kirstenskaarup.dk

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

tomattarter m vagtelæg

Skrevet af , Posted in forretter

 

en lille festret

tomattartar

råt er godt

Nogle er til råt kød. Jeg er til rå tomater. Selv om jeg først blev vegetar, da jeg var 20, har jeg aldrig smagt råt kød. Men jeg garanterer, at denne tomattartar smager rigtig dejligt.

Du kan servere tartaren som en forret eller som en frokostret.

Hvis du er veganer, udelader du blot vagtelæggene.

tomattartar.2japanske lygter

tomattartar m vagtelæg

4 vagtelæg (kan udelades)

4 modne, kødfulde tomater

2 spsk soltørrede, hakkede tomater i olie

2 spsk tomatpasta

1 spsk finthakket skalotteløg + 4 hele løgringe

2 spsk hakkede, sorte oliven

2 spsk ristede, hakkede pinjekerner

1 spsk snittet estragon

olivenolie

karse

2 spsk kapers

 

Læg vagtelæggene i kogende vand og kog dem 3 minutter. Læg dem straks i koldt vand og afkøl dem. Pil dem forsigtigt.

Skær tomaterne i små terninger. Fjern kernerne.

Rør tomaterne med de tørrede tomater, tomatpasta, det hakkede skalotteløg, oliven, pinjekerner og estragon.

Smag til med salt og peber.

Tryk tomatmassen ned i en rund eller oval metalform og sæt fire portioner på fire tallerkener. Du kan også forme tomattartaren med en ske.

Del æggene og sæt dem på toppen af de fire portioner. Sæt dem i en lille løgring.

Dryp med lidt olivenolie rundt om tartarerne og drys med karse og kapers.

 

tomattartar.1

 

Print Friendly
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *