kirstenskaarup.dk

umamiArkiv

mandag

18

september 2017

8

KOMMENTARER

salat med kulørte beder, linser, perlespelt og sprød tang

Skrevet af , Posted in salater

.

når hele verden ser grøn ud

det grønne ekkokammer

Mon ikke mange af os går rundt i vores egne små illusionsbobler? Jeg gør i al fald. Jeg har det ligesom ærterne i H.C. Andersens eventyr “Fem i en ærtebælg”. De små søde væsener levede hele deres liv i den grønne, beskyttende bælg – og så troede de, at hele verden var grøn!

Det tror jeg også engang imellem, når alle mine “venner” på Facebook, Instagram eller andre steder også snakker om den grønne dagsorden, bliver veganere og poster lækre billeder af smuk og grøn mad. MEN: det er desværre kun en alt for lille del af sandheden. Stadig bliver milliarder af dyr pint og plaget over hele kloden, for at mennesker kan få stillet deres trang til kød. Alene på en enkelt slagterifabrik i Tyskland bliver der hver dag slagtet 26.000 svin – og fabrikken drømmer om at komme op på 30.000. Jeg mærker lidelsen og angsten hos de dyr.

Vi står med mere end halvdelen af fødderne ude over afgrunden og kan alligevel ikke se den katastrofekurs, vi er på med hensyn til klodens tilstand. Tunnelsyn og skyklapper er en dårlig kombination, når det gælder klodens fremtid. Verden kan ikke bære denne perverterede form for fremstilling af “mad”.

Men der er heldigvis grønne “pletter” rundt omkring. Mange unge mennesker nægter at være med til at ødelægge kloden yderligere og bliver veganere. Ved Ungdommens Folkemøde for nylig på Frederiksberg siger 17årige Jonathan til Politiken: “Jeg drømmer om, at vi alle bliver lidt bedre til at tage den globale opvarmning alvorligt … Regnskove bliver fældet hver eneste dag, fordi vi skal producere foder til kvæg, så vi kan få kød på tallerknen. Den overproduktion er enormt belastende for klimaet … Vi bør begrænse produktionen, og det starter med, at vi alle er mere bevidste om, hvad vi spiser.”

.

tal ordentligt

Men går det hurtigt nok? Nej! Derfor er det fuldt forståeligt, at nogle synes det går alt for langsomt og bliver meget vrede over, at vi bliver ved med at vende det blinde øje til – ikke mindst når det gælder den måde, vi behandler dyrene på. Men jeg mener ikke, det er nogen farbar vej at angribe svinebønder, slagtere og kødspisere, hverken verbalt eller korporligt.

På de sociale medier foregår der i øjeblikket en krig mellem veganere og kødspisere. Det fyger med udtalelser som mordere og syge so, hjerneskadet og grøntsagsluder. En gruppe veganere har lavet et “angreb” via Facebook på en slagter i Albertslund, og den ene gruppe har ikke noget at lade den anden høre. Det er ikke den vej vi skal gå. I situationer som disse tænker jeg altid på Michelle Obama, der klogt sagde: “When they go low, we go high”. Og med “vi” mener jeg vegetarer og veganere.

Da kødspisning er en gennem årtusinder indgroet vane, tror jeg kun, der er én ting, der virkelig rykker, og det er at servere velsmagende alternativer til mad med kød. Det er jo sådan, at mennesker hovedsagelig er afhængige af kød på grund af umami-smagen. Men dén smag fås også fra masser af vegetabilske produkter. Det har der bare ikke været meget fokus på før nu, hvor hjerneforskningen har vist, hvad det er, der gør os glade og tilfredsstillede efter et måltid mad: det er de fire grundsmage (salt, sødt, surt og bittert) + umami samt konsistens og “mundfølelse”. Det er kort sagt mad, der stimulerer alle sanser, mad som dufter, mad som er smuk, mad som smager.

.

mad med rødder i fremtiden

Jeg har været så heldig at få leveret en stor portion rødder fra grøntsagsavlerne ved Lammefjorden, der især er kendt for deres gulerødder. Men disse røde, gule og stribede beder er bestemt også værd at stifte bekendtskab med.

Hvad kan man så bruge de dejlige rødder til? Ja, man kan fx bage dem og spise dem som tilbehør til frikadeller og postejer – eller man kan lave en salat af bagte rødder og blande med fx bagt blomkål og forskellige grønne salatblade. Og nu er hasselnødderne klar til at blive plukket – hvis altså ikke de travle egern har snuppet dem alle sammen. Men har du adgang til friske hasselnødder så servér sådan en bagt salat med en hasselnøddedressing og masser af friske hasselnødder i skiver, som ristes let på en tør pande.

.

en salat med rå beder

Jeg har valgt at lave en salat med rå beder (gule og stribede beder plus rødbede). Hvis salaten skal være rigtig lækker, er det vigtigt, at skiverne er papirtynde. Ellers lad dem ligge et øjeblik i kogende vand, så de bliver en smule varmebehandlede men stadig bevarer sprødheden.

Jeg har drysset salaten med sprødstegt tang. Den kan dog sagtens undværes, men tang er leveringsdygtig med rigtig mange mineraler og sporstoffer samt proteiner. Så det er en god idé at tænke masser af tang ind i den daglige kost. Foruden den tørrede tang fås nu produkter som tangsalt, tangpesto og tangsennep, som jeg har brugt i denne dressing. Men du kan også bruge en hvilken som helst anden sennep. Se mere om tangprodukterne hos DanskTang.dk.

.

supersund tang

.

en proteinrig salat

Denne salat egner sig godt som tilbehør til en hovedret, der ikke er særlig proteinrig. Her er både linser og hele korn. Jeg har brugt perlespelt, men du kan også vælge andre hele korn som hvede, perlebyg, perlerug, boghvede etc.

Linser og korn kan koges samtidig i samme gryde, så salaten er ikke særlig tidkrævende.

.

salat med kulørte beder, linser, fuldkorn og sprød tang

(4 personer)

50 g perlespelt eller perlebyg

50 g linser

300 g beder: røde, gule og/eller stribede

2 stængler bladselleri

50 g rosiner

25 g græskarkerner

en håndfuld grønne salatblade

evt. tørret savtang

dressing:

5 spsk olivenolie

2-3 spsk limesaft

1 fed hvidløg

1 spsk røget tangsennep eller dijonsennep

salt, friskkværnet peber, rørsukker

.

Kog korn og linser sammen i ca. 20 minutter. Afdryp og afkøl dem.

Skær de valgte beder i papirtynde skiver på et mandolinjern. Hvis du – ligesom jeg – ikke bryder dig om rå (rød)beder, så hæld kogende vand over skiverne og lad dem stå 5 minutter. Vær dog opmærksom på, at den stribede rødbede nemt mister sin fine røde farve.

Snit bladsellerien med bladene fint.

Bland korn, linser, beder, bladselleri, rosiner og græskarkerner med en håndfuld grønne salatblade.

Rør olie og limesaft sammen. Tilsæt presset hvidløg og sennep efter smag. Smag til med salt, peber og limesaft – og evt. mere sennep og/eller et lille drys sukker.

Du kan også drysse med ristet tang. Rist i så fald fx savtang i lidt olie på panden, til det er sprødt.

.

 

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

mandag

21

august 2017

4

KOMMENTARER

spidskålssalat med brombær, karamelliserede boghvedekerner og mormordressing

Skrevet af , Posted in salater

.

nyd de supersunde brombær i en salat

Det er sæson for både brombær, spidskål og squash i øjeblikket. Alle tre ting mødes i denne salat, der får ekstra smag af en sur-sød mormordressing og karamelliserede boghvedekerner. Det er powerfood, din krop vil elske.

.

brombærrene er modne og fulde af gode stoffer

Brombær bør man spise i mængder, når de er i sæson. Bærrene er små powerfabrikker med utallige gode indholdsstoffer, bl.a. vitaminer og mineraler, der virker antioxidante og antiinflammatoriske, og mange fibre. Men vigtigst er måske stoffet anthocyanin, der beskytter hjernen og forebygger demens og Alzheimers.

Til denne salat skal du vente med at høste bærrene, til de er helt modne – og det er de, når de slipper stilken uden modstand.

.

powerfood fra øverste hylde

Men brombærrene er ikke ene om at levere sundhed i denne salat. Kål er gudernes gave til kroppen. Spidskålen indeholder, ligesom de andre kåltyper, en masse antioxidanter og virker antiinflammatorisk.  Desuden mange forskellige kraftfulde plantenæringsstoffer, der kan forebygge kræft. Tarmfloraen elsker kål, og fibrene binder kolesterol, så det transporteres ud af kroppen.

Der er ikke brugt alverdens meget boghvede i salaten, men den er ikke desto mindre også supersund. Læs om alle de gode indholdsstoffer her.

.

slut med slatne salater

Nu er der jo ikke helt nok, at maden er sund. Der er mange andre parametre, hvis vi skal opleve mad som mere end brændstof. Hvis mad skal være en oplevelse hver eneste gang vi spiser.

Og når det gælder salater, er det på høje tid, at de gængse blandinger med grønne blade, tomat og agurk bliver sendt på pension. Bevares, de er bedre end slet ingen salat. Men den type mad kan slet ikke tilfredsstille alle de behov vores sanser har brug for – og ernæringsmæssigt er der heller ikke meget at råbe hurra for.

Skal vi blive glade og mætte og ikke overspise, skal alle sanser næres: både synssansen, lugtesansen, høresansen, følesansen og smagssansen. Og så skal de fem grundsmage, som vi er i stand til at registrere, være på plads. Det vil sige at maden, og altså her en salat, skal rumme smagen af sødt, salt, syrligt, bittert og umami. Umami betyder velsmag på japansk og er en aminosyre, som findes i proteinrige fødevarer og virker som en ekstra smagsforstærker.

Salaten her skulle gerne være smuk (synssansen) at se på, behagelig at dufte til (luftesansen), knase (høresansen), føles behagelig i munden (følesansen) og smage skønt (smagssansen).

Hertil kommer så de forskellige smagsnuancer, og her er både sødt og syrligt repræsenteret via frugterne, dressingen og de sukkerristede boghvedekerner (der sammen med den sprøde kål og de ristede kerner leverer “knas”), salt fra dressingen, syrligt fra frugterne og limesaften, bittert og umami fra boghvedekernerne. Sammen med bladselleri skulle det gerne give en salat, der nærer både smagssansen og alle de andre sanser.

.

skal det nu være SÅ besværligt at lave mad …

… tænker du måske. Det skal det selvfølgelig ikke, og hvis du synes, at NU bliver det altså for meget, så fortvivl ikke. Mindre kan gøre det, men det er i dén grad givende at have disse grundregler i baghovedet, når man laver mad. Efterhånden sidder de rent faktisk på rygraden. Og du vil opleve, at både krop og sanser er langt mere tilfredsstillet efter et måltid, hvor mange af disse elementer er til stede i forhold til et smagløst og “slattent” måltid. Desuden undlader de fleste at overspise, når maden også nærer sanserne og ikke blot fylder maven op.

Når vi alligevel står og hakker og snitter og overfører kærlig energi til råvarerne, kan vi jo passende bruge tiden på at glæde os til de smagsoplevelser, der venter, hvis vi går efter ovenstående regler. Krydderier og krydderurter gør også en stor indsats, men er du ikke helt med på disse tanker, kommer man også et godt stykke blot med salt, sukker og citronsaft.

Men det ER en stor glæde både at tilberede og at nyde mad, der smager af uuuuhhhhmmmm ….

 

.

spidskålssalat med brombær, karamelliserede boghvedekerner og mormordressing

(4 personer)

25 g hele boghvedekerner (evt. flere efter smag)

1-2 spsk agavesirup eller anden sirup

1/2 spidskålshoved

1 lille squash

2 stilke bladselleri

50 g brombær

dressing:

1 dl mandel- eller sojafløde (eller anden fløde)

1 spsk olivenolie

1-2 spsk agavesirup eller anden sirup

ca. 2 spsk limesaft

salt, friskkværnet peber

.

Rist boghvedekernerne gyldne på en tør pande. Hæld siruppen på panden og vend kornene i. Lad kornene afkøle.

Snit spidskålen fint.

Jeg har brugt en såkaldt spiralizer til at lave tynde strimler af squashen med. Men du kan også blot skære den i skiver.

Skær bladsellerien med blade i tynde skiver.

Bland spidskål, squash, bladselleri og brombær.

Rør en dressing af den valgte fløde og olien. Smag til med sødt og syrligt, så dressingen bliver tydeligt sur-sød. Smag også til med salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

Bræk de ristede boghvedekerner lidt fra hinanden og drys dem på.

.

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

mandag

1

juni 2015

0

KOMMENTARER

pyt-i-pande med asparges, nye kartofler og hel boghvede

Skrevet af , Posted in hovedretter

4. juni 2015

 

med kærlig hilsen fra Samsø

samsc3b8salat-3

I flere år tog jeg til Samsø i maj, for at nyde de første nyopgravede kartofler netop på kartoffeløen par excellence. Her var jeg ude med både kartoffel- og aspargesavlere og høste de friske grøntsager direkte fra Moder Jord. Og så skulle de nydes. Troede jeg …

Men ak, det var ikke nemt at få restauranterne til at servere dét, øen er så kendt for. For et par år siden havde man holdt en konkurrence om hvilken restaurant, der kunne lave den bedste kartoffelmad. Det lød skønt, og veninden og jeg drog straks af sted mod restauranten med førstepladsen. Men nej, det stykke smørrebrød havde man ikke på kortet! Vi drog videre til anden og tredjepladsen – med samme negative resultat. Jeg havde også drømt om mange lækre serveringer med asparges. Men nej …

Da jeg kom hjem, skrev jeg til Samsøs Turistbureau og foreslog, at de arbejder på at få øens restauranter til at sætte de fantastiske grøntsager på menuen. Er der nogen der ved, om det er sket? Jeg har ikke været på Samsø siden. Jeg opgav simpelt hen traditionen med forårsturen til grøntsagsøen.

Den grøntsagsdyrkende ø har ikke desto mindre inspireret mig til denne salat med mange af øens dejlige friske råvarer – her med dip af gedeost.

 

 

 


 

3. juni 2015

 

nyt, nyt, nyt – det vælter frem

kartoffelsuppem quinoa3

Nu vælter det mildest talt op af jorden med velsmag. De nye kartofler og aspargesene er her, gulerødder og ærter er på vej. Mange af de nye grøntsager kan spises rå, men kartofler SKAL koges. Derfor er de velegnede i en suppe.

Her er en sommersuppe med nye kartofler og ærter, som kan spises både varm og kold. Sådan kan den afpasses efter det danske vejr!

.


1. juni 2015

.

powerfood på panden

asparges-pyt-i-pande.3

Hvis du vil forkæle dig selv med en lynhurtig ret sprængfyldt med gode næringsstoffer, så hop på her. Retten er en slags pyt-i-pande – dog ikke med rester. Det er tværtimod spritnye grøntsager som asparges og nye kartofler samt et par oldgamle ingredienser.

De nye kartofler indeholder masser af C-vitaminer – og så smager de guddommeligt, synes jeg. Læs om asparges´velsignelser her.

 

broccoli er ren medicin

Med på panden er også kålens konge, broccoli, som indeholder imponerende mange vitaminer og mineraler, bl.a. C-vitaminer og meget kalk. Men allervigtigst er formentlig de plantestoffer, som kaldes glucosinolater. Der er især fokus på stoffet sulforaphan, som broccoli (og blomkål) er rigt på. Dette stof beskytter kålen mod angreb fra insekter og sygomme, der kan svække planten. Laboratorieforsøg tyder på, at det er sulforaphan, der på samme måde i kroppen beskytter mod flere former for kræft.

 

asparges-pyt-i-pande

shiitakesvampe – medicin i Kina

Shiitakesvampen er min yndlingssvamp. Den er meget delikat og indeholder den eftertragtede umamismag (en grundsmag. På japansk betyder umami velsmag).

Jeg har altid tørrede shiitakesvampe på lager og kommer svampen i rigtig mange retter, ikke mindst i supper, som ofte er min hovedret, når det skal gå stærkt. Og jeg er ikke alene om at være vild med shiitakesvampen. I Kina har man brugt shiitake medicinsk i årtusinder. Faktisk kalder kineserne den for “Guds svamp”. I Japan regnes shiitake for ren livseleksir.

Shiitakesvampens indhold af lentinan øger produktionen af kroppens naturlige dræberceller og virker dermed kræftforebyggende. Svampene indeholder desuden mange antioxidanter i form af A-, C- og E-vitaminer og mineralet selen. Shiitakesvampe ser ud til at sænke blodtryk og kolesterol.

 

asparges-pyt-i-pande.2

 

gammel klassiker fortjener opmærksomhed

asparges-pyt-i-pande.4

tag fat i boghveden igen

De små “korn” eller “perler” i retten er hel boghvede. Engang var boghvede basismad i Danmark. Ikke mindst var det dagligmad på Fyn. Nu er boghvede som morgengrød blevet fortrængt af de nye smarte chiafrø. Og ikke et ondt ord om de små frø. De er meget sunde og bør bl.a. spises på grund af deres indhold af Omega 3 fedtsyren.

Men boghvede har også meget godt at byde på. Og så synes jeg, de er en dejlig afveksling til hele korn som ris, spelt, hvedekerner eller rugkerner som tilbehør. Ikke mindst hvis man ikke tåler gluten.

Boghvede indholder mange B- og E-vitaminer og mineraler og sporstoffer som kalk, magnesium,  kalium, jod, mangan, fluor, kisel m.fl. De små kantede frø er også rigt forsynet med antioxidanter, herunder stoffet rutin (findes også i bl.a. æbler og løg), som har en lang række positive helsemæssige effekter. Rutin virker bl.a. betændelseshæmmende, og det forebygger blodpropper og andre hjerte-karsygdomme.

Boghvede er fiberrig og virker rensende og vanddrivende. Boghvede er rigitg detox-mad.

Proteinet, især lysin, i boghvede har en høj biologisk værdi, næsten dobbelt så meget som i hvede. Boghvede er ikke en kornsort, men tilhører pileurtfamilien. Dermed indeholder boghvede ikke gluten og er derfor velegnet for folk, der ikke tåler gluten.

Boghvede kan spises hel som tilbehør som i denne ret, eller den kan som mel bruges i de små russiske pandekager, blinis. Knækket boghvede er fint som morgengrød.

.

.

asparges-pyt-i-pande-1


 

pyt-i-pande med asparges, nye kartofler og hel boghvede

100 g hel boghvede

4 store tørrede shiitakesvampe

250 g små nye kartofler

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie eller kokosolie

2 spsk citronsaft

300 g asparges

200 g broccoli

1 håndfuld frisk timian

2 spsk tamari (soja)

 

Skyl boghveden i kogende vand. Kog den i knap dobbelt mængde nyt vand med et lille drys salt ca. 15 minutter. Lad den afdryppe hvis der er mere væde til overs.

Læg svampene i blød i vand en times tid.

Kog kartoflerne knapt møre i vand tilsat 1 tsk sukker. Afkøl kartoflerne og skær dem i skiver.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare.

Skær svampene i strimler eller i kvarte. Tilsæt dem sammen med citronsaft og svits et par minutter mere.

Skræl aspargesene og skær broccolien i små buketter. Skær stokken i terninger.

Svits aspargesene med et par minutter. Tilsæt broccoli og timian og svits endnu et par minutter.

Kom tamari på grøntsagerne sammen en friskkværnet peber. Smag til og tilsæt ca. halvdelen af den kogte boghvede.

Servér resten af boghveden til separat.

 

hel boghvede som tilbehør

boghvede-hel.

tip

Du kan erstatte boghvede som tilbehør med quinoa, brune ris, perlespelt, perlebyg, perlerug etc.

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share
Side 1 af 212