Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Månedlig Arkiv: maj 2021

mandag

31

maj 2021

0

KOMMENTARER

aspargessalat m nye kartofler & kernesund salat med spidskål

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, salater

.

forårssalater med knas, bid & blomster

 kernesund spidskålssalat m tekst

Nu er tiden ved at være inde til friske salater på menuen. Salaterne kan nydes som forret eller frokostret.

Når solen skinner, dagene bliver længere, og varmen så småt indfinder sig, får man lyst til mere let og “rå” mad.

Her er forslag til to forårssalater, én med spidskål og én med asparges og nye kartofler.

Salater med spidskål hører til mine absolutte favoritter. Den milde kål passer sammen med mange forskellige ingredienser. Her er der kommet selleri, æble, salatblade og “fetaost” i salaten.

Og så er kål noget af det mest kernesunde, man kan spise. Her går sundhed og velsmag op i en højere enhed.

.

salat med to slags spidskål og kerner

1/2 lille grøn spidskål

1/2 lille lilla spidskål 

100 g renset selleri (evt. 2 stilke bladselleri)

1 stort æble

1 hjertesalat

75 g plantebaseret “feta”ost (kan udelades)

50 g mandler

25 g græskarkerner

dressing:

5 spsk olivenolie

2-3 spsk kryddereddike

ca. 2 tsk dijonsennep

en håndfuld bredbladet persille

 

spidskål.blomkål

Der er både grøn og lilla spidskål i salaten. Men du kan sagtens nøjes med blot én af de to typer.

.

lilla spidskål

Snit de to slags kål fint.

Skær sellerien i meget tynde skiver, brug evt. et mandolinjern. Skær skiverne i tynde strimler. Eller skær bladselleri i meget tynde skiver.

Skær æblet i terninger. Del osten i små stykker og bland den med grøntsagerne og æblet.

Pisk dressingen godt sammen med 2 spsk vand. Snit persillen og rør den i dressingen.

Smag til med salt, peber og evt. et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med mandler og kerner.

kernesund-spidskålssalat.2

 

kostelig kål med kerner

kernesund-spidskålssalat.1

.

asparges og nye kartofler – en hyldest til foråret

Asparges og nye kartofler er ensbetydende med forår. Både knoldene og stilkene skal nydes lige nu. Asparges stikkes kun indtil Sct. Hans, og nye kartofler skal, som navnet siger, være nye. Kartofler er dejlige året rundt, men de nye er noget helt, helt specielt.

For at fejre forårets kulinariske højdepunkter har jeg smykket salaten med forårets blomster. Men hvis jeg skal være ærlig, er jeg ikke helt vild med at spise blomster, men de er smukke at se på.

Hvis du pynter med blomster, så vær helt sikker på, at de er spiselige. På den sikre side er blomster af f.eks. purløg, timian, tallerkensmækker, morgenfrue og hjulkrone. Og de “vilde”: løgkarse eller blomster af ramsløg, der står i fuldt flor i øjeblikket.

Aspargessalat-m-blomster.1

Smag kapersdressingen til med forsigtighed. Den skal ikke tage magten fra de fine og lette smagsnuancer i kartofler og asparges.

salat med asparges og nye kartofler

1/2 kg nye kartofler

400 g asparges

1 hjertesalat

evt. spiselige blomster

purløg

blade af tallerkensmækker

dressing:

1 dl sojafløde eller anden fløde

1-2 spsk citronsaft

1 spsk hakkede kapers

lidt sennep efter smag

 

aspargessalat-m-blomster

Gnid skrællen af kartoflerne og kog dem lige netop møre i vand tilsat 1 tsk rørsukker. Afkøl dem og skær dem i skiver.

Skræl aspargesene og læg dem i kogende vand tilsat 1 tsk rørsukker. Kog dem 2-4 minutter afhængig af tykkelsen. Afdryp og afkøl dem.

Skær salaten i strimler.

Arrangér grøntsagerne på et fad.

Rør en dressing af fløde, citronsaft og kapers. Smag til med salt og peber og evt. lidt sennep. Dressingen skal ikke være så dominerende, at den overdøver smagen af aspargesene og de nye kartofler.

Dryp dressingen på salaten og pynt med blade af tallerkensmækker, klippet purløg og spiselige blomster. Brug kun de blomster du er helt sikker på er spiselige!

Salaten kan spises som en forret eller en frokostret.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

28

maj 2021

2

KOMMENTARER

sprøde kikærtetærter med broccoli, oliven og tørrede tomater

Skrevet af , Posted in brød, frokostretter, hovedretter

.

tærte eller pizza?

Da jeg startede på disse bunde med fyld, var tanken, at de skulle blive til pizzaer. Men da dej af kikærtemel bliver sprød, når den er bagt, er det lidt af en tilsnigelse af kalde dem pizzaer. Så det blev til tærter i stedet.

Tærterne er en lækker frokostret med en salat til – og måske et glas kølig hvidvin, hvis sommeren skulle vise sig!

.

glutenfrie tærter

Til gengæld er tærterne glutenfrie.

Jeg har brugt kikærte- og rismel for at gøre tærterne glutenfrie. Men har du ikke det problem, så kan sagtens bruge “toppingen” til almindelige pizzabunde. Se fx de lækre kartoffelpizzaer her.

