Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Månedlig Arkiv: november 2020

mandag

30

november 2020

12

KOMMENTARER

mandelpanerede pastinakker m citronporrer, kikærter og tapenade

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

pastinakker med porrer og tapenade

Vi er lige midt i sæsonen for de skønne rodfrugter. Det er mad med vintertyngde og masser af sunde næringsstoffer.

I dag handler det om pastinakken, som tidligere mest brillerede i en suppe. Det er synd, for fileter af pastinak paneret og stegt udgør en dejlig hverdagsret.

I stedet for pastinakker kan du bruge persillerødder.

.

mandelpanering

Når pastinakskiverne paneres i mandler og rasp, får de lidt ekstra “stjernedrys”. Du kan også vælge nødder i stedet for mandler – eller frø og kerner som sesamfrø eller græskarkerner.

Hvis du vil tilføje lidt orientalsk smag så kom også en spsk spidskommenfrø i paneringen. Eller du kan tilsætte tørrede krydderurter.

.

citronporrer

Ligesom pastinakker er porrer en klassisk suppeurt. Men der kan lokkes meget mere smag ud af porrerne, når de får selskab af både citronskal og citronsaft.

Som proteintilskud har jeg tilføjet en dåse brune kikærter. Kikærter fra dåse vil jeg dog kun anbefale, hvis du er i stor tidsnød, for der er en verden til forskel på kikærter på dåse og de hjemmekogte.

.

pastinakker elsker mandler

Pastinakker kan skam også udtrykke følelser! De gør det bare med deres kropssprog. Her åbenbarer roden sit hjerte for mandlerne!

.

måske med tapenade?

Jeg har lavet en oliventapenade, se nedenfor, til pastinakkerne. Den behøver du ikke nødvendigvis. Du kan fx i stedet drysse med hakkede oliven – eller helt udelade dem.

Du kan også vælge den lækre sesamsovs, gomasovs.

.

mandelpanerede pastinakker med citronporrer og tapenade

(4 personer)

½ kg pastinakker

oliven- eller kokosolie til stegning

panering:

kikærte- eller hvedemel

50 g mandler

3-4 spsk rasp, gerne pankorasp

salt, friskkværnet peber

evt. 1 spsk tørret timian eller 1 spsk knuste spidskommenfrø

porrer:

2 store porrer

2 spsk olivenolie

1 dåse brune eller lyse kikærter (eller friskkogte, se nedenfor)

1 økologisk citron

.

Skræl pastinakkerne og skær dem i ca. 1 cm tykke skiver.

Rør en tyk jævning af kikærte- eller hvedemel. Tilsæt lidt salt og peber.

Hak mandlerne fint, evt. i en blender. Bland mandler og rasp. Hvis du ønsker ekstra smag så tilsæt timian eller spidskommen.

Vend skiverne i jævningen, så de er helt dækkede – og derefter i mandelraspen.

Læg skiverne på en pande i godt varm olie.

Steg skiverne ca. 3 minutter på hver side eller til de er gyldne. Steg dem ikke for længe. Pastinakkerne må gerne beholde lidt bid.

Snit porrerne og svits dem i lidt olie til de er bløde og gennemstegte. Afdryp kikærterne og tilsæt dem sammen med et par spsk citronsaft og en spsk reven citronskal.

Hvis du selv vil koge kikærterne, så sæt 150 g i blød ca. 8 timer og kog dem i nyt vand ca. 20  minutter. Afdryp dem.

Smag godt til med salt og peber.

Servér pastinakskiverne med de svitsede porrer på toppen. Du kan enten servere tapenaden nedenfor til – eller du kan hakke 50 g sorte oliven uden sten og drysse med dem. Drys også med lidt mere høvlet citronskal.

.

tapenade

100 g sorte oliven uden sten

1-2 spsk olivenolie

2 spsk kapers

½ spsk knust rosenpeber

1-2 fed hvidløg

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber, rørsukker

 

Blend de sorte oliven sammen med olivenolie, kapers og rosenpeber.

Smag tapenaden til med presset hvidløg og lidt citronsaft. Hvis tapenaden er for syrlig, så tilsæt en smule sukker.

