Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

umamiArkiv

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 28, det er stadig agurketid

Skrevet af , Posted in ugens menu


25. juli 2011


s t a d i g  a g u r k e t i d

spidskål og agurk

passer fint sammen i en salat. Agurkerne hænger tæt på planterne lige nu – og spidskålen er stadig sprød og lækker.

Spidskålssalater er enormt populære, skønt jeg har mødt voksne mennesker, der ikke kender spidskål. Det er virkelig synd for dem, for det er en af de mest delikate typer kål, vi har.

Spidskål kan nydes rå i salater, men den kan også snittes og ristes let på panden i olivenolie og et godt vrid fra peberkværnen. Eller den kan grilles, se her.


agurkesalat med spidskål og karrydressing


Klik på billedet, så får du opskriften.



24. juli 2011


t a’  m e d  t i l  m a r o k k o

Selv om jeg elsker al slags vejr – også regnvejr – drømmer jeg lige nu om en lækker tomatsalat, som jeg fik i en olivenlund i Marokko, badet i sol og varme.

Hvis du også drømmer om sommer og solmodne tomater, så kig her:


marokkansk tomatsalat


Klik på billedet, så får du opskriften.

Måske har du også fået lyst til et glas marokkansk myntete?


myntete



23. juli 2011


r e d  h o t  c h i l i  p e p p e r s

 

er der et band, der hedder.

Jeg vil nu hellere putte chilierne i munden end jeg vil lytte til dem, fx i den spanske dyppelse eller “sovs”, der hedder mojo.

Mojo er lækker som dip til rå grøntsagsstave, eller den kan serveres til grillede grøntsager.



chilimojo med mandler

Knus 50 g smuttede mandler i blenderen.

Tilsæt 2 skiver daggammelt hvedebrød, 1 stor hakket, rød peberfrugt uden kerner, 1 hakket chili (eller efter smag) uden kerner, 2 fed hvidløg, 2 spsk hvidvinseddike, et drys salt og ca. 1 dl olivenolie.

Blend sovsen til den er ensartet og smag til.



22. juli 2011


n u  e r  d e t  æ r t e t i d


friske ærter

Mange grøntsager kan gemmes og smager stadig lige godt. Ærterne er en undtagelse. Det er en helt unik oplevelse at plukke ærtebælgen af planten og spise de små grønne kugler lige på stedet.

Jeg er vokset op på landet med masser af friske ærter om sommeren. Derfor har jeg altid syntes, at det var lidt synd for byboerne, der kun kan købe ærter i en brun papirspose. Ærter ændrer nemlig smag i samme sekund de er høstet.



Det skal dog ikke afholde nogen fra at nyde de små grønne “vitaminpiller”, friske eller ej.

Nyhøstede ærter er dejlige at bruge i en salat. Lidt mindre friske ærter kan koges til en lækker suppe.

Her kommer en ærtesuppe med ingefær. Suppen smager lige godt varm som kold, så man kan afpasse serveringen efter vejret.


ærtesuppe med ingefær


Klik på billedet, så får du opskriften.


21. juli 2011


 d e t  e r  s t a d i g  s o m m e r  –

o g  k a r t o f l e r n e  e r  s t a d i g  

(l i d t ) n y e

.

kartoffelsalat

Salat af de nye danske kartofler ligger højt på listen over de mest søgte opskrifter på bloggen. Jeg arbejder derfor her i sommer med at opfinde nye salater med kartofler.

Kartofler er en af mine absolutte favoritter. Jeg elsker dem kogte, bagte, stegte og i en salat. Jeg laver supper af dem, og jeg spiser dem som pålæg.

Jeg laver også små hapsere af dem som forret med noget spændende på toppen, fx en klat mayonnaise med masser af krydderurter – eller smagt til med reven peberrod og en dusk karse på toppen. Lidt afdryppet yoghurt dækket med “kaviar” af tang (fås i nogle supermarkeder) og taperade med papirtynde strimler af økologisk citronskal osv, er heller ikke ad vejen.


Kille Enna

Jeg har tidligere anbefalet Kille Ennas skønne bog med masser af lækre kartoffelopskrifter. Jeg vil lige gøre opmærksom på den igen:



Hvis man er kartoffelfan, er bogen værd at stifte bekendtskab med. Her er simpelt hen ALT om kartofler, incl. lækre opskrifter.

