Kirstenskaarup.dk

tørrede pærerArkiv

tirsdag

17

september 2013

0

KOMMENTARER

quinoasuppe fra Peru

Skrevet af , Posted in ugens menu

 

en supersund suppe

quinoasuppe.1

Hvis du så Frihuset på TV2 i går, hørte du min begejstring for det lille frø, quinoa, der stammer fra højderne i Andesbjergene i Sydamerika.

Læs mere om quinoa her.

Quinoa indeholder mange proteiner, det er kolesterolfrit og glutenfrit.

Her er opskriften på suppen:

quinoasuppe fra Peru 

100 g rød quinoa

100 g løg

4 fed hvidløg

1 chili – eller efter smag

4 spsk olivenolie

ca. 8 dl grøntsagsbouillon (fx vand med Herbamare bouillon)

400 g kartofler

200 g grøn squash

1 rød peberfrugt

2 majskolber (evt. tilsvarende mængde frosne løse majs)

1 avocado

1 limefrugt

1 bdt koriander

 

De små quinoafrø indeholder et sæbelignende stof (saponin) ligesom hirse og skal derfor skylles inden brugen.

Læg quinoaen i vand en halv times tid og afdryp den.

Skær løg, hvidløg og chili i små terninger (fjern kernerne fra chilien).

Svits de tre ting i olien, til løgene er let gyldne.

Tilsæt quinoaen og bouillonen. Læg låg på gryden og lad suppen simre ca. 8 minutter.

Skær kartofler, squash og peberfrugt i små terninger (fjern frøstol og kerner fra peberfrugten).

Skær majsene af kolberne og kom alle grøntsagerne i gryden.

Læg låg på gryden og lad suppen koge færdig, 8-10 minutter. Tilsæt evt. mere bouillon.

Smag til med limesaft, salt og peber.

Skær avocadoen i tynde skiver og vend dem straks i limesaft.

Servér suppen portionsvis med avocadoskiverne på toppen og drys med hakket koriander.

 


 

17. september 2013

 

 

m a d  i  t v 2  F r i h u s e t

 

tag med på madrejse

I dag, den 17. september kl. 11.30, fortæller jeg om mine mange madrejser jorden rundt i Frihuset kl. 11.30 på TV2.

en indianerfamilie på en ø i Titikakasøen

Peru

Vi skal bl.a. besøge denne indianerfamilie i Peru. Her smagte jeg for første gang quinoa, de små proteinrige frø, der dengang var helt ukendte i Danmark.

quinoasuppe fra Peru

quinoasuppe.2

I køkkenet vil jeg lave denne suppe med quinoa og grøntsager, som vi ikke kendte i Europa, før spaniolerne kom til Sydamerika i 1500-tallet.

Se  opskriften ovenfor.


16. september 2013

s v a m p e  o g  n ø d d e r

bøgehatte og nødder

svampe og nødder – det er efterår

Hasselnødderne er ved at være klar til at knase mellem tænderne. Jeg synes, at noget af det lækreste, der findes, er friske hasselnødder.

Svampene er på vej tilbage efter den lange tørketid. Ellers er det muligt at købe lækre kejserhatte og andre gode svampe.

Svampe og nødder passer godt sammen. Måske fordi de er i sæson på samme tid.

Her er en idé til frikadeller med svampe, nødder og pærer, som også er ved at være værd at sætte tænderne i.

Klik på billedet, så får du opskriften.

tofufrikadeller med svampe, nødder og pærer

tofufrikadeller m spidsk.salat


15. september 2013

 

æ b l e r n e  s p r ø j t e s

æbler i vindue

giftfri æbler?

Mon ikke de fleste af os har en fornemmelse af, at vi roligt kan sætte tænderne i et dansk æble?

Det kan vi desværre ikke. Konventionelt dyrkede æbler sprøjtes intensivt, så hvis du vil have æbler uden gift, så udelad alle importerede æbler og alle danske æbler, der IKKE er dyrket økologisk.

pyt-i-pande med æbler

æbler og kål

Dette billede af panden på et godt gammeldags brændekomfur har jeg taget på Frilandsmuseet i Lyngby.

På panden er snittet løg og æbler. Når jeg selv laver retten tilføjer jeg også snittet fennikel og/eller lidt hvidkål. Det er en dejlig nem ret som tilbehør til linse- eller bønnefrikadeller – eller blot som en varm salat, gerne tilsat en masse persille og purløg.


14. september 2014

 

 

v i n t e r f o r r å d

tørrede æbler

æbler.tørrede.frilandsm.

Min farmor var flittig til at samle vinterforråd.

Bl.a. tørrede hun skiver af æbler og pærer bredt ud på brunt papir og lagt på loftet under tagbjælkerne. Her lå skiverne og tørrede og skrumpede i sensommermånederne og blev til sund slik vinteren igennem.

En anden god måde at tørre på, er at trække frugtskiverne på en snor og hænge dem op, til de er helt tørre og kan lægges i lufttætte glas. 

Man skal sørge for, at der er lidt luft mellem hver skive, når “guirlanderne” hænges op. Og der skal være god luftgennemstrømning i rummet.

Som ekstra bonus er “guirlanderne” smukke at se på og liflige at snuse til.

æbler.tør.frilandsm.1.


13. september 2013

 

 

e t  g r ø n n e r e  d a n m a r k  ?

grøntsager.Indien.3

spørgeskema

Dansk Vegetarforening kører i øjeblikket en undersøgelse blandt danskerne, for at høre hvordan foreningen bedst kommer ud med det grønne budskab.

Foreningen har udarbejdet en online (anonymiseret) spørgeskema-undersøgelse, der skal give foreningen viden om, hvordan de kan gøre deres arbejde for et Danmark med mere grøn mad endnu bedre.

Undersøgelsen er for alle, medlemmer og ikke-medlemmer, kødspisere, vegetarer og alle andre, der er interesseret i et grønnere Danmark.

Du kan finde spørgeskemaet her.


12. september 2013

 

 

f r a  u. s. a.  o g  s y d a m e r i k a

frikadeller – byt kød med kartofler

kartofler i metalkurv

Byt kødet ud med kartofler! Det giver fantastiske frikadeller og god mening både for klode, klima, købekraft og krop.

 

amerikansk morgenmad – hash browns

kartoffelfrikadeller.b

I USA er hash browns – kartoffelfrikadeller – nogenlunde fast på morgenmadsmenuen. Frikadellerne er næsten lige så vigtige som de traditionelle pandekager.

Og findes hash browns ikke til morgenmaden, vil de i al fald være blandt retterne til en brunch.

Men frikadellerne kan også sagtens nydes som middagsmad sammen med en proteinrig quinoasalat. Og så er de også dejlige i madpakken.

 

så lækre ser kartoffelfrikadellerne ud

kartoffelfrikadeller.a

Kartoffelfrikadeller er både hurtig, lækker og billig mad.

 

proteinerne kommer fra quinoa

quinoa i sigte

broccoli

 

salat med de små frø fra Andesbjergene

quinoasalat m pesto 1

Kartoffelfrikadellerne kan serveres på god gammeldaws facon med sovs, men måltidet har også behov for lidt ekstra proteiner, og her er en salat med quinoa fremragende.

Quinoa kommer til os fra Andesbjergene, hvor den hårdføre plante kan trives i kulde og næsten uden vand.

På de lokale indianeres sprog betyder quinoa “moder korn”. Det siger lidt om, hvor stor betydning frøet har i lande som Bolivia og Peru. Læs mere om quinoa her.

De små quinoafrø er meget proteinrige, og så er de desuden smukke i denne salat med grønt, gult og rødt.

 


 

 

u g e n s  m e n u

 

hash browns – amerikanske kartoffelfrikadeller

kartoffelfrikadeller hash br

Kartoffelfrikadellerne kan steges på flere forskellige måder, bl.a. som en pandekage a la rösti. Her er de stegt helt traditionelt som frikadeller.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

quinoasalat med broccoli og oliven

quinoasalat med pesto

Den farverige salat indeholder både knasende gulerødder og bløde oliven – og masser af næring fra quinoa.  En dressing af pesto sætter prikken over i’et.

Klik på billedet, så får du opskriften.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 40, 2011, æbletid

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. oktober 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


e f t e r å r s s a l a t


eat an apple a day …

… and keep the doctor away – siger det gamle mundheld. Allerede før man kunne måle indhold af vitaminer og mineraler vidste man instinktivt, at æbler var sunde. Nu er det forlængst slået fast videnskabeligt. Der er mange gode ting i æbler, ikke mindst i skrællen, som bl.a. skulle indeholde kræfthæmmende stoffer.


kroppens rengøringsmiddel

Æbler indeholder C- og E-vitaminer og kalium – og mange antioxidanter og flavonoider. Man kan næsten sige, at æblet er kroppens rengøringsmiddel.


æbler og rodfrugter elsker hinanden

Sammen med æblerne kommer alle de dejlige rodfrugter. I dag vil jeg foreslå en lækker salat med selleri, æbler og valnødder, som det også er sæson for lige nu.


sellerisalat med æbler og valnødder

Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. oktober 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


 g y l d e n   æ b l e h ø s t



æblet får sin renaissance

Det er et kæmpe-æbleår i år. Heldigvis er det, som om æblet atter er ved at komme på mode efter at have været fortrængt af mere eksotiske frugter.

Det er dejligt, at æblet er “smart” igen. Sjældent får man så megen velsmag og sundhed i en enkelt frugt. Og så kan æblet altid ligge i lommen, lige parat til at stille sulten for en stund.

Æblet hører til i vores klima, og det findes i utallige smagsvarianter. Man er nemlig også ved at få øjnene op for værdien af de gamle, næsten glemte, æblesorter.


kom og smag

I går kunne man flere steder i landet smage på de gamle æblesorter, fx på Frilandsmuseet i Lyngby ved København. Her er det to piger i gamle dragter, der skærer smagsprøverne ud.



brug overfloden

Det kan knibe med ideer nok til at bruge alle de dejlige frugter. På Frilandsmuseet stegte man i går snittede æbler og løg på en pande over brændekomfurets knitrende ild.

Det ser rigtig lækkert ud, og personligt vil jeg selv udvide retten med et godt drys timian – en af mine yndlingsurter.



gem æblerne


Vil man lave et lille forråd af æbler til vinterens grød og æblekager, kan man skære æblerne i skiver og fryse dem ned. Det er et godt råd fra min gode bekendt, Karen.

Men kan også trække dem på snor og tørre dem et varmt og luftigt sted. Jeg husker endnu med glæde min farmors tørrede æbler og pærer. Farmor fortørrede først skiverne i en bradepande i det brændefyrede komfur. Derefter lagde hun skiverne på brunt karduspapir, som fik lov at ligge under loftsbjælkerne, hvor der var godt med træk, indtil de var helt tørre og seje.

Det var verdens bedste slik!




___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. oktober 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


w e e k e n d  w h o p p e r



whopper = kæmpestor

Ordet whopper betyder noget, der er megastort i forhold til normalt størrelse. Eller det betyder en stor løgn.

Denne her whopper er den rene skære sandhed. Den er oven i købet sund.

Normalt er der kød i en whopper, men her er kommet salatblade, lidt coleslaw og avocado i sammen med en skive røget tofu, peberfrugt, radise og et par salvieblade.

Hvis du oven i købet smører brødet med lidt hummus eller artiskokpålægget omtalt længere nede på siden, får du en super burger: en rigtig whopper!


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. oktober 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


m a d  n o k  ?



velkommen til verden

I denne måned bliver verdensborger nr. syv milliard født. Når vi er fremme i 2050 vil vi være 9 milliarder på jorden. Alle disse mennesker ønsker – ligesom vi i smørhullet Danmark – en god og tryg tilværelse med mad i maven – hver dag.


nogle er mere mætte end andre

Fødslen af en lille ny er altid en glædelig begivenhed. Mere glædelig nogle steder end andre!

Mange af vores nye medmennesker fødes nemlig i lande, hvor der i dag ikke er mad nok. Og manglen vil formentlig være langt større i 2050 end i dag.

Hvis vi vil leve i fred og fordragelighed fremover, bliver vi tvunget til at dele med den fattige del af verden. Alternativet er konflikter og krig.


tag ansvar

Det er ikke altid lige let at se, hvordan jeg – det enkelte menneske – kan være med til at præge udviklingen. Men rent faktisk kan vi gøre ufattelig meget i hverdagen. Vi kan mindske klimabelastningen på mange måder, vi kan nægte at købe fødevarer, der er fremstillet på bekostning af regnskov og import af soja til dyrefoder, der kunne mætte mange munde i den tredje verden.

Kort sagt: vi kan præge verden gennem vores valg af mad.

Hvis du har venner og bekendte, som ikke ved, hvordan man laver lækker mad uden kød, så send dem gerne linket her: www.kodfrifredag.dk

Jeg siger velkommen til alle, der vil være med til at præge jorden i en grøn retning.

Velbekomme!


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. oktober 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


m e r e  t i l  m a d k a s s e n



frikadeller og postejer

er velegnede som pålæg til madpakken. Man kan starte med frikadellerne eller postejen til aftensmad og lave ekstra til næste dags madpakker. Det sparer tid, og det smager dejligt.

I det hele taget kan man tænke madpakken ind i aftensmaden. Rester af lasagne, tærte eller pizza er også lækre ting til næste dags frokost. Det samme gælder en fyldig suppe eller salat.

Med lidt planlægning bliver madpakken både nemmere og mere varieret.


husk en god madkasse

Og så er det selvfølgelig vigtigt at have nogle gode madkasser og bokse til transport af maden, så den stadig er delikat, når den skal spises. Medbring fx salat og dressing i separate bokse.


spring over hvor gærdet er lavest – engang imellem

Prøv fx disse hurtige bønnefrikadeller. Jeg foretrækker ganske vist bønner, jeg selv har kogt, men i en snæver vending kan man sagtens bruge økologiske bønner på dåse.


lynhurtige bønnfrikadeller


Klik på billedet, så får du opskriften.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. oktober 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

é n  p å  k a s s e n


… bliver måske titlen på den nye madpakkebog, jeg arbejder på, og som udkommer til sommer – med undertitlen “grøn og sund mad for madpakkespisere”.



grøn mad til madpakkespisere

For mange år siden udgav jeg den lille  bog her:


Bogen kom i flere oplag, men er forlængst udsolgt – og desuden er tiden løbet fra den. Derfor arbejder jeg lige nu på 100 helt nye, spændende og lækre ideer til madpakken og til frokosten i det hele taget.


prøv nogle af de nye opskrifter

I denne uge kan du prøve et par af de nye madpakkeideer. Bogen vil indeholde mange opskrifter på smørepålæg, frikadeller, postejer og gode brød. Fx er der opskrift på nemt, hurtigt og lækkert rugbrød. Det kan du finde opskrift på her


valnødderugbrød


Klik på billedet, så får du opskriften.

Der er også mange ideer i bogen til fyld i pittabrød. Pittabrød er enormt praktisk madkassemad. Se hvordan du bager dem her:


pittabrød


Klik på billedet, så får du opskriften


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  o p s k r i f t e r

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

rødt cashewpålæg



Det er ikke lige til at se det – men det her er smørepålæg af cashewnødder og rødbeder.

Klik her, så får du opskriften.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

artiskokpålæg


Her er det røgede artiskokker og bønner, der udgør et lækkert pålæg til rugbrødet.

Klik her, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

hvedetortillas med peberfyld



Tortillas med fyld er ikke mindst populær hos børnene. Det er praktisk mad til madkassen.

Her er fyldet grillet peberfrugt, avocado og sorte bønner.

Klik her, så får du opskriften.


It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share