kirstenskaarup.dk

veganske bøfferArkiv

fredag

12

oktober 2018

10

KOMMENTARER

selleribøffer eller frikadeller – plantefars til tiden

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

 

bøffer??? dem laver man da af plantefars!

 

Betyder udseendet noget? Nææææee, det burde det ikke, og så alligevel. Jeg har netop afleveret manuskriptet til min kommende bog om “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”, se evt. mere her (udkommer januar), og så er tiden inde til at tænke på, hvordan forsiden skal se ud.

Da jeg selv tager bogens billeder, hænger jeg på den. Mit første forslag var ovenstående, men det blev forkastet af forlaget, og så måtte jeg i gang med mange andre forsøg på en løsning. Nu er den heldigvis fundet, og alle er tilfredse.

Den ekstra omgang med fotoapparatet affødte så endnu en opskrift, som ikke er med i bogen. Det er disse selleribøffer og -frikadeller.

Hvis det skal være helt rigtigt, er en selleribøf en hel skive selleri, som koges, paneres og steges. Den serveres lidt som en wienerschnitzel. Du kan se opskrift på en klassisk selleribøf her eller på en selleribøf de luxe her.

Da jeg startede som vegetar for en menneskealder siden, var der ingen ende på de drillerier, jeg måtte lægge øre til, bl.a. om selleribøffer. Dengang var selleribøffen i virkelig bad standing! Og noget mere latterligt, end at en ung pige tænkte på dyrevelfærd var da helt ude i hampen!

Tænk en gang: nu er der gået 50 år, og rigtig, rigtig mange kan i dag se, at det eneste rigtige er at spise mad fra planteriget. Der er i øjeblikket ikke en dag, hvor blade, aviser, radio og TV ikke diskuterer vores skadelige kødforbrug og opfordrer til plantemad. Det eneste sørgelige ved denne opvågning er, at det skyldes vores egen – gennem årtier – bevidstløse destruktion af selve vores fundament: den jord vi lever på og ikke kan leve uden. Det skærer mig også i hjertet, at det ikke også er manglen på dyrevelfærd, der driver folk mod plantemaden. På det punkt er det åbenbart nemmere stadig at lukke øjnene.

.

Sellerifarsen kan enten steges som bøffer eller frikadeller – eller halvt af hvert.

.

.

fritter som tilbehør

Danskernes yndlingstilbehør til bøffer eller frikadeller er sovs og kartofler. Så kan vi næsten ikke blive lykkeligere!

Det er også fint, men vil du have en afveksling til de kogte kartofler, kan jeg anbefale disse næsten fedtfri fritter, som er bagt i ovnen med meget lidt fedtstof. Her har jeg brugt både kartofler, søde kartofler og selleri. Se opskriften her.

.

selleribøffer/frikadeller

(4 bøffer og 8 frikadeller)

50 g solsikkekerner

50 g valnødder

75 g skalotteløg

200 g renset porre

400 g renset selleri

100 g kartofler

kokos- eller olivenolie

1 spsk tørret salvie

1-2 spsk grov sennep

3 spsk loppefrøskaller (HUSK)

ca. 5 spsk havregryn

2 spsk tamari

salt, friskkværnet peber

havre- eller hvedemel

.

Rist kerner og nødder på en tør pande til de er gyldne. Hak dem og sæt dem til side.

Hak løgene og snit porrerne.

Findel selleri og kartofler i en food processor.

Varm 2 spsk olie op på en meget stor pande eller wok og svits løg og porre 4-5 minutter.

Tilsæt selleri og kartofler og svits endnu 4-5 minutter. Tilsæt salvien.

Lad blandingen afkøle lidt og tilsæt de hakkede kerner/nødder, sennep, loppefrøskaller, havregryn og tamari. Rør farsen godt sammen og smag til med sennep, tamari, salt og peber.

Pres farsen sammen i skålen og sæt den i køleskabet en times tid, evt. til næste dag.

Vurdér konsistensen og tilsæt evt. lidt flere havregryn, hvis farsen ikke er fast nok.

