Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Månedlig Arkiv: marts 2022

torsdag

31

marts 2022

0

KOMMENTARER

har du tjek på påskefrokosten? – 12 ideer til grønne lækkerier

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, frokostretter, påskemenu

.

fuskefisk

Mon ikke påsken og julen er de to store højtider, hvor vi traditionelt i Danmark spiser en lækker frokost?

Især til julefrokosten er sild uomgængelige, men de passer også fint til påskens frokostbord. Der ligger adskillige opskrifter på forskellige former for plantesild på bloggen. Brug søgefunktionen th. Her kan du også finde faux lax.

Fuskefiskene på billedet er af østershatte, som er en fremragende erstatning for de døde sild. Du kan lave to versioner af disse østers”sild”.

Se opskrifterne her.

.

ingen frokost uden lun postej

Et stykke smørrebrød med lun postej og champignonstuvning er altid et hit på frokostbordet.

Se opskriften her. Vil du hellere lave en hurtig, ubagt postej, så kig her.

.

faux gras – luksusudgaven af postej

Foie gras er et af de mange uanstændige produkter, som kommer fra mishandlede dyr.

Her er en udgave lavet af svampe. Faux gras kan serveres i glas som på billedet, eller den kan serveres i en skål, så alle smører deres eget brød med den lækre “postej”.

Se opskriften her.

.

en anden skøn udgave af postej

Rillette af jackfruit er en anden vinder på frokostbordet. Rillette er meget lækkert serveret med et stykke ristet brød.

Se opskriften her.

.

plantefarsen kan også blive til dejlige frikadeller eller bøffer

Lune plantefrikadeller eller -bøffer er også dejlig frokostmad. Her er det rødbedefrikadeller med quinoa og blomkålsbearnaise. Men du kan finde masser af andre opskrifter på både frikadeller og bøffer her på bloggen.

Se opskriften her.

.

en selleribøf er heller ikke af vejen

Selleribøfferne vil bestemt også vække glæde. De kan serveres med fritter af kartofler eller søde kartofler.

Se opskriften her.

.

stjerneskud – en ægte stjerne på frokostbordet

En gammel traver på smørrebrødet er et stjerneskud. Her er fuskefisken en paneret skive pastinak.

Se opskriften her.

.

mere fuskefisk – fish fingers uden fisk

Fiskefrie fish fingers med tatarsovs eller remoulade er endnu en fin ret til frokosten.

Se opskriften her.

.

tunfri salat

Pålægssalater er også populære på frokostbordet.

Se opskrift på tunfri salat her.

.

shawarma af selleri med karljohan-mayo

Selleri er en fantastisk grøntsag. Her er den blevet til shawarma. De små spyd på frokostbordet vil vække glæde!

Se opskriften her.

.

en tærte gør også en god figur til frokosten

Uden at sige noget ondt om porre- eller broccolitærter vil jeg foreslå denne lidt mere elegante tærte til påskefrokosten.

Det er en såkaldt tarte tatin med karamelliserede løg, en omvendt tærte, bagt med bunden øverst. Det er en elegant fransk opfindelse.

Se opskriften her.

.

grillede asparges

Jeg ved godt, at de danske asparges ikke er fremme endnu, og det kan være svært at holde sig fra de importerede. Hører du til dem, der ikke kan vente på de danske, er disse grillede asparges både lækre og elegante til påskefrokosten – eller som forret til en middagsret.

Se opskriften her

.

grønt smørrebrød – for første gang i verdenshistorien

Hvis du synes, at du alligevel mangler ideer til frokost og smørrebrød, kan jeg trøste dig med, at min nye bog “Grønt smørrebrød” udkommer den 17. maj. Det er første gang i verdenshistorien, at det ikoniske danske smørrebrød får sin egen bog med 100% plantebaserede opskrifter.

Bloggens følgere vil få mulighed for at forudbestille bogen til en særlig gunstig pris. Det kommer jeg tilbage til omkring den 1. maj.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

28

marts 2022

4

KOMMENTARER

ugens suppe – quinoasuppe fra Peru

Skrevet af , Posted in forretter, supper

 

en supersund suppe fra Sydamerika

Det er en god idé at starte ugen med en suppe, der strutter af sundhed og velsmag. Alt i én gryde på ingen tid. Opskriften har jeg selv hentet på en ø i Titikakasøen i Peru.

Da jeg for mange år siden rejste rundt i Sydamerika med min rygsæk, stødte jeg for første gang på det geniale lille frø, quinoa. Det kendte vi dengang ikke i Danmark. Faktisk skulle der en dansker til at “opdage” det og få det importeret fra Bolivia til Danmark, nemlig den visionære bager, Jørn Ussing Larsen fra Bageriet Aurion i Hjørring.

I dag dyrkes quinoa i Danmark. I det hele taget er det glædeligt, at der nu gøres forsøg med dyrkning af flere proteinrige produkter som quinoa, bønner etc. i Danmark. Det er fremtidens mad. Billig, velsmagende og propfuld af essentielle næringsstoffer. Disse proteiner har de fleste råd til at købe – og så belaster de hverken kroppen eller kloden.

.

quinoa – et genialt næringsmiddel

Quinoafrøene indeholder mange proteiner, de er kolesterolfrie og glutenfrie. Frøene fås lyse, sorte og røde.

Læs om næringsindhold og meget mere om quinoa her.

.

suppe fra en indianerfamilie på en ø i Titikakasøen

Peru

Hos denne indianerfamilie på en lille ø i Titikakasøen i Peru smagte jeg for første gang quinoa, de små proteinrige frø, der dengang var helt ukendte i Danmark.

Det er familiens opskrift, du får her.

Der er så at sige løbet meget vand i søen siden, men quinoa er og bliver et genialt næringsmiddel. I denne suppe følges det af andre klassikere fra Sydamerika, avocado, majs, kartofler, squash og peberfrugter. Produkter som vi ikke kendte i Europa, før spanierne i 1500-tallet bragte dem med hjem fra deres erobringer og plyndringer i Sydamerika.

..

quinoasuppe fra Peru 

(4 personer – forret)

100 g rød quinoa

100 g løg

4 fed hvidløg

1 chili – eller efter smag

4 spsk olivenolie

ca. 8 dl grøntsagsbouillon 

400 g kartofler

200 g grøn squash

1 rød peberfrugt

2 majskolber (evt. tilsvarende mængde frosne løse majs)

1 avocado

1 limefrugt

1 bdt koriander

 

De små quinoafrø indeholder et sæbelignende stof (saponin) ligesom hirse, og skal derfor skylles inden brugen.

Læg quinoaen i vand en halv times tid og afdryp den.

Skær løg, hvidløg og chili i små terninger (fjern kernerne fra chilien).

Svits de tre ting i olien, til løgene er let gyldne.

Tilsæt quinoaen og bouillonen. Læg låg på gryden og lad suppen simre ca. 8 minutter.

Skær kartofler, squash og peberfrugt i små terninger (fjern frøstol og kerner fra peberfrugten).

Skær majsene af kolberne og kom alle grøntsagerne i gryden.

Læg låg på gryden og lad suppen koge færdig, 8-10 minutter. Tilsæt evt. mere bouillon.

Smag til med limesaft, salt og peber.

Skær avocadoen i tynde skiver og vend dem straks i limesaft.

Servér suppen portionsvis med avocadoskiverne på toppen og drys med hakket koriander.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

25

marts 2022

0

KOMMENTARER

fransk klassiker med kartoffellåg – jackfruit Parmentier

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter

.

fra basismad til gourmet

Mens vi utålmodigt venter på de nye danske kartofler, kan vi passende lave en kartoffelmos af de gamle. Den sprøde mos gemmer her på en lækker sammenkogt ret.

Hvis du holder af kartofler, er du sikkert stødt på navnet “Parmentier”. Det optræder nemlig ofte i forbindelse med retter, der indeholder noget med kartofler. Således også denne ret, der er bagt med et sprødt låg af kartoffelmos.

.

først ville vi slet ikke spise dem

Kartoflen kom til Europa midt i 1500-tallet, hvor spanske erobrere af Sydamerika tog den med hjem sammen med frugter som tomat og peberfrugt, alle tilhørende natskyggefamilien. Denne familie indeholder et giftstof, solanin, og måske reagerede folk dengang instinktivt, for de nægtede at spise kartoflen, faktisk i et par århundreder. Men forskere som franske Parmentier fandt ud af, at kartoflen var et virkelig godt næringsmiddel, så der måtte gøres noget: eliten, adelen og kongehuset tog fat på at promovere den sunde knold.

