Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Månedlig Arkiv: oktober 2021

fredag

15

oktober 2021

10

KOMMENTARER

flade “rugbrøds”boller (glutenfrie) til efterårsferien

Skrevet af , Posted in brød, madpakke

.

hyggelig, æltefri bagning i efterårsferien

Efterårsferien er perfekt til bagning. Det er hyggeligt at komme hjem til det varme køkken efter en tur i efterårsvejret og kigge til en dej, der står og hæver.

Mange børn elsker den magi, der ligger i at røre eller ælte en dej sammen og lade den hæve, for derefter at tage noget lækkert ud af ovnen, når kagerne eller brødene er bagt.

Disse boller er ikke så mørke, som de ville være, hvis de var bagt med rugmel.. Men jeg har netop valgt at lave dem uden mel med gluten, fordi mange føler sig bedre tilpas ved at skære ned på fx rug og hvede, der indeholder gluten.

Det betyder også at bollerne er lidt lettere og mere luftige end de ville være med en traditionel rugbrødsdej.

Og så er dejen nem: den skal ikke æltes men kun røres sammen.

Hvis du ikke har lyst til at bage og i stedet hellere vil fejre kartoflen i denne ferie, som tidligere blev kaldt kartoffelferien, så prøv denne kartoffel- og grønkålslasagne.

Rigtig god efterårs/kartoffelferie!

.

kernesunde boller

Jeg har bagt rugbrødsbollerne, så en bolle cirka svarer til to skiver rugbrød.

Men bollerne er også lækre som burgerboller – og så er der mere “gods” i dem end i almindelige hvide burgerboller.

Du kan tilsætte netop de frø, kerner eller nødder/mandler, som du synes bedst om.

.

lækkert brød til madpakken

Bollerne egner sig godt til frysning, så bag evt. dobbelt portion, så er der lidt til madpakkerne, når hverdagen starter igen efter ferien.

.

flade “rugbrøds”boller (glutenfri)

(10-12 stk.)

20 g loppefrø

½ l koldt vand

10 g gær

150 g blandede kerner + evt. ekstra græskarkerner og/eller sesamfrø

1 tsk salt

2 spsk tamari

2 spsk kakao eller carobpulver

1 spsk mild eddike

2 spsk olivenolie

200 g sorghummel

200 g groft rismel

ca. 75 g havremel

evt. lidt kartoffel- eller kikærtemel

 

Pisk loppefrøskallerne ud i vandet. Brug gerne en elpisker og pisk nogle minutter. Du kan også køre dejen i en dejmaskine.

Tilsæt gæren og opløs den.

Rør kerner, salt, tamari, kakao, eddike og olie i væden.

Tilsæt de tre slags mel lidt ad gangen. Rør dejen godt sammen. Den skal være fast men ikke så meget, at den kan æltes.

Sæt dejen til hævning, gerne 8 timer, evt. natten over.

Form ca. 10-12 flade boller og sæt dem på bagepapir på en bageplade. Lad bollerne hæve endnu et par timer.

Hvis du ønsker drys på bollerne så rør en tyk jævning af kartoffel- eller kikærtemel. Pensl den på bollerne og drys de valgte kerner på.

Stænk med lidt vand og sæt bollerne i en 250 grader varm ovn (varmluft) og bag dem 10 minutter.

Skru ned til 200 grader og bag bollerne færdige, endnu 10-15 minutter. Bank i bunden af en bolle for at høre, om den er bagt færdig.

.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

11

oktober 2021

6

KOMMENTARER

tærte med peberrodscreme og rødbede/squashroser

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

en efterårstærte med kulør og smag

En tærte er næsten altid velkommen. Den kan spises enten som middagsret eller som frokostret.

I denne tærte er sæsonens første rødbeder strimlede på langs og rullet sammen til små “blomster” sammen med squash. Det tager lidt tid, og hvis du vil slippe lidt nemmere om ved det, kan du i stedet skære både rødbeder og squash i skiver og lægge dem taglagt på cremen i bunden af tærten.

.

måske årets sidste squash?

Hvis du hører til de heldige, der selv har squash i haven, kan de sidste måske finde anvendelse her. Jeg har brugt både grønne og gule squash, men det går fint med blot en af farverne.

