Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Månedlig Arkiv: marts 2020

mandag

30

marts 2020

4

KOMMENTARER

thaiinspireret suppe med ramsløg – lynhurtig powerfood

Skrevet af , Posted in supper

.

stærkt og styrkende

En skålfuld thaisuppe er det rene velvære – både for smagsløgene og for kroppen.

Suppen er stærkt krydret og indeholder sprøde grøntsager og masser af ingefær, hvidløg og de endnu sundere ramsløgblade.

.

C-vitaminet gror i skovbunden

Hvis man kender gode ramsløgsteder, er der masser af de C-vitaminrige blade nu og frem til slutningen af april. Ganske gratis. Det er bare med at forsyne sig af de hvidløgssmagende friske blade.

Ramsløg kan laves til pesto, til dip, kommes i supper og i salater – og alle andre steder, hvor man ville bruge grønne blade.

Ramsløgene kan også fryses.

.

powerfood-suppe

Alle der holder af thaimad sætter pris på den helt specielle smag af en thaisuppe. Det er balancen mellen stærkt, syrligt og sødligt, der giver den store smagsoplevelse.

Hvis du ikke kan finde shiitakesvampe så brug almindelige svampe, champignon eller østershatte, i stedet. Men det er vigtigt at sige, at shiitakesvampe tilfører den eftertragtede umamismag, men endnu vigtigere: svampene er supersunde.

Shiitakesvampen har været anvendt i kinesisk medicin i århundreder. Faktisk kalder kineserne den for “Guds svamp”. I Japan regnes shiitake for ren livseleksir.

Shiitakesvampens indhold af lentinan øger produktionen af kroppens naturlige dræberceller og virker dermed kræftforebyggende. Svampene indeholder desuden mange antioxidanter i form af A-, C- og E-vitaminer og mineralet selen. Shiitakesvampe ser også ud til at kunne sænke blodtryk og kolesterol.

.

krydderier med rabat hos ASA Spice

Hvis du vælger selv at lave curryblandingen til thaisuppen, får du brug for forskellige krydderier, og dem kan du fx bestille hos ASA økologiske krydderier i Torvehallerne i København.

Fotoet ovenfor er fra den fabelagtige kryddeributik. Som så mange andre forretninger er de tvunget til at holde lukket i denne tid. Derfor tilbyder butikken 20% rabat på den første webordre, hvis du anvender koden “anbefales”. Koden gælder til den 11. april. Køb evt. ind sammen med venner og bekendte.

Du finder ASA her.

.

Jeg kender kun butikken, ASA Spice, ikke folkene bag, og når jeg nævner krydderierne her, er det fordi mit hjerte bløder for alle de butiksejere, små som store, der i øjeblikket må dreje nøglen om og se deres livsdrøm forsvinde.

.

spis evt. suppen som hovedret

Hvis du laver portionen større og tilsætter terninger af tofu (eller bønner/kikærter/linser), kan suppen serveres om hovedret. Giv i givet fald gerne løskogte ris til.

.

thaiinspireret suppe med ramsløg

(4 personer)

4 tørrede shiitakesvampe

ca. 2 tsk currypasta, evt. hjemmelavet

2 spsk kokosolie

150 g løg

2-3 dl grøntsagsbouillon

2-3 spsk reven ingefær eller galangarod

1 spsk fintsnittet citrongræs (kan udelades)

250 g gulerødder

250 g blomkål

200 g broccoli eller rosenkål

4 dl kokosmælk

6 fed hvidløg

en stor håndfuld ramsløg (kan erstattes af spinat)

evt. 150 g tofu

tamari, rørsukker, citronsaft

frisk koriander

.

Hvis du vil lave din egen currypasta, har min ven Henrik en fantastisk opskrift. Kig her.

Hæld kogende vand på svampene og lad dem udbløde et par timer.

Svits currypastaen i olien.

Skær løgene i både og tilsæt dem. Lad dem simre under låg 4-5 minutter.

Skær de udblødte svampe i strimler og kom dem i gryden med udblødningsvandet (ca. 1 dl) plus yderligere 2 dl bouillon.

