kirstenskaarup.dk

vegansk tilbehørArkiv

mandag

16

april 2018

8

KOMMENTARER

ovnbagte kartofler, løg og hvidløg

Skrevet af , Posted in tilbehør

.

førstehjælp til de gamle kartofler  

 

Nu lysner det. Både direkte og i overført betydning. Dagene er blevet længere, solen skinner, og anemonerne blomstrer. Og snart må vinterens knolde og rødder vige pladsen for de nye, spæde grøntsager.

Selv har jeg lige svælget i årets første økologiske asparges. Det er en af de allerstørste mad-dage i mit univers! Kun de første nye kartofler kan fremkalde samme fryd.

Men de nye kartofler må vi vente på lidt endnu. Så skal de lidt vintertrætte gamle kartofler stadig nydes som tilbehør, har de brug for lidt hjælp. Her har de fået en lidt sprød overflade og optimeret smag ved at komme i ovnen ved høj temperatur.

Og når kartoflerne følges af to slags løg og hvidløg, kommer der ekstra smag på paletten. Dette nemme tilbehør passer fint til bøffer, frikadeller og pateer, se nedenfor.

..

ramsløgene er klar til høst

På mit eget lille ramsløg-sted er de grønne blade omsider trængt gennem bladdækket. Jeg tror mine ramsløg er de sidste i Danmark til at vise sig. Så meget desto større er glæden, når de endelig er store nok til en lækker ramsløgpesto.

Pestoen passer perfekt til de bagte kartofler og hovedretterne nedenfor.

.

ovnbagte kartofler, løg og hvidløg

(4 personer)

300 g løg (gerne både gule og røde)

1 helt hvidløg

600 g kartofler

olivenolie

salt, friskkværnet peber

frisk timian eller anden krydderurt

.

Skær løgene i kvarter. Skær hvidløgsfeddene igennem.

Skær kartoflerne i 1-2 cm tykke skiver.

Læg løg og kartofler (gem hvidløgene) i ét lag på en smurt bageplade. Pensl med olivenolie og drys med lidt salt og peber.

Sæt pladen i en 250 grader varm ovn 10 minutter.

Skru varmen ned til 200 grader.

Tag pladen ud og vend kartofler og løg. Tilføj hvidløgene og pensl med lidt olie igen.

Bag grøntsagerne færdige endnu 8-10 minutter.

Pynt med frisk timian ved serveringen.

.

spis de bagte grøntsager  til fx gulerodsbøffer

Se opskriften her.

.

… eller vælg svampe/mandelfrikadeller

Se opskriften her.

.

… eller hvad med bønnepate?

Se opskriften her.

.

… og så er ramsløgene også fremme

Ramsløgpesto passer fint til en hovedret med bagte kartofler og løg. Se opskriften her.

.

.

Share

tirsdag

4

august 2015

0

KOMMENTARER

krydret couscous m tørrede frugter og granatæble

Skrevet af , Posted in tilbehør

.

tilbehør med duft af 1001 nat

couscous m frugt.2 kopi

krydret couscous med tørrede frugter og granatæble 

50 g dadler uden sten

50 g tørrede tranebær

50 g rosiner

200 g fuldkorns couscous (se alternativ nederst på siden)

1/2-1 spsk stødt kanel

tørrede chiliflager efter smag eller frisk hakket chili

1 tsk salt

50 g pistacienødder

1 granatæble

frisk koriander

evt. harissa

 

couscous m frugt

 

Hak dadlerne og bland dem med tranebær og rosiner. Hæld kogende vand over og lad dem stå et kvarters tid. Afdryp dem.

Hæld dobbelt mængde kogende vand over couscous-grynene. Tilsæt et drys salt og lad grynene trække 10 minutter. Vend derefter rundt i dem med en gaffel og tilsæt kanel og chili. Smag til med krydderierne og salt.

Hak pistacienødderne og kom dem i couscousen sammen med de afdryppede tørrede frugter.

Del granatæblet og bank kernerne ud. Se her hvordan du gør. Bland kernerne i grynene.

Arrangér couscousen og drys med lidt flere pistacienødder, kerner af granatæblet samt frisk koriander.

Hvis du er hard core med det stærke, kan du servere 1-2 spsk harissa rørt ud i et par spsk olie til. Haissa er en nordafrikansk pasta af bl.a. chili.

 

couscous m frugt.1

 

alternativ couscous

blomkåls-couscous

Spiser du ikke hvede, kan du lave couscousen af blomkål. Se opskriften her.

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

Share

fredag

24

oktober 2014

6

KOMMENTARER

supersunde spirer

Skrevet af , Posted in Uncategorized

26. oktober 2014

nu skal der spires

spireposer

I alle disse små poser gemmer der sig en masse energi, der bare venter på at udfolde sig, når de får lidt vand.

Jeg har fået fat i en masse dejlige frø fra firmaet Friske spirer, og jeg glæder mig enormt til at få gang i de småbitte grønne kim.

Jeg må indrømme, det er nogen tid siden, jeg sidst har dyrket spirer, så jeg ser frem til at høste masser af vitaminer og mineraler fra de små stilke. Det er sådan, at når frø, kerner og bønner spires, mangedobles næringsindholdet i forhold til det hele frø. Senest har jeg dyrket radisespirer, og de blev vældig gode.

Der fås specielle spirebakker hos Friske spirer, men jeg starter med en brugt karsebakke og et par tomme olivenglas. Du kan følge med i væksten her på bloggen.

Hvis du selv har fået lyst til at gå i gang, så kig ind hos Friske spirer. Miriam, som er kvinden bag firmaet, har et kæmpeudvalg af spændende frø – og så er det noget, der er absolut overkommeligt rent økonomisk. Jeg tror næppe, man får flere friske næringsstoffer for pengene end fra sine egne små spirer. Og børn elsker at følge de små grønne skud, der udvikler sig dag for dag.

 

kommentarer

Hvis du har erfaring med spirer, så fortæl gerne om det i svarfeltet, som du finder, hvis du trykker på “Kommentarer”  ovenfor tv. lige under datoen.

10370981_855469557818294_4581922359698783922_n

 

 


25. oktober 204

oktober er græskarmåned

græskar og løg

Græskarrene ligger rundt omkring i stabler og smiler til os i al deres buttethed. Det er nu, vi skal nyde det smukke og sunde “bær”.

Især græskarsupper er populære, og her på bloggen er fx en græskarsuppe med nigellafrø, græskarsuppe fra en orientalsk bazar og græskarsuppe med knas og kerner.

En hurtig frokostret – eller et tilbehør – er bagt græskar med rygeost.

 

bagt græskar m rygeostcreme

græskar m rygeost

 


… en hovedret må der til

Men først vil jeg sige hjertelig tak for alle de positive tilbagemeldinger, jeg fik i går, både her på bloggen og pr. mail. Det er dejligt at høre, at I er så glade både for indhold og udseende.

Der er ting, der skal ændres og forbedres, men jeg håber, I har tålmodighed. Opskrifterne skulle dog være i god form.

Det er ikke meningen, at jeg vil spamme jer med nyheder hver dag, men jeg vil ikke snyde jer for en hovedret i denne uge. Det er blevet en hurtig simre-ret med masser af næring til alle celler.

 

bønner og peberfrugter i løgsalsa m kokosmælk

bønner-i-løgsalsa.3

Se opskriften her.

 

spis fx krydrede kartofler til 

krydrede kartofler

 Se opskriften her.

 

Share
Side 1 af 212