Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Årlig Arkiv: 2017

lørdag

30

september 2017

9

KOMMENTARER

postej af rodfrugter med hasselnødder

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, julemad

.

masser af mad fra de underjordiske

Nogle af disse lækre rødder er blevet forvandlet til en nem postej, der kan spises både som middagsmad, som frokostret og som pålæg.

Rødderne stammer fra Lammefjorden – et af Danmarks bedste områder til at dyrke grøntsager. Jeg har netop haft fornøjelsen af at servere en 7-retters gourmetmiddag for avlerne i området. Denne postej var og ikke iblandt retterne. Men jeg vil gerne dele dem med dig senere. Her har jeg inden middagen lige fået kørt en trillebørfuld frem med nogle af alle de dejlige råvarer, som blev brugt til middagen.

.

en børfuld af velsmag

.

postej med gode nødder

Rodfrugter og nødder et et lækkert par. Og hasselnødderne er plukke-modne lige nu. Jeg har været så heldig at få en god portion forærende af min tidligere nabo, Marianne. Tænk at man nænner at forære de små guldklumper væk? Jeg er dybt taknemmelig. Jeg ææææælllsker nemlig friske hasselnødder, så det er langtfra dem alle, der havnede i postejen. De er nemlig ren slik at spise sådan bare som ren nydelse.

.

lad os fejre at nøddeafgiften afskaffes

Hvis du ikke er så heldig som mig at få nødderne foræret eller selv at kunne plukke dem, kan du sagtens bruge købte, tørrede hasselnødder – eller for den sags skyld mandler, cashwenødder, græskarkerner etc. – i postejen. Og så kan vi samtidig fejre, at nøddeafgiften falder bort. Det var da vist også den mest fjollede og ubegrundede af alle afgifter. Nødder er nemlig supersunde. Der burde faktisk være offentligt tilskud! Skatten kunne passende lægges på kød i stedet for.

Det store indhold af fytokemikalier i nødder er guf for hjernen, og nødderne indeholder også masser af antioxidanter, de er fiberrige og gode leverandører af især B- og E-vitaminer, men også A- og C-vitaminer samt kalk, magnesium og andre mineraler.

.

gem lidt til madpakken

Postejen er fin som pålæg – måske med syltede rødbeder eller agurker.

.

postej som middagsret

Hvis du spiser postejen som varm frokost- eller middagsret så giv fx en proteinrig salat til. Det kan være kikærtesalat med broccoli og blåbær eller en linsesalat med ærter og myntedressing. Begge salater indeholder masser af friske spirer. Lette små, lette “væsener”, der tyngdemæssigt ligger på den modsatte skala af de bastante rodfrugter.

Hvis du selv har lyst til at dyrke spirer, kan jeg anbefale firmaet Friske spirer, som sælger fine økologiske spirefrø. Og så har den innovative ejer, Miriam Sommer, for nylig produceret en både smuk og funktionel spirebeholder.

 .

rodfrugtpostej med hasselnødder

(4 personer)

100 g røde linser

600 g rodfrugter (rødbede, selleri, pastinak, gulerod, kartoffel etc.)

4 fed hvidløg

2 forårsløg eller 1 tynd porre

100 g hasselnødder

1 økologisk citron

4 spsk fintsnittet salvie

50 g havregryn

olivenolie

tamari

evt. boghvedekerner

salt, friskkværnet peber

Kog linserne møre i vand, der dækker, 10-15 minutter. Hæld linserne i en si og lad dem afdryppe helt. Pres al væden ud.

Riv de valgte rodfrugter og hvidløgsfeddene. Snit løgene eller porren fint.

Hak nødderne fint.

Riv ca. 1 spsk af den gule skal på citronen.

Rør linserne sammen med rodfrugterne og tilsæt løg, nødder, citronskal, 1-2 spsk citronsaft og salvie.

Rør farsen godt sammen og tilsæt havregryn, til konsistensen bliver passende. Rør 2 spsk olie og 2 spsk tamari i.

Smag farsen godt til med tamari, salt, friskkværnet peber og citronsaft. Lad evt. farsen stå en halv times tid og vurdér konsistensen. Farsen skal være temmelig fast. Smag også til igen.

Læg farsen i en smurt postej- eller anden bageform – eller brug flere mindre forme.

Du kan evt. drysse postejen med boghvedekerner. Rør i så fald 2 spsk olie sammen med 1 spsk tamari. Drys kernerne på postejen og pensl med olie/tamari. Pres kernerne lidt ned i postejen med penslen.

Bag en stor postej i en 190 grader varm ovn 50-60 minutter. Mindre forme bages 40-50 minutter.

.

 

 

Share

mandag

18

september 2017

12

KOMMENTARER

salat med kulørte beder, linser, perlespelt og sprød tang

Skrevet af , Posted in salater

.

når hele verden ser grøn ud

det grønne ekkokammer

Mon ikke mange af os går rundt i vores egne små illusionsbobler? Jeg gør i al fald. Jeg har det ligesom ærterne i H.C. Andersens eventyr “Fem i en ærtebælg”. De små søde væsener levede hele deres liv i den grønne, beskyttende bælg – og så troede de, at hele verden var grøn!