Tilsæt ingefær og citrongræs (den inderste bløde del). Kog de fire ting i 5 minutter.

Skær gulerødderne i stave, blomkålen og evt. broccoli i små buketter. Skær evt. rosenkål i kvarte.

Kom grøntsagerne i gryden sammen med kokosmælken og lad suppen simre under låg 4-5 minutter.

Hak hvidløgene og snit ramsløgene. Kom begge dele – samt evt. små terninger af tofu i suppen. Lad den koge op.

Smag godt til med tamari, sukker, citronsaft og evt. mere ingefær.

Servér suppen portionsvis og pynt med friske korianderblade.

.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

27

marts 2020

6

KOMMENTARER

søde kartofler a la Hasselback m sprød tofu

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

gør hverdag til fest

I denne udfordrende tid er det om at gribe alle de ting, der kan forsøde hverdagen. En af de skønneste er efter min mening lækker mad.

I øjeblikket er vi stærkt begrænsede i forhold til alle de ting, vi plejer at gøre. Vi kan hverken gå i biografen eller teatret, i motionscentret eller blive klogere til foredrag eller i skolen, så vi må kaste os over de hjemlige glæder.

Og når vi nu er tvunget til at være hjemme, er der al mulig grund til at spise sund og lækker mad, til at nyde og lade dagens måltider være hyggelige oaser i en helt ny slags hverdag. Her er en idé med søde kartofler, som er ret festlig, og både fest og nydelse kan vi jo godt trænge til i disse corona-tider.

Jeg ved godt, at kartoflen ligner et bæltedyr, men det er en helt almindelig A-, B- og C-vitaminrig grøntsag! Se om næringsindhold her.

Se flere ideer til mad med søde kartofler her.

.

en heldig kartoffel

Den søde kartoffel er godt nok slet ikke en kartoffel, men pyt! Jeg fandt på retten, da jeg så, at supermarkederne bugner med søde kartofler i øjeblikket. Jeg fik fat i en ordentlig moppedreng, som det ses på billederne. Kartoflen kunne nemt række til tre personer.

Du kan bruge både små og store søde kartofler. Du kan også vælge de almindelige hvide bagekartofler.

.

Som du måske kan se på fotoet, har jeg sat små skiver tofu mellem kartoffelskiverne. Hvis du tænder for grillen, når kartoflerne er næsten bagt og pensler med lidt mere olie, får tofuen en meget sprød kant.

Sovsen i bunden er en tasty miso/tahinsovs, der røres sammen på et øjeblik. Hvis du hverken har miso eller tahin på lager, så vælg en af dine egne yndlingssovse eller dips.

Der er yderligere pandestegt blomkål til den bagte kartoffel, men du kan vælge mange andre grøntsager. Fx vil den let bitre smag i rosenkål passe fint til den lidt søde kartoffel.

Du kan evt. bage halve rosenkål vendt godt i olivenolie sammen med kartoflerne i ovnen.

.

søde kartofler a la Hasselback med sprød tofu

(4 personer)

4 søde kartofler eller 1-2 store (ca. 3/4 kg)

olivenolie, salt

150 g tofu

½ blomkål, ca. 300 g

frisk koriander

1 citron

miso/tahinsovs:

1-2 spsk miso (fermenteret pasta af sojabønner og/eller korn)

4 spsk tahin (pasta af knuste sesamfrø)

ca. 2 dl planteyoghurt

friskkværnet peber, evt. tamari

evt. lidt chili

 

Skrub kartoflerne helt rene. Du behøver ikke at skrælle dem. Skær tynde skiver ned i kartoflerne, således at de stadig hænger sammen i bunden. Skiverne skal være 2-3 mm tykke.

Læg evt. kartoflerne mellem to skærebrætter.

Skiverne skal være to-tre mm tykke. Min ven Peter gav mig den gode idé at lægge kartoflerne mellem to skærebrætter – så er man sikker på ikke at skære helt igennem.

 

Læg kartoflerne på en bageplade og pensl dem grundigt med olie. Drys med lidt salt.

