Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

tofuArkiv

mandag

26

december 2016

7

KOMMENTARER

japansk nytårssuppe med ris og svampe

Skrevet af , Posted in nytår, supper

.

eksotisk suppe til årets sidste aften

Japan er et land med stærke traditioner, også når det gælder mad. Til nytår spiser man fx en suppe med mange grøntsager, de lækre og opbyggende shiitakesvampe og naturligvis ris.

.

japansk nytårssuppe

4 tørrede shiitakesvampe

150 g hvide eller brune ris

8 dl grøntsagsbouillon

1-2 spsk reven ingefær

150 g gulerødder

100 g sukkerærter

250 g spidskål

100 g tofu, gerne røget

2-3 spsk tamari

1-2 spsk mirin (sød risvin), kan udelades

2-3 spsk sake (risvin) eller sherry

salt, friskkværnet peber, rørsukker

1 forårsløg

 

Sæt svampene i blød en times tid og fjern derefter stokkene (bruges ikke).

Kog risene og svampene i bouillonen. Kog hvide ris 10 minutter. Kog brune ris 20 minutter. Tilsæt ingefæren.

Skær gulerødderne i stave og kom dem i gryden. Kog suppen endnu 5 minutter.

Tilsæt ærterne og kog suppen 5 minutter mere.

Skær spidskål og tofu i små terninger og kom dem i suppen. Bring suppen i kog og sluk for varmen.

Tilsæt tamari, mirin, sake eller sherry og smag suppen til, også med salt og peber og måske et nip sukker.

Snit forårsløgene.

Servér suppen i fire skåle og drys med de snittede forårsløg.

 

endnu en nytårssuppe

En anden meget lækker festsuppe er jordskokkesuppen med ristede mandler, chips og trøffelolie. Se opskriften her.

 

Share

fredag

2

december 2016

8

KOMMENTARER

bagt græskar med rosenkål, sprød tofu og ingefærcreme

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

tank cellerne op med spicy powerfood

graeskar-bagt-m-rosenkaal-1 

Her er en krydret ret til julemåneden. En ret med en masse sundhed, inden vi for alvor begynder at vælte os i den overdådige julemad.

Hvis du vil ruste dig til de kommende udfordringer, så styrk immunforsvaret med masser af gode stoffer fra rosenkål (læs her hvor sund rosenkål er) og græskar (se om det sunde græskar, der bl.a. styrker synet).

Tofu leverer proteinerne, og valnødderne kommer – ligesom rosenkål – med de essentielle Omega 3 fedtsyrer. Det er mad, der ikke mindst styrker hjernecellerne, men hele kroppen nyder godt af de mange gode stoffer.

.

lysende frugter

graeskar-og-dild

De gulorange hokkaidogræskar ligger stadig her i december og lyser op i vintermørket. Det er smukt at se på, men det smager sandelig også dejligt. Ikke mindst når græskarret bages med en dejlig krydret glasering. Græskar har ikke så meget smag i sig selv. Derfor er det altid en god idé at tilberede græskar med ingefær, hvidløg og krydderier.

 

rosenkål elsker frost

rosenkaal

Hvis man selv er heldig at have rosenkål i haven, kan den høstes hele vinteren. Rosenkål bliver oven i købet bedre af at få frost.

.

græskar i godt selskab med rosenkål og tofu

graeskar-bagt-m-rosenkaal-4

Den bagte græskar spises med letdampede rosenkål, sprød tofu, valnødder og ingefærsovs.

.

græskar så langt øjet rækker

graeskar-stengaarden

Græskar har i umindelige tider været uundværlig i USA til Halloween og til Thanksgiving. Ingen Halloween uden græskarmænd og græskarsuppe, og ingen Thanksgiving uden græskarmos og græskarpie.

Græskar har også holdt sit indtog i Danmark som “grøntsag”– måske allermest på grund af Halloween.

.

det grønnes i København – to nye restauranter

green-burger

green-burger-1

Efter at København i mange, mange år har været et ørkenområde, hvad angår vegetariske/veganske restauranter, er der lige dukket to nye, helt forskellige spisesteder op. Den ene er Green Burger på Frederiksborggade 26, lige overfor Torvehallerne. De har et flot udvalg af veganske burgere med lækkert tilbehør. Jeg anbefaler de fritterede søde kartofler frem for de almindelige pommes frites.

Ejeren af bl.a den thailandske restaurant KinKin (med Michelin-stjerne), Henrik Yde, har lige udvidet viften af spisesteder med en tjekket vegetarisk restaurant, VeVe. VeVe ligger på Dampfærgevej 7 på Østerbro. Jeg har endnu ikke besøgt stedet, bl.a. fordi restauranten er så stor en succes, at de først har ledige borde et stykke ind i januar. Hurra for det! Hvor ER det skønt. Jeg glæder mig til VeVe og skal nok komme tilbage og fortælle om oplevelsen, når der engang bliver et bord ledigt.

.

bagt hokkaido, rosenkål, sprød tofu og ingefærcreme

1 lille hokkaidogræskar

glasering:

2 spsk tamari

2 spsk agavesirup eller anden sirup

et nip chiliflager

1 spsk spidskommenfrø

2 spsk tomatpuré

1 spsk citronsaft

1 fed presset hvidløg

salt, friskkværnet peber

 

200 g tofu, røget eller marineret

2 spsk kokosolie

400 g rosenkål

50 g valnøddekerner

 

ingefærcreme:

2 dl sojayoghurt

2 spsk olivenolie

3-4 spsk vand eller sojamælk

1-2 spsk reven ingefær

1 fed presset hvidløg

1-2 tsk kanel

salt, friskkværnet peber

 

Skær græskarret i både. Du behøver ikke at skrælle det. Læg bådene i et lavt ovnfast fad.