Du bager blot dejen uden fyldet og lægger det på efter bagningen som i opskriften nedenfor.

.

kartoffelpizzaer ad libitum

Se opskrift på kartoffelpizzaer her.

.

brug masser af krydderurter

Du kan med fordel selv langtidsbage tomaterne.

Tomaterne giver en skøn smag til tærten – og krydderurterne sætter prikken over i’et.

.

sprøde kikærtetærter med broccoli, oliven og tørrede tomater

(4 personer)

tærtebunde:

200 g kikærtemel

100 g rismel + ekstra til udrulning

1/2 tsk salt

2 dl plantemælk

2 spsk citronsaft

4 spsk olivenolie

4 fed hvidløg

fyld:

2-3 dl cashewcreme, havre cremefraiche eller plantebaseret smøreost

 200 g broccolibuketter

12 tørrede tomater i olie

50 g stenfrie (liguriske) oliven

masser af krydderurter: her er brugt kørvel, purløg og basilikum

.

Bland de to slags mel med saltet og tilsæt plantemælk, citronsaft, olie og knust hvidløg.

Ælt dejen sammen og sæt den i køleskabet en halv times tid.

Rul dejen ud til fire tærtebunde med en diameter på ca. 18 cm. Bøj kanterne lidt op og læg dejen på bagepapir på en bageplade.

Bag bundene gyldne i en 200 grader varm ovn, ca. 20 minutter. Bundene skal være sprøde.

.

Lav cashewcremen eller smag en af de to andre muligheder til med salt, peber og citronsaft.

Del broccolien i små buketter og læg dem i kogende vand 1 minut. Afdryp dem.

Skær tomaterne i tynde strimler.

Fordel den hvide creme på bundene.

Læg broccoli, tomater og oliven på cremen og drys rigeligt med krydderurter.

.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

25

maj 2021

4

KOMMENTARER

ugens nemme: chilibønner bagt med låg af søde kartofler

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

når hjemmekontoret lukker, er der brug for hurtig mad

For mange er det i disse uger slut med hjemmearbejde. Det betyder, at tiden er mindre fleksibel.

Hvis man kommer hjem kl. 17, ungerne er utålmodige, og maven knurrer, kan det knibe med overskud til de store gastronomiske udfoldelser.

Til alle jer, nu igen udearbejdende (og alle andre) har jeg lavet denne hurtige ret, der bager i ovnen, mens risen koges og salaten snittes.

.

røde (søde) eller hvide kartofler?

Retten kan laves med enten søde kartofler eller de almindelige hvide. Jeg har valgt de søde, fordi de er så sunde, og så har de en smuk farve.

.

proteiner med låg på

Under det smukke kartoffel-dække gemmer sig enten chilibønner fra dåse eller tørrede, udblødte og kogte bønner, evt. halvdelen kikærter.

Hvis retten skal være rigtig hurtig at tilberede, er du nødt til at bruge chilibønner fra dåse.

.

med ramsløg eller løgkarse på toppen

Da både ramsløg og løgkarse blomstrer i øjeblikket, er det oplagt at drysse med de vilde planter.

.

servér med ris og salat

Kogte ris (eller perlespelt, perlerug, quinoa etc.) passer fint som tilbehør.

Også en salat hører til. Jeg er selv vild med en helt enkel, snittet icebergsalat, blot med en olie/eddike/hvidløgs/sennepsdressing. Men du kan vælge en hvilken som helst salat.

 

chilibønner bagt med låg af søde kartofler

(4 personer)

150 g bønner, evt. halvt kidneybønner/halvt kikærter (alternativt: 1-1 ½ dåse chilibønner)

1-2 chili efter smag og styrke

50 g skalotteløg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

1 dåse hakkede tomater med væde

25 g mørk chokolade

salt, friskkværnet peber, rørsukker

100 g grønne blade: spinat, bladbede eller ramsløg

300 g søde kartofler, evt. alm. kartofler

.

Læg tørrede bønner og/eller kikærter i blød ca. 8 timer. Kog dem møre i nyt vand 20-30 minutter. Afdryp dem.

Hak chili, løg og hvidløg. Svits dem i olien et par minutter.

Tilsæt de hakkede tomater med væden. Kom chokoladen i og lad den smelte.

Smag godt til med chili, salt, peber og sukker. Det er vigtigt, at sovsen har en markant chilismag (men pas på med styrken, hvis du bruger chilibønner fra dåse).

Snit de grønne blade og rør dem i sovsen sammen med de kogte og afdryppede bønner/kikærter.

Hvis du vælger at bruge bønner fra dåse, så rør chilibønnerne i sovsen. Smag godt til som ovenfor.

Læg bønner og sovs i en ovnfast form.

Du behøver ikke at skrælle kartoflerne, hvis du skrubber dem helt rene.

Skær kartoflerne i meget tynde skiver på et mandolinjern.

Læg skiverne taglagt ovenpå bønnerne. Dryp med olivenolie.

.

Bag retten i en 200 grader varm ovn, indtil overfladen er gylden, ca. 30 minutter.

Servér gerne en salat og løskogte ris til chilibønnerne.

Jeg har yderligere pyntet med blomster af ramsløg og løgkarse.

.

så er der serveret

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share