Riv ca. ½ spsk af skallen på citronen og rør det i tapenaden. Smag til igen.

 

.

TIP:

pastinakfileter som pålæg

De stegte pastinakfileter egner sig også fint som pålæg. Her er et eksempel fra min kommende bog om smørrebrød.

Pastinakskiverne er toppet med marineret fennikel, tørrede og friske tomater, sennepsmayo og fennikelgrønt.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

24

november 2020

4

KOMMENTARER

forloren forloren hare – en dansk thanksgiving

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

thanksgiving – takkefest eller høstfest?

På torsdag den 26. november fejrer amerikanerne thanksgiving, årets vigtigste familiefest. At det er vigtigere for amerikanerne at samles til thanksgiving end det er til jul, er sikkert svært at forstå for en dansker.

Men hvorfor skal vi nu interessere os for thanksgiving? Vi har allerede adopteret to andre begivenheder fra amerikanerne: Valentines dag og halloween – til manges irritation. Jeg synes begge lyser op i årets gang. Til Valentines dag bliver vi mindet om at vise vores kærlighed til dem, vi holder af, og halloween er en supersjov anledning for børnene til at feste.

Når jeg gerne vil trække også thanksgiving frem, er det fordi mange af os i Danmark, på trods af udfordrende tider, har uendelig meget at sige tak for. I de grå hverdage glemmer vi tit at sige tak: tak fordi vi kan få mad på bordet hver dag, tak for det gode familieskab, tak for det fine venskab, tak fordi vi lever i et land uden krig, tak fordi vi overhovedet lever. Tak fordi vores hjem ikke rives bort af orkaner et par gange om året. Tak fordi vi – på trods af mange mangler – lever i verdens bedste land. Mulighederne for at være taknemmelige er endeløs.

For et par år siden havde jeg den store glæde at være inviteret til thanksgiving hos en dansk/amerikansk familie. Det gjorde et stort indtryk på mig. Rent bortset fra det smukke bord, der bugnede med alverdens plantebaserede retter, handlede det om … netop at sige TAK. At bruge en stund til at mindes, til at tænke over, hvor meget vi har at være taknemmelige over. En aften hvor hver især omkring bordet sætter ord på sin egen taknemmelighed og deler den med de andre. Det er meget smukt.

Thanksgiving er en aften til eftertanke og taknemmelighed. Ikke som juleaften, hvor børn drukner i gaver, de dårligt gider pakke op.

Og må jeg minde om, at taknemmelighed og en postiv livsindstilling giver et bedre helbred – og et større livsindhold. Heldigvis er det en disciplin, man kan øve sig i. Så hvorfor ikke starte lige nu – eller allersenest  på torsdag?

Personligt vil jeg i år især udtrykke taknemmelighed over, at minkavlen, et af de mest hjerteløse og brutale erhverv, vi har haft i Danmark, nu er fortid.

.

hvorfor fejrer amerikanerne thanksgiving?

Der findes forskellige myter om oprindelsen til thanksgiving. Den mest vedholdende fortæller, at festen stammer tilbage fra 1620’erne, hvor de første europæere, der kom til Amerika, sagde tak til de indfødte, fordi de hjalp dem med at overleve i det nye barske land. Meeen, det lyder ikke helt sandsynligt, for europæerne havde mere travlt med at udrydde landets oprindelige befolkning end at opbygge gode relationer.

Måske er thanksgiving en “almindelig” høstfest. Og en høstfest er jo også en takkefest. En tak for høsten, der kom i hus. Denne tak til naturen eller forsynet kendes fra hele verden. Har man set risbønder i Indonesien takke deres mange guder for endnu et år, hvor de har mad på bordet, er man ikke i tvivl om, at det at sige TAK ligger dybt i os alle. I overflodssamfundet er det bare druknet bag supermarkedernes bugnende hylder. Der er jo nok til alle! Blot ikke til den milliard der sulter.

Hvordan det end forholder sig: thanksgiving er en smuk tradition, som vi alle kan have glæde af.

.

hvad spiser man til thanksgiving?

Det kan ikke skjules, at thanksgiving også handler meget om mad. Den fyldte kalkun med tranebærkompot står i centrum, men dyret kan heldigvis nemt parkeres og erstattes med plantemad, se nedenfor.