Rør ingredienserne til glaseringen sammen. Smag blandingen til og smør glaseringen på græskarstykkerne.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter.

Rist imens tofuen: skær den i små terninger og steg den gylden og sprød i olien. Hold evt. tofuen varm i ovnen.

Læg rosenkålene i kogende vand og kog dem 6-7 minutter. Afdryp dem. Gem vandet til en bouillon eller suppe.

Rør alle ingredienserne til ingefærcremen sammen. Smag cremen godt til – også med salt og peber.

Servér retten samlet i et fad med græskar, rosenkål og tofu. Drys med grofthakkede valnødder og dryp med lidt af ingefærcremen. Servér resten til separat.

 

graeskar-bagt-m-rosenkaal-2

 

Share

mandag

24

oktober 2016

8

KOMMENTARER

ovnbagte rosenkål med svampe, sprød tofu og japansk sovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

det er tid at nyde kål og svampe – et smagsmæssigt perfekt match
bagt-rosenkaal-m-svampe-2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efterår og vinter betyder kål. Skønne kål i alle afskygninger. I denne efterårsret er det rosenkål, som bages i stedet for at koges. Og når de små kål svøbes i olivenolie og bages, får de en dejlig fortættet smag i modsætning til, hvis de koges.

Sammen med svampe, sprød tofu og en smagsstærk japansk sovs udgør rosenkålen en dejlig oktober-ret: en delikat symfoni af smagsnuancer.

 

naturens egne vitaminpiller
rosenkaalsblade-1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har tit lovprist kål, ikke mindst rosenkål. De små runde “vitaminpiller” er supersunde og en af de fornemste medlemmer af kålfamilien med masser af vitaminer som betacaroten (A-vitamin) og C-, E- og K-vitaminer.

Rosenkål indeholder også mange andre sundhedsfremmende stoffer i form af flavonoider, mange antioxidanter og stoffet sulforaphan, der styrker immunforsvaret og sætter gang i udskillelsen af kræftfremkaldende stoffer. De mange plantefibre styrker fordøjelsen og binder skadelige stoffer, som derved transporters ud af kroppen uden at lave ballade.

 

en efterårshilsen fra skovbunden

kejserhatte

Spiselige svampe under alle former passer fint til både rosenkål og tofu. Jeg har brugt en af mine egne yndlingssvampe her, nemlig kejserhatte. De er lidt seje i konsistensen, og der er noget at tygge i. Men har du været heldig selv at finde svampe, kan du sagtens bruge karljohan i stedet eller kantareller. Men jeg hører fra mine svampesamlende venner, at det ser sløjt ud derude i skovbunden. Og selv har jeg ikke haft tid til at støve rundt.

Samler du ikke selv svampe, eller kan du ikke finde kejserhatte, går der fint med købte champignon i stedet.

 

champignon

Spiser du ikke tofu, kan den skiftes ud med kikærter eller bønner, evt. edamamebønner, hvis det skal være rigtig hurtigt. De købes frosne i supermarkedet.

 

en hverdagsret med mange smagsnuancer

bagt-rosenkaal-m-svampe-3

ovnbagte rosenkål med svampe, sprød tofu og japansk sovs

japansk sovs:

1/2 dl sake (risvin), evt. sherry

1/2 dl mirin (sød risvin)

3 spsk tamari (soja)

1-2 spsk rørsukker

 

3/4 kg rosenkål

1/2 dl olivenolie

salt, friskkværnet peber

250 g kejserhatte eller andre svampe

2 spsk kokos- eller olivenolie

200 g røget tofu

 

Lav først sovsen: kom sake, mirin, tamari og sukker i en gryde. Kog sovsen ind for svag varme. Den skal forblive temmelig flydende, da den stivner lidt efter afkøling.

Skær rosenkålene igennem og læg dem i et lavt ovnfast fad. Hæld olivenolien over og vend kålen godt rundt. Drys med lidt salt og peber.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter.

Tag fadet ud af ovnen efter 10 minutter og vend rundt i rosenkålene. Dryp evt. lidt mere olie på. Sæt fadet i ovnen igen, til kålen er let gylden, endnu 10-15 minutter.

Steg imens svampene: skær kejserhattene i skiver på langs og steg dem gyldne i 1 spsk olie. Sæt dem til side.

Skær tofuen i små terninger og steg dem gyldne i den sidste spsk olie. Se om behandling af tofu her.

Tag fadet med rosenkålen ud af ovnen og fordel svampe og tofu i fadet. Sæt det i ovnen endnu nogle minutter, til svampe og tofu er gennemvarme. Hæld sovsen over retten eller servér den til separat.

Spis fx en salat med hele kerner til, se nedenfor. Du kan også vælge couscous med tørret frugt og mandler.

 

salat med perlebyg, bolsjebeder og sennepsdressing

salat-perlebyg-og-roedbeder-2

 

efterårsfad med mange facetter

bagt-rosenkaal-m-svamape-1

 

Share