Faktisk skrev jeg selv for mange år siden en bog om kartofler (sammen med havebrugskonsulent Erik Kiel). Det var nærmest før farvebilledet var opfundet, og den er forlængst udsolgt. Men er man virkelig kartoffelfreak, kan bogen lånes på biblioteket.



farserede svampe

Men mennesket lever jo ikke af kartofler alene, så hovedretten i denne uge er de store såkaldte porcinisvampe. De er blevet fyldt med en plantefars og udgør en nem middagsret sammen med kartoffelsalaten.

En salat med perlebyg eller perlespelt kan evt. fuldende måltidet.

Her ligger portobellosvampe til venstre i billedet og hygger sig blandt andre delikatesser på Albert Cuyp markedet i Amsterdam.


umami for alle pengene

Den eftertragtede umamismag finder man bl.a. i svampe, især i shiitakesvampe, men også i Karl Johan, som begge findes i de farserede svampe.


store smagsoplevelser for små penge

Den grønne mad giver i det hele taget store smagsoplevelser for små penge.




u g e n s  m e n u



farserede portobellosvampe


En plantefars kan fyldes i mange slags grøntsager: udhulede auberginer, squash, løg, porrer, peberfrugter mv.

Her er det en af de store portobellosvampe, som har fået ekstra fyld af tørrede shiitake- og karljohansvampe med masser af smag.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 .

kartoffelsalat med squash og gulerod og tapenadedressing

I denne salat går den milde smag af kartofler og cashewnødder op i en højere enhed med den lidt påtrængende tapenadedressing. Den neutrale kartoffel må gerne få lidt modspil af en kraftig dressing.

Klik på billedet, så får du opskriften.



Share

torsdag

11

juli 2013

0

KOMMENTARER

hvor kommer smagen fra?

Skrevet af , Posted in hvor kommer smagen fra?

.

smagen er kongen i køkkenet

Jeg er helt enig med min kollega Oscar Umahro Cadogan, som siger: “Jeg nægter at spise kedelige rødbedebøffer”. Det gør jeg også!

Mad med mange smagsnuancer – afbalanceret på den rigtige måde – er en stor kunstnerisk oplevelse. Men hvordan lokker man de rigtige former for smag frem i en ret?

Det gør man ved at sørge for, at der er forskellige smagselementer til stede i retten. Man taler om 5 grundlæggende smagsnuancer: salt, sødt, surt, bittert og umami.

Det siger sig selv, hvor salt og sødt kommer fra.

Surt kan fx komme fra citron, eddiker eller tamarind.

Bittert fra ruccola, julesalat, radiccio, peberrod, oliven, mørk chokolade.

Umami fra shiitakesvampe, tamari (soja), tang og parmesanost.

Læg hertil noget stærkt som chili, ingefær, hvidløg og/eller peber – så skulle din ret få englene til at synge. Det er meget vigtigt, at du bliver ved med at smage til, indtil hele smagens symfoniorkester spiller lydefrit sammen.

Lav dig en samling af forskellige slags eddiker, tamari, stærke sovse, karrypasta, balsamico etc. Du behøver ikke at købe det hele på en gang. Byg langsomt samlingen op og glæd dig over de mange forskellige smagsnuancer, du kan opnå.

 

citroner er centrale

Citroner – og citrusfrugter i det hele taget – hører med til basismaden. For mig er citroner helt uundværlige som smagsgivere til mange retter.

Men ikke blot saften og skallen giver velsmag til mange retter, citrusfrugterne er også vældig sunde.

For at immunsystemet kan fungere, skal vi hver dag have C-vitamin, og det får vi i høj grad fra fx citroner. Også i citronskal findes der virksomme palntestoffer, så brug også skallen som smagsgiver. VÆLG ALTID ØKOLOGISKE CITRONER.

Citrusfrugterne beskytter mod visse kræftformer, først og fremmest mavekræft, idet C-vitamin nedbryder de kræftfremkaldende stoffer nitrat og nitrit.

Citrusfrugterne er yderligere virksomme ved at nedsætte det dårlige kolesterol, de er betændelseshæmmende, og det høje kaliumindhold er med til at regulere blodtrykket.

Drik gerne saften af 1/2 citron i lunkent vand hver dag. Spis 1/2 grapefrugt – eller drik friskpresset appelsinsaft.

Hvis du altid vil have en skøn smagsgiver ved hånden, så riv skallen af en citron eller to, pres saften af frugterne og opbevar blandingen i et lufttæt glas i køleskabet.

 

Share