Men ellers er det ting som rosenkål, der er på menuen sammen med glaserede eller mosede søde kartofler, majsbrød og desserter som græskar- eller pecanpie.

Disse glaserede rosenkål med blåbær vil ikke skamme sig på et dansk thanksgiving-bord.

.

søde kartofler er et must

Disse fyldte søde kartofler med krydrede kikærter er ikke specielt amerikanske, men de vil fint kunne indgå i en thanksgiving-middag.

.

en ægte forloren ret

hvor kunstigt kan det blive?

En forloren forloren hare er et godt bud på en plantebaseret thanksgiving-middag. Men må vi plantespisere overhovedet efterligne kødretter?

Der er mange holdninger til, om plantespisere må efterligne klassiske retter, der traditionelt er blevet lavet med animalske produkter.

Der er en evig diskussion, om det er i orden at kalde kartoffelfrikadeller for frikadeller, burgerbøffer for bøffer og svampepostej for postej. Jeg mener ikke, de animalske retter har patent på disse betegnelser. Jeg laver også gladelig boller i karry med kødfri boller og karrysild af aubergine.

Jeg er heldigvis ikke ene om at synes om disse retter, for de er blandt de mest populære på bloggen. Selv om man har lagt dyr som mad bag sig, har de fleste af os fået ind med modermælken, at frikadeller, bøffer og postejer er nationalklenodier indenfor dansk madkultur.

Her er så en dobbelt “forloren” opskrift. Du skal ikke lave “haren” en dag, du kommer sent hjem og skal have maden på bordet kl. 18. Den forlorne hare kræver god tid og lyst til at lave lækker mad på den gammeldags facon.

Måske kender ud allerede opskriften? Jeg har præsenteret den tidligere, men jeg synes den er værd at minde om igen.

.

en “hare” der redder liv

COOP tilbagekaldte for en del år siden alle deres frosne forlorne harer fra Tulip. En del mennesker havde fået salmonella af “haren”, og to døde. Jeg synes, det er en meget høj pris for at spise kød. Jeg anbefaler med god samvittighed denne sunde og velsmagende “hare”!

Og hvad er egentlig forlorent? Jeg synes, min udgave er den mest ægte. Ikke mindst hvis man skal tænke på omkostningerne. Og jeg tænker omkostninger på alle planer, såvel de mikrokosmiske som de makrokosmiske.

..

sådan spækker du en forloren forloren hare

“Haren” skal “spækkes” med noget røget. Traditionelt er det røget bacon eller parmaskinke. Det du’r bare ikke mere, så jeg har valgt tynde skiver af aubergine (og i dette tilfælde også squash, fordi jeg havde en squash, der skulle bruges).

Det er vigtigt, at “haren” får en røget smag, så jeg har ladet skiverne trække i en røget marinade med, se nedenfor i ingredienslisten. Jeg anbefaler, at du vælger aubergineskiver, da de opsuger marinaden bedre end squashen.

.

læg farsen på skiverne og pak “haren” ind

Nu er skiverne foldet op omkring farsen, og “haren” er parat til ovnen.

.

“haren” giver en god sovs

Der hældes plantemælk i fadet i løbet af bagningen, og mælken bliver til en fint røget sovs senere. På billedet kan du se mælkeskindet, og nedenunder ligger resten af mælken. Det har nu fået en fin røget smag.

.

den færdige “hare” med gelé og brun sovs

Du skal lade “haren” afkøle noget, før du kan skære skiver af den. Hvis du ikke kan vente, så brug en ske.

..

forloren forloren hare med brun sovs og gelé

(4 personer)

spækning:

1 lille aubergine og/eller squash

2 spsk tamari

1 spsk tomatpuré

1-2 spsk ahornsirup

1 spsk ristet sesamolie

1/2-1 spsk flydende røg (du kan læse mere om produktet her: https://www.google.dk/#q=flydende+røgsmag+køb&*

1 tsk røget paprika

”haren”:

50 g hvide limabønner eller andre bønner (evt. 1 dåse)

100 g sojabites (tørret sojagranulat), fås i helsekostbutikker (kan erstattes af hele kogte korn som perlespelt, perlebyg etc.)