Det tror jeg også engang imellem, når alle mine “venner” på Facebook, Instagram eller andre steder også snakker om den grønne dagsorden, bliver veganere og poster lækre billeder af smuk og grøn mad. MEN: det er desværre kun en alt for lille del af sandheden. Stadig bliver milliarder af dyr pint og plaget over hele kloden, for at mennesker kan få stillet deres trang til kød. Alene på en enkelt slagterifabrik i Tyskland bliver der hver dag slagtet 26.000 svin – og fabrikken drømmer om at komme op på 30.000. Jeg mærker lidelsen og angsten hos de dyr.

Vi står med mere end halvdelen af fødderne ude over afgrunden og kan alligevel ikke se den katastrofekurs, vi er på med hensyn til klodens tilstand. Tunnelsyn og skyklapper er en dårlig kombination, når det gælder klodens fremtid. Verden kan ikke bære denne perverterede form for fremstilling af “mad”.

Men der er heldigvis grønne “pletter” rundt omkring. Mange unge mennesker nægter at være med til at ødelægge kloden yderligere og bliver veganere. Ved Ungdommens Folkemøde for nylig på Frederiksberg siger 17årige Jonathan til Politiken: “Jeg drømmer om, at vi alle bliver lidt bedre til at tage den globale opvarmning alvorligt … Regnskove bliver fældet hver eneste dag, fordi vi skal producere foder til kvæg, så vi kan få kød på tallerknen. Den overproduktion er enormt belastende for klimaet … Vi bør begrænse produktionen, og det starter med, at vi alle er mere bevidste om, hvad vi spiser.”

.

tal ordentligt

Men går det hurtigt nok? Nej! Derfor er det fuldt forståeligt, at nogle synes det går alt for langsomt og bliver meget vrede over, at vi bliver ved med at vende det blinde øje til – ikke mindst når det gælder den måde, vi behandler dyrene på. Men jeg mener ikke, det er nogen farbar vej at angribe svinebønder, slagtere og kødspisere, hverken verbalt eller korporligt.

På de sociale medier foregår der i øjeblikket en krig mellem veganere og kødspisere. Det fyger med udtalelser som mordere og syge so, hjerneskadet og grøntsagsluder. En gruppe veganere har lavet et “angreb” via Facebook på en slagter i Albertslund, og den ene gruppe har ikke noget at lade den anden høre. Det er ikke den vej vi skal gå. I situationer som disse tænker jeg altid på Michelle Obama, der klogt sagde: “When they go low, we go high”. Og med “vi” mener jeg vegetarer og veganere.

Da kødspisning er en gennem årtusinder indgroet vane, tror jeg kun, der er én ting, der virkelig rykker, og det er at servere velsmagende alternativer til mad med kød. Det er jo sådan, at mennesker hovedsagelig er afhængige af kød på grund af umami-smagen. Men dén smag fås også fra masser af vegetabilske produkter. Det har der bare ikke været meget fokus på før nu, hvor hjerneforskningen har vist, hvad det er, der gør os glade og tilfredsstillede efter et måltid mad: det er de fire grundsmage (salt, sødt, surt og bittert) + umami samt konsistens og “mundfølelse”. Det er kort sagt mad, der stimulerer alle sanser, mad som dufter, mad som er smuk, mad som smager.

.

mad med rødder i fremtiden

Jeg har været så heldig at få leveret en stor portion rødder fra grøntsagsavlerne ved Lammefjorden, der især er kendt for deres gulerødder. Men disse røde, gule og stribede beder er bestemt også værd at stifte bekendtskab med.

Hvad kan man så bruge de dejlige rødder til? Ja, man kan fx bage dem og spise dem som tilbehør til frikadeller og postejer – eller man kan lave en salat af bagte rødder og blande med fx bagt blomkål og forskellige grønne salatblade. Og nu er hasselnødderne klar til at blive plukket – hvis altså ikke de travle egern har snuppet dem alle sammen. Men har du adgang til friske hasselnødder så servér sådan en bagt salat med en hasselnøddedressing og masser af friske hasselnødder i skiver, som ristes let på en tør pande.

.

en salat med rå beder

Jeg har valgt at lave en salat med rå beder (gule og stribede beder plus rødbede). Hvis salaten skal være rigtig lækker, er det vigtigt, at skiverne er papirtynde. Ellers lad dem ligge et øjeblik i kogende vand, så de bliver en smule varmebehandlede men stadig bevarer sprødheden.

Jeg har drysset salaten med sprødstegt tang. Den kan dog sagtens undværes, men tang er leveringsdygtig med rigtig mange mineraler og sporstoffer samt proteiner. Så det er en god idé at tænke masser af tang ind i den daglige kost. Foruden den tørrede tang fås nu produkter som tangsalt, tangpesto og tangsennep, som jeg har brugt i denne dressing. Men du kan også bruge en hvilken som helst anden sennep. Se mere om tangprodukterne hos DanskTang.dk.

