Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Daglig Arkiv: december 18, 2021

lørdag

18

december 2021

0

KOMMENTARER

luk op for låge nr. 18 i julekalenderen – countreaukugler og dadelkonfekt

Skrevet af , Posted in desserter, julemad

.

det er på høje tid at lave julekonfekten

Julen nærmer sig, og hvad er mere oplagt end at lave konfekt den sidste søndag i advent.

Her er et par superenkle opskrifter på nogle søde godbidder.

.

countreaukugler

50 g tørrede figner

½ dl Countreau eller anden likør

100 g rå marcipan

1 spsk kakao

et nip tørret chili (kan udelades)

½-3/4 dl finthakkede mandler 

 

Hak fignerne fint med en kniv og sæt dem i blød i likøren nogle timer eller natten over. Dæk skålen og rør rundt i fignerne et par gange.

Ælt marcipan, kakao og evt. chili med de udblødte figner. Tril 18-20 små kugler lidt mindre end en valnød.

Tril kuglerne i de hakkede mandler og opbevar konfekten i en lufttæt dåse i køleskabet.

.

dadelkugler

frugtkugler

De små lækre dadelkugler er pakket med næringsstoffer og god energi. Her er kun ren nydelse og ren energi! Det er sund slik – næsten.

Jeg har lavet tre forskellige kugler, men man kan også nøjes med en enkelt slags.

frugtkugler.5

dadelkugler med lakrids-, pistacie- og frøovertræk 

6 dadler uden sten

2 spsk tørrede tranebær

2 spsk tørrede gojibær

4 bløde delikatessefigner

2 spsk græskarkerner

2 spsk pecannødder eller valnødder

2 spsk sesamfrø

2 spsk fine havregryn, evt. glutenfri

2 spsk mandelmel

2 spsk kokosolie

25 g chokolade 70%

2 spsk hampefrø

2 spsk hakkede pistacienødder

evt. lakridsrodspulver

 

frugtkugler.1

Hæld kogende vand på dadler, tranebær og gojibær. Lad dem stå i vandet en times tid. Hak frugten.

Hak også fignerne, kernerne og nødderne. Bland dem sammen med de udblødte frugter og tilsæt sesamfrø og havregryn. Blend massen og rør mandelmelet i.

Smelt kokosolien i vandbad. Tilsæt chokoladen og smelt den også. Rør olie og chokolade i frugtmassen. Sæt den i køleskabet en times tid.

Tril små kugler af blandingen, når den er fast nok.

Tril kuglerne i hampefrø, hakkede pistacienødder og evt. lakridspulver.

Opbevar de sunde og salige kugler i køleskabet (hvis de ikke er spist, inden de når så langt!).

Slik-kuglerne kan holde sig op mod 2 uger i køleskabet.

 

frugtkugler.2

tip

Har du ikke alle tørrede frugter eller nødder på hylden, så brug flere af de produkter, du har.

 

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share