Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Årlig Arkiv: 2021

mandag

12

april 2021

0

KOMMENTARER

stegte søde kartofler, løg og sprød tofu i djævlesovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

sødt, sprødt og stærkt 

Det er helt enkelt: brunede løg, søde kartofler og stegt tofu bliver til en skøn ret med en sovs, der emmer af varme krydderier.

.

lækker tofu

Der findes mange fabrikater af tofu. Nogle af dem minder mere om pap end om mad. Tofuen ovenfor fra Le Trang er en meget lækker cremet tofu, der fås med forskellig smag.

Se mere om  Le Trang her – og find forhandlere af tofuen.

.

spis broccoli som tilbehør

næringsindhold i søde kartofler

Hovedingrediensen i retten er søde kartofler, og det lyder næsten for godt til at være sandt: søde kartofler er på flere områder fantastiske. De hører til den gruppe fødevarer, der med rette kaldes superfood eller powerfood – det vil sige grøntsager med ekstraordinært mange næringsstoffer.

De orange rødder er rige på C-vitaminer og betacaroten (A-vitamin) samt B-vitaminer. Af mineraler indeholder de især mangan, jern, magnesium og kalium, som er regulerende for blodtrykket. De holder desuden blodsukkeret i balance og er kolesterolsænkende.

Søde kartofler er også en grøntsag, der virker muskelafslappende og nervestyrkende. Og mange undersøgelser peger på, at kartoflerne beskytter mod flere forskellige former for kræft, bl.a. prostata- og brystkræft.

.

søde-kartofler-m-papir

Søde kartofler er letfordøjelige og derfor også gode ved maveproblemer. De indeholder et stof, der hedder phytochelatin, som binder tungmetaller og andre giftstoffer i fordøjelseskanalen, således at disse går direkte gennem tarmsystemet uden at optages i kroppen.

Rødderne er meget fiberrige (mere end den hvide kartoffel) og giver derfor en god mæthedsfornemmelse.

Den søde kartoffel er en knold eller rod og slet ikke nogen kartoffel, som den hvide, vi kender, og som tilhører natskyggefamilien. Den søde kartoffel hører til snerlefamilien og er ældgammel. Den har været spist i Sydamerika i mere end 10.000 år. Nu er det på tide, at vi for alvor tager den til os i Danmark. Heldigvis er den nem at finde i supermarkederne.

.

.

djævelsk skøn sovs

Du kan servere retten i et fad med sovsen i bunden – og evt. varme den op i ovnen. Eller du kan arrangere grøntsager/tofu og sovs som på billedet ovenfor.

Opskriften på sovsen stammer fra den indiske delstat Punjab. Den hedder makhani og rummer hele Indiens smagsregister.

Det er ikke nogen almindelig tomatsovs. Makhani er skønt krydret og cremet af fløde og cashewnødder. Hvis du ikke har cashewnødder, kan du i stedet vælge mandler, nødder eller græskarkerner.

.

stegte søde kartofler, løg og sprød tofu i djævlesovs

(4 personer)

200 g løg

600 g søde kartofler (kan erstattes af alm. kartofler eller blomkål)

200 g tofu, gerne røget

olivenolie til stegning

sovs:

4-5 kardemommekapsler eller 1 tsk stødt kardemomme

2 tsk kanel

2 tsk stødte nelliker

2 tsk gurkemeje

2 tsk garam masala

6 fed hvidløg

1 karton hakkede tomater med væde (ca. 400 g)

1-2 spsk reven ingefær

frisk hakket chili eller tørret efter smag

25 g cashewkerner

salt, tamari, rørsukker

1/2-1 dl plantefløde

1 økologisk limefrugt eller citron

.

Skær løgene i både. Skær kartoflerne og tofuen i centimetertykke skiver.

Steg løg og kartofler gyldne i et par spsk olie. Sæt dem til side.

Steg tofuen gylden og sprød. Sæt den til side.

Sovsen:

Hvis du bruger kardemommekapsler, så stød frøene i en morter.