3 dl grøntsagsbouillon

100 g løg

250 g champignon eller andre svampe

2 spsk kokos- eller rapsolie

citronsaft

50 g rasp, evt. glutenfrit

1/2 dl plantemælk + 2 dl til sovsen (havre, soja eller andet)

tamari, friskkværnet peber

2 dl plantefløde til sovsen

frugtgelé eller tranebærsyltetøj

frisk timian eller rosmarin

.

Skær auberginen og/eller squashen i millimetertynde skiver på langs. Brug et mandolinjern.

Rør marinaden sammen af tamari, puré, sirup, olie, røg og paprika. Smag til med sirup.

Læg grøntsagsskiverne på en stor plade eller et fad og pensl dem med marinaden. Sæt dem til side, mens du laver ”haren”.

Hvis du ikke har kogte bønner liggende i fryseren (eller vælger bønner fra dåse), så sæt bønnerne i blød mindst 8 tinmer. Kog bønnerne møre i nyt vand 35-40 minutter. Afdryp dem.

Kom sojabites’ene i en gryde og tilsæt 3 dl bouillon. Bring det i kog, sluk for varmen og lad det stå 10 minutter. Så burde væden være opsuget.

Hvis du bruger hele korn, så kog dem i dobbelt mængde bouillon ca. 20 minutter og afdryp dem.

Hak løg og svampe fint og svits dem ved rask varme, til de er gyldne. Tilsæt 2 spsk citronsaft og et drys salt og peber.

Hæld de kogte bønner, sojabites eller korn og svampe/løg i en skål og blend dem med en stavblender. Det skal ikke være en helt findelt fars.

Rør rasp og 1/2 dl mælk i farsen og smag godt til med tamari og peber. Lad farsen hvile 10-15 minutter. Måske skal der tilsættes lidt mere rasp, hvis farsen er for lind.

Læg de marinerede grøntsagsskiver i et ovnfast fad.

Rul farsen til et ”brød”. Rul det evt. i et stykke pergamentpapir. Læg ”brødet” på skiverne i fadet og fold dem ind over farsen. Pensl med lidt mere marinade.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn. Hæld 2 dl plantemælk i bunden af fadet efter 20 minutter. Dæk samtidig fadet, hvis overfladen er ved at blive for mørk.

Bag ”haren” endnu 20 minutter. Sluk for varmen og lad fadet stå i ovnen 8-10 minutter mere.

Hæld mælkeskind og væde fra fadet over i en lille gryde. Tilsæt fløden og 2 spsk citronsaft samt resten af marinaden.

Bring væden i kog og lad sovsen simre lidt. Smag til med tamari.

Drys den forlorne forlorne hare med frisk timian eller fintklippet rosmarin. Servér kogte kartofler, den brune sovs og gelé eller syltetøj til.

Hvis du vil have skærefaste skiver af ”haren”, skal du lade den afkøle næsten helt. Ellers må du bruge en ske.

.

Der hører sovs, gelé eller syltetøj og kogte kartofler til “haren”. Jeg har desuden dampet nogle jordskokker, der er gode for blodsukkerbalancen.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

20

november 2020

8

KOMMENTARER

frittata – italiensk æggekage med plante”æg”

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

Den italienske klassiker, frittata, er en tyk æggekage med mange grøntsager, og man kan bruge stort set alle slags grøntsager. Man kan også kalde retten en slags gratin.

Frittata eller æggekage er en dejlig hurtig og velsmagende ret, som her er lavet med plante”æg” i stedet for hønseæg.

.

Nogle mennesker kan i en overgangsfase fra kød til planter føle behov for at spise æg og mælkeprodukter. Men vil du undgå æg som tykningsmiddel er det nye produkt, PlanteÆg, en fin løsning, se nedenfor. Men det står enhver frit at tilsætte animalske produkter til mine opskrifter. I det lange løb skal vi dog alle spise stort set plantebaseret.

Nogle finder ud af, at dét at være vegetar er dét, der passer én bedst. At spise vegetarisk er en kæmpehjælp for klimaet, dyrene og ens egen krop. Endnu større er gevinsten på alle “hylder” dog selvsagt ved at leve vegansk. Opdræt af dyr går hårdt ud over klimaet og naturen – for slet ikke at tale om dyrenes lidelser.