.

supersund tang

.

en proteinrig salat

Denne salat egner sig godt som tilbehør til en hovedret, der ikke er særlig proteinrig. Her er både linser og hele korn. Jeg har brugt perlespelt, men du kan også vælge andre hele korn som hvede, perlebyg, perlerug, boghvede etc.

Linser og korn kan koges samtidig i samme gryde, så salaten er ikke særlig tidkrævende.

.

salat med kulørte beder, linser, fuldkorn og sprød tang

(4 personer)

50 g perlespelt eller perlebyg

50 g linser

300 g beder: røde, gule og/eller stribede

2 stængler bladselleri

50 g rosiner

25 g græskarkerner

en håndfuld grønne salatblade

evt. tørret savtang

dressing:

5 spsk olivenolie

2-3 spsk limesaft

1 fed hvidløg

1 spsk røget tangsennep eller dijonsennep

salt, friskkværnet peber, rørsukker

.

Kog korn og linser sammen i ca. 20 minutter. Afdryp og afkøl dem.

Skær de valgte beder i papirtynde skiver på et mandolinjern. Hvis du – ligesom jeg – ikke bryder dig om rå (rød)beder, så hæld kogende vand over skiverne og lad dem stå 5 minutter. Vær dog opmærksom på, at den stribede rødbede nemt mister sin fine røde farve.

Snit bladsellerien med bladene fint.

Bland korn, linser, beder, bladselleri, rosiner og græskarkerner med en håndfuld grønne salatblade.

Rør olie og limesaft sammen. Tilsæt presset hvidløg og sennep efter smag. Smag til med salt, peber og limesaft – og evt. mere sennep og/eller et lille drys sukker.

Du kan også drysse med ristet tang. Rist i så fald fx savtang i lidt olie på panden, til det er sprødt.

.

 

 

Share

mandag

11

september 2017

6

KOMMENTARER

lommepizzaer – og to andre lækre godbidder til frokosten

Skrevet af , Posted in frokostretter

.

en smuk eftersommer-salat

.

Da vi er lige midt i den overvældende brombær- og blåbærsæson, vil jeg lige minde om denne spidskålssalat med rødbede, blåbær, brombær, pistacienødder og kapers.

Se opskriften her.

 


.

en stabel hyggelig frokostmad

En pizza kan godt være forholdsvis sund – ikke mindst hvis den nydes med en skål salat proppet med masser af vitaminer, mineraler – og velsmag!

Jeg kalder disse små pizzaer for lommepizzaer, fordi de er nemme at transportere som madpakke, men du kan naturligvis også bage dem som almindelige store pizzaer.

.

kartofler på toppen

Her er udelukkende brugt papirtynde skiver af kartoffel, krydderurter og ost på toppen. Men pizzaerne kan også forsynes med tomatsovs og topping af svampe, løg, aubergine, squash, artiskokker og oliven etc. Men disse lidt mere “tørre” pizzaer gør dem velegnede som transportabel “lomme”-mad.

.

spis en salat til med masser af knas og kerner

Her er en – bogstavelig talt – kernesund spidskålssalat. Se opskriften her.

.

bag bare rigeligt

Du kan roligt bage en stor portion pizzaer. De får fantastisk hurtigt ben at gå på! Jeg serverer dem somme tider som et hurtigt frokostmåltid sammen med en eller to salater. Og alle har altid været glade.

Hvis du trods alt synes, du har fået lavet for meget dej, så del den i portiner, der passer til pizzastørrelsen, tril dem til kugler og læg dem i fryseren. Så kan du lynhurtigt bage pizzaer på en travl dag.

.

lommepizzaer

14 stk.

1 tsk gær

1 1/2 dl lunkent vand

1 tsk rørsukker

1 tsk salt

1/4 dl olivenolie + lidt ekstra

250 g hvedemel, evt. pizzamel

3-4 mellemstore kartofler

1 spsk tørret oregano

1 spsk tørret timian

flagesalt (Maldon)

100 g vegansk blød ost

.

Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt sukker, salt og olie.

Rør hvedemelet i lidt ad gangen og tilsæt så meget, at dejen kan æltes.

Ælt dejen godt igennem og stil den til hævning et par timer, gerne natten over.

Ælt dejen igennem igen og del den i ca. 14 stykker. Tril stykkerne til runde kugler og rul dem ud med en kagerulle til en diameter på ca. 10 cm.

Læg pizzabundene på bagepapir på en bageplade.

Skær kartoflerne i millimetertynde skiver. Brug gerne et mandolinjern.

Dæk dejen med kartoffelskiver og drys med krydderurter og lidt flagesalt. Dryp med lidt olivenolie.

Skær osten i tynde skiver og fordel dem på pizzaerne.

Sæt pizzaerne i en 250 grader varm ovn og skru ned til 225 grader.

Bag pizzaerne 8-10 minutter til de er gyldne på overfladen.

..

en variation med hummus

Se evt. også pizzaerne med hummus

.

det er sæson for grønne bønner

Her er en anden salat, som også passer til de små pizzaer. Da det er sæson for grønne bønner nu, er den et godt valgt, evt. sammen med spidskålssalaten ovenfor.

Se opskriften på bønnesalaten med bagt blomkål og ristede nødder her.

.

 

Share