Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

vegansk pastaretArkiv

tirsdag

5

juni 2018

14

KOMMENTARER

orientalsk inspireret pasta med blomkål og løg (glutenfri)

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

spicy fettuccine med blomkål og løg

superlet sommerret

Det dejlige sol- og sommervejr kalder på let mad. Let for maven – men også nemt og hurtigt at tilberede.

Denne hurtig-ret kom til verden, fordi jeg havde fået en pose fettuccine af bønner forærende. Fettuccine er den lidt brede, flade form for pasta, som fås både med hvede alene eller tilsat spinat.

Jeg er ikke nogen stor fan af pasta. Det er jo bare mel og vand, selv om der efterhånden fås sundere udgaver, fx af boghvedemel eller som denne pasta lavet af bønner. Det betyder, at den også kan nydes af gluten-, æg- og laktoseallergikere.

Faktisk var jeg ikke særlig positivt indstillet, da jeg dumpede pastaen ned i det kogende vand. Derfor tænkte jeg, at en barbeque-stærk sovs til fyldet af blomkål og løg kunne give personlighed retten. Så det havde jeg parat, da pastaen var kogt.

Og jeg blev glædeligt overrasket over pastaen. Den er ikke blot lækker, den har et godt “bid”, og den indeholder  flere proteiner og færre kulhydrater end hvedepastaen. Du kan selvfølgelig sagtens bruge den vanlige fettucine – eller for den sags skyld ALLE slags pasta. Vælg i så fald én med spinat, mest for farvens skyld.

Bønnepastaen fås i tre udgaver: grøn, orange eller sort. Jeg har brugt den grønne. Du kan også købe pastaen i supermarkeder. Jeg tror, min er fra Irma.

.

kloge hoveder er fyldt med antioxidanter og andre gode sager 

Dette smukke hoved indeholder masser af antioxidanter, der modvirker inflammation i kroppen. Som alle kåltyperne er det i det hele taget super-sundt og ser ud til at forebygge kræft. Spis gerne kål hver eneste dag året rundt. Det er en kæmpegave til din krop. Og der er mange typer at vælge imellem.

.

fettuccine med en hilsen fra Østen

Hverken pasta lavet af hvede eller denne bønnepasta har vildt meget smag i sig selv. Derfor synes jeg, det er en god idé at servere pastaen a la en orientalsk servering. Du kan lave barbecue-sovsen mere eller mindre stærk efter smag og behag.

Jeg har lagt lidt creme fraiche på toppen og drysset med sorte sesamfrø. Men denne tilføjelse kan du sagtens udelade. Og har du ikke sorte sesamfrø så brug de brune – eller drys med hakkede saltede jordnødder.

.

orientalsk inspireret pasta med blomkål og løg

(4 personer)

BBQ-sovs:

2 spsk tamari (soja)

4 spsk chilisovs

1-2 spsk reven ingefær

1 spsk ahornsirup

2 tsk røget paprika

1-2 spsk reven ingefær

friskkværnet peber

pasta:

200 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk jomfruolivenolie

1 lille blomkål, ca. 1/2 kg

400 g fettuccine (enten hvede med spinat eller bønnefettucine)

evt. 1 dl havre-creme fraiche eller planteyoghurt (kan udelades) 

3 spsk fintsnittet koriander (evt. persille)

salt, peber, citronsaft

sorte sesamfrø (kan udelades)

.

Rør først sovsen sammen og smag den godt til. Hvis du vil have den stærkere, så tilsæt lidt mere chili, enten frisk eller tørret, evt. også ingefær.

Skær løgene i tynde både og steg dem gyldne på en pande med olien.

Skær blomkålen i tynde skiver. Brug også de pæneste grønne blade.

Kom blomkålen på panden og hæld sovsen over. Svits et par minutter. Blomkålen skal stadig have bid, så den skal nærmest kun varmes igennem.

Kog fettucinen i rigeligt kogende vand med et drys salt. Kog pastaen efter anvisningen på pakken.

Afdryp pastaen og fordel den på fire tallerkener. Læg grøntsagsblandingen over, drys med hakket koriander og servér straks.

Hvis du vil have lidt ”creme” på toppen, så rør creme fraichen med koriander (eller persille) og smag til med citronsaft, salt og peber.

Drys evt. med seamfrø.

.

 

Share

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

sprøde pastaskaller m svampecreme

Skrevet af , Posted in hovedretter

svampe i skaller eller rør 

pastaskaller-m-svampe-2

Denne ret er kommet til verden, fordi jeg til min glæde fandt disse store pastaskaller i Ljubljana i Slovenien for et par måneder siden. Jeg havde ledt efter dem i Danmark i årevis – for blot at finde dem på tilbud i Netto, da jeg kom hjem!

Det kommer nu bloggens læsere til gode, for Netto har stadig skallerne (august 2014) – i al fald i nogle butikker.

Kan du ikke finde disse store skaller, kan du bruge andre former for pasta, fx cannellonirør, men disse skal i givet fald dækkes med en tomatsovs, inden de kommer i ovnen. Du kan også bruge friske pastaplader, som rulles sammen om fyldet.

pastaskaller-m-svampe-3pastaskaller-m-svampe

sprøde pastaskaller m svampecreme

en håndfuld tørrede svampe

50 g skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

300 g svampe: champignon, østershatte, kantareller etc.

1 spsk frisk timian eller anden krydderurt

2 dl sojafløde eller anden fløde

citronsaft

ca. 20 store pastaskaller eller anden pasta

evt. reven ost, evt. vegansk

ærteskud eller andet grønt drys

 

Bræk de tørrede svampe i små stykker og hæld kogende vand over. Lad svampene udbløde en times tid.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare. Skær de friske svampe i små stykker og tilsæt dem sammen med de afdryppede, udblødte svampe.

Svits svampene nogle minutter ved rask varme og tilsæt timian og fløde. Lad svampene simre et øjeblik og smag til med citronsaft, salt og peber.

Kog pastaskallerne i rigeligt letsaltet, vand efter anvisningen på pakken. De store pastaskaller, jeg har brugt i opskriften, skal koge mindst 10 minutter.

Afdryp pastaen og fordel svampefyldet i skallerne. Drys evt. med reven ost. Sæt de fyldte skaller i en smurt ovnfast form og bag dem i ovnen, til de er gyldne, 15-20 minutter.

Servér skallerne med grønt drys og giv en mættende salat til, fx en rødbedesalat med fuldkorn og linser.

 

rc3b8dbede-c3a6blesalat-2rc3b8dbede-c3a6blesalat-1

rødbede/æblesalat med peberrodsdressing

Denne pastaret er tænkt som et let sommermåltid, men skal den kunne mætte en sulten mand, er det en god idé at servere en fyldig salat til. Det kan fx være denne rødbedesalat med æbler, linser og hele korn.

 

Share