når det er muligt at lave de fleste retter uden at det belaster dyrene og klimaet. Her er forslag til, hvordan du kan lave boller til den gamle klassisker. Jeg har tidligere bragt en opskrift på boller i karry. Her var bollerne lavet af bønner, men nogle kunne ikke få bollerne til at hænge ordentlig sammen. Derfor har jeg nu lavet denne opdaterede og forbedrede udgave af boller i karry.

Du kan også vælge disse valnøddefalafler.

 

boller-i-karry.2

røde ris

Jeg har valgt at servere en blanding af brune ris og røde ris til curryretten. Brune upolerede ris er meget mere næringsrige end de hvide polerede (indeholder mange B-vitaminer og fibre). Og de røde ris er så endnu en tand sundere end både de polerede og de brune.

Man har i årtusinder spist røde ris i Østen, og de er altid blevet anset for sunde.

Røde ris er ikke “født” røde. Den røde farve skyldes en gærsvamp, Monascus purpureus, som gror på risen. Når man køber risen, er svampen væk, men den har efterladt nogle sundhedsmæssigt aktive stoffer, de såkaldte statiner, som virker k0lesterolsænkende. Der er altså al mulig grund til at få de røde ris på menuen.

.

boller i karry

boller:

50 g røde linser

2 spsk HUSK (loppefrøskaller)

3/4 dl vand

100 g kartofler

200 g squash

2 spsk finthakket skalotteløg

4 spsk fuldkornsrismel

evt. 1/2 spsk spidskommenfrø

chiafrø, hørfrø, sesamfrø

sovs:

75 g æble

75 g gulerod

3 spsk olivenolie

2-3 tsk karry afhængig af styrken

2 tsk gurkemeje

1/2 tsk friskkværnet peber

2 spsk hakket skalotteløg

3 spsk hvedemel eller rismel

ca. 2 dl grøntsagsbouillon

ca. 2 dl kokosmælk eller anden mælk

citronsaft

evt.chili

ris:

125 g hvide eller brune ris

125 g røde ris

50 g rosiner

 

boller-i-karry.1

Kog linserne i dobbelt mængde vand ca. 15 minutter. Afdryp dem, hvis der er mere væde tilbage.

Pisk imens loppefrøskallerne ud i vandet. Brug en elpisker og pisk et par minutter.

Riv squash og kartofler ned i en sigte. Drys 1/2 spsk salt på og vend det godt ind i grøntsagerne. Lad dem stå 15-20 minutter.

Skyl de revne grøntsager med koldt vand og pres så meget væde ud af dem som muligt.

Bland de kogte linser i loppefrøskallerne og pisk til massen hænger helt sammen. Tilsæt de revne grøntsager og pisk et øjeblik til farsen næsten slipper skålen.

Rør de hakkede løg i sammen med rismel, spidskommenfrø og lidt peber.

Smag godt til. Farsen vil formentlig være salt nok fra udblødningen. Hvis ikke, tilsættes også lidt salt.

Lad farsen stå i køleskabet en halv times tid, før den formes til 16-18 små boller.

Du kan trille bollerne i chiafrø, hørfrø eller sesamfrø eller alle tre slags frø. Jeg har valgt alle tre.

Sæt bollerne på bagepapir på en bageplade og sæt pladen i en 200 grader varm ovn. Bag bollerne 10 minutter. Vend dem og bag dem 15-20 minutter på den anden side.

 

boller-i-karry.3

Bollerne kan laves i forvejen, evt. dagen før retten skal serveres, og varmes op i ovnen.

Lav sovsen: skær æble og gulerod i meget små terninger eller riv dem på rivejernet.

Varm olien op i en lille gryde og tilsæt karry efter smag samt gurkemeje og peber. ”Brænd” krydderierne af og tilsæt skalotteløget. Svits det et par minutter.

Drys melet i og bag sovsen op med bouillon og mælk. Rør æble og gulerod i sovsen og lad den simre for svag varme 4-5 minutter.

Smag godt til med salt, citronsaft og et nip sukker. Hvis du er ”hard core”, kan du også tilsætte lidt frisk hakket chili eller tørrede chiliflager.

Kog de to slags ris efter anvisningen på pakkerne. Hvis du bruger brune ris, kan du koge de to slags ris i samme gryde, 30-35 minutter.

Tilsæt et lille drys salt og rosinerne, efter 20 minutters kogetid.

Ved serveringen sættes 2-3 varme boller i hver tallerken, og den varme sovs hældes over. Det er ikke nogen god idé at varme bollerne op i sovsen, da de så bliver for bløde.

 

boller-i-karry

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 1, 2012, boller i karry

Skrevet af , Posted in ugens menu

 


10. januar 2012


 

marokkansk tagine

gryderet i lertøj

I Marokko får man ofte en ret, der er kogt eller dampet i den traditionelle lergryde med det koniske låg, som hedder en tagine.

Hvis du vil se, hvad der gemmer sig under lågene, så klik på billedet!

 


9. januar 2012


toprestaurant med guddommeligt grønt

De tider er forbi, hvor grøntsagsspisere bliver spist af med en gulerod og to slatne salatblade på en restaurant.

Forleden spiste jeg på Restaurant Kokkeriet i Kronprinsessegade i København sammen med bror Hans. Jeg har været der før (og også skrevet om det), og det var en lige så stor en oplevelse denne gang.

Vi fik en storslået 6 retters menu, hvor især rodfrugterne brillerede. Og nytolkningen af gamle klassikere er fantastisk. Jeg kunne fx ikke kende min barndoms gule ærter. Her var ærterne blevet til en tyk puré, som dannede bund for rodfrugter og hårdt grillede porrer. Det var aftenens vinder. Men alt var delikat fra de første hapsere over brødet til den sidste søde bid på dessertskeen.

Her ser du, hvordan gule ærter ser ud i 2012, når de er lagt i hænderne på en superkok:

 

www.kokkeriet.dk

 

 


8. januar 2012


lækker restemad

Januar er en spare- og spægemåned, men når det angår madrester, burde alle årets måneder være sparemåneder.

Der er stort set ingen ende på alle de spændende og anderledes måder, man kan bruge rester på. Grøntsager, korn og bønner kan fx meget nemt ende i en skøn suppe.

Men der er mange andre muligheder. En af bloggens flittige brugere, Tina, har netop skrevet, at hun fandt opskriften her på siden på frikadeller af en rest risotto. Selv Tinas hund kastede sig over risottodellerne. Så kan anbefalingen vist ikke blive større!

Prøv dem. Du kan selvfølgelig også bruge frisk kogte ris.

.

Liv Ullmann og resterne

A propos rester: i sin bog med barndomserindringer skriver Liv Ullmanns datter, Lin Ullmann, at de altid spiste rester i hendes hjem, da hun var barn.

Men hun funderer over, hvorfra alle disse rester kom, for hendes mor lavede aldrig mad. Ja, se dét er kunsten!

 


7.  januar 2012


 

drop dåsemaden

farlige stoffer i dåser

Forskere ved Harvard University i USA har foretaget et forsøg, hvor de har ladet 75 forsøgspersoner spise 340 g dåsesuppe hver dag i 5 dage.

Derefter målte de indholdet af det hormonforstyrrende stof bisphenol A i personernes urin. Resultatet viste, at indholdet af det hormonforstyrrende stof var forhøjet med 12 gange i forhold til folk, der spiste hjemmelavet suppe.

Bisphenol A findes i det plastic, som indersiden af konservesdåser er foret med. Producenterne har hidtil nægtet, at stoffet sivede ud i maden. Det er altså nu bevist, at det GØR det.

 

hjemmelavet suppe

Forsøget viser, at der er al mulig grund til at lave sin egen suppe. Det er tilmed supernemt at koge en suppe.