Form bøffer eller frikadeller af farsen. Vend dem i mel og sæt dem i rigeligt varm olie på en pande.

Steg frikadellerne og/eller bøfferne gyldne på begge sider.

.

.

ny bog lærer dig at stå på tre ben

Mon ikke de fleste, der læser med her, kender Anette Harbech Olesen i Aarhus – og hendes blog Mad for livet? Anette er en meget anerkendt og respekteret ernæringsekspert. Anette har en række kloge bøger om kost og ernæring bag sig, og nu har hun netop udgivet en ny: “Mad, mening & magiske øjeblikke”.

Når jeg ovenfor skriver, at bogen står på tre ben, er det fordi Anette deler det kloge liv op i tre essentielle dele, som hun kalder taburetteknikken, hvor balancen i livet kan søges gennem tankens kraft, madens kraft og aktivitet og søvn.

Anette betoner vigtigheden af at holde den indre kemi balance, og det gør man bl.a. gennem sine tankemønstre. Kommunikation med kroppen er vigtig for sundheden, for også cellerne har en udløbsdato. Den kan man bl.a. forlænge med sund mad, positive tanker, bevægelse og sund søvn.

Krop og psyke er tæt forbundet, og kroppens  evne til selvhelbredelse er ofte undervurderet. Men ved at finde meningen med livet og være bevidst om vore valg, kan vi få et sundere liv. Det fortæller Anette engageret om i bogen – og så understreger hun – ikke mindst – betydningen af et varmt knus og kærlige tanker! Gode ord at høre i en kuldslået tid.

Foruden den filosofiske del indeholder bogen en lang række lækre opskrifter på alle dagens måltider. Det er ingen dum idé at finde balancen på tre ben!

Bogen er udgivet af Gyldendal og kan købes hos din lokale boghandler eller hos Saxo.

..

Share

onsdag

17

januar 2018

8

KOMMENTARER

bøffer af sorte bønner med sprøde chips og godt brød

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

plantebøffer af hjemmelavet fars

Det nye år begyndte godt for vi plantespisere. Dansk Supermarked sendte det helt nye produkt, hakket plantefars, på markedet. Denne fars er vegansk. COOP har også lanceret hakket plantekød, men den indeholder æg.

Farsen indeholder desuden bl.a. soja, hvede, svampe, tomater, mandler og rødbedesaft. Desværre er farsen ikke økologisk, og konventionelt dyrket soja betyder oftest, at sojaen er GMO modificeret. Firmaet Naturli’ Foods, der fremstiller farsen, har dog dokumentation for, at sojaen er GMO-fri.

For mig er alt, der kan nedsætte dyrenes lidelser og klodens nedbrydning en lykkelig begivenhed. Jeg havde gerne set, at produktet var økologisk, men lige nu synes jeg, det vigtigste er, at vi overhovedet er kommet dertil, at vi kan købe et produkt, der måske kan få danskerne til at skære ned på deres indtag af dyr. Vi danskere spiser knap 30.000 ton hakket oksekød om året, så der er plads til forbedring!

.

lav din egen plantefars

Det er ikke fordi jeg vil gå supermarkederne i bedene, men jeg har gennem årene udviklet et stort antal plantebøffer og -frikadeller. Og hvorfor ikke lave sine egne plantebøffer fra grunden? Så er man klar over, hvad man får i munden. I disse bøffer kommer proteinerne fra sorte bønner, men man kan lave bøffer af alle mulige andre proteinkilder. MEN: når det er sagt, vil jeg også sige, at det er skønt, at det nu findes et færdiglavet produkt til travle dage.

.

brug bøfferne til pålæg, burger eller sandwichs

Alle slags plantebøffer og -frikadeller kan nydes som middagsmad, måske oven i købet på gammeldags manér med kartofler og brun  sovs. Du kan selvfølgelig også nyde dem med svitsede grøntsager og en salat.

Men bøfferne er også rigtig gode i madpakken. Det kan være på et godt gammeldags stykke rugbrød, et pitabrød eller som her i en slags sandwich.

