Kirstenskaarup.dk

The GuardianArkiv

tirsdag

5

februar 2019

2

KOMMENTARER

auberginer m mandler og granatæble i  hvidløgsyoghurt 

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

eksotisk aubergine fra Mellemøsten

Her er en meget lækker og nem ret med inspiration fra Mellemsøsten. Den kan spises enten som frokostret eller som middagsret.

Kender du de sorte, fermenterede hvidløg? Faktisk er fermentering ikke det helt rigtige udtryk, for hvidløgene skifter farve fra hvide til sorte gennem en opvarmnings- og tørringsproces, der nærmere karamelliserer hvidløgene, fordi sukkerstoffer og proteiner ændrer sig i processen.

Jeg havde ledt efter de fermenterede hvidløg vidt og bredt og længe, da jeg endelig fandt dem i Irma. Jeg, der elsker hvidløg, fantaserede om den helt store grænseoverskridende smagsoplevelse med de sorte hvidløg – og så blev jeg faktisk en smule skuffet. Jeg var ikke helt vild med smagen! Den minder en smule om balsamico, som ikke er en af mine yndlingssmage. Så nu synes du sikkert, at det er mærkeligt, at jeg vil lokke dig til at prøve dem. Men det kan faktisk lykkes af få noget lækkert og lidt eksotisk ud af dem. Især går de rigtig godt i spænd med yoghurt. Har du flere ideer og erfaringer med de fermenterede hvidløg, må du meget gerne skrive. De er jo supersunde, så der er også dén gode grund til at tage dem på menuen.

Hvidløg virker stærkt antibakterielle og antiinflammatoriske. Disse egenskaber forstærkes gennem fermenteringen. Hvidløg virker desuden kolesterolsænkende og regulerende for blodtrykket.

.

når nøden er størst …

Men så stod jeg dér med en lille dåse (dyre!) fermenterede hvidløg og vidste ikke rigtigt, hvad pokker jeg skulle gøre med dem. Så jeg ringede til Plantepusheren, der som regel har tjek på de særeste ting, når det handler om mærkværdige produkter og deres anvendelse.

Og det slog til igen: “Ottolenghi“, sagde Peter. Han havde engang set en opskrift af den legendariske kok og kogebogsforfatter med 6 restauranter i London og mange bestsellende kogebøger bag sig. Så opskriften kom fluks pr. mail, og den har så inspireret mig til denne udgave af fermenterede hvidløg i yoghurt. Ottolenghi takker en dame ved navn Gene Deligianni for opskriften. Så jeg siger tak til begge for inspirationen.

Hvis du hverken er til yoghurt eller hvidløg, så vælg i stedet en hummus som “bund” i retten, se nederst i indlægget.

Det nemmeste er at servere brød til retten, men løskogt ris eller hele hvedekerner, perlespelt eller lignende går også fint.

.

.

tidsskriftet The Lancet om verdens tilstand

Pernille Stensgaard skrev i Weekendavisen forleden om en undersøgelse foretaget af det anerkendte engelske tidsskrift “The Lancet”. 37 forskere har i 3 år kigget på, hvad vi som mennesker kan tillade os at spise af bæredygtige fødevarer. Det er mundet ud i forskernes bud på en helhedsløsning. Den har fået titlen “Food in the Anthropocene: The EAT-Lancet Commission on healthy diets from sustainable food systems”.

Det fastslås i undersøgelsen, at vi hver især kan tillade os at spise 14 gram kød om dagen. Det gælder så for alle klodens indbyggere – og ikke kun os i den rige del (hver dansker spiser i gennemsnit 52 kg om året). Men ærlig talt: hvorfor overhovedet spise kød, når planeten bugner med en overdådighed af råvarer fra planteriget? Kødproduktion medfører kun død og elendighed. Der er ikke én eneste god grund til at spise dyr.

To af forskerne, hhv. læge og professor Walter Willett og professor og klimaforsker Johan Rockström siger bl.a.: “Data er både tilstrækkelige og stærke nok til at berettige omgående handling. Forsinkelse vil kun forstærke sandsynligheden for alvorlige, endda katastrofale konsekvenser”.

Det er vi en del, der allerede ved. Vi ved også, at den plantebaserede kost er langt sundere end den animalske. Det skriver den engelske avis, The Guardian om, på basis af ovenstående undersøgelse.

Du kan se her, hvad The Guardian skriver om dét, de kalder planetary health diet.

.

auberginer med mandler og granatæblekerner i  hvidløgsyoghurt 

(4 personer)

50 g mandler

1 kg auberginer

2 spsk spidskommenfrø

4 spsk kokos- eller olivenolie

50 g rosiner

1 granatæble

12 fed fermenterede hvidløg (evt. 3-4 fed friske hvidløg)

4-5 dl planteyoghurt naturel

1-2 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber

1 bdt frisk koriander

 

Skær mandlerne i flager og rist dem gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Skær auberginerne i små både.

Rist spidskommenfrøene på en tør pande. Tilsæt olien og derefter auberginestykkerne.

Steg auberginerne gyldne på alle sider. Steg dem ved rask varme, da de ellers suger alt for meget olie. Tilsæt rosinerne og drys med lidt salt og peber.

Tag kernerne ud af granatæblet og bland dem ligeledes i. Du kan se her, hvordan du undgår saft i hele køkkenet.

Du kan vælge at hakke hvidløgene fint, eller du kan blende dem med yoghurten. Hvis du blender, bliver yoghurten temmelig mørk som på fotoene. Ellers rører du bare de hakkede hvidløg i yoghurten.

Hvis du ikke har fermenterede hvidløg, så smag blot yoghurten til med 3-4 fed pressede, friske hvidløgsfed.

Smag godt til med citronsaft, salt og peber.

Læg yoghurten (eller hummus’en) i en cirkel på et rundt fad. Læg auberginerne i midten og drys med de ristede mandler, granatæblekerner og koriander.

I stedet for yoghurtsovsen kan du vælge hummus.

.

Du kan vælge en hummus som ovenstående som bund i aubergineretten – eller hummus med rødbede eller en mandel- og broccolihummus. Se de to opskrifter her.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

9

juli 2018

10

KOMMENTARER

polentatærte med tomater, artiskokker og tahinfløde

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, småretter

.

enkel og hurtig solskinsmad

En solgylden majsbund danner basis i denne sommertærte. Nu er de små søde tomater fremme, og vi kan omsider nyde danske tomater, som solen har fyldt med smag. Tomtater som ikke er fragtet tusindvis af kilometer til os fra Sydeuropa og plukket, før de er modne. Men betaler vi en høj pris for al den sol og varme? se nederst på siden!

Tærten er fin som frokostmad, til picnic eller bare med et glas vin under en skærmende parasol.

.

lille godbid – en slags majspizza

Man kan godt kalde denne lille ret for en majspizza. Bunden af majsmel er nem og hurtig at lave. Fyldet er pesto (lav den fx af de solmodne danske tomater), små danske søde tomater, oliven og artiskokhjerter fra dåse. Nemmere bliver det ikke. Og så er tærten glutenfri.

Som ekstra smagsgiver er tærten dryppet med en “fløde” rørt af plantemælk og tahin (sesampasta). Hvis du ikke har tahin i huset (du bruger det formentlig mest, når du laver hummus), så brug i stedet 1-2 spsk misopasta (miso er en pasta med udpræget umamismag, som spises meget i Øsen, især i Japan (fås i supermarkeder eller helsekostbutikker).

.

smukt indikerer som regel sundt

Har du tænkt over, at smuk mad næsten altid er sund mad? Grå, brun og farveløs mad er som regel usund. Jo flere farver din mad har, desto flere forskellige næringsstoffer er der i den (måske lige med undtagelse af lakridskonfekt!).

En klump kød er fx ikke særlig smuk at se på. Derfor er den som regel i annoncer fotograferet med farverige grøntsager som staffage.

.

majstærte med små tomater, artiskokker og tahin”fløde”

(4 personer)

tærtebund:

300 g polentamel

2-3 dl plantemælk

2 spsk tørret oregano

1/2 dl gærflager

1/2 dl jomfruolivenolie

2 tsk bagepulver

2 tsk salt + friskkværnet peber

fyld:

2 dl pesto (rød eller grøn)

400 g små tomater

2 dåser artiskokhjerter

50 g sorte oliven u. sten

4 spsk tahin

1 1/2 dl plantemælk eller anden mælk/fløde

2-3 spsk tamari

små blade af rød syre, spinat eller lign.

 

Rør melet ud i væden. Tilsæt oregano, gærflager, olie, bagepulver, salt og peber. Dejen skal være sammenhængende men ikke flydende. Den må ikke smuldre. Tilsæt evt. lidt mere væde. Pres dejen sammen i skålen med en spatel. Lad den hvile et kvarters tid. Tilsæt om nødvendigt lidt mere væde.

Hvis du er vant til at bage knækbrød, hvor dejen smøres ud på en plade, skal konsistensen af majsdejen være den samme, den smøres blot tykkere ud.

Fordel dejen på bagepapir. Tykkelsen skal være 2-3 mm. Bred dejen helt jævnt ud. Brug en spatel, som dyppes i koldt vand. Lav evt. en kant hele vejen rundt på tærtebunden.

.

Lav pestoen eller brug færdigkøbt pesto på glas. Smør pestoen på tærtebunden.

Skær tomater og artiskokhjerter i halve og læg dem på tærten i et pænt mønster.

Hak de sorte oliven og drys dem på. Pensl hele overfladen godt med olie og sæt pladen i en 190 grader varm ovn.

Bag tærten til den er gylden, 30-35 minutter. Hvis du ønsker overfladen mere gylden, kan du sætte tærten under grillen et øjeblik.

Rør tahinen i mælken og smag til med tamari og peber.

Servér tærten rygende varm med et drys af grønne blade. Dryp tærten med tahin eller servér dippet til separat.

.

jorden kalder, en kovending er helt nødvendig – opmuntring til alle plantespisere

Tænker du mon somme tider: ” nytter det noget, at jeg tager hensyn til dyrene og klimaet”? eller “hvorfor  gør jeg ikke som hovedparten af jordens befolkning: lukker øjnene og guffer ufortrødent videre af kød og mælkeprodukter”?

Hvis du har det sådan, kommer her rigtig gode nyheder. Det nytter!!!

Du vidste det måske allerede, men nu er der videnskabelige tal at holde sig til. Tidsskriftet Science har netop udgivet et studie med data fra næsten 39.000 landbrug i 119 lande.

.

kødforbruget er en kæmpe-trussel mod jordens dyr og planter 

Forskernes konklusion er, at kødproduktion er så ineffektiv og pladskrævende, at vi, hvis vi dropper kødproduktionen og erstatter den med plantedyrkning, kan reducere landbrugets areal med 75% og stadig brødføde verdens befolkning.

At erstatte animalsk føde med vegansk mad ville formentlig være det enkeltstående tiltag, der ville have størst positiv betydning for klimaet, skriver The Guardian på grundlag af undersøgelsen.

Og det er jo til at forstå, når man hører, at 83% af jordens landbrugsareal bruges til kød- og mælkeproduktion. Og samtidig leverer den produktion kun 18% af de kalorier, som hele fødevareproduktionen står for. Hvor vanvittigt kan vi mennesker opføre os?

.

alting nytter

Inden du nu går helt ned med dårlig samvittighed, vil jeg nævne, at studiets hovedforfatter, Joseph Poore, påpeger, at det ikke er nødvendigt at gøre hele verden vegansk. Hvis vi erstatter halvdelen af de mest miljø- og klimabelastende kød- og mejeriproduktioner med vegetabilske produkter, vil vi stadig kunne opnå 2/3 af de fordele, der er ved at afskaffe kødproduktionen helt. Det burde ikke være svært – og hvis man har i baghovedet, at 100 g kød i gennemsnit udleder op mod 105 kg drivhusgasser, mens 100 g tofu udleder under 3,5 kg burde sagen være, så at sige BØF! – plantebøf forstås.

.

hvor sætter man ind?

Jeg er helt med på, at det er svært at ændre indgroede vaner, men da vi nu står på en brændende platform, bliver vi NØDT til at gøre noget. Man kan jo starte med små tiltag (selv om det haster!). Hvis jeg står med et animalsk produkt tænker, jeg: “er det her nødvendigt?” Det er det som regel ikke, og slet ikke når det handler om at erstatte kød- og mælkeprodukter. Plantemælk og -fløde er fremagende i madlavningen, og er du ikke allerede i gang med dem, kan de varmt anbefales. Det er ikke engang et fravalg – det er et på alle måder positivt tilvalg.

.

plantebøfferne er også rigtig gode

Jeg er jo i fuld gang med en bog om plantebaserede frikadeller, bøffer, pateer og postejer, så jeg har ikke haft tid til at smage på den nye færdige plantefars. Men nu har jeg sat tænderne i de to bøffer på billedet (fra Irma). Og jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket.

Jeg forsynede bøfferne med bløde, stegte løg og tyndthøvlet, marineret fennikel. Det smagte rigtig godt. Eneste anke for mig er, at bøfferne minder alt for meget om kød. Det er selvfølgelig meningen fra producentens side, men jeg foretrækker mad, der ikke får mig til at tro, at det kunne være kød! Men jeg siger alligevel tak til de forskellige producenter af planteats, for de nye produkter kan være en smagfuld vej ind i den grønne verden for mange traditionelt spisende.

Velbekomme!

.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

6

oktober 2015

0

KOMMENTARER

tryllerier med tomater

Skrevet af , Posted in forretter

7. oktober 2015

.

menneskehedens største forbrydelsegris forpint

Endelig er der et menneske, der tager bladet for munden og kalder en spade for en spade.

I The Guardian skrev professor Yuval Noah Harai i går, at vores behandling af dyr muligvis er historiens største forbrydelse. Professoren fortsætter:

“Dyr er historiens største ofre, og behandlingen af husdyr i industrielt landbrug er muligvis den største forbrydelse i historien. Menneskets fremmarch er bestrøet med døde dyr.”

Læs uddrag på dansk af indlægget på Globalen. Eller læs det hele i The Guardian. Del det gerne med så mange som muligt. Jo flere, der taler dyrenes sag, desto før kan vi stoppe mishandlingerne. Jo flere, der med hjertet SER de rystende billeder, desto færre dyr vil lide i fremtiden.

 

 


 

6. oktober 2015

en elsket frugt

Sammen med squash, som jeg skriver om nedenfor, kom tomaten først til Europa midt i 1600-tallet.

Det samme gælder for kartofler og peberfrugter, som også var ukendte i Europa, før de spanske erobrere tog dem med hjem fra Sydamerika. Tomaten stammer fra Peru, hvor den har været værdsat gennem årtusinder tilbage til de gamle indianerkulturer.

 

peberfrugter-og-tomater

I dag er tomaten en af verdens mest spiste grøntsager eller rettere frugter. Og det er ikke svært at forstå populariteten. En solmoden tomat smager guddommeligt, og tomater indeholder mange sundhedsfremmende stoffer, bl.a. farvestoffet lycopen, der er en stærk antioxidant og menes at være kræfthæmmende.

Tomater indeholder også stoffet inulin, der er med til at holde blodsukkeret stabilt og er en sand fest for vores mange tarmbakterier.

Ligesom med squashene er det nu, de sidste tomater skal høstes. De grønne kan pakkes ind i avispapir og modne indendørs.

De gode stoffer i tomater frigives bedst, hvis tomaterne varmebehandles, f.eks. spises som sovs eller suppe – og gerne nydes med lidt olie. Nyere forskning viser desuden, at stofferne udnyttes ekstra godt, hvis tomater spises sammen med avocado. Så hvorfor ikke snuppe den lækre mexicanske dip eller “sovs”:

 

guacamole – mexicansk avocadosalsa

guacamole kopi

2 avocado

2 tomater

evt. 1 tsk finthakket chili

2 fed hvidløg

citronsaft

4 spsk frisk, hakket koriander

 

Skær avocadoerne i små terninger eller mos dem let med en gaffel.

Skær tomaterne i bittesmå terninger. Fjern kernerne.

Rør avocado, tomater, chili og presset hvidløg sammen. Smag godt til med salt, peber og citronsaft.

Tilsæt hakket koriander.

 


 

 

chunky tomatsuppe 

tomatsuppe.chunky.2

2 skalotteløg

4 fed hvidløg

2-3 stilke bladselleri

4 spsk avocado- eller olivenolie

½ kg tomater (eller 1 dåse)

6-8 dl grøntsagsbouillon

2 spsk tomatpasta

1 spsk tørret basilikum

citronsaft

frisk basilikum

 

Hak de to slags løg. Skær bladselleri og tomater i terninger.

Svits løg og bladselleri i olien, til løgene er klare.

Tilsæt tomater og bouillon (+ væden hvis du bruger dåsetomater) samt tomatpasta og basilikum.

Læg låg på gryden og lad suppen simre ca. 10 minutter. Tilsæt om nødvendigt mere bouillon.

Smag til med salt, peber, rørsukker og citronsaft.

Servér suppen med lidt frisk basilikum.

 

variationer

Du kan tilsætte lidt hakket frisk chili (eller tørret) – og du kan smage til med kanel og/eller reven ingefær.

 


 

tarte tatin med tomater

tarte-tatin-2

Tarte tatin er en klassisk fransk, ”omvendt” tærte. Fyldet lægges i bunden af tærteformen, og dejen lægges øverst. Når tærten er bagt, vendes den.

Det siges, at den omvendte tærte er blevet til i køkkenet hos søstrene Tatin, der havde et hotel i Frankrig omkring år 1900. En æbletærte skulle være landet på gulvet, og for at redde herligheden kom tærten hurtigt tilbage i formen – men nu med dejen øverst! Fup eller fakta: tarte tatin smager dejligt – også med fyld af tomater.

 

tærtedej:

200 g hvedemel (evt. heraf 100 g fuldkornshvedemel)

100 g blødt smør

½ dl sojafløde eller anden fløde

ca. 4 spsk koldt vand

fyld:

4 spsk ahornsirup eller anden sirup

350 g sherry- eller blommetomater

1 spsk tørret oregano

1 spsk tørret timian

3 forårsløg

150 g fetaost

frisk timian

 

Lav tærtedejen og sæt den i køleskabet en halv times tid.

Fordel siruppen i en stor tærteform eller i fire små forme.

Skær tomaterne igennem og fjern de fleste af kernerne. Drys tomaterne med krydderurterne og et drys salt, peber og rørsukker.

Læg tomaterne med skærefladen nedad i tærteformen. Pres tomaterne godt sammen, da de krymper under bagningen.

Sæt formen eller formene i en 150 grader varm ovn 20 minutter.

Snit forårsløgene og rul den valgte dej ud.

Tag tomaterne ud af ovnen og skru op til 200 grader.

Drys forårsløgene på tomaterne sammen med smuldret fetaost.

Læg dejen over tomaterne og klem den godt ned langs formens indvendige side.

Prik dejen med en gaffel og bag tærten færdig ved 200 grader, ca. 20 minutter.

Vend tærten eller tærterne ud af formen(e), så tomaterne vender opad, og drys med frisk timian.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share