.

glutenfri tærtebund

Tærtebunden er lavet med tre slags glutenfrit mel. Men spiser du gluten, kan jeg anbefale, at du laver bunden med 100 g hvedemel og 100 g grahamsmel plus havregrynene.

.

kloge proteiner

førende indenfor plantebaserede fødevarer?

Så fik regeringen forhandlet en landbrugsaftale på plads. Jeg havde glædet mig rigtig meget. Det var der så ingen grund til. Jeg havde håbet, at man ville sætte et rimeligt loft over, hvor mange produktionsdyr dette lille land vil kunne bære i en fremtid, hvor vi respekterer naturen. Det ville have løftet både dyrevelfærden og klimaet.

Men lidt positivt er der da. For ikke at synke ned i mismod bliver vi nødt til at glæde os over selv små skridt. Der blev nemlig afsat 1 milliard kr. til forskning i plantebaserede fødevarer frem til 2030. Eksperterne siger, at der er brug for 2-3 milliarder, hvis vi overhovedet skal rykke.

Det går alt, alt for langsomt. Når man tænker på, at det har taget 30 år at få omlagt til blot 12% økologisk landbrug, må man forvente, at det tager årtier at få det konventionelle landbrug omstillet til en større planteproduktion.

Men vi vil altså have kød på bordet uanset hvad (selv om vi eksporterer det meste af det), selv om det er urentabelt og fjerner kommende generationers livsgrundlag. Det er kun 2% af os, der aldrig spiser kød. At få vendt vores madkultur, vores vaner og vores tryghed er et kæmpeprojekt, som vi ikke skal regne med hjælp fra landbruget og regeringen til at realisere.

Vi har jo brug for alle de penge, landbruget tjener? Eller gør de?

.

landbrugsstøtten svarer til overskuddet i dansk landbrug

Hos Danmarks Statistik kan man læse følgende:

“Fra 2012 til 2016 har danske heltidslandbrug i gennemsnit modtaget tilskud for i alt 2,3 mio. kr. I samme periode har landbrugene i gennemsnit haft et driftsresultat på 2,3 mio. kr. Særligt for mælke- og planteproducenter samt mindre bedrifter var støtten afgørende for økonomien i landbruget.”

I årene 2012-2016 har dansk landbrug samlet modtaget 36.6 milliarder i tilskud fra EU – og disse penge er i vid udstrækning gået til en produktion, der på ingen måde er bæredygtig. Den skader klimaet, den ødelægger naturen, den forgifter grundvandet, og i mange tilfælde skader den også helbredet.

Man må spørge sig selv, hvad det er, vi har gang i.

Til Danmarks sygt store dyreproduktion dyrker vi foder til dyrene på 80% af landbrugsarealet. Mad bør primært dyrkes til mennesker.

Politikerne taler om Danmark som verdens førende indenfor plantebaseret mad. Men der er langt, meget langt, til den position. Heldigvis er der et lillebitte lys i mørket. Jeg blev glad helt ind i sjælen, da jeg forleden i TV så den første danske mark dyrket med kikærter. Hvem skulle have troet det for blot nogle ganske få år siden? Somme tider sker udviklingen i ryk. Hvem havde forestillet sig, at rygning pludselig ville være “no go”? Jeg både håber og tror, at det også bliver klamt at opretholde den enorme dyreproduktion, vi har i Danmark.

Lige nu, den 11. oktober, har Danish Crown meldt ud, at de mener, oksekød bliver en ren luksusspise i fremtiden. Det er da en fantastisk melding.

Alle, der selv spiser eller serverer lækker plantebaseret mad for andre, er med til at drive udviklingen i den rigtige retning. Men vi må kræve politisk handling. Vi forbrugere klarer det ikke alene.

Dyreopdræt i den udstrækning, det foregår i Danmark, er en dødssejler.

.

tærte med rødbede/squash”blomster”

(4 personer)

tærtebund:

100 g boghvedemel

50 g fuldkornsrismel

50 g sorghummel (kan erstattes af rismelet ovenfor)

30 g glutenfri havregryn

½ dl havrefløde eller anden fløde

1 spsk tamari (soja)

ca. 1 ½ dl vand

fyld:

1 lang tyk rødbede

1 lang tyk, grøn squash

1 lang tyk, gul squash

100 g cashewnødder

ca. 2 dl havrecremefraiche, havrefløde eller anden fløde

reven peberrod efter smag

1 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber

evt. brøndkarse eller anden krydderurt

.

