kirstenskaarup.dk

torsdag

11

juli 2013

0

KOMMENTARER

vietnamesiske forårsuller

Skrevet af , Posted in hovedretter

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


1 æg
(kan udelades)

rapsolie til stegning

ca. 16-20 små risomslag til forårsruller

1-2 gulerødder

1 agurk og/eller 1-2 stilke bladselleri

1/2 mangofrugt

evt. syltet ingefær i skiver

masser af mynteblade


Pisk ægget med et par spsk vand og et drys salt. Steg en tynd omelet af den.

Snit fyldet: skær gulerod, agurk og/eller bladselleri samt mangofrugten i tændstikstore stykker.

Skær omeletten i strimler.

Lav rullerne én ad gangen: hæld kogende vand i en tallerken og læg det første omslag i vandet. Dup med fingrene og vend pladen, som bliver blød på et øjeblik.

Læg pladen på et spækkebræt og læg en stribe mynteblade på. Læg derefter en lille portion af fyldet på. Fold siderne ind og rul forårsrullen stramt sammen.
Lav de resterende ruller på samme måde.

Servér rullerne med 2-3 forskellige dips. Foruden dippene nedenfor, kan du vælge sød chilisovs, som købes færdig i orientalske butikker.


tip

Du kan med fordel lave rullerne nogle timer før serveringen. Dæk dem med et fugtigt viskestykke.

Læg et mynteblad på hver rulle før serveringen.

Hvis du vælger store risomslag, kan du bruge rullerne som hovedret. Der skal så noget mere fyld i. Det kan fx være rå, grønne asparges, bønnespirer, radiser, strimler af udblødte shiitakesvampe og tofu etc. Du kan også komme salatblade og/eller spinatblade i rullerne.

En anden variant af fyld er bagte søde kartofler eller hokkaidogræskar med saltede, hakkede græskarkerner samt lidt smuldret tofu.

Skift mynten ud med frisk koriander og dryp med lidt tamari rørt med et par dråber ristet sesamolie.


sesamdip


1 dl tahin (sesampasta)

2 tsk sesamfrø

et nip chiliflager

2 fed hvidløg

citronsaft

tamari


Rør tahinen blød med vand. Kom ganske lidt i ad gangen.

Tilsæt sesamfrø, chili efter smag og presset hvidløg. Smag til med citronsaft og tamari.

Du kan evt. også røre lidt kokosmælk i dippet.


tamaridip

1/2 dl tamari

ristet sesamoliie


Rør de to ting sammen.



thailandsk sur/sødt dip


1 dl riseddike

1 spsk sukker

2 spsk finthakket gulerod

2 spsk finthakket agurk

1 spsk finthakket koriander

Bring eddiken i kog med sukkeret og lad det afkøle. Tilsæt evt. lidt vand og smag til med salt og sukker.

Kom gulerod og agurk i og lad gerne eddiken stå nogle timer eller natten over.

Rør korianderen i lige før serveringen.



Print Friendly
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *