Kirstenskaarup.dk

vegansk hovedretArkiv

mandag

8

april 2019

2

KOMMENTARER

ristet blomkål og hasselnødder på majsbund

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

en bund der stråler som forårssolen

Her er en solgylden ret, der matcher foråret udenfor. Den gyldne bund er af majsmel, men det er ikke den sædvanlige polentadej. Her har jeg rørt majsmel med silketofu og havremælk til en slags tyk pandekagedej. Meningen er, at majsbunden, nødderne og limabønnerne (butter beans) på toppen leverer proteinerne, mens de flerfarvede blomkål indeholder både vitaminer, mineraler og sekundære plantestoffer.

Du kan dog godt servere “tærten” uden bønnerne. I en snæver vending kan du bruge bønner fra dåse. Ellers sæt bønnerne i blød mindst 8 timer og kog dem møre i nyt vand 35-40 minutter. Se evt. om kogning af bønner her.

.

kulørt blomkål

Her er lilla og gul blomkål sammen med grøn romanescokål. Grønsagernes farve indeholder vigtige plantestoffer, og dem kan man ikke købe på apotektet. Derfor er det vigtigt at vælge grøntsager med mange forskellige farver.

Du skal dog ikke løbe byen rundt, hvis du ikke kan finde kulørt blomkål. Den gode gammeldags, hvide kan også bruges. Jeg har anvendt lilla, grøn og hvid blomkål i retten.

.

Hvis du ikke har en støbejernspande eller anden ovnfast pande, kan du bage bunden i et almindeligt tærtefad eller en bageform. Du kan med fordel brede dejen ud i et tyndere lag, end jeg har gjort. Min bund blev nemlig lige lovlig bastant!

Hvis du er til det stærke, så tilsæt lidt frisk hakket eller smuldret, tørret chili til majsdejen.

.

Du kan bruge meget andet forskelligt “topping” til tærten, fx er stegte løg og svampe i flødesovs også en fin løsning (udelad i så fald jordnøddesovsen).

.

jordnøddesovs (sataysovs)

En stærk indonesisk sataysovs passer fint til “tærten”. Især hvis du ikke har kommet chili i dejen.

.

ristet blomkål og hasselnødder på majsbund

(4 personer)

250 g silketofu (kan erstattes af havre creme fraiche)

4 dl havremælk eller anden mælk

200 g groft majsmel (ikke polenta)

1-2 tsk sort salt, friskkværnet peber

2 spsk gærflager

1 spsk gule chlorella-alger (kan udelades)

1 tsk gurkemeje

2 spsk citronsaft

topping:

150 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

600 g blomkål, gerne i forskellige farver

evt. 1 dåse store hvide bønner (butter beans), eller tørrede kogte, se ovenfor

25 g hasselnødder

frisk krydderurt

evt. jordnøddesovs (sataysovs)

 .

.

Pisk tofu, havremælk, majsmel, salt, gærflager, evt. alger samt gurkemeje grundigt sammen.

Smag godt til med salt, peber og citronsaft.

Hæld dejen i en smurt ovnfast form eller pande. Jeg har brugt en støbejernspande.

Bag majsbunden i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter, til den er gennembagt (afhængigt af tykkelsen på både formen og dejen).

Rist imens løg og kål: skær løgene i både og hvidløgene i skiver.

Del blomkålen i små buketter.

Rist løgene til de er let gyldne. Tilsæt blomkålen og svits den nogle minutter. Den må gerne forblive sprød.

Hvis du ønsker yderligere proteiner så svits en dåse afdryppede butter beans eller andre bønner med på panden. Du kan også udbløde og koge tørrede bønner.

Læg grøntsagerne på majsbunden, når den er bagt.

Skær nødderne igennem og rist dem gyldne på en tør pande. Drys dem på retten.

Drys også med friske krydderurter efter valg. Jeg har brugt timian.

Lav evt. jordnøddesovsen.

.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

22

marts 2019

4

KOMMENTARER

marokkansk inspireret linsegryde m squash og auberginer – hilsen fra den hvide by ved havet

Skrevet af , Posted in hovedretter, rejser

.

den hvide by med de dybe rødder i historien

Essaouira er en smuk fiskerby ved Marokkos sydlige kyst. Byen kigger i læ af øen Mogador, som byen tidligere også blev kaldt.

Essaouira (som betyder “den velskabte”) er en meget gammel by, der kan føre sin historie tilbage fra før vores tidsregning. Byen blev erobret af portugiserne i 1500-tallet. De byggede fæstningen Castelo Real de Mogador, som stadig knejser over byen. I 1700-tallet flyttede landets sultan hovedstaden til Essaouira og inviterede jødiske købmænd og håndværkere til byen for at styrke handlen med Europa.

.

Jeg kom første gang til Essaouira for over 25 år siden. Dengang var det en stille fiskerby med få besøgende. Jeg har været så lykkelig at komme tilbage til den smukke by mange gange siden, og for hver gang er turiststrømmen tiltaget. I dag er turisme af enorm betydning for byen med de 60.000 indbyggere.

Fiskeri er dog stadig en vigtig del af byens liv. Og selv om jeg ikke kan acceptere fiskeri, er det fascinerende at møde folkelivet på molen i Essaouira. Talrige azurblå skibe er trukket på land eller vugger stille i inderhavnen. Her fascineres jeg til stadighed af det lokale, travle liv og ser, hvordan nettene smides i land og bødes – og de seneste nyheder udveksles blandt de lokale.

.

.

.

på UNESCOs verdensarvsliste

Både medinaen og den øvrige arkitektur i Essaouira er på UNESCOs verdensarvsliste. Det glæder en elsker af denne by enormt. Det betyder, at også kommende generationer vil kunne opleve et enestående eksempel på en europæisk inspireret, militær fæstningsby fra 1700-tallet. Og danskerne har såmænd også været der, før jeg kom! I 1765 opførte Danmark et konsulat i byen, tegnet af arkitekten Vilhelm Schrøder.

.

den hvide by

Essaouira kaldes den hvide by, og sådan tager den sig også ud, når man nærmer sig bymuren. Indenfor knejser de hvide huse højt over havet. På den anden side af byen buldrer Atlanterhavet ind mod fæstningens tykke mure.

Bevæger man sig ind i byens smalle smøger, ser man, at det blå Atlanterhav så at sige er trukket på land, forstået på den måde, at mange huse, døre og vinduer er malet i den smukkeste azurblå farve. Det er ikke blot duften af saltvand, de minder om havets nærhed, også havets blå toner er generøst fordelt over byen.

.

omsorg for dyrene findes også i Essaouira

Da jeg kiggede nærmere på den blå skrift på de hvide krukker, blev jeg glædeligt overrasket. Også her er der mennesker, som ser på dyr som levende væsener med ret til livet.

.

.

fremtidens proteiner på markedet

For mig er det naturligvis allermest interessant af strejfe omkring blandt sække med linser, bønner og kikærter, blandt bjerge af mynte, vogne med brød, pyramider af oliven og mængder af solmodne grøntsager.

Jeg synes, det er fascinerende, at marokkanerne og mange andre folkeslag i årtusinder har levet af de basisfødevarer, som er de eneste rigtige at spise. Det vil sige: dem der ikke belaster jord og dyr. Nu, hvor vi har ødelagt klimaet, er vi alle tvunget til at ændre madvaner. Men jeg kan ikke lade være at filosofere over, hvor meget det ville have betydet for livet på jorden, hvis vi som her, hovedsagelig havde ernæret os af planter, høstet direkte fra jorden i stedet for først at sende dem gennem dyrene. Det er både et mageløst spild og – under de givne forhold – mishandling af dyr.

.

mynte – nationalurten

Mynte bruges ikke blot i de fleste madretter, den er også grundlaget for nationaldrikken, myntete. Som marokkanerne selv kalder teen: “marokkansk whisky”.

.

nødder, mandler og frø er også basis

Sække af jordnødder ses også på markedet. Sammen med  bunker af valnødder, mandler og andre kerner. Her sælges sundhed simpelt hen i sækkevis! Og mynteteen er altid indenfor rækkevidde i den karakteristiske tekande.

.

brødvognene ruller

“Mennesket lever ikke af brød alene”, hedder det. Men det kan man nu godt komme i tvivl om i Marokko. Brød er her og dér og alle vegne – og brød koster næsten ingen ting. Brød er uundværligt i den marokkanske madkultur og skal være tilgængeligt for alle.

Der ligger to opskrifter på marokkansk brød på bloggen. Kig her: marokkanske safranbrød og marokkanske brød med sesamfrø.

.

tæppesælgerne er på tæerne

Marokko er kendt for sine skønne tæpper, pøller, puder og puffer. Udvalget er enormt, og sælgerne er på tæerne for at gøre en god handel.

.

.

smykker for giganter

Kæmpe-perlekranse med mere eller mindre ægte jordrav pryder en hel væg. De fås dog også i mindre modeller, som det ses nedenfor, og så kan man jo altid falde for en smart Marokko-model ved samme lejlighed! Foto nedenfor: Hans Skaarup.

 

.

vægmalerier er populære

Vægmalerier er populære i Essaouira (se også vægmaleriet ovenfor med nøddesækkene). Måske stammer det fra den gamle tradition, som findes i muslimske lande: nemlig at hvis en familie eller et familiemedlem har haft penge nok til at foretage den eftertragtede pilgrimsrejse til Mekka, er man forpligtet til at male eller tegne rejsens oplevelser på familiens hus. Derfor ser man ofte i muslimske lande skønne, naive vægmalerier med fly, kameler, palmer etc. på de heldige familiers huse (der er rester af en sådan tegning på muren på fotoet af tæppehandleren ovenfor). Faktisk kan man sige, at disse vægmalerier er forløberen for grafittien.

.

medinaen byder på møder med mange slags mennesker

.

.

arganolie – Marokkos flydende guld

Kvinden her sælger den eksklusive arganolie, som Marokko er berømt for. I Danmark er især arganolie til kosmetisk brug kendt og værdsat. Jeg sætter selv pris på madolien. Man skal ikke stege i den fornemme og dyre olie men nyde den i en dressing – eller allerhelst som dip til grøntsagsstave sammen med nøddedrysset dukkah. Man dypper først grøntsagsstaven i olien og derefter i nøddedrysset. Det er simpelt hen en himmerigsmundfuld som en lille snack.

Argantræet er Marokkos nationaltræ og fredet. Det har vokset i landet i millioner af år og kan blive 2-300 år gammelt. Træets blade og frugter er spisekammer for mange dyr, bl.a. geder, som ofte ses klatre på træets grene. Hvis du vil se det bizarre syn, så kig på denne video.

Historien om, at nødderne helst skal gå gennem gedernes fordøjelsessystem, før de presses, er en myte. Ganske vist samles de ufordøjede nødder i nogen grad sammen fra gederens afføring, fordi de er så værdifulde, men det er besværligt, og langt de fleste argannødder høstes direkte fra træerne eller de samles op fra jorden.

Arganolien anses som lidt af et vidundermiddel, både til kosmetisk brug og kulinarisk. Olien har et højt indhold af essentielle fedtsyrer (hovedsagelig omega 3 og 9). 70% af fedtsyrerne er umættede. Olien virker antioxidant og antiinflammatorisk og indeholder E- og F-vitaminer.

.

hvad indbyder marokkansk fajance til?

De sort/hvide skåle har jeg tidligere købt i Marokko. Nu skal jeg finde ud af, hvilken marokkansk ret, der skal vække glæde (forhåbentlig!) i denne uge.

I Villa Maroc i Essaouira fik vi en linseret med pastastykker. Den var velsmagende med lidt for enkel, så jeg har bestemt mig for at lave en ret med lidt mere spræl og smag – men stadig med linser.

.

.

Jeg har valgt tre af Marokkos mest almindelige grøntsager til linseretten: auberginer, squash og bladselleri.

.

marokkansk inspireret linsegryde med auberginer og squash

(4 personer)

200 g tørrede linser eller 1 dåse med 400 g

4 forårsløg

4 fed hvidløg

1/2 kg auberginer

1/2 kg squash

4 stilke bladselleri

1 spsk spidskommen

4 spsk olivenolie

1 karton eller dåse tomater med væde

1/2 spsk stødt kanel

1-2 tsk røget paprika

harissa eller chili efter smag (se evt. om harissa her)

citronsaft

salt, rørsukker

50 g valnøddekerner

frisk mynte eller persille

 .

