Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

lørdag

12

december 2015

19

KOMMENTARER

vegetarisk eller vegansk julemiddag – postejer og pateer

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter, julemad

 

når grønt går til fest

valnøddepostj.2

hvad du ønsker, skal du få …

Den eneste julegave, jeg ønsker mig i år er, at klimatopmødet i Paris vil munde ud i en masse omsorg for naturen og klimaet.

Jeg startede min blog for 6 år siden, da vi havde COP15 i København i håb om, at NU måtte der ske noget på det grønne område. Men tiden har vist, at det ikke er politikerne, vi skal vente på. Eksperterne siger ganske vist, at vi skal skære ned på oksekødet, men i dette kødfundamentalistiske land skal vi nok ikke regne med den slags anbefalinger fra politikerne. Og hvad med alle de stakkels svin? Skal vi have ændringer, er vi nødt til selv at tage gaflen i egen hånd.

Gør som klimaforkæmperen Arnold Schwarzenegger bramfrit foreslår: “Eat some fucking tofu!” Læs mere om Arnolds klimakærlige tanker her.

Mit forslag til årets julemiddag er en klimavenlig valnøddepostej med rødkålssalat eller grønkålssalat. Og så får du nogle af de tidligere års forslag til julemad med, så der er noget at vælge imellem.

 

julens paté

valnøddepostej.1

valnøddepaté

350 g porrer

150 g løg

2 spsk kokos- eller olivenolie

100 g broccoli

100 g valnødder

4 fed hvidløg

50 g havregryn

1 spsk tørret basilikum

1 spsk tørret timian

2 spsk lime- eller citronsaft

3 æg (eller 4 spsk HUSK rørt ud i 1/2 dl sojafløde eller anden fløde)

 

Snit porrerne. Hak løgene. Del broccolien i små buketter.

Svits porrer og løg i olien, til porrerne er bløde. Tilsæt broccolien og svits endnu et par minutter. Hak valnødderne mellemgroft og rør dem i farsen. Hak hvidløgene fint og kom dem i sammen med havregryn og krydderurter.

Smag til med citrussaft og salt og peber.

Rør æggene i et ad gangen (eller tilsæt HUSK).

Pres farsen sammen i skålen og lad den hvile en halv times tid.

Vurdér konsistensen. Måske skal der lidt flere havregryn i. Læg farsen i en smurt postejform og bag den i en 200 grader varm ovn ca. 35 minutter.

Du kan også bage farsen i små postejforme. De bages ca. 20 minutter.

 

granatæble er både pynt og powerfood

granatæble

Der er kerner fra granatæble i julens rød-grønne salat.

 

grønkålssalat med granatæble

grønkålssalat-m-granat.2

Servér en grønkålssalat til julemiddagen – eller måske en klassisk rødkålssalat som nedenfor.

 

rødkålssalat med pærer og clementiner

rødkålssalat m pærer og clementiner

flere forslag til julemiddag:

spidskålspaté

spidskålspaté

 

svampeterrine

svampeterrine-3

 

mandelpostej

mandelpostej-m-engel-a

 

bønnepaté

bønnepaté.julepaté.2

 

linsepostej med valnødder og salvie

linsepostejer

 

svampe/valnøddepostej med ovnbagte rodfrugter

svampepostej-2

 

min egen julesovs

Jeg har udviklet en speciel plantebaseret julesovs, som du kan finde her.

Du kan også overveje Jamie Olivers julesovs, hvis du vil have sovs til julemiddagen.

 

Print Friendly, PDF & Email
Share

19 Kommentarer

  1. Wanda
  2. Wanda
    • Wanda
        • Wanda
          • Wanda
          • Wanda

Skriv et svar til Wanda Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.