Jeg har bagt de aflange brød af samme dej, som jeg bruger til pitabrød.

.

aflange og runde brød (pitabrød) af samme dej

Dejen til brødene er superenkel. Se opskriften her.

.

sprøde grøntsagschips gør altid lykke

Sprøde chips er lækre til bøfferne, hvad enten du spiser dem som middagsret eller som frokostret.

Der er mange penge at spare ved at tørre sine egne chips i ovnen. Se opskriften her.

.

bøffer af sorte bønner

(4 personer)

100 g sorte bønner (kan erstattes af kidneybønner eller brune bønner)

1 spsk spidskommenfrø

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie + ekstra til stegning

3 spsk loppefrøskaller

finthakket frisk chili efter smag (evt. tørret chili)

ca. 50 g havregryn

3-4 spsk kikærtemel

godt 1 dl havre- eller sojafløde

25 g solsikke- eller græskarkerner

1 stilk bladselleri

2 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber

evt. 1-2 spsk tamari

 

Læg bønnerne i blød i mindst 8 timer.

Kog bønnerne møre i nyt vand, ca. 40 minutter. Bid i en bønne efter ca. 35 minutters forløb for at mærke om de er ved at være møre.

Afdryp de kogte bønner.

Rist spidskommenfrøene på en tør pande, til de dufter.

Hak løg og hvidløg og kom dem på panden sammen med olien. Svits til løgene er let gyldne.

Hæld løgene i en skål og tilsæt de kogte bønner, loppefrøskaller, lidt hakket chili, havregryn, kikærtemel og fløde.

Blend farsen til den er sammenhængende men ikke helt findelt.

Hak solsikkekernerne og bladsellerien og rør dem i farsen sammen med citronsaft og et drys salt og peber.

Rør farsen godt sammen og smag til med salt, peber, citronsaft, chili og evt. lidt tamari.

Sæt farsen i køleskabet en halv times tid (den kan også stå til næste dag).

Vurdér konsistensen. Måske skal der lidt mere fløde i eller måske lidt mere mel eller havregryn. Farsen skal kunne formes til bøffer med hænderne.

Form runde bøffer af farsen med melede hænder og steg bøfferne gyldne på begge sider i godt varm olie.

.

.

en lækker madpakke

 

.

Share

torsdag

6

juli 2017

14

KOMMENTARER

tomatbøffer – tomatkeftedes fra Santorini

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

med hilsen fra den græske ø, Santorini

Det er ved at være højsæson for tomater, også i Danmark. Og især hvis man dyrker frugterne i et drivhus.

Selv om tomat er en af de frugter, danskerne spiser allermest af, har vi ikke vældig mange retter med tomat. Der er selvfølgelig tomatsovs og tomatsuppe, men så er ideerne også næsten sluppet op. Der er naturligvis også tomattærte og tomater med fyld. De fyldte tomater har jeg faktisk lige lavet, så der er en opskrift på vej.

Men mon ikke de fleste tomater havner i en salat?

Sydpå, hvor man kan dyrke store solmodne, kødfulde tomater, er der flere opskrifter at vælge imellem. Et eksempel er disse tomatkeftedes, som er en lokal ret fra den skønne græske ø, Santorini. Keftedes betyder kødboller eller frikadeller. Jeg har valgt at kalde mine for bøffer.

.

man kan altid blive klogere

Selv om jeg har rejst meget i Grækenland og også været på Santorini flere gange, har jeg aldrig smagt disse tomatbøffer dernede. På en god dag kan jeg ellers godt bilde mig selv ind, at jeg kender maden ret indgående i de lande eller steder, hvor jeg har rejst. Men der er altså smuttere, må jeg indse. Det var nemlig en af bloggens læsere, Dorit, en sand Santorini-ekspert, der gjorde mig opmærksom på disse bøffer.

Dorit skriver, at næsten enhver husmor på Santorini har sin egen specielle opskrift på tomatbøfferne. Jeg har så lavet min udgave her, og jeg håber, at Dorit bliver tilfreds med den!

Faktisk besøgte jeg Santorini allerede i 1978. Jeg havde arbejdet på et forlag i München og tog 3 måneders ekstra orlov, hvor jeg rejste med rygsæk ned gennem Italien til Bari. Her tog jeg båden til Korfu, hvor jeg sniffede berusende timianduft, spiste øens vidunderlige oliven og drak lidt retzina, inden jeg tog over til fastlandet og kørte med gamle skramlende busser ned gennem landet til Athen og herfra videre med små både ud til mange af øerne i Det ægæiske Hav, bl.a. Santorini.

Dengang var der ingen lufthavn på Santorini, så møjsommeligt måtte jeg med rygsækken på nakken klatre op ad den stejle bjergskråning til byen på toppen. Det var besværet værd, for vulkanøen er en af de smukkeste i ø-havet. Små, hvide kirker med azurblå tage læner sig faretruende ud over klippekanterne, kaskader af blomster myldrer overalt og et krystalklart hav blinker langt nede. Men altså: ingen tomatbøffer til mig!

.

gammelt køkken

Det græske køkken er et af Europas ældste. Digteren Archestratus skrev en af historiens første “koge”bøger i det fjerde århundrede f.Kr. Og dekorerede vaser, fade og figurer viser køkkenscener fra lang tid før vores tidsregning.

Det græske køkken hører til det sunde middelhavskøkken med masser af helsebringende råvarer. Oliven og olivenolie ligger højt på skalaen sammen med masser af grøntsager som tomater, auberginer, artiskokker, asparges, bladselleri, fennikel etc. – og bælgfrugter som tørrede bønner og kikærter. Masser af citroner og krydderurter er med til at give maden smag og karakter – og masser af antioxidante stoffer.

Kød har aldrig spillet nogen stor rolle i det græske køkken. Derimod har brød altid været en uundværlig følgesvand til måltidet. Bedst kendt er pitabrødet, men også fladbrød er almindeligt. De gamle grækere kendte ikke til spisebestik, så de spiste med hænderne, eller de brugte brødet til at “skovle” maden op med. Brødet blev endog brugt til at tørre fingrene i. Det brugte brød blev så smidt på gulvet til slaverne og til hundene.

.

tomatbøffer med bønnesalat

Spis fx en salat af store limabønner med oliven, bladselleri og valnødder til tomatbøfferne. Du kan også give brød til, men her i sommertiden vil jeg anbefale nye kogte kartofler.

.

græske tomatbøffer (tomatkeftedes)

16 stk.

3/4 kg kødfulde tomater

150 g vegansk feta eller anden feta

75 g rødløg eller skalotteløg

1/2 dl hakket persille

1/2 dl hakkede mynteblade

1 spsk tørret oregano

1 spsk citronsaft

2 tsk bagepulver

ca. 125 g hvedemel (evt. kikærte- eller sojamel)

salt, friskkværnet peber

olivenolie til stegning

.

Skær tomaterne i små terninger og læg dem i en fintmasket sigte. Drys med 2 tsk salt og lad tomaterne afdryppe 1/2-1 time (gem væden og brug den i en suppe).

Smulder fetaen fint. Hak løget fint.

Bland feta, løg, de tre slags krydderurter og citronsaften i tomaterne.

Bland bagepulveret i melet og rør det i tomatmassen sammen med friskkværnet peber. Det er vigtigt, at tomaterne hænger godt sammen. Så måske skal der tilsættes lidt mere hvedemel. Smag til med salt og peber.

Pres farsen godt sammen i skålen og sæt den i køleskabet en halv times tid.

Vurdér konsistensen. Måske skal der endnu lidt mel i. Det er vigtigt, at massen hænger sammen under stegningen.

Varm ca. 1/2 dl olie op i en pande. Sæt ”bøfferne” i den varme olie og pres dem lidt flade. Brug en ske dyppet i koldt vand for hvor ”bøf”.

Steg ”bøfferne” gyldne på begge sider.

.

servér en bønnesalat til

Denne bønnesalat passer fint til tomatbøfferne.

 

Share