Varm olien op i en gryde og tilsæt alle krydderierne. Svits dem et par minutter.

Hak hvidløgsfeddene og tilsæt dem. Svits endnu et par minutter.

Hæld tomaterne med væde i gryden og tilsæt ingefær og chili efter smag.

Hak eller blend nødderne eller kernerne og rør dem i sovsen.

Tilsæt et drys salt og ca. 1/2 spsk sukker.

Læg låg på gryden og lad sovsen simre 10-15 minutter.

Tilsæt fløden og lidt citrussaft. Smag godt til igen, evt. også med tamari eller salt og sukker.

Hæld sovsen i et fad og fordel grøntsager og tofu ovenpå.

Drys evt. med flere hakkede cashewnødder. Rist dem evt. gyldne på en pande først.

Du kan også lave retten i god tid og lægge den i et ovnfast fad. Varm den op i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter.

Servér letdampede grøntsager, fx broccoli, eller en salat til retten.

.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

9

april 2021

2

KOMMENTARER

ribollita – italiensk bondemad når den er bedst

Skrevet af , Posted in Uncategorized

.

hjertevarmende suppe som hovedret

ribollitta.3

Jeg kom i tanker om denne klassiker, da min gode ven Henrik forleden postede sin ribollita på Instagram. Henrik præsenterer sine fantastiske retter på Instagram næsten hver dag under navnet Greendogville. Hvis du mangler ideer til dagens plantebaserede middag, så tjek hvad Henrik har på programmet. Det er altid noget nyt.

Ribollita er en gammel italiensk bonderet, der hæges om i de enkelte familier.

Ribollita er en mellemting mellem en suppe og en stuvning, og jeg foreslår, at man spiser den som en hovedret.

Retten stammer fra det folkelige italienske køkken, et meget fattigt køkken hvor kød var en sjældenhed.

I bogen ”Grønne glæder fra Italien” af Alfredo Tesio, som jeg havde fornøjelsen  at udgive engang i sidste århundrede, beretter Alfredo om den klassiske ret:

”Det fortælles, at under de store luksuriøse middage, der blev holdt i Firenzes palæer, blev alle de iøjnefaldende retter serveret på kæmpefade. Selve fadene var dækket af et fladt halvbagt brød, der skulle beskytte det kostbare sølv. Dette brød opsugede al saften, der kom fra de retter, de adelige spiste. Når fadene blev bragt tilbage til køkkenet, hang der en kæmpe lergryde parat over ilden, klar til at blive fyldt med det kostelige brød. Der blev så spædet op med vand og alle mulige grøntsager, som kogte og kogte i timevis, fordi de store renaissancebanketter varede i mange timer, ofte flere dage …

Ribollitaen var faktisk tjenestefolkenes forret, hovedret og dessert. Retten blev med årene forbedret, glemt og genopstod så, for i dag at være en meget udsøgt ret.”

Ja, sådan kan mad altså opstå og genopstå, og i dag findes der mange forskellige udgaver af suppen/stuvningen: nogle kommer brødet i suppen, som så bliver temmelig tyk, andre griller brødet med ost og serverer det oven på suppen, som du kan se det på billederne.

 

ribollitta.1

ribollita – italiensk bondesuppe/stuvning

(4 personer)

300 g hvide bønner, canellini eller limabønner

1/2 dl olivenolie + lidt til serveringen

200 g rødløg

4-5 fed hvidløg

1/2 tsk tørrede chiliflager eller frisk hakket chili efter smag

2 tsk tørret rosmarin

2 tsk tørret timian

300 g gulerødder

2-3 stilke bladselleri

1 dåse hakkede tomater m væde

350 g grønkål, palmekål eller savoykål

2 laurbærblade

evt. grøntsagsbouillon

citronsaft

8 skiver daggammelt brød

evt. tør plantebaseret ost

 

Sæt bønnerne i blød natten over og kog dem i nyt vand ca. 20 minutter.