Sæt kartoflerne i en 200 grader varm ovn. Bagetiden afhænger af, om du bager store eller små kartofler. Jeg har bagt én stor kartoffel på ca. 600 gram.

Bag sådan en stor kold 25 minutter i første omgang.

Bag mindre kartofler 18-20 minutter. Kartoflerne skal være blevet så bløde, at man kan skille skiverne lidt ad og lægge tofuen ned mellem dem.

Pres al væden ud af tofuen og skær den i tynde skiver.

Tag kartoflen/kartoflerne ud af ovnen og fordel skiverne af tofuen mellem skiverne i kartoflerne.

Pensl godt med olie igen og sæt kartoflerne i ovnen igen.

Bag kartoflerne færdige, 15-25 minutter afhængig af størrelsen. Du må stikke i kartoflerne for at tjekke om de er bløde. Men de skal helst ikke bliver FOR bløde.

Sæt gerne kartoflerne under grillen, når de er næsten færdige. Så får du en sprød kant på tofuen. Du kan også grille overskydende skiver af tofu og servere dem til separat.

Steg blomkålen, mens kartoflerne er i ovnen: skær kålen i temmelig tynde skiver. Steg dem gyldne på begge sider ved rask varme i olivenolie.

Sovsen: rør misoen ud i 2 spsk kogende vand (misoen må ikke koge). Rør tahinen og yoghurten i misoen. Måske skal der tilsættes lidt mere vand.

Smag godt til med citronsaft, peber og evt. også chili samt tamari. Men sovsen er muligvis salt nok, da miso har et højt saltindhold.

Servér den/de bagte kartofler med sovsen, den stegte blomkål og både af citron. Drys med frisk koriander eller anden krydderurt. Rosmarin eller salvie vil også være velegnede, hvis du ikke bryder dig om koriander.

.

.

rester som pålæg

Hvis du har en rest af de søde kartofler, fungerer skiverne fint som pålæg på rugbrød. Her har de fået en skefuld af sovsen på toppen samt tynde “stave” af den sprøde tofu.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

23

marts 2020

22

KOMMENTARER

immunstyrkende mad er altid en god idé

Skrevet af , Posted in Uncategorized

.

grib til grønt

De kommende uger vil du modtage lidt flere nyhedsbreve fra mig end normalt. De vil indeholde ideer til sund og immunstyrkende mad. Hvis du bliver træt af for mange mails, er det nemt at framelde sig. Det gøres nederst i den mail, du har modtaget i dag eller i kommende mails.

Regeringen har sendt forsvaret til grænsen i kampen mod coronavirus. Jeg foreslår, at vi hver især opruster vores EGET forsvar, IMMUNFORSVARET. Jeg vil dog stærkt understrege, at mine ideer til opbyggende mad IKKE betyder, at vi kan undgå smitte – og at det heller ikke er muligt at helbrede coronavirus med mad. Men vi kan styrke vores krop bedst muligt ved at vælge de rigtige næringsstoffer. Og så smager både hvidløg, ingefær og grønkål jo forbasket godt!

I denne tid med store udfordringer har vi ekstra meget brug for den nydelse, som lækker og sund mad giver. Og så har mange af os fået tiden til at lave den.

.

hvad siger klimaet og kloden til krisen?

.

Mens jeg selv opruster (yderligere) på madfronten, filosoferer jeg over, hvilken lærdom vi kan få forærende af denne virus, der har ramt hele kloden. Først og fremmest slår det mig, at sygdommen især rammer lungerne og luftvejene.

Kan det hænge sammen med, at vi har ødelagt jordens klima, ikke mindst jordens “lunger”? Kloden har svære vejrtrækningsproblemer. Den har også problemer med forgiftet jord, luft og vand.

Jeg har haft den store oplevelse af være på trekking i Amazonjunglen. Her oplevede jeg på første hånd, hvordan regnskoven bogstavelig talt trækker vejret i rytmiske åndedrag. Mens vi i dagevis vandrede på de årtusindgamle bløde, elastiske lag af rådnende plantemateriale i junglen, oplevede vi, hvordan den gigantiske regnskov hver morgen og formiddag gav slip på enorme mængder vanddampe. Senere – hen på eftermiddagen – plaskede regnen ned. Sådan har skoven åndet ind og ud siden tidernes morgen. Et naturfænomen der har betydning for hele kloden. Læs om hvor slemt det står til her.