Start med at koge rødbeden halvmør. Lad den afkøle og flå den.

Rør ingredienserne til tærtebunden sammen. Dejen skal være så tilpas fast, at den kan rulles ud.

Lad dejen hvile mens du tilbereder fyldet.

Skær lange tynde strimler på langs ad rødbeden og de to squash. Brug gerne et mandolinjern.

Blend cashewnødderne og tilsæt fløde eller cremefraiche. Smag godt til med reven peberrod, citronsaft, salt og peber. Cremen skal smage tydeligt af peberrod.

Rul dejen ud og læg den i et stort smurt tærtefad. Prik dejen med en gaffel og forbag bunden i en 200 grader varm ovn (varmluft) 8-10 minutter.

Bred peberrodscremen ud på bunden.

Læg tre lag strimler sammen ad gangen: et lag rødbede, et lag grøn og et lag gul squash. Skær stykkerne over på midten og form små ”blomster”. Sæt dem tæt sammen i peberrodscremen, til hele tærten er dækket.

Drys med lidt salt og friskkværnet peber.

Som nævnt ovenfor kan du også skære grøntsagerne i skiver og lægge dem taglagt på tærten. Det går lidt hurtigere. Se på fotoet her hvordan du gør.

Bag tærten færdig, ca. 30 minutter.

Drys tærten med masser af brøndkarse, som giver en lidt fin smag af peber, som passer fint til tærtefyldet.

.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

8

oktober 2021

2

KOMMENTARER

selleri- og kartoffel dauphinois (gratin)

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

verdens enkleste gratin

Selv om efteråret melder sin ankomst med sol og milde dage, er vi trods alt på vej ind i den årstid, der kalder på de tungere grøntsager som selleri, rødbeder, kål og kartofler.

Denne gratin er en af verdens enkleste retter. Det er kartoffelgratinen, den franske klassiker, gratin dauphinois. Gratinen dukkede op sidst i 1700-tallet, hvor den blev serveret for grever og generaler fra Dauphiné-regionen i det sydlige Frankrig. Deraf navnet.

Men gratinen er for andre end grever og baroner. Prøv bare!

.

kun få ingredienser

Gratinen blev tilberedt med kartofler, mælk og fløde. Jeg har her brugt halvt kartofler og halvt selleri, fordi selleri kan være en svær knold at tilberede på lækre måder. Her går den fint i spænd med kartofler. Men du kan lave gratinen alene med kartofler eller alene med selleri.

Jeg har også for egen regning tilføjet løg, krydderurter og mandelflager. Vil du også have flere proteiner i retten, kan gratinen sagtens lægges sammen med kogte linser, bønner eller kikærter mellem lagene.

.

 

.

tilbehør

Jeg har serveret kogte, vilde (sorte) ris med letdampet broccoli og rosiner til gratinen, se det nederste foto. Men du kan også vælge brune eller røde ris – eller ristet rugbrød.

.

selleri- og kartoffel dauphinois

(4 personer)

1 kg selleri (evt. halvdelen kartofler)

2 store rødløg

1 helt hvidløg

en håndfuld persille og/eller basilikum

2 dl havrefløde

2 dl havremælk

1 tsk reven muskatnød

150 g planteost, fx “grate me”

25 g mandelflager

 

Skær selleri og/eller kartofler i meget tynde skiver på et mandolinjern. Hvis du ikke har mulighed for at skære meget tynde skiver, skal du beregne længere bagetid i ovnen.

Kom selleri og/eller kartofler i en stor gryde med kogende vand. Lad dem simre 5 minutter og afdryp dem.

Skær løgene i ringe og del hvidløget i fed. Skær hvidløgsfeddene igennem.

Læg selleri og/eller kartofler i lag med løg, hvidløg og krydderurter i et ovnfast fad.

Rør fløde og mælk sammen og smag godt til med muskatnød, salt og peber.

Hæld blandingen over grøntsagerne i fadet og tryk dem sammen med en spatel.

Riv osten og drys den på gratinen sammen med mandelflagerne.

Bag gratinen i en 200 grader varm ovn (varmluftovn) 30-40 minutter. Stik i grøntsagerne for at mærke om de er bløde.

Hvis overfladen bliver for mørk, så læg noget over fadet.

.

Sorte ris, broccoli og rosiner er lækkert tilbehør til gratinen.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share