Man tager simpelt hen de grøntsager, man har ved hånden, og skærer dem i små terninger, koger dem i en god grøntsagsbouillon, tilsætter løg , hvidløg og krydderurter eller krydderier. Og voila – man har en herlig varmende suppe.

Suppen forvandles nemt til en hovedret, hvis du tilsætter et par håndfulde kogte bønner eller kikærter fra fryseren, hele kogte korn som spelt eller perlebyg, fuldkornspasta etc.

Du kan også prøve denne porresuppe.

 

porre/muskatsuppe

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

 


6. januar 2012


salat med perlespelt, cashewnødder, tang og sesamdressing 

grove kerner

er noget af det bedste, man kan give sin krop. Dels indeholder kernerne supersunde næringsstoffer og mange fibre, dels medvirker de hele korn til at holde blodsukkeret stabilt.

Og ikke mindst, så smager både perlespelt og perlebyg skønt.

Prøv denne salat med perlespelt, cashewnødder og tang. Det er gods for rugbrødsmotoren og en dejlig oplevelse for smagsløgene.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 


5. januar 2012


 

klassisk ret på den moderne måde

kødboller uden kød

Hvordan hænger det nu sammen?

Ja, det hele startede med, at en af bloggens læsere, Cecilie, efterlyste en opskrift på boller i karry til sin vegetariske datter.

Sandt at sige havde jeg aldrig tænkt tanken, at efterligne kødboller. Faktisk er jeg slet ikke interesseret i at efterligne kød. Grøntsagsmaden taler så udmærket, smukt og velsmagende på sine egne betingelser.

Men jeg syntes, at udfordringen med kødboller uden kød var spændende, så jeg kastede mig straks ud i nogle forsøg.

Det er så endt med ugens hovedret, vegetariske boller i karry. Jeg synes, denne enkle hverdagsret passer fint til spare- og spægemåneden, januar. Men tag ikke fejl: det smager dejligt!

Sådan ser “kød”bollerne ud, når de er bagt.

 

boller-i-karry.3

 nytolkning af gamle danske retter

Madvaner er nogle af de mest indgroede vaner, vi har. Det er netop blevet bekræftet her omkring jul og nytår. Mange danske familier ville ikke overleve højtiden uden flæskesteg, and eller gås. Og det er fuldt forståeligt, for det er dét, vi altid har spist.

En voksende del af befolkningen vælger dog i disse år andre og mere kærlige former for ernæring, men det fjerner ikke det faktum, at trangen til frikadeller, leverpostej og andre kødretter, vi har spist i generationer, er lagret dybt i vore celler.

Jeg kan se det af trafikken på bloggen. De mest populære opskrifter er dem på pateer, postejer, frikadeller og “bøffer”. 

Det er en stor glæde for mig at servere bæredygtige og nye fortolkninger af disse gode gamle danske retter her på siden. Forleden fik jeg en dejlig hilsen fra Tina, som fortalte, at “perle”bøfferne havde været en stor succes i hendes familie. Selv hendes kødelskende mand havde været vild med dem.

Ja, så bliver jeg glad!

 

grønt må der til

Ugens salat er med mine yndlingsgrøntsager, broccoli og blomkål. Jeg tror ikke, det er for meget sagt, at jeg er en slags kålnarkoman.

Jeg elsker alle former for kål, men måske mest disse to krøllede hoveder.

Nicoisedressingen løfter salaten højt over enhver fordom mod kål.

 



ugens menu


 

broccoli/blomkålssalat med nicoisedressing

 

Grøn og hvid krøllet kål vælter sig i denne salat i en dressing, som er inspireret af produkter fra Provence eller rettere Nice: oliven, kapers, tomat, peberfrugt og hvidløg.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 


 

vegetariske boller i karry

boller-i-karry.2

Januar er sparemåned. Men man behøver ikke at spare på den gode smag. Den koster nemlig som oftest ikke ekstra. Prøv den gamle karry-klassiker på en ny måde.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

Share