Afdryp bønnerne, men gem lidt af kogevandet.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien et par minutter. Tilsæt chili og krydderurter.

Skær gulerødderne igennem på langs og derefter i skiver. Skær også bladsellerien i skiver. Snit de grønne blade.

Kom grøntsagerne i gryden og svits dem et par minutter. Læg låg på gryden og lad grøntsagerne simre for meget svag varme 10-15 minutter.

Tilsæt tomaterne med væden.

Snit den valgte kål fint og kom den i gryden sammen med laurbærbladene og evt. 2-4 dl bouillon eller kogevand fra bønnerne efter behov.

Tilsæt også de kogte hvide bønner.

Hvis du vælger at komme brødet i retten, så skær det i terninger og lad det koge ud i suppen.

Læg låg på gryden og lad ribollitaen simre 15-20 minutter.

Hvis du vil servere brødet til separat, så smør det med olivenolie og drys med reven ost. Sæt skiverne under grillen, indtil overfladen er gylden.

Smag ribollitaen til med salt, peber og citronsaft.

Servér suppen/stuvningen med de grillede brød og lidt ekstra olivenolie på toppen.

 

ribollita turkis

tip

Du kan bruge palmekål (i Italien kaldt sortkål), grønkål eller savoykål til suppen.

.

supper fra hele verden – til hele året

Hvis du er lige så vild med supper som jeg, kan du i øjeblikket få min suppebog hos Saxo til en virkelig god pris.

Normalt koster bogen kr. 249,95. I øjeblikket sælger Saxo “Supper & Co.” for kr. 109,95.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

5

april 2021

0

KOMMENTARER

ramsløgpesto, ramsløgolie og syltede ramsløgfrø

Skrevet af , Posted in salater, småretter, tilbehør

.

pesto med hvidløgssmag

Nu vrimler det frem derude i naturen med de duftende sunde ramsløg – og de kan nydes eller konserveres på mange måder.

Nyd de svagt hvidløgssmagende ramsløg i foråret og den tidlige sommer. Og det kan man bl.a. gøre i en pesto.

Ramsløg er blandt de første grønne blade, der arbejder sig op af den kolde jord. De er i sæson april-maj.

Og så er de grønne blade meget C-vitaminrige. Ramsløg indeholder ti gange mere C-vitamin end citroner.

Ramsløg findes i mange danske skove. Man kan sagtens “låne” et par planter i naturen og plante dem i sin egen have. De vokser villigt i et bed blandt skvalderkål, tulipaner og afblomstrede erantis – eller i køkkenhaven.

Både de friske ramsløgblade og pestoen kan fryses.

 

ramsløgpesto.1

ramsløgpesto

50 g solsikkefrø, valnødder, hasselnødder, græskarkerner eller pinjekerner

100 g ramsløg (evt. med lidt skvalderkål) – kan erstattes af basilikum eller ruccola

4 fed hvidløg

ca. 1 dl olivenolie

evt. 80 g tør ost (vegansk)

citronsaft

 

Knus de valgte frø eller kerner i blenderen eller brug en stavblender. Jeg har brugt min gode Bamix stavblender.

Snit ramsløg og hvidløg og tilsæt dem sammen med olien. Blend, indtil pestoen er glat.

Riv osten og rør den i.

Smag pestoen til med citronsaft, salt og peber.

Pestoen kan holde sig i et glas i køleskabet en god uges tid.

Pestoen er lækker som dip til mange slags grøntsager, som pastasovs eller som tilbehør til en suppe.

 


ramsløgpesto 3

ramsløgpesto.4

.

prøv også en ramsløgsuppe eller sauce verde

ramsløgsuppe.II

sauce-verde-ramsløg.2

basilikumpesto

Basilikumpesto laves på samme måde som ovenfor. Lav evt. 1/2 portion ad gangen.

Basilikumbladene kommes hele i blenderen.

 

ramsløgpesto.2

.

ramsløgolie

Se opskrift på ramsløgolie og konserverede ramsløgfrø her.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share