I Danmark var vi i starten heller ikke meget for at sætte tænderne i kartoflen. Vi kaldte knoldene for “tyskerklumper”, og det var ikke ment som en kompliment. Men den gang vidste man heller ikke, at kartoflen skulle koges eller på anden måde varmebehandles, før den kunne spises. Derfor endte kartofler som svinefoder.

Men omsider blev vi overbevist. Vi har spist kartofler i Danmark siden 1800-tallet. Det var dog først et stykke ind i 1900-tallet, at vi for alvor begyndte at få øjnene op for den næringsrige kartoffel, fx at den er rig på C-vitamin. Et faktum, der dengang var med til at udrydde skørbug.

.

Parmentier gik forrest i Frankrig

Antoine Augustin Parmentier (1737-1813) var fransk militærlæge, næringsmiddelforsker og agronom. Han er kendt for at indføre kartoflen i Frankrig, og i dag er han verdenskendt for at give navn til mange forskellige retter med kartofler.

Parmentier arbejdede også på at erstatte hvede med kartofler i brød. Det er en idé, der måske ikke er så fjern i dag, hvor vores hvede på grund af en tragisk krig igen er under pres. Nu er det svært at erstatte al mel med kartofler i bagværk, så jeg foreslår, at vi i første omgang slutter med at sende kornet gennem dyrene. Det vil i ét hug afskaffe verdens sultproblemer.

Men et kartoffelbrød kan bestemt anbefales, fx Draculas kartoffelbrød fra Transsylvanien. Du kan fx servere det til denne ret.

.

grøntsagerne er parate til kartoffellåget

Man kan vælge lige netop de grøntsager og de proteiner, man har lyst til i denne ret.

Jackfruit kan fx erstattes af mere proteinrige produkter som tofu eller tempeh. Også bønner, linser eller kikærter fungerer fint her.

.

fyldet bagt med kartoffellåget

Den bagte ret får et dejligt sprødt og gyldent “låg” af kartofler og ost.

.

jackfruit Parmentier

(4 personer)

kartoffelmos:

¾ kg melede kartofler

4 spsk olivenolie

ca. 1 dl plantefløde

evt. reven planteost

grøntsager:

200 g løg

1 helt hvidløg

2 spsk olivenolie

2 laurbærblade

400 g gulerødder

2 stilke bladelleri

250 g blomkål

evt. 1 dl hvidvin (kan udelades)

1 dåse hakkede tomater, 400 g + evt. lidt grøntsagsbouillon

200 g jackfruit (kan erstattes af tofu, tempeh, bønner, linser etc.)

1 bdt persille, evt. timian

16  sorte oliven

salt, friskkværnet peber, rørsukker

.

Lav først kartoffelmosen: skræl kartoflerne og kog dem møre i vand, der netop dækker.

Mos kartoflerne i en kartoffelpresser eller brug en gaffel.

Rør mosen med olie og så meget fløde, at den bliver tilpas lind. Smag godt til med salt og peber.

Skær løgene i både. Bevar hvidløgsfeddene hele.

Svits de to slags løg og laurbærbladene i olie 5-6 minutter, til løgene er bløde.

Skær gulerødderne i terninger og bladsellerien i skiver. Del blomkålen i små buketter.

Kom grøntsagerne i gryden og tilsæt hvidvinen. Lad den koge ind og kom tomaterne med væde i gryden.

Lad retten simre 5 minutter, hvis du vil bevare grøntsagerne med lidt bid, ellers kan du lade dem simre 15-20 minutter.

Del jackfruiten i strimler (eller skær tofu eller tempeh i små terninger) og kom dem i retten sammen med hakket persille og oliven (fjern evt. sten).

Hæld retten i et ovnfast fad og bred kartoffelmosen ud på toppen. Du kan evt. sprøjte den på i et pænt mønster.

Dryp med lidt olivenolie og drys evt. med revet ost.

Bag parmentieren i en 190 grader varm ovn, til overfladen er gylden, ca. 35 minutter. Tænd evt. for grillen de sidste minutter for at få overfladen gylden.

.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share