Heldigvis sker der ofte dét, at jo længere tid, man har levet vegetarisk, desto færre animalske produkter har man lyst til at spise.

.

planteæg

Firmaet True Greens har for nylig lanceret ovenstående produkt, der er planternes svar på hønseæg. Du kan læse mere om PlanteÆg her. Du kan også købe produktet samme sted.

Du kan evt. udelade planteægget – eller bruge en anden form for æggeerstatning. “Ægge”kagen vil under alle omstændigheder være stivnet, når den er bagt.

I øjeblikket hærger fugleinfluenzaen igen. Nu skal foreløbig 25.000 kyllinger gasses efter bedste koncentrationslejr-metoder.  Er tiden mon inde til at erstatte hønseæg med plante”æg”?

.

bag æggekagen i ovnen

Jeg bagte “ægge”kagen i en ovnfast pande, men du kan bruge alle mulige ovnfaste forme.

.

Vupti, op af panden: så er den dejlige “ægge”kage klar til servering. En salat med en masse grønne blade passer fint til. Det samme gør en salat med edamamebønner og kapersdressing, se opskriften her.

.

Jeg var spændt på, hvordan denne æggefrie “ægge”kage ville falde ud. Jeg stirrede utålmodigt ind i ovnen og kunne næsten ikke vente til frittataen var bagt færdig.

Og heldigvis: da jeg smagte det første stykke, blev jeg glædeligt overrasket. Ikke så lidt endda. Frittataen smager ikke nøjagtig som en æggekage med æg, men det er overraskende tæt på. Hvis du bruger det sorte salt, kala namak, giver det en æggeagtig smag til frittataen.

.

frittata – æggekage med planteæg

100 g fuldkornsrismel

200 g kikærtemel

3 spsk planteæg, se ovenfor (kan udelades)

4 dl plantemælk eller -fløde

1/2 spsk gurkemeje

1 tsk friskkværnet peber

evt. chili efter smag

3 spsk tamari

2 tsk sort salt (kala namak), kan udelades, se nedenfor

150 g løg

4 fed hvidløg

400 g blomkål eller broccoli

250 g champignon eller andre svampe

1 håndfud grønne blade som spinat, grønkål, grønt fra blomkålen, vilde planter, små rødbedeblade,  tallerkensmækker etc.

topping:

2 dl planteyoghurt eller anden yoghurt

5 spsk olivenolie

3 spsk gærflager

4 spsk chiafrø eller sesamfrø

 

Pisk de to slags mel og plante”ægget” i den valgte mælk. Tilsæt gurkemeje, peber og evt. chili (hvis du ikke bruger chili så kom evt. 1 spsk tørret timian i dejen). Pisk også tamari og sort salt (det sorte salt tilfører en æggeagtig smag) i dejen og smag den godt til med salt og peber. Det er vigtigt, at dejen har en markant smag.

Lad dejen hvile en halv times tid.

Skær løg og hvidløg i skiver. Del blomkål eller broccoli i små buketter. Snit evt. pæne grønne blade fra blomkålen. Skræl evt. broccolistilk og skær den i terninger.

Skær svampene i skiver. Snit de valgte grønne blade.

Vurdér konsistensen på dejen. Den skal være cirka som pandekagedej.

Vend grøntsagerne i dejen og hæld blandingen i en ovnfast form.

Sæt ”ægge”kagen i en 180 grader varm ovn 15 minutter.

Rør yoghurten med gærflager og olie. Smag til med lidt tamari.

Bred ”toppingen” ud over ”ægge”kagen efter 15 minutters bagning. Drys med chiafrø eller sesamfrø.

Bag ”ægge”kagen færdig til overfladen er gylden, endnu 20-30 minutter.

.

tip

Som fyld i “ægge”kagen kan du bruge mange andre slags grøntsager end blomkål og svampe. Det kan fx være: broccoli, romanescokål, kartofler, søde kartofler, gulerødder, spinat, bladbeder, grønkål, alle slags svampe etc.

.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share