kirstenskaarup.dk

umamiArkiv

onsdag

28

marts 2018

8

KOMMENTARER

mandelfarserede svampe – glædelig påske!

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, frokostretter

.

påske på planetens præmisser

Så er det påske. I år tidligt og koldt. Ikke desto mindre er det helligdagene, hvor vi fejrer ægget, genfødslen og selve livet. Det er tiden, hvor det grønnes og gror. Ligesom med julen er det også en højtid, hvor der verden rundt slagtes milliarder af dyr som en slags slagtoffer. Vi vil mødes med familie og venner og nyde god mad sammen. Det er mit ønske, at en stor del af påskemaden i år bliver på planetens og dyrenes betingelser: plantebaseret, lækker og naturlig mad.

Er dét trods alt for stor en mundfuld, er hvert eneste skridt på den grønne vej en fejring af foråret og livet.

Supermarkedet Rema 1000 siger i disse dage i store annoncer: “Vær god ved dyrene”. Tak for det, Rema. Jeg er helt enig. Jeg vil dog gerne udbygge med: “Vær god ved dyrene: hold op med at spise de forpinte væsener”.

Rema 1000’s tiltag går ud på en mærkning med tre hjerter, afhængig af graden af dyrevelfærd!!! (eller mishandling?) Tænk at dyrevelfærd kan gradbøjes. Selv med tre hjerter ville jeg betakke mig, og tænk også på, hvordan en gris opdrættet med ét hjerte har levet sit (heldigvis) korte liv. Jeg er temmelig sikker på, at det er helt HJERTE-løst.

.

en ret til dem, der ikke kan undvære kød

Svampe minder i konsistens og umami-smag lidt om kød. Derfor er retter med svampe fine at servere til gæster, der ikke synes, de har fået mad, hvis de ikke har spist kød.

Disse mandelfarserede portobellosvampe er i al fald velsmagende, og de kan enten være en forret til en middag eller en del af forskellige frokostretter.

Hvis du serverer dem som forret, så halvér ingredienserne.

.

lækkerier til påskebordet

Jeg har de seneste par uger givet ideer til påskemaden, bl.a. selleriravioli med trøffelsvampe og safrangul påskesuppe, men jeg kan også anbefale den verdensberømte gulerodstarter, rosenkål med ristede hasselnødder og dildsovs eller squashtærte med jordnøddebund.

Og så kan du finde endnu flere ideer her fra sidste års påske.

 .

mandelfarserede svampe

(4 personer)

8 portobellosvampe eller andre meget store svampe (4 stk. hvis det skal være en forret)

25 g skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk oliven- eller kokosolie

100 g tofu (kan erstattes af 1 æg)

50 g mandler

1 stilk bladselleri med blade

2 tsk tørret timian eller fintklippet rosmarin

3 spsk mandelmel (kan erstattes af mere rasp)

1/2 dl plantefløde eller anden fløde

3-4 spsk rasp

salt, friskkværnet peber

1 økologisk citron

ca. 2 dl grøntsagsbouillon

ærteskud eller en krydderurt

.

Bræk stilkene af svampene og hak dem. Hak også løg og hvidløg.

Svits de tre dele i olien, til løgene er let gyldne. Hæld dem i en skål.

Pres al væden ud af tofuen og mos den med en gaffel eller blend den.

Hak mandlerne fint. Skær bladsellerien i meget små terninger. Hak bladene.

Bland løg, tofu, mandler og bladselleri.

Tilsæt den valgte krydderurt, mandelmel, fløde og rasp. Rør farsen godt sammen og smag til med 1-2 spsk citronsaft, lidt reven skal samt salt og peber.

Lad farsen hvile lidt. Den skal være forholdsvis sammenhængende. Tilsæt evt. mere fløde eller mere rasp.

Sæt svampehattene i et ovnfast fad med ca. 2 dl kogende grøntsagsbouillon.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn 5 minutter.

Tag fadet ud og top fyldet op i svampene. Pres det godt sammen.

Læg evt. overskydende fars i en lille ovnfast skål.

Bag begge dele færdige i ovnen endnu ca. 20 minutter.

Drys med lidt ærteskud eller en krydderurt ved serveringen.

Svampene kan spises varme eller kolde. Servér evt. lidt grøn salat til.

.

Share

mandag

18

september 2017

10

KOMMENTARER

salat med kulørte beder, linser, perlespelt og sprød tang

Skrevet af , Posted in salater

.

når hele verden ser grøn ud

det grønne ekkokammer

Mon ikke mange af os går rundt i vores egne små illusionsbobler? Jeg gør i al fald. Jeg har det ligesom ærterne i H.C. Andersens eventyr “Fem i en ærtebælg”. De små søde væsener levede hele deres liv i den grønne, beskyttende bælg – og så troede de, at hele verden var grøn!

Det tror jeg også engang imellem, når alle mine “venner” på Facebook, Instagram eller andre steder også snakker om den grønne dagsorden, bliver veganere og poster lækre billeder af smuk og grøn mad. MEN: det er desværre kun en alt for lille del af sandheden. Stadig bliver milliarder af dyr pint og plaget over hele kloden, for at mennesker kan få stillet deres trang til kød. Alene på en enkelt slagterifabrik i Tyskland bliver der hver dag slagtet 26.000 svin – og fabrikken drømmer om at komme op på 30.000. Jeg mærker lidelsen og angsten hos de dyr.

Vi står med mere end halvdelen af fødderne ude over afgrunden og kan alligevel ikke se den katastrofekurs, vi er på med hensyn til klodens tilstand. Tunnelsyn og skyklapper er en dårlig kombination, når det gælder klodens fremtid. Verden kan ikke bære denne perverterede form for fremstilling af “mad”.

Men der er heldigvis grønne “pletter” rundt omkring. Mange unge mennesker nægter at være med til at ødelægge kloden yderligere og bliver veganere. Ved Ungdommens Folkemøde for nylig på Frederiksberg siger 17årige Jonathan til Politiken: “Jeg drømmer om, at vi alle bliver lidt bedre til at tage den globale opvarmning alvorligt … Regnskove bliver fældet hver eneste dag, fordi vi skal producere foder til kvæg, så vi kan få kød på tallerknen. Den overproduktion er enormt belastende for klimaet … Vi bør begrænse produktionen, og det starter med, at vi alle er mere bevidste om, hvad vi spiser.”

.

tal ordentligt

Men går det hurtigt nok? Nej! Derfor er det fuldt forståeligt, at nogle synes det går alt for langsomt og bliver meget vrede over, at vi bliver ved med at vende det blinde øje til – ikke mindst når det gælder den måde, vi behandler dyrene på. Men jeg mener ikke, det er nogen farbar vej at angribe svinebønder, slagtere og kødspisere, hverken verbalt eller korporligt.

På de sociale medier foregår der i øjeblikket en krig mellem veganere og kødspisere. Det fyger med udtalelser som mordere og syge so, hjerneskadet og grøntsagsluder. En gruppe veganere har lavet et “angreb” via Facebook på en slagter i Albertslund, og den ene gruppe har ikke noget at lade den anden høre. Det er ikke den vej vi skal gå. I situationer som disse tænker jeg altid på Michelle Obama, der klogt sagde: “When they go low, we go high”. Og med “vi” mener jeg vegetarer og veganere.

Da kødspisning er en gennem årtusinder indgroet vane, tror jeg kun, der er én ting, der virkelig rykker, og det er at servere velsmagende alternativer til mad med kød. Det er jo sådan, at mennesker hovedsagelig er afhængige af kød på grund af umami-smagen. Men dén smag fås også fra masser af vegetabilske produkter. Det har der bare ikke været meget fokus på før nu, hvor hjerneforskningen har vist, hvad det er, der gør os glade og tilfredsstillede efter et måltid mad: det er de fire grundsmage (salt, sødt, surt og bittert) + umami samt konsistens og “mundfølelse”. Det er kort sagt mad, der stimulerer alle sanser, mad som dufter, mad som er smuk, mad som smager.

.

mad med rødder i fremtiden

Jeg har været så heldig at få leveret en stor portion rødder fra grøntsagsavlerne ved Lammefjorden, der især er kendt for deres gulerødder. Men disse røde, gule og stribede beder er bestemt også værd at stifte bekendtskab med.

Hvad kan man så bruge de dejlige rødder til? Ja, man kan fx bage dem og spise dem som tilbehør til frikadeller og postejer – eller man kan lave en salat af bagte rødder og blande med fx bagt blomkål og forskellige grønne salatblade. Og nu er hasselnødderne klar til at blive plukket – hvis altså ikke de travle egern har snuppet dem alle sammen. Men har du adgang til friske hasselnødder så servér sådan en bagt salat med en hasselnøddedressing og masser af friske hasselnødder i skiver, som ristes let på en tør pande.

.

en salat med rå beder

Jeg har valgt at lave en salat med rå beder (gule og stribede beder plus rødbede). Hvis salaten skal være rigtig lækker, er det vigtigt, at skiverne er papirtynde. Ellers lad dem ligge et øjeblik i kogende vand, så de bliver en smule varmebehandlede men stadig bevarer sprødheden.

Jeg har drysset salaten med sprødstegt tang. Den kan dog sagtens undværes, men tang er leveringsdygtig med rigtig mange mineraler og sporstoffer samt proteiner. Så det er en god idé at tænke masser af tang ind i den daglige kost. Foruden den tørrede tang fås nu produkter som tangsalt, tangpesto og tangsennep, som jeg har brugt i denne dressing. Men du kan også bruge en hvilken som helst anden sennep. Se mere om tangprodukterne hos DanskTang.dk.

.

supersund tang

.

en proteinrig salat

Denne salat egner sig godt som tilbehør til en hovedret, der ikke er særlig proteinrig. Her er både linser og hele korn. Jeg har brugt perlespelt, men du kan også vælge andre hele korn som hvede, perlebyg, perlerug, boghvede etc.

Linser og korn kan koges samtidig i samme gryde, så salaten er ikke særlig tidkrævende.

.

salat med kulørte beder, linser, fuldkorn og sprød tang

(4 personer)

50 g perlespelt eller perlebyg

50 g linser

300 g beder: røde, gule og/eller stribede

2 stængler bladselleri

50 g rosiner

25 g græskarkerner

en håndfuld grønne salatblade

evt. tørret savtang

dressing:

5 spsk olivenolie

2-3 spsk limesaft

1 fed hvidløg

1 spsk røget tangsennep eller dijonsennep

salt, friskkværnet peber, rørsukker

.

Kog korn og linser sammen i ca. 20 minutter. Afdryp og afkøl dem.

Skær de valgte beder i papirtynde skiver på et mandolinjern. Hvis du – ligesom jeg – ikke bryder dig om rå (rød)beder, så hæld kogende vand over skiverne og lad dem stå 5 minutter. Vær dog opmærksom på, at den stribede rødbede nemt mister sin fine røde farve.

Snit bladsellerien med bladene fint.

Bland korn, linser, beder, bladselleri, rosiner og græskarkerner med en håndfuld grønne salatblade.

Rør olie og limesaft sammen. Tilsæt presset hvidløg og sennep efter smag. Smag til med salt, peber og limesaft – og evt. mere sennep og/eller et lille drys sukker.

Du kan også drysse med ristet tang. Rist i så fald fx savtang i lidt olie på panden, til det er sprødt.

.

 

 

Share

mandag

21

august 2017

4

KOMMENTARER

spidskålssalat med brombær, karamelliserede boghvedekerner og mormordressing

Skrevet af , Posted in salater

.

nyd de supersunde brombær i en salat

Det er sæson for både brombær, spidskål og squash i øjeblikket. Alle tre ting mødes i denne salat, der får ekstra smag af en sur-sød mormordressing og karamelliserede boghvedekerner. Det er powerfood, din krop vil elske.

.

brombærrene er modne og fulde af gode stoffer

Brombær bør man spise i mængder, når de er i sæson. Bærrene er små powerfabrikker med utallige gode indholdsstoffer, bl.a. vitaminer og mineraler, der virker antioxidante og antiinflammatoriske, og mange fibre. Men vigtigst er måske stoffet anthocyanin, der beskytter hjernen og forebygger demens og Alzheimers.

Til denne salat skal du vente med at høste bærrene, til de er helt modne – og det er de, når de slipper stilken uden modstand.

.

powerfood fra øverste hylde

Men brombærrene er ikke ene om at levere sundhed i denne salat. Kål er gudernes gave til kroppen. Spidskålen indeholder, ligesom de andre kåltyper, en masse antioxidanter og virker antiinflammatorisk.  Desuden mange forskellige kraftfulde plantenæringsstoffer, der kan forebygge kræft. Tarmfloraen elsker kål, og fibrene binder kolesterol, så det transporteres ud af kroppen.

Der er ikke brugt alverdens meget boghvede i salaten, men den er ikke desto mindre også supersund. Læs om alle de gode indholdsstoffer her.

.

slut med slatne salater

Nu er der jo ikke helt nok, at maden er sund. Der er mange andre parametre, hvis vi skal opleve mad som mere end brændstof. Hvis mad skal være en oplevelse hver eneste gang vi spiser.

Og når det gælder salater, er det på høje tid, at de gængse blandinger med grønne blade, tomat og agurk bliver sendt på pension. Bevares, de er bedre end slet ingen salat. Men den type mad kan slet ikke tilfredsstille alle de behov vores sanser har brug for – og ernæringsmæssigt er der heller ikke meget at råbe hurra for.

Skal vi blive glade og mætte og ikke overspise, skal alle sanser næres: både synssansen, lugtesansen, høresansen, følesansen og smagssansen. Og så skal de fem grundsmage, som vi er i stand til at registrere, være på plads. Det vil sige at maden, og altså her en salat, skal rumme smagen af sødt, salt, syrligt, bittert og umami. Umami betyder velsmag på japansk og er en aminosyre, som findes i proteinrige fødevarer og virker som en ekstra smagsforstærker.

Salaten her skulle gerne være smuk (synssansen) at se på, behagelig at dufte til (luftesansen), knase (høresansen), føles behagelig i munden (følesansen) og smage skønt (smagssansen).

Hertil kommer så de forskellige smagsnuancer, og her er både sødt og syrligt repræsenteret via frugterne, dressingen og de sukkerristede boghvedekerner (der sammen med den sprøde kål og de ristede kerner leverer “knas”), salt fra dressingen, syrligt fra frugterne og limesaften, bittert og umami fra boghvedekernerne. Sammen med bladselleri skulle det gerne give en salat, der nærer både smagssansen og alle de andre sanser.

.

skal det nu være SÅ besværligt at lave mad …

… tænker du måske. Det skal det selvfølgelig ikke, og hvis du synes, at NU bliver det altså for meget, så fortvivl ikke. Mindre kan gøre det, men det er i dén grad givende at have disse grundregler i baghovedet, når man laver mad. Efterhånden sidder de rent faktisk på rygraden. Og du vil opleve, at både krop og sanser er langt mere tilfredsstillet efter et måltid, hvor mange af disse elementer er til stede i forhold til et smagløst og “slattent” måltid. Desuden undlader de fleste at overspise, når maden også nærer sanserne og ikke blot fylder maven op.

Når vi alligevel står og hakker og snitter og overfører kærlig energi til råvarerne, kan vi jo passende bruge tiden på at glæde os til de smagsoplevelser, der venter, hvis vi går efter ovenstående regler. Krydderier og krydderurter gør også en stor indsats, men er du ikke helt med på disse tanker, kommer man også et godt stykke blot med salt, sukker og citronsaft.

Men det ER en stor glæde både at tilberede og at nyde mad, der smager af uuuuhhhhmmmm ….

 

.

spidskålssalat med brombær, karamelliserede boghvedekerner og mormordressing

(4 personer)

25 g hele boghvedekerner (evt. flere efter smag)

1-2 spsk agavesirup eller anden sirup

1/2 spidskålshoved

1 lille squash

2 stilke bladselleri

50 g brombær

dressing:

1 dl mandel- eller sojafløde (eller anden fløde)

1 spsk olivenolie

1-2 spsk agavesirup eller anden sirup

ca. 2 spsk limesaft

salt, friskkværnet peber

.

Rist boghvedekernerne gyldne på en tør pande. Hæld siruppen på panden og vend kornene i. Lad kornene afkøle.

Snit spidskålen fint.

Jeg har brugt en såkaldt spiralizer til at lave tynde strimler af squashen med. Men du kan også blot skære den i skiver.

Skær bladsellerien med blade i tynde skiver.

Bland spidskål, squash, bladselleri og brombær.

Rør en dressing af den valgte fløde og olien. Smag til med sødt og syrligt, så dressingen bliver tydeligt sur-sød. Smag også til med salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

Bræk de ristede boghvedekerner lidt fra hinanden og drys dem på.

.

 

Share
Side 1 af 3123