Kog linserne møre i vand, der dækker, ca. 20 minutter. Afdryp dem. Afdryp også evt. linser på dåse.

Snit forårsløgene og hak hvidløgene. Skær auberginer og squash i terninger. Snit bladsellerien med blade. Rist spidskommenfrøene på en tør pande til de dufter.

Tilsæt olien og svits løg, hvidløg og auberginer ved rask varme, til auberginerne er let gyldne.

Tilsæt squash, bladselleri, tomater med væde, kanel og paprika. Bring retten i kog og lad den simre under låg, til grøntsagerne er møre, 10-15 minutter.

Kom evt. lidt frisk, hakket chili eller harissa i retten. Harissa er en meget stærk chili-“pasta”, som spises meget i Marokko. Se evt. om harissa her.

Måske skal der tilsættes lidt vand eller bouillon, hvis retten er for tør.

Bland de kogte linser sammen med grøntsagerne og smag til med citronsaft, salt, sukker og evt. flere krydderier.

Servér linseretten drysset med hakkede valnødder og hakket mynte eller persille.

Giv brød til eller løskogte ris, couscous med tørrede frugter og granatæble eller hele korn.

.

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

8

januar 2019

2

KOMMENTARER

pandestegt blomkål med edamamecreme

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

lynhurtig januarmad  – skøn slankemad

 

Jeg vil gerne starte årets opskrifter med en virkelig hurtig ret: pandestegt blomkål med edamamecreme. Jeg vil jo gerne glæde de mange, der synes plantebaseret mad er besværlig at lave. Her skal der blot skæres skiver af blomkål og løg – og så skal de frosne og optøede edamamebønner blendes. Det ER da nemt!

Blomkål er en af mine yndlinge, den smager skønt, og så er den kalorielet. Det kan måske være nyttigt her efter jul og nytår.

.

blomkål og hasselnødder passer fint sammen

Proteinerne i retten kommer fra edamamebønnerne, som er sojabønner med et højt indhold af protein. Men det er en ekstra gevinst at komplettere med hasselnødder, der også indeholder proteiner, men især gode fedtsyrer.

.

mere eller mindre tilbehør

Foruden hasselnødder – eller i stedet for – kan du drysse blomkålen med tynde skiver af gulerod eller andre grøntsager, du måtte have på lager.

Stegte løg er også fine som topping, men kan evt. udelades.

Edamamecremen kan erstattes af en aller anden form for hummus. Det kan være hummus med avocado, med broccoli eller med rødbede. Se opskrifterne her.

.

pandestegt blomkål med edamamecreme 

(4 personer)

150 g løg

1 stort blomkålshoved

kokos- eller olivenolie til stegning

250 g edamamebønner

2 tsk spidskommenfrø eller stødt spidskommen (kan byttes ud med krydderurter)

1 1/2-2 dl sojafløde eller anden fløde

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber

evt. 50 g hasselnødder

1 bdt purløg

 

Start gerne med at lave bønnecremen først: tø bønnerne op og blend dem med spidskommen (eller krydderurter) og fløde, til cremen er glat. Tilsæt mere eller mindre fløde, så cremen får en passende konsistens.

Riv ca. 1 spsk af skallen på citronen. Tilsæt den til bønnecremen og smag til med 1-2 spsk citronsaft, evt. mere -skal samt salt og peber.

Du kan varme bønnecremen op eller servere den kold til blomkålsskiverne.

.

Skær løgene i ringe. Skær blomkålen i temmelig tykke skiver. Beregn to pænt store skiver pr. person. Brug også de pæneste grønne blade.

Steg løgene gyldne i olien. Sæt dem til side.

Steg derefter blomkålsskiverne til de er gyldne på begge sider.

Servér de bagte blomkålsskiver med lidt creme og stegte løg på toppen. Du kan yderligere drysse med hasselnødder. Rist evt. nødderne gyldne først.

Klip purløget og drys det på.

.

Det passer fint at servere en salat til med enten linser eller hele korn, fx nedenstående salat med perlespelt, squash og tranebær.

.

salat med perlespelt

Se opskriften her.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share