Hvis du vil se mere, så kig på billederne her. De er dog tilbage fra 2012 – og det står meget, meget værre til i dag. Hvorfor fælder man regnskov? Regnskov der er livsnødvendig for klodens overlevelse. Det gør man for at dyrke sojabønner til dyrefoder. Dyrene vender jeg tilbage til.

Den franske humanist, Michel de Montaigne (1533-1592), sagde “Naturen er en mild vejleder, men ikke mere mild end klog og retfærdig.” Det vi står i nu, er ikke specielt mildt. Kan det være den kloge og retfærdige natur, der taler til os?

Naturen har raset i flere år med storme, oversvømmelser, brande, jordskælv, hedebølger og smeltning af isen ved polerne. Vi havde ikke lige tid til at høre efter.

Jeg tænker på, om denne krise kan få jordens befolkninger til at lytte. For dette er ikke en besked til bestemte lande eller folk. Nej, epidemien er demokratisk. Den rammer over hele kloden. Tidligere kunne vi i Danmark varme os ved, at ebola og sars var noget fattige mennesker i u-landene døde af, samtidig med at de værste effekter af klimakrisen også rammer de svageste. Det rager jo ikke os. Men nu kan vi ikke længere skjule os. Nu må vi lytte.

.

dyr og epidemier

Bum!! Så fik vi stuearrest som en anden uartig unge. Så kan vi få tid til at tænke os lidt om. Vi kan fx overveje, om virus kan have noget at gøre med vores (mis)forhold til dyr?

Når kloden drejer på de store skruer, gør det ondt. Men det giver også anledning til reflektion og eftertanke. Er det i orden, dét vi går rundt og gør?

Alle de store epidemier og pandamier, der har været gennem historien, har lukket op for nye erkendelser og efterladt et samfund, der ikke var helt som tidligere.

Epidemiforskere har gennem mange år peget på sammenhængen mellem tæt kontakt mellem vilde dyr og mennesker og intensiv produktion af de dyr, vi spiser. De allerfleste pandemier udspringer fra dyr. Kan vi lære noget af det?

I 1985 gik jeg rundt på kødmarkedet i Wuhan i Kina uvidende om, hvad der ville ske 35 år senere. Det var stærke sager, jeg oplevede dengang, og det er næppe blevet bedre siden. For en plantespiser var det rystende at se katte, hunde, aber, desmerdyr, slanger, fugle og mange, mange andre dyr kæmpe om pladsen i burene, der var mere trange end dem, der bydes en dansk burhøne.

Kan vi i fremtiden etisk forsvare dét, der foregår på de kinesiske kødmarkeder? Kan vi forsvare hvad der foregår i Vestens dyrefabrikker?

Dyr er levende væsener, der har krav på et liv som godt som muligt. Hvis coronaviruset kan være med til at give den indsigt, at dyr ikke er noget man spiser, men noget man kæler med, så vil det være en enorm lettelse, ikke blot for dyrene, alle os, der holder af dem, men så sandelig også for klimaet. I dag slagtes der på verdensplan 60 milliarder – 60 MILLIARDER! – dyr om året. Alene i Danmark drejer det sig om 20 millioner svin og 120 millioner kyllinger + alle køerne etc. Denne produktion er med til at ødelægge klima, flora og fauna. Den enorme dyreproduktion har været med til at lægge kimen til den ulykke, vi står med nu.

Vi bliver nødt til at overveje, om ikke prisen for kød på tallerknen er for høj.

.

hvad siger videnskaben?

Grafen her viser, hvordan smittekilderne bevæger sig. Vi har nu en historisk mulighed for at skrue ned for det vanvid det er at producere dyr for at spise dem. Jeg taler her ikke om den fattige bonde i Afrika, der lever af mælk fra en ko eller to – eller den økologiske landmand, der har brug for dyr i kredsløbet. Det er de gigantiske dyrefabrikker, vi må gøre op med – og de store markeder i Asien med både vilde og tamme dyr. Vi har fået tilbuddet nu. Vil vi tage imod det?

.

kødspisning en betydelig faktor

I det svenske “Aftonbladet” udtaler overlæge i infektionssygdomme med Akademiska Sjukhuset i Uppsala, Björn Olsen, at det at spise kød er en betydelig faktor i pandemiernes opståen. Læs mere her.

Du kan finde flere links til sammenhængen mellem dyreproduktion og pandemier på Dansk Vegetarforenings Facebook-side.

.

skal JEG tage ansvar?

Kan man forestille sig, at coronavirus hænger sammen med klimakrisen? Jeg har i årevis diskuteret klimakrisen med både nære og fjerne venner. Nogle er helt overbeviste om, at de intet kan gøre alene. Det er de andre, der skal ændre adfærd, så vil de måske også overveje at gøre det. Men hvad nu, hvis de andre heller ikke ændrer adfærd? Så er vi parkeret på den holdeplads, hvor vi befinder os nu.

Men nu er vi tvunget til at handle – alle sammen. Vi står overfor en global katastrofe. Nu gælder det livet. Nu handler det om hele menneskehedens ansvar overfor den samlede, sårbare klode. Nu er det nemt at se, hvad ens egen indsats betyder. Vi må stå sammen. Alle sammen.

Og her står vi så: med alle muligheder for at ruste op på den grønne front – globalt. Muligheder for at vande, pleje og værne om vores fælles jord. Vi har fået en enestående gave i en grim indpakning. Vil vi forstå at pakke den ud?

Tidligere topchef i FN, Michael Møller, taler om nødvendigheden af det internationale samarbejde, og fortsætter: ” Det er en helt naturlig menneskelig refleks, at når det går godt, tager man fremgang for givet. Men det er en stor fejltagelse. De internationale strukturer, som ligger til grund for vores velfærd, er en plante, der skal vandes og plejes, ellers går den til grunde.” “… Men det er min forhåbning, at det er nu, pendulet svinger den anden vej.”

Jeg giver det sidste ord til etikprofessor Peter Singer, om dyreholdet, der førte til udbruddet af corona-epidemien:

“Gav vi os tid til at overveje, hvad vi egentlig gør – men det gør de færreste – ville vi indse, at vores retfærdiggørelse af det, vi gør mod dyrene, refererer til vores egen påståede overlegenhed. Omtrent som da hvide mennesker engang påberåbte deres egen races overlegenhed for at legitimere deres underkuelse af “underlegne” mennesker med anden baggrund.”

.

revolutionen begynder i køkkenet

Som sagt ovenfor, kan vi ikke komme ud af coronaens kløer ved at skifte madvaner nu. Men vi kan måske undgå fremtidige pandemier – og klodens kollaps – hvis vi vælger plantebaseret mad. NU!

I denne virus-tid er det klogt at sætte ind med så mange næringsstoffer som muligt.  Et godt immunsystem oparbejdes over længere tid – men det er aldrig for sent at komme i gang.

Ovenfor er det en power-suppe med masser af hvidløg, mandler og grønkålspesto. Se opskriften her.

.

guide til sunde næringsstoffer

For at par år siden udsendte jeg denne bog med titlen “Powerfood revolutionen” med opskrifter på mad med ekstraordinært mange gavnlige stoffer.

OBS OBS: hvis du allerede HAR “Powerfood revolutionen” skal du IKKE tænke på at anskaffe dig “Sund vegetarisk”. Det er nøjagtig den samme bog – blot med en ny titel.

For et par måneder siden kom bogen i en ny udgave med ny titel: “Sund vegetarisk”. Allerede nu er bogen udkommet i 2. oplag.

Foruden de mange opskrifter til alle dagens måltider, indeholder bogen et lille leksikon med forklaring på mange forskellige næringsstoffer, hvad de kan og hvor de findes.

Arnold Busck-kæden sælger i øjeblikket bogen til